Kronik: Fangst og lagring af CO2 er kendt og afprøvet teknologi

Der skal nok være nogle som får pumpet CO2 ned i undergrunden et sted for så at kunne hente naturgas op et andet sted tæt på. Det var jo ikke det der var meningen. Jeg har bare ikke tillid til d'herrer at dette ikke vil ske. Disse vil stadig kunne afbrænde både olie, diesel, benzin og gas, fordi nu er det jo tæt på CO2 neutralt.

Men der er altså meget mindre tab ved at overføre energi via vort el-net. Der er langt mindre varmespild ved både brug og konvertering. Der er en meget bedre virkningsgrad ved brug af el-energi sammenlignet med afbrænding af div. brændsler. De mange penge ovenfor kan fint bruges til at kunne producere endnu mere el-energi, således at det bliver lidt billigere end andre alternativer. Og dette kan faktisk opføres ret hurtigt, fordi det er kendt teknologi.

Der er ikke planlagt at CO2 i undergrunden skal bruges til at få mere gas eller olie op af reservoiret. Men når der står infrastruktur på Nordsøen, der allerede er klar til at pumpe CO2 i undergrunden, og Regeringen har fremlagt, at 29-38% af den danske reduktion skal hentes fra CO2 Fangst og Lagring, så vil det være det mest effektive at udnytte infrastrukturen. Om der skal hentes 4-9 millioner tons CO2 reduktion om året fra CCS er en politisk beslutning, som selvfølgelig kan udfordres

Allan, din bekymring er reel - men nok ikke i Danmark. Vi er forholdsvis langt med at gøre elproduktionen CO2 neutral. Og den danske olie & gas produktion er fordelt på få ejere, der alle er interesserede i en grøn profil. Men fx i USA, der arbejdes med at øge olieproduktionen via CO2 injektion.

CO2 udledning foregår dog også fra andre kilder end afbrænding af olie og gas til elproduktion. Produktion af cement er ét eksempel, og senest er der politisk debat om en naturgas rørledning til Lolland-Falster, fordi sukkerproduktion åbenbart ikke kan elektrificeres. En anden "god" kilde er den danske affaldshåndtering, hvor rest-affald forbrændes til el- og varmeprodktion.

I den ikke så fjerne fremtid kan du tanke CO2 neutralt på bilen. CO2 indfanget fra el/varme-produktion fra biomasse eller biogas, kombineret med brint fra elektrolyse af vand. Denne blanding kan omdannes til benzin. Og biodiesel er jo allerede tilgængelig på markedet i dag.

@Thomas, gode pointer. CO2 udslip fra power er allerede ret langt nede, og som du rigtigt siger, så er der nogle udledninger, som ikke kan fjernes, da udslippet ligger i produktet og ikke i energien. Fx cement, landbrug. Dertil kommer at der vil være kilder af CO2 som er for små til at det kan betale sig at lave fangst. Og når vi skal ned på zero emission i 2050, så skal der være CCS for at nå det magiske nul.

Kronikken giver en god oversigt over mulighederne for fangst og lagring, men intet sted er der nævnt noget om investering, omkostninger og energiforbrug. Det er ikke billigt på nogen måde at fange CO2.

Kronikken er ment som et indspil til den igangværende diskussion i medierne om hvorvidt CCS er 'fugle på taget' eller 'fatamorgana'. Den var ikke ment som et bud på hvad det skulle koste eller hvor det er billigst. Både Aker Carbon Capture og INEOS - som lead på Project Greensand har bud på hvad det koster at lave både fangst og lagring. Men som sagt var dette ikke målet med kronikken. Det er ikke billigt at fange at lagre CO2 - men det er stadig meget billigere end el-biler og P2X, når man ser på omkostning pr fortrængt ton CO2. Men du har ret - billigt er det ikke. Det vil på den korte bane komme til at koste os noget som samfund, men det gjorde vi også med vind-industrien fra 1980-2015. Og idag er vi glade for Ørsted og Vestas.

CO2 fangst er ikke en bæredygtig løsning da man herved vil fastholde fossiltforbruget. Dette kan højest mindske skaderne fra brug af fossile brændstofferog biobrændsel. Derfor er dette nok ikke bedre end div. former for ustabil energi, som fejlagtigt af mange kaldes vedvarende energi. Ingen af disse løsninger kan stå alene. de er hver især beskedne tilskud til at dække behovet for energi.

Det er ikke billigt at fange at lagre CO2 - men det er stadig meget billigere end el-biler og P2X

Kan vi ikke få et konkret slag på tasken:

Kraftværk A brænder naturgas og udleder til atmosfæren.

Kraftværk B brænder naturgas, fanger, køler og komprimerer CO2 og pumper denne ned i undergrunden ved anvendelse af egenproduceret strøm. (Vi ignorerer transport tilbage til borehullet for at gøre det nemt)

Hvis kraftværk A leverer xxx kWh pr indfyret kg naturgas, hvor meget naturgas skal der så indfyres i kraftværk B for at få xxx kWh ud på nettet? Med andre ord hvad er prisen i virkningsgrad for hele CCS cyklussen fra ekstraktion til nedpumpning? Mit umiddelbare gæt er omkring 20-30% (jeg håber at det er forkert)

Det handler ikke om økonomi - aom hvis det er dyrt, så gør vi det ikke. Det handler om at reducere CO2 udledningen, og hvis det giver fald i levestandard, så er det et vilkår for fremtiden.

Fortidens undladelsessynder, og bagstræberiske produktioner og produkter, gør det dyrt fordi tiden er knap, OG der derfor skal forceret fremdrift til.

Da vi ikke, foreløbigt, kan undvære cement, så lyder det norske projekt godt. Uanset om CO2 kan bruges eller skal deponeres.

Behøver hverken offentlige støtte kroner, eller politisk særbehandling.

Et tal for "gram CO2/J" - Energiforbruget?

Vi er vel enige om, at CO2 ikke af sig selv bliver koncentreret og kryber ned i et lager med højt tryk :-)

Jeg savner et tal for energi forbruget ved at lagre CO2 - eller kg CO2/wh om man vil. Energien til denne lagring skal produceres CO2-frit for at det giver nogen mening.

"Dongs forsøg på at rense røg for CO2 halter gevaldigt Ingeniørens Nyhedsbrev 28.06.2007. Efter halvandet år har Dong stadig ikke vist afgørende fremskridt med at trække CO2 ud af røggassen på Esbjerg-værk. Energiforbruget er alt for højt. 3,7 MJ/kg kuldioxid. Af Thomas Djursing, torsdag 28. jun 2007 kl. 10:46 "

Henrik O. Madsen, bestyrelsesformand i Aker Carbon Capture, og Johan Byskov Svendsen leder af forretningsudvikling i Ineos Oil and Gas Denmark har begået en af de sædvanlige uforpligtende fristile, som "Ingeniøren" er så glad for.

Det mindste man kunne forlange var vel, at de satte nogle af deres medarbejdere til at udarbejde et bud på, hvad CCS vil koste, hvis de nu ikke selv kan hitte ud af det.

Men jeg kan da hjælpe dem lidt på vej ved at oplyse at baseret på Energistyrelsens normtal, kan det beregnes, at 3,7 MJ/kg kuldioxid svarer til 35 % af kullenes brændværdi. Værsgo og spis.

Vind- og solkraftens aldeles ukrontrollable variation sætter naturligvis en snæver grænse for, hvor stor en del af vort energiforbrug disse vil kunne dække. Solkraften giver meget lidt om vinteren og intet om natten.

Realiseres planerne om at bygge 12 GW nye havmøller, kan det beregnes, at vindkraften vil variere aldeles ukontrollabelt mellem ca. 0 GW og ca. 17 GW, hvor elforbruget i Danmark er 4 GW. Og vi har intet seriøst hørt om, hvor man vil finde lagerplads for elektriciteten til at udjævne den planlagte vindkraft.

Konklusionen er nu som før: Det er nonsens om tale om "fossilfrihed" uden at tilvælge atomkraft.

Og vi har intet seriøst hørt om, hvor man vil finde lagerplads for elektriciteten til at udjævne den planlagte vindkraft

samtidigt med, at eksportmulighederne tegner til at blive ringere!:

Det ser ud til, at Norge får et vindkraftoverskud. Allerede nu producerer vi mere, end vi har brug for; på et normalt år har vi et nettooverskud af kraft, men det har vi kunnet regulere. Det kan vi ikke med vindkraften.« – Men kan vi ikke eksportere vindkraft til Danmark, når det ikke blæser der, og importere vindkraft, når det blæser? »Nej. Norge får nu kabler til Nordtyskland og Storbritannien. Vi har i forvejen kabler til Danmark og Holland. Hele dette område er en del af Nordsøbassinet, der går op langs Vestnorge, hvor meget af den norske vindkraft skal udbygges. I hele Nordsøbassinet blæser vinden samtidig. Norge har kunnet importere fra Danmark, fordi vores kraftnet har været uden vindkraft. Nu bliver vores net fuldt af norsk vindkraft, og så er der ikke længere plads til den danske

https://www.weekendavisen.dk/2019-11/samfu...

Efter halvandet år har Dong stadig ikke vist afgørende fremskridt med at trække CO2 ud af røggassen på Esbjerg-værk. Energiforbruget er alt for højt. 3,7 MJ/kg kuldioxid

Tak.... (men lidt deprimerende tal)

baseret på Energistyrelsens normtal, kan det beregnes, at 3,7 MJ/kg kuldioxid svarer til 35 % af kullenes brændværdi

Hvis de 3,7MJ/kg er elektrisk effekt er tallet langt værre, snarere i omegnen af 60%, da virkningsgraden af et kraftværk uden fjernvarmetilslutning ikke er imponerende.

Jeg har desværre ikke fundet ud af, hvor stor en del af de 3,7 MJ/kg CO2, der er elektricitet, og vor stor en del der er varme. Men det må der jo ligge noget om i Ørsteds arkiver. Så jeg håber, at nogen vil kuinne levere tallene.

Kunstigt at pumpe CO2 ned i jorden synes at være ressourcer spildt på det forkerte.

Hvis CO2 skal lagres, så bør man gøre det af naturligvej, f.eks. i træ. Samtidigt, så bør man gå efter en energiproduktion der ikke danner CO2, det må da være det logiske og oplagte.

Det er muligt at teknologien bag CO2 lagring er interessant, men det retfærdiggør ikke at man bruger masser at millioner/milliarder kroner på denne, fremfor direkte at investere og forske i, at fremme en CO2 neutral energiproduktion i stedet.

virkningsgraden

Rambøll offentliggjorde i dec 2012 en rapport 'Samfundsøkonomisk analyse af CCS/EOR i Danmark' for Energistyrelsen.

Her er et par citater fra rapporten:

fra side 12 om Kraftvarmeværker:

"Analysen tager udgangspunkt i Energistyrelsens Teknologikatalog, der blandt andet indeholder data for omkostningerne ved anvendelsen af CCS-teknologi. Der tages udgangspunkt i de største danske kraftvarmeværker, men som følge af de tidsmæssige restriktioner i etableringsfasen og som følge af de restriktioner, der ligger vedr. den tidsmæssige fordeling af den mulige injektion af CO2 på oliefelterne i Nordsøen, er det valgt kun at etablere CCS på tre værker, nemlig Nordjyllandsværket (Vattenfall), Fynsværket (Vattenfall) og Studstrupværket (DONG Energy). Det for-udsættes, at CO2-fangsten kan igangsættes i årene 2020, 2024 og 2027 på værkerne. Andre værker ville også kunne komme på tale, og det vil desuden være muligt at foretage CCS på Aalborg Portland som et alternativ eller supplement til kraftvarmeværkerne.

fra side 14 i afsnittet om 'ændrede produktionsforhold på kraftvarmeværkerne':

"Det samlede el-produktionstab kan ifølge MHI som udgangspunkt opgøres til ca. 22 pct. af kraft-varmeværkets brutto el-effekt. Ifølge MHI kan tabet endvidere reduceres til ca. 20 pct. ved at anvende en meget integreret/optimeret processammenkobling mellem kraftvarmeværket og CCS-processen (Max. heat integration).

MHI opgør endvidere, at lidt mindre end halvdelen af el-produktionstabet stammer fra det elek-triske egetforbrug i selve processen (som primært udgøres af CO2-kompressionen), mens den re-sterende og største del vedrører el-produktionstabet pga. udtagsdamp.

MHI opgør reduktionen i el-indvirkningsgraden til henholdsvis 8,6 pct. og 9,4 pct.-point i den op-timerede og ikke-optimerede processammenkobling. Ligeledes opgør Energistyrelsen i Teknologi-katalog tabet som en 8-10 pct.-points reduktion af el-indvirkningsgraden. Det vurderes derfor, at et realistisk spænd for reduktionen i el-indvirkningsgraden er 8-10 pct.-point. Dette interval benyttes i de efterfølgende analyser."

Fra oversigtstabellerne for de nævnte tre værker kan følgende uddrages om el-virkningsgraden - uden forudsætning af 6.000 fuldlasttimer pr. år:

.. på Nordjyllandsværket, fra p.t. 47,0 % til 38,0% med CCS

.. på Fynsværket, fra 44,4% til 36, 4%

.. på Studstrupværket, fra 43,0% til 34,0%.

"Den samlede investering for de involverede parter er opgjort til ca. 31 mia. kr. Tabellen viser endvidere, at fjernvarmeforbrugerne, CO2-transportørerne, der her er betragtet som selvstændi-ge aktører, og staten ikke vil have nogen investeringsomkostning i forbindelse med projektet.

fra Sammenfatningen, side 2:

"De beregnede netto nutidsværdier af de budgetøkonomiske effekter er positiv for tre af parterne (olieindvindingsindustrien, Nordsøfonden og staten), som samlet set har en positiv netto nutids-værdi ved projektet på ca. 15 mia. kr. Kraftvarmeværkerne, fjernvarmeforbrugerne og CO2-transpotørerne vil alle have en negativ økonomisk effekt set over en 30-årig periode. Den viste fordeling af de budgetøkonomiske effekter hænger bl.a. sammen med, at der ikke er medregnet nogen afregning mellem parterne."

For en halvstuderet røver som overtegnede er der ingen tvivl om, at antagelsen om 6.000 fuldlasttimer er kritisk og med dagens driftsmønster bliver den svært at opfylde.

Det skal selvfølgelig alt i alt koste mindre en CO2 afgiften, ellers giver det ingen mening. Lige nu er det 30 €/t (EU kvoten) og det er i hvert fald ikke nok - for så ville man lave CCS idag. klimarådet har sagt 1500 kr/t = 200 €/t som et bud på 2030 'afgift', og det skal i hvert fald koste væsentlig mindre en det. Vores målsætning er 100 €/t all incl (altså med den nødvendige energi) når de først epilot-projekter og børnesygdomme er udryddet.

Med mindre vi accepterer at CO2 niveauet i atmosfæren stiger fremadrettet - så skal der trækkes CO2 ud af ligningen. For vi kommer aldrig ned på 0 udslip. Og i hvert fald ikke til 2050. Om det er langsigtet kan altid diskuteres, men frem til 2050 er det formodentlig vores eneste løsning

helt i enig i at vi skal nå zero CO2 løsning. Men det er næppe realiserbart for Danmark før 2045 og resten af verden før 2060-2080. Hvis ikke vi gør noget ved problemet, så vil vi blot se CO2 koncentrationen stige imod et ukendt højt niveau

.. på Nordjyllandsværket, fra p.t. 47,0 % til 38,0% med CCS

Takker.... altså en reduktion lige under 20% for indfangning. Det passe sq egentlig helt fint med mit første gæt ? da der i ovenstående tal ikke er inkluderet omkostningerne ved tilbagepumpning (eller transport)

Mit umiddelbare gæt er omkring 20-30%

vindkraften vil variere aldeles ukontrollabelt mellem ca. 0 GW og ca. 17 GW, hvor elforbruget i Danmark er 4 GW. Og vi har intet seriøst hørt om, hvor man vil finde lagerplads for elektriciteten til at udjævne den planlagte vindkraft.

Stigsdals stenlagre kunne vi bygge i morgen - hvis vi gjorde det til en national prioritet. Personligt tror jeg mest på brint på mellem og lang bane, simpelthen pga skalerbarheden. (Tror ikke på batterier til lagring af industrielle mængder elektrisk energi)

Tænk hvis nogle i det politiske system havde haft mod & mandshjerte til at bruge det tocifrede milliadbeløb vi har postet i 24 halvfærdige jagerfly på grøn omstilling i stedet. Vi kunne vi have været selvforsynende med VE ret hurtigt i min verden. Nåhh ja - og ved at demonstrere vores uafhænginghed af russisk gas, havde vi sq nok skadet mor Rusland mere end hvad en snes fly nogensinde kommer til at gøre.

Hvis Power 2 X skal producere kulstofbaserede brændstoffer skal der vel fanges noget CO2 som kulstofkilde. CCU Carbon Capture and Use

Hvis vi skal have en netto CO2 udledning i 2050 på 0 og derefter negativt er en realistisk forudsætning vel også at der fanges noget biologisk CO2, som lagres. CCS Carbon Capture and Storage.

Næh det er sikkert en bedre business case at sælge den gamle skøjte Siri til staten....

Efter halvandet år har Dong stadig ikke vist afgørende fremskridt med at trække CO2 ud af røggassen på Esbjerg-værk. Energiforbruget er alt for højt. 3,7 MJ/kg kuldioxidTak.... (men lidt deprimerende tal)baseret på Energistyrelsens normtal, kan det beregnes, at 3,7 MJ/kg kuldioxid svarer til 35 % af kullenes brændværdiHvis de 3,7MJ/kg er elektrisk effekt er tallet langt værre, snarere i omegnen af 60%, da virkningsgraden af et kraftværk uden fjernvarmetilslutning ikke er imponerende.

De tal er kendte og årsagen til at DONG i sin tid opgav pilot projektet er også kendte. Men hvis man siger at energien til projektet er "co2" gratis kan det jo stadig være et OK projekt. Men det tror jeg bare aldrig det bliver i DK. De samme penge kan købe langt mere co2 reduktion på andre måder...