Kronik: Enighed om bæredygtigt byggeri, tak!
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Enighed om bæredygtigt byggeri, tak!

Vi har en god nyhed til danskerne – og et opråb til den danske regering. Den gode nyhed kommer fra en enig dansk byggebranche og handler om, at Danmark er rigtig godt på vej mod at kunne gøre danske bygninger bæredygtige.

Opråbet går til forfatterne bag den nye byggepolitiske strategi, der tilsyneladende ikke har opdaget det – og derfor er ved at kompromittere det enorme arbejde, branchen har investeret i gennem flere år.

Det er ikke en lille eller uvæsentlig historie. I Danmark står vores bygninger for 40 procent af landets energiforbrug. Ja, næsten halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra bygninger, der skal bygges, varmes op eller køles af. Beregninger viser imidlertid, at vi kan reducere denne enorme energiudledning med hele 80 procent, hvis vi begynder at bygge bæredygtigt.

Men bæredygtigt byggeri kræver standarder, så kunderne ved, hvad der er bæredygtigt – og hvad der ikke er. På helt samme måde som forbrugerne skal kunne stole på, hvor langt en ny bil kører på literen, skal investorer, lejere og beboere kunne stole på, at et byggeri rent faktisk overholder nogle krav for at være bæredygtigt.

Heldigvis findes denne standard allerede. Ikke mindre end 227 danske bygge- og ejendomsvirksomheder står i dag sammen om den såkaldte DGNB-standard, der formentlig er verdens bedste og mest gennemarbejdede måde at bygge og måle bæredygtighed på.

Alligevel præsenterede regeringen for nylig planen om at introducere og udvikle en helt ny, frivillig bæredygtighedsklasse. En helt ny, frivillig bæredygtighedsklasse?

For en ambitiøs byggebranche svarer sådan en udmelding til, at bilfabrikanterne pludselig skulle skrotte alle standarder for, hvordan man måler, hvor langt en bil kører på literen, og hvor meget CO2 den udleder – fordi lovgiverne, vupti, får en ny idé.

Og regeringens idé om en ny standard er en rigtig dårlig idé! Og en dårlig nyhed for et land, der gerne vil have bæredygtighed i byggeriet. Men I kan nå det endnu!

I kan gøre den eksisterende standard – DGNB-standarden – til officiel standard, ligesom de fleste lande i Europa er i gang med. På den måde får hele Danmark en fælles forståelse af, hvad bæredygtigt byggeri er.

Vi har allerede en gennemarbejdet og veldokumenteret tjekliste i værktøjskassen – en tjekliste, der betyder, at alle, der vil det, nu kan bygge ægte bæredygtigt. Sagt med andre ord: Det er for længst blevet enkelt at bygge bæredygtigt.

Tjeklisten – DGNB-standarden – har vi i branchen brugt flere år og mange millioner kroner på at opbygge, udvikle og blive enige om. Vi har uddannet flere hundrede konsulenter og auditorer og uddanner nye hele tiden.

Så kære minister. Vi inviterer hermed os selv på kaffe på dit kontor. Så kan du og regeringen sammen med en enig dansk byggebranche for alvor komme i gang med at sikre bæredygtigt byggeri i Danmark – med udgangspunkt i det arbejde, 227 danske virksomheder allerede er enige om er den bedste standard for Danmark og det bæredygtige byggeris fremtid.

Det kan blive en rigtig god nyhed – også for regeringen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har gennemset miniguiden til DGNB standarden og ser to væsentlige ting:

  1. Der er masser af kvalitet og gode principper for valg af fornufige løsninger I nybyggri (Foreløbigt er kun kontorer og erhvarvsbygninger på dansk DGNB standard.)

  2. Bagsiden er at det I det væsentlgie fokuserer på bygningen og ikke I fuldt omfang tager hensyn til dens bæredygtighed, set I et større perskektiv.

Lidt fikrantet sagt, så bliver det ikke nødvendigvis den optimale løsning for en by at bygge 1.000 DGNB bygninger ved siden af hinanden.
Den optimale løsning kan I mange tilfælde blive bedre og billigere, hvis bygningen fuldt og helt vurderes sammen med lokale muligheder for et samspil.
Her tænker jeg på hele infrastrukturen på person- og varetransport, muligheder for mere optimal energiøkonomi ved et fuldt integreret samspil med fjernvarme og fjernkøling ikke mindst.

DGNB er et fornuftigt udgansunkt på mange delområder, men mangler en del på niveauerne Bydele og Bysamfund.

  • 1
  • 0

Tak for dit indlæg Nikolaj. Det forstyrrer også mig, at en regering, der lige har støttet anvendelsen af DGNB pludselig bedømmer certificeringsprocessen som for omkostningstungt og glemmer i sin optælling af certificeringer, at der også er flere bydelscertificeringer ude i samfundet.

Det er også en henvisning til Flemmings indlæg om, at den kun gælder huse. Det er ikke rigtigt. Der er specielt fokus på hele bydele, hvor de planlægges fra grunden eller gennemrenoveres. Har selv været med i den gruppe, der har hjulpet med tilpasningen af bydelscertificeringer til danske forhold mht. til energiforsyningskriterier. Disse kriterier er særdeles vigtigt for hele samfundet. Ved hver varmeforsyningsprojekt skal der derfor laves en "samfundsøkonomisk beregning" i Danmark.

At regeringen kommer med et byggepolistisk oplæg, der pludselig prøver at give DGNB standarden et skær af "for dyrt" og "er ikke slået igennem" er en kovending, som ikke gavner byggebranchen. Danske rådgivere, der arbejder i udlandet vil i stigende grad blive udsat for, at skulle arbejde med DGNB eller lignende certificeringssystemer. Så, vi kan lige så godt vænne os til, at udforske og anvende DGNB systemet i stedet for, at opfinde et nyt, reduceret nationalt system.

Men måske er nogle parter i byggebranchen blevet forskrækket over, at det koster noget, at få et bedre bæredygtighedsniveau i Dansk byggeri? De samfundsøkonomiske forhold vil dog over de næste år langt overveje den øgede initialomkostning. Da vi nu skal til, at tænke bygninger i livstidsøkonomisk perspektivt (både mht. til klimapåvirkningen og totaløkonomien i bygningens leve-/funktionstid), igen med støtte fra regeringen, må vi indse, at rådgiveromkostningerne til beregning af bæredygtigheden er et forsvindende lille beløb i livstidsperspektivet. Gevinsten for samfundet er dog stort i hele bygningens levetid.

Jeg håber, at regeringen ikke lader sig forvirre af enten en lobby i byggebranchen, der frygter for sin fortjeneste eller mangel på viden hos de ministerielle embedsmænd og politikere. Dette ville være meget kortsigtet og til skade for det danske samfund som helhed.

GBCD's kan hjælpe ved, at intensivere oplysningen om, hvad systemet kan. Mine kollegaer og lokalpolitikkerne efterspørger konkrete eksempler på, hvordan den anvendes. Dvs. en konkret viden om hvordan kriterierne bruges i planlægningsprocessen på et realistisk eksempel. Miniguiden er ikke nok og anskueliggjort praksis ville hjælpe med mine forklaringsproblemer, når jeg skal bede om rådgiverpenge.

  • 0
  • 0

Det er også en henvisning til Flemmings indlæg om, at den kun gælder huse. Det er ikke rigtigt. Der er specielt fokus på hele bydele, hvor de planlægges fra grunden eller gennemrenoveres

I Miniguiden står anført at "Bydele" er en kommende standard I Danmark.

Det jeg kunne have ønset mig - på energiområdet - var at vi tager udgangspunkt I forsyningen med energi og derudfra definerer grænserne for bygningernes tilladelige behov.
Specielt set i lyset af de samfundsøkonomiske omkostninger, hvor omkostnigerne til at fremskaffe en kwh varme altid bør sammenlignes med omkostningerne til at spare en kwh varme.
At fossil forbrug direkte er en parameter I beregningen er fint. Hold fast I den.
Men pas på med kWh varme, som er fremskaffet ved oveskudsvarme, geotermi, store fælles solvarmeanlæg, store fælles varmepumpeanlæg etc.
Her er regnestykket en hel del anderledes og vil ofte ikke understøtte en dyr foranstaltning til at spare nogle få kWh varme.

  • 1
  • 0

I kronikken står:
[ ... bæredygtigt byggeri kræver standarder, så kunderne ved, hvad der er bæredygtigt – og hvad der ikke er.] og

[Det er for længst blevet enkelt at bygge bæredygtigt.]

Og på DGNB's hjemmeside præsenteres DGNB og bæredygtighed:

http://www.dk-gbc.dk/certificering/baeredy...

Andetsteds på hjemmesiden står:
DGNB-ordningen er særlig karakteriseret ved, at ordningen ser på alle bæredygtighedsaspekter i analysen - både det sociale, det økonomiske og klimaet.

Men er DGNB så en standard for bæredygtigt byggeri? Næppe.

Kriterierne for miljø og økonomi er rimeligt repræsenteret, i det der tages udgangspunkt i livscyklusvurderinger af miljøforhold og beregninger af totaløkonomi i hele bygningens og dens materialers levetid, inkl. før, under og efter opførsel, formoder jeg. Hvilke standarder og målestokke der anvendes i disse vurderinger har jeg ikke været nede i.

De sociale/etiske aspekter, der er vigtige når talen falder på bæredygtighed, er omvendt begrænset til selve brugen af bygningen, altså når brugerne flytter ind.

Der står ikke noget om krav til arbejdsforhold under opførsel, og måske endnu mere svært: arbejdsforhold under produktion af byggematerialerne, og råmaterialer, der indgår heri.

Det er meget svære størrelser, og det er sikkert argumentet for at de ikke indregnes i DGNB.

Derfor bør den heller ikke betegnes som en bæredygtighedsstandard. Og en DGNB certificeret bygning eller byggeri kan eller bør derfor heller ikke kaldes "bæredygtig", såfremt fremstilling af byggematerialer og opførsel af selve bygningen/byggeriet ikke er forgået på en måde, der sikrer de sociale/etiske elementer i disse faser af bygningens livscyklus.

Og to bygninger, der er opført på samme tidspunkt, kan opnå forskellige grader af DGNB certificering, alt lige fra bronze til guld.

Hvis en DGNB bygning er "bæredygtig" når den får guldcertificering, er en sølvcertificeret bygning så kun 67% "bæredygtig", og en bronzecertificeret bygning er maksimalt en tredjedel "bæredygtig".

Vær derfor varsom med begreberne. Undgå prædikatet en "bæredygtig" bygning. Den findes nok ikke, opstår nok heller ikke (inde for mands forestillingshorisont), og den bygning, der er certificeret som "bæredygtig" i dag, kan vise sig om 5 år at være helt fejlopført, malplaceret og overflødig.

Bæredygtighed handler om visioner, men der er mange forskellige syn på hvad er bæredygtigt, og de ændrer sig, også med tiden. Jeg mener i hvert fald ikke, at en privat branchebaseret ordning kan definere, hvad en bæredygtig bygning er. Ikke engang Forbrugerombudsmanden formår at definere hvad bæredygtighed er i sin "vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen" af produkter. Og det kan også overføres til bygninger. Og DGNB standarden er nok primært lavet med markedsføringsmæssige formål for øje, uden at ordningen af den grund skal forklejnes.

  • 0
  • 0

Tjeklisten (= DGNB certificeringsordning for kontorbygninger) bliver gjort offentlig tilgængelig på vores hjemmeside senest medio december 2014, så jeg håber du vil kigge forbi www.dk-gbc.dk!

  • 0
  • 0

Det er netop helhedstanken der er styrken ved DGNB. Som udgangspunkt, når man taler om bæredygtighed kommer man ikke uden om de tre bærende elementer Miljø, Økonomi og social/funktion, de tre elementer stammer helt tilbage fra Brundtland rapporten i 1987. DGNB behandler alle elementer og flere til, både i et lokalt og globalt perspektiv.

  • 0
  • 0

Kære Søren
DGNB standarden stiller også krav til arbejdspladsforhold og til arbejdsforhold under produktion af byggematerialer.
Det er selvfølgelig en afvejning mellem hvad der med rimelighed kan dokumenteres og om det kan gøre en faktisk forskel.
DGNB stiller fx krav om at natursten skal produceres under vilkår, der som minimum overholder ILO-konventionen artikel 182. I produktion af naturstens byggematerialer er der, internationalt set, et stort problem med brug af børne- og tvangsarbejde. Her er det muligt at gøre en forskel ved at stille krav.
DGNB stiller også krav til arbejdspladsforhold. Fx evalueres udbudsmaterialet i forhold til hvilke krav der stilles vedr. sociale klausuler, overholdelse af overenskomst eller andre CSR politikker.

Selv om DGNB er meget omfangsrigt og evaluere på mange forskellige punkter indenfor bøde miljø, økonomi og sociale kvaliteter, så vil DGNB aldrig blive en udtømmende liste. Det vil altid være Bygherres ansvar at vurdere de relevante bæredygtighedskrav i det specifikt projekt, og nogle gange vil de krav række ud over DGNB. Men DGNB gør det muligt for branchen at tale samme sprog og stille krav på, også de mere bløde værdier.

DGNB er ikke lavet med "markedsførringsmæssige formål for øje", men ud fra et ønske om at hæve den bæredygtige standard af vores byggerier. Helt på linje med svanemærket toiletpapir. Vi ved godt at svanemærket toiletpapir ikke er miljømæssigt bæredygtigt i rent teknisk forstand. Men der er i produktionen overholdt nogle relevante miljøstandarder der sænker miljøbelastningen i forhold til ikke-mærket toiletpapir. Redder det verdenen - Nej. Gør det en forskel - Ja.

Lau Raffnsøe
GBC

  • 1
  • 0

Kære Lau,

På tidspunktet for min kommentar har jeg været igennem materialet på jeres hjemmeside, og med forbehold for det jeg ikke har fundet, så mener jeg ikke, at der er tale om at alle bæredygtighedsaspekter behandles på en måde, der gør at man kan godtgøre at hele livscyklus er omfattet.

Særligt er her den sociale/etiske dimension, og det forekommer mig at der kun er taget de direkte forhold under opførsel og efterfølgende arbejdsforhold under brug af bygningen med, altså det som arbejdsmiljølovgivningen i Danmark varetager.

Men jeg forstår, at der offentliggøres en tjekliste medio december 2015, og jeg glæder mig til at se hvad DGNB forstår ved social bæredygtighed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten