Kronik: Energieffektive huse skal ikke ses som øde øer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Energieffektive huse skal ikke ses som øde øer

Der bliver lagt mærke til dansk byggeri ude i verden, og byggeindustrien er i dag en af Danmarks største eksportindustrier. Hos Dansk Arkitektur Center kan man netop nu se 100 eksempler på banebrydende byggerier udført af danske ingeniører og arkitekter, som ændrede verden.

Samarbejdet mellem danske ingeniører og arkitekter har ikke bare skabt nogle af verdens største og mest hyldede arkitektoniske ikoner, men også ført til blandt andet mere sundhed og store energibesparelser. Særligt Danmarks førerposition inden for energieffektivt byggeri har markeret den danske bygge- og arkitektbranche på verdenskortet.

Men hvis vi fortsat skal være i front med at levere banebrydende, bæredygtigt byggeri på det globale marked, skal vi – ud over at prioritere bæredygtige parametre som sunde materialer, lavere støjniveau, frisk luft og lys – i højere grad se holistisk på bygningen som en integreret del af det omgivende bysamfund og dets infrastruktur for trafik, miljø og energi.

De samfundsøkonomiske bedste løsninger skal være det største hensyn, når vi bygger bæredygtigt. Derved opnår vi størst bæredygtighed ud fra både økonomiske, miljømæssige og sociale hensyn. Særligt indenfor energiområdet kan disse hensyn forenes, da miljøomkostninger til CO2 og skadesemissioner er inkluderet i samfundsøkonomien.

I øjeblikket er begrundelsen for vores fokus på energieffektivt byggeri at nedbringe CO2-udledningen ud fra et miljømæssigt hensyn. Men når energiforsyningen til bygninger om ikke så mange år bliver CO2-neutral, vil nye designkrav være styrende for den bæredygtige bygnings udformning. Fremtidens bæredygtige byggeri skal derfor ikke længere kun tage et miljømæssigt hensyn, men i lige så høj grad imødekomme behovet for løsninger, der gavner sundhed og samfundsøkonomi.

Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til nye bygninger, og nye skærpede krav kommer til i 2016 og igen i 2020. Men vores ubetingede stramme fokus på at nedbringe energiforbruget kan blive en langt dyrere løsning for samfundsøkonomien end at tillade et vist niveau af energiforbrug i bygninger. Vedvarende og lavværdig energi er der principielt rigeligt af; det er prisen på energi, der skal afgøre, hvor meget vi i fremtiden skal spare på den.

Lad mig give et eksempel. Med stramningerne af energikravene i Bygningsreglementet bliver det fra 2016 nødvendigt at opføre nye bygninger med integreret vedvarende energiproduktion på den enkelte bygning, f.eks. fra solceller eller solvarme. Det er en langt dyrere løsning end at etablere centrale anlæg med vedvarende energi, da economies-of-scale slår hårdt igennem på både anlægsomkostninger og drift.

Lavenergibygninger skal naturligvis fortsat være en ambition, men kravene må ikke blive så stramme, at vi bliver nødt til at ty til suboptimale løsninger, hvor både den enkelte bygning bliver dyrere, og samfundsøkonomien taber.

Vi bliver i stedet nødt til at se den enkelte bygning i en større sammenhæng og som en integreret del af en by og et samfund, hvor energioptimering og bæredygtighed går hånd i hånd med økonomi.

Hvis vi gør det, vil danske ingeniører og arkitekter fremover ikke kun være kendt i udlandet som de bedste til at designe bæredygtige lavenergibygninger isoleret set, men også som de førende til at designe bæredygtige byer.

På den måde kan vi bane vejen for, at den danske byggebranche kan videreudvikle sin globale styrkeposition inden for bæredygtigt og ressource-effektivt byggeri i samspil med et effektivt energisystem – til gavn for hele samfundet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for god kronik. Den får mig til at tænke på at der, tilsyneladende bygges i øst og vest hvad angår opvarmningsformerne - her tænker jeg på gas, el og fjernvarme (og -køling). Når nu fjernvarmens grundsten som er "spildvarme" fra elproduktion er på tilbagetog og målsætningen om reelt genbrug af affald øges, mindsker kilderne til billig overskudsvarme i fjernvarmenettet.

Hvad der var bedst for samfundsøkonomien for 40-50 år siden er måske ikke optimalt længere.

Er det ikke tid til at genoverveje reglerne for hvilke teknikker som benyttes hvor. For mig virker det som at samfundsøkonomien er bedst ved elvarme i form af varmepumper kan dække behovet i langt de fleste områder, herunder landområder, villakvarterer osv. Fjernvarme (og -køling) kan jeg forestille mig stadig have en fordel ved i tæt bybebyggelse som ved etagebyggerier og hvor bebyggelsen er så tæt at støj fra varmepumper kan være en gene.

Tillige er det mit indtryk at samfundsøkonomien nogle gange må vige for forhold som at det kommunalt ejede fjernvarmeværk har overkapacitet og derfor tvinger kommunen nye boligområder til at tilslutte sig fjernvarme, til trods for at andre opvarmningsformer er billigere for boligejere og samfund.

  • 3
  • 0

Jeg er meget enig i, at fjernvarme og -køling kun skal bruges i tæt bebyggede områder, hvor det giver bedst økonomi. I tyndt bebyggede områder vil varmepumper være en vigtig komponent i fremtidens varmeforsyning. Jeg mener ikke, at fjernvarmenettet bliver overflødigt selv om el-produktion på basis af kul forsvinder. Derimod mener jeg at fjernvarmenettet er en forudsætning for at vores omstilling til en vifte af vedvarende energikilder er mulig. Fjernvarmenettet er skabt til at kunne fødes med varme fra mange forskellige kilder såsom industrien, el-produktion baseret på biomasse, affaldsforbrænding (som vil falde men ikke forsvinde), storskala solvarme, store varmepumper, geotermisk varme etc. Med fjernvarmenettet har vi fået et "frit marked" for levering af varme, hvilket vil sikre, at vi i fremtiden let kan skifte mellem de forskellige varmekilder afhængigt af, hvilke der på et givet tidspunkt er mest konkurrencedygtige.

  • 4
  • 1

"Lad mig give et eksempel. Med stramningerne af energikravene i Bygningsreglementet bliver det fra 2016 nødvendigt at opføre nye bygninger med integreret vedvarende energiproduktion på den enkelte bygning, f.eks. fra solceller eller solvarme."
Det er ret kontraproduktivt, fordi disse tiltag leverer mest når du ikke har brug for det, og det er ikke den billigste energi du får fra dem.

  • 5
  • 1

Allerede i Varmeplan Danmark 2010 blev det dokumenteret, at det ikke var samfundsøkonomisk rentabel at isolere mere.
http://vbn.aau.dk/da/publications/varmepla...
Bygningsreglementet siger ellers i 7.4.1, at det kun er rentable energibesparelser, der skal gennemføres
http://bygningsreglementet.dk/br10_05_id11...
( med undtagelse af den mere eller mindre vanvittige forglemmelse i 7.4.2 )
Hvorfor bliver kravene så alligevel ved med at blive strammet ?
Er det Rockwool/Isover som styrer udviklingen ?

  • 4
  • 0

Jeg fornemmer at vi er enige om at der er rum for forbedring på området.

Kunne Ingeniøren, som den uafhængige aktør avisen er, udarbejde en liste med ændringer inden for energi/opvarmningsområdet, som kunne få gehør hos politikkerne. Jeg bærer med glæde en sådan liste videre i beslutningsdygtige kredse.

  • 3
  • 0

Jeg fornemmer at vi er enige om at der er rum for forbedring på området.

Kunne Ingeniøren, som den uafhængige aktør avisen er, udarbejde en liste med ændringer inden for energi/opvarmningsområdet, som kunne få gehør hos politikkerne. Jeg bærer med glæde en sådan liste videre i beslutningsdygtige kredse.

En udmærket ide !
Jeg har forsøgt, at "banke på dørene" hos styrelser, ministerier og interesseorganisationer. Men der synes at være meget lille interesse for at forholde sig sagligt og økonomisk forsvarligt til emnet.
Håber andre må have mere held med opgaven.

  • 5
  • 1

Jakob, Lars og Svend: Jeg samler gerne en lille uafhængig og upartisk arbejds-/sparringsgruppe i spørgsmålet med formålet at belyse spørgsmålet, komme med konkrete forenkling- og forbedringsforslag og som gruppe få bedre gennemslagskraft ift. "systemet", herunder styrelser, ministerier politikere osv. Kontakt mig gerne, hvis du/I synes det lyder interessant: randrup (a) hotmail com

Uanset om du/I vil være en del af en sådan gruppe, modtager jeg gerne konkrete forslag, som jeg evt. kan bære videre, hvor jeg nu har held til at komme igennem.

  • 2
  • 0

Victor, Svend og Jakob: Tak for jeres support i denne debat. Nu er det tilfældigvis sådan at FRI holder et arrangement d. 10. november kl 14:00 til 17:00 i Industriens Hus i København, hvor BR15 vil blive diskuteret. De ansvarlige embedsmænd, herunder hovedforfatteren Niels Bruus Varming fra Energistyrelsen, vil være tilstede og vi vil overfor ham kunne redegøre for vores synspunkter. Arrangementet er gratis at deltage i, så jeg vil opfordre jer til at møde op, hvis I har mulighed for det. Man kan tilmelde sig her: http://www.emailmeform.com/builder/form/fF...

  • 1
  • 0

Victor, Svend og Jakob: Tak for jeres support i denne debat. Nu er det tilfældigvis sådan at FRI holder et arrangement d. 10. november kl 14:00 til 17:00 i Industriens Hus i København, hvor BR15 vil blive diskuteret. De ansvarlige embedsmænd, herunder hovedforfatteren Niels Bruus Varming fra Energistyrelsen, vil være tilstede og vi vil overfor ham kunne redegøre for vores synspunkter. Arrangementet er gratis at deltage i, så jeg vil opfordre jer til at møde op, hvis I har mulighed for det. Man kan tilmelde sig her: http://www.emailmeform.com/builder/form/fF...

Jeg har haft kontakt til Niels Buus Varming og for øvrigt også Henrik Garver fra FRI.
Men vi kan jo håbe et bedre resultat denne gang.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten