Kronik: Er elnettet klar til grøn energi uden støtte?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Er elnettet klar til grøn energi uden støtte?

Tegning: Lars Refn Foto: Tegning: Lars Refn

 

Jørgen S. Christensen er teknologidirektør i Dansk Energi Foto: Dansk Energi

Et spørgsmål, som ofte melder sig når teknologisk udvikling buldrer af sted er, om planer og politik kan følge med. For tre år siden besluttede EU’s statsledere, at 27 procent af vores energi skal være vedvarende i 2030. Det er syv procentpoint mere end i 2020.

Men priserne på grøn energi er siden faldet hurtigere end forventet. Et slående eksempel er forventningen fra 2014, om at havvind i 2020 vil levere strøm til 92 øre pr. kWh – en pris, der gøres til skamme af de seneste budrunder. Kriegers Flak vil eksempelvis levere til blot 37,2 øre pr. kWh.

Også på land falder prisen. Både for landvind, som på vores breddegrader ses som den billigste teknologi overhovedet, og for solceller, der i solrige egne igen og igen sætter nye bundrekorder. Chile har set auktionspriser på 14 øre pr. kWh, og i Saudi-Arabien er prisen netop nået under 12 øre.

Foto: MI Grafik

Faldende priser fik i oktober det Internationale Energiagentur, IEA, til at opjustere, hvor megen ny vedvarende energi der ventes de næste fem år, med 12 procent ift. sidste års forventning. Og hos det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, Irena, nåede man for nylig frem til, at EU nu reelt kan nå 33-35 procent vedvarende energi i 2030 uden samfundsøkonomiske omkostninger. Med andre ord kan EU’s 2030-mål øges fra 27 til 34 procent grøn energi. Gratis.

Det kan vi jo kun glæde os over. Men det betyder også, at vi om få år vil se vedvarende energi, der ikke behøver støtte. Det kræver, at både politikere og energiselskaber er omstillingsparate.

I årtier har energisystemet været baseret de centrale kraftværker. De producerer det meste af den el, som fødes ind på højspændingsnettet. Herfra flyder energien ned ad spændingsniveauerne og ud til forbrugeren i distributionsnettet. Men en stigende andel af produktionen sker decentralt. Faktisk leveres cirka halvdelen i dag direkte ind på distributionsniveau.

Landet over arbejder distributionsselskaberne derfor på at kortlægge udbygningen med grøn energi og på at møde det stigende behov for at sikre balance, også i elnettets yderste fingerspidser. Og her er både svære udfordringer og spændende løsninger.

Eksempelvis eksperimenteres der med store batterier i nybyggeri, som et alternativ til tykkere kabler. Og på Bornholm og Færøerne, hvor man ikke nødvendigvis kan trække på udlandsforbindelserne, tages elbiler og varmepumper i brug for at balancere elnettet. Noget, man ofte ser i computeranimerede præsentationer om fremtidens elnet, demonstreres allerede på Bornholm i Ecogrid 2.0-projektet.

Når IEA fremhæver Danmark som det land i verden, der får den største andel af strømmen fra vind og sol, er der virkelig grund til at kippe med det rød-hvide flag. Vi er nemlig blandt de førende til at indpasse variabel energi i nettet. Og som bekendt uden at vi skal undvære strøm i stikket, når det ikke blæser.

Men skal vi gå det sidste stykke og udelukkende få vores el fra vedvarende energi, kræver det, at vi fortsat forsker og udvikler, og at vi indfaser de nye intelligente teknologier i vores bygninger, på vores gader og i selve nettet. For selvom elproduktionen bliver decentral, vil hovedparten af den tilførte energi stadig blive delt på elnettet. Samtidig kræver det klog og klar regulering: At vi i giver plads til at indpasse sol, vind, batterier og fleksibelt forbrug i nettet.

Endeligt skal vi sikre os, at de nye teknologier indpasses kostægte og samfundsøkonomisk klogt. Pris- og afgiftsstrukturer skal afspejle den faktiske omkostning af elforbrug og -produktion. Den økonomiske case for eksempelvis solceller på taget skal drives af teknologipriser, ikke af høj elafgift.

Elnettet kan godt følge med. Men vi skal forberede os på vedvarende energi uden støtte og være klar til at skrue op eller ned, hvis udviklingen løber hurtigere end beregnet. Når vedvarende energi bliver billigere, betaler højere mål nemlig sig selv. Nøjagtigt som det i EU bør give anledning til at genbesøge ambitionsniveauet, når nu omkostningerne er lavere end forventet.

Een tilsyneladende ret overset måde at lagre strøm på er ved at hæve vand til et reservoir der ligger højt, for eksempel på et bjerg, når der er overskudsstrøm, og derefter lade det løbe ned igen og trække vandturbiner-møller.
Det koster under halvdelen af de allerbilligste lithium iion batterier, og er totalt miljøvenligt.

Der er jo ikke mange bjerge i DK, og specielt ikke ved havet... Men...hvis man for eksempel lavede et 10 meter dybt reservoir, på mønts klint, som er ca. 100 meter over havet, og lod det være 500x500 meter (!)...
så må ligningen for potentiel energi (som selvfølgelig er teoretisk og skal korrigeres for virkningsgrad ca. 85-90%) E = m g h (E - pot. energy, m masse i kg, g er jo 10 N/m (- ja ja 9.81) og h er højden i m)
og det giver en potentiel energi på ca. 500X500X10(m3)x 1000 (kg/m3)x 10 (N/kg) X 100 (m) = 2500 GJ = (ca) 700 MWH

Se for eksempel her: http://www.bj-is.com/Hydro%20Electric%20-2...

Det kan udnyttes 100% til næsten sidste dråbe, og ikke som batterierne kun x%, det holder i langt flere år, og man kunne jo forestille sig at det store bassin kunne bruges til for eksempel flydende solceller... som blev vandkølet.... og måske ovenikøbet til dambrug (det er jo saltvand der bliver udskiftet dagligt (og man kan lade det flyde hen over overflade der fylder det med vandbobler så der kan opdrættes tættere fisk...)

Enten har jeg glemt min fysik, regnet forkert.. eller også er m´Mønts klint totaltfredet... eller også er det en rigtigt god ide!

  • 4
  • 4

det giver en potentiel energi på ca. 500X500X10(m3)x 1000 (kg/m3)x 10 (N/kg) X 100 (m) = 2500 GJ = (ca) 700 MWH

Sjovt nok lavede jeg engang præcis det samme regnestykke. Også med Møens klint, da det var det eneste stykke Danmark, jeg lige kunne komme i tanke om, med stor højdeforskel over en kort afstand.

Men prøv så følgende. Granit har en specific varmefylde på 790 K/grad*kilo. Så lad os istedet lave en bunke granitskræver på 500m x 500m x 10m og varme den 700 grader op. Lad os sige at der er godt med luft mellem grantiskærverne, så vægtfylden er 1,5 kg/liter (ca det halve af kompakt granit).

790 K/grad*kilo * 700 grader * 1,5 kg/liter * 1000 liter/m3 * 500 m * 500 m * 10 m = ca. 2 mio GJ
Altså omkring 1000 gange mere end de 2500 GJ potentiel energi i vandreservoiret.
Der er simplethen bare en meget ringe energitæthed i potentielenergi lagrer. Så det batter ikke rigtigt noget med mindre naturen har indrette nogle rigtige store reservoirer for en. Altså sådan noget med en 50 km2 sø med et par hundrede meter faldhøjde eller i den dur.

Muligt at effektivitet af vandresvoirelageret er den dobbelte af varmelageret. Men skal der lagres meget energi, så betyder det nok mere, at varmelageret lagrer det 1000 gange mere kompakt.

  • 3
  • 1

kunne klare sig fint, hvis der ikke var en fuldstændigt absurd pålægning af afgifter og skatter.

Jeg mangler en rimelig forklaring på, hvorfor den el fra vedvarende og ikke forurenende energikilder skal beskattes, som om det er fanden selv man ønsker at uddrive.

  • 11
  • 4