Kronik: Er elnettet klar til grøn energi uden støtte?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kronik: Er elnettet klar til grøn energi uden støtte?

Tegning: Lars Refn Illustration: Tegning: Lars Refn

 

Jørgen S. Christensen er teknologidirektør i Dansk Energi Illustration: Dansk Energi

Et spørgsmål, som ofte melder sig når teknologisk udvikling buldrer af sted er, om planer og politik kan følge med. For tre år siden besluttede EU’s statsledere, at 27 procent af vores energi skal være vedvarende i 2030. Det er syv procentpoint mere end i 2020.

Men priserne på grøn energi er siden faldet hurtigere end forventet. Et slående eksempel er forventningen fra 2014, om at havvind i 2020 vil levere strøm til 92 øre pr. kWh – en pris, der gøres til skamme af de seneste budrunder. Kriegers Flak vil eksempelvis levere til blot 37,2 øre pr. kWh.

Også på land falder prisen. Både for landvind, som på vores breddegrader ses som den billigste teknologi overhovedet, og for solceller, der i solrige egne igen og igen sætter nye bundrekorder. Chile har set auktionspriser på 14 øre pr. kWh, og i Saudi-Arabien er prisen netop nået under 12 øre.

Illustration: MI Grafik

Faldende priser fik i oktober det Internationale Energiagentur, IEA, til at opjustere, hvor megen ny vedvarende energi der ventes de næste fem år, med 12 procent ift. sidste års forventning. Og hos det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, Irena, nåede man for nylig frem til, at EU nu reelt kan nå 33-35 procent vedvarende energi i 2030 uden samfundsøkonomiske omkostninger. Med andre ord kan EU’s 2030-mål øges fra 27 til 34 procent grøn energi. Gratis.

Det kan vi jo kun glæde os over. Men det betyder også, at vi om få år vil se vedvarende energi, der ikke behøver støtte. Det kræver, at både politikere og energiselskaber er omstillingsparate.

I årtier har energisystemet været baseret de centrale kraftværker. De producerer det meste af den el, som fødes ind på højspændingsnettet. Herfra flyder energien ned ad spændingsniveauerne og ud til forbrugeren i distributionsnettet. Men en stigende andel af produktionen sker decentralt. Faktisk leveres cirka halvdelen i dag direkte ind på distributionsniveau.

Landet over arbejder distributionsselskaberne derfor på at kortlægge udbygningen med grøn energi og på at møde det stigende behov for at sikre balance, også i elnettets yderste fingerspidser. Og her er både svære udfordringer og spændende løsninger.

Eksempelvis eksperimenteres der med store batterier i nybyggeri, som et alternativ til tykkere kabler. Og på Bornholm og Færøerne, hvor man ikke nødvendigvis kan trække på udlandsforbindelserne, tages elbiler og varmepumper i brug for at balancere elnettet. Noget, man ofte ser i computeranimerede præsentationer om fremtidens elnet, demonstreres allerede på Bornholm i Ecogrid 2.0-projektet.

Når IEA fremhæver Danmark som det land i verden, der får den største andel af strømmen fra vind og sol, er der virkelig grund til at kippe med det rød-hvide flag. Vi er nemlig blandt de førende til at indpasse variabel energi i nettet. Og som bekendt uden at vi skal undvære strøm i stikket, når det ikke blæser.

Men skal vi gå det sidste stykke og udelukkende få vores el fra vedvarende energi, kræver det, at vi fortsat forsker og udvikler, og at vi indfaser de nye intelligente teknologier i vores bygninger, på vores gader og i selve nettet. For selvom elproduktionen bliver decentral, vil hovedparten af den tilførte energi stadig blive delt på elnettet. Samtidig kræver det klog og klar regulering: At vi i giver plads til at indpasse sol, vind, batterier og fleksibelt forbrug i nettet.

Endeligt skal vi sikre os, at de nye teknologier indpasses kostægte og samfundsøkonomisk klogt. Pris- og afgiftsstrukturer skal afspejle den faktiske omkostning af elforbrug og -produktion. Den økonomiske case for eksempelvis solceller på taget skal drives af teknologipriser, ikke af høj elafgift.

Elnettet kan godt følge med. Men vi skal forberede os på vedvarende energi uden støtte og være klar til at skrue op eller ned, hvis udviklingen løber hurtigere end beregnet. Når vedvarende energi bliver billigere, betaler højere mål nemlig sig selv. Nøjagtigt som det i EU bør give anledning til at genbesøge ambitionsniveauet, når nu omkostningerne er lavere end forventet.

Een tilsyneladende ret overset måde at lagre strøm på er ved at hæve vand til et reservoir der ligger højt, for eksempel på et bjerg, når der er overskudsstrøm, og derefter lade det løbe ned igen og trække vandturbiner-møller.
Det koster under halvdelen af de allerbilligste lithium iion batterier, og er totalt miljøvenligt.

Der er jo ikke mange bjerge i DK, og specielt ikke ved havet... Men...hvis man for eksempel lavede et 10 meter dybt reservoir, på mønts klint, som er ca. 100 meter over havet, og lod det være 500x500 meter (!)...
så må ligningen for potentiel energi (som selvfølgelig er teoretisk og skal korrigeres for virkningsgrad ca. 85-90%) E = m g h (E - pot. energy, m masse i kg, g er jo 10 N/m (- ja ja 9.81) og h er højden i m)
og det giver en potentiel energi på ca. 500X500X10(m3)x 1000 (kg/m3)x 10 (N/kg) X 100 (m) = 2500 GJ = (ca) 700 MWH

Se for eksempel her: http://www.bj-is.com/Hydro%20Electric%20-2...

Det kan udnyttes 100% til næsten sidste dråbe, og ikke som batterierne kun x%, det holder i langt flere år, og man kunne jo forestille sig at det store bassin kunne bruges til for eksempel flydende solceller... som blev vandkølet.... og måske ovenikøbet til dambrug (det er jo saltvand der bliver udskiftet dagligt (og man kan lade det flyde hen over overflade der fylder det med vandbobler så der kan opdrættes tættere fisk...)

Enten har jeg glemt min fysik, regnet forkert.. eller også er m´Mønts klint totaltfredet... eller også er det en rigtigt god ide!

  • 4
  • 4

det giver en potentiel energi på ca. 500X500X10(m3)x 1000 (kg/m3)x 10 (N/kg) X 100 (m) = 2500 GJ = (ca) 700 MWH

Sjovt nok lavede jeg engang præcis det samme regnestykke. Også med Møens klint, da det var det eneste stykke Danmark, jeg lige kunne komme i tanke om, med stor højdeforskel over en kort afstand.

Men prøv så følgende. Granit har en specific varmefylde på 790 K/grad*kilo. Så lad os istedet lave en bunke granitskræver på 500m x 500m x 10m og varme den 700 grader op. Lad os sige at der er godt med luft mellem grantiskærverne, så vægtfylden er 1,5 kg/liter (ca det halve af kompakt granit).

790 K/grad*kilo * 700 grader * 1,5 kg/liter * 1000 liter/m3 * 500 m * 500 m * 10 m = ca. 2 mio GJ
Altså omkring 1000 gange mere end de 2500 GJ potentiel energi i vandreservoiret.
Der er simplethen bare en meget ringe energitæthed i potentielenergi lagrer. Så det batter ikke rigtigt noget med mindre naturen har indrette nogle rigtige store reservoirer for en. Altså sådan noget med en 50 km2 sø med et par hundrede meter faldhøjde eller i den dur.

Muligt at effektivitet af vandresvoirelageret er den dobbelte af varmelageret. Men skal der lagres meget energi, så betyder det nok mere, at varmelageret lagrer det 1000 gange mere kompakt.

  • 4
  • 1

kunne klare sig fint, hvis der ikke var en fuldstændigt absurd pålægning af afgifter og skatter.

Jeg mangler en rimelig forklaring på, hvorfor den el fra vedvarende og ikke forurenende energikilder skal beskattes, som om det er fanden selv man ønsker at uddrive.

  • 11
  • 4

Granit har en specific varmefylde på 790 K/grad*kilo

Njah, den er nu kun 0,79kJ / kg / K iflg https://da.wikipedia.org/wiki/Varmekapacitet, hvilket sidestiller de to eksempler, idet varmelagerets elvirkningsgrad er noget lavere end pumped storage.
https://ing.dk/artikel/siemens-bygger-fuld...
Til gengæld kommer der også en pæn portion varme, som lettere kan udnyttes, idet beliggenheden ikke kræver højdeforskel og derfor lettere kan være nær et fjernvarmeværk.
Så vidt jeg husker giver Henrik Stigsdals lignende koncept 40-50% el og op til 75% varme pga den indbyggede monovalente varmepumpes meget kolde udblæsningstemperatur, som reelt optager varme fra udeluften https://ing.dk/blog/den-sidste-kroelle-paa...

  • 5
  • 0

Jeg er ikke helt sikker på hvad problemet egentlig skulle være. Nettet kan jo ikke se om strømmen er grøn, sort eller støttet/ustøttet.

  • 4
  • 6

Hmm... Der er jo steder i Danmark der passer på din ide.
Vi var på sommerferie i Vang på Bornholm. Der ligger der et granitbrud, som ligger mellem 60-90 meter over havets overflade.
Du kan se det her:
https://www.google.dk/maps/place/Vang+Gran...

Basalt skal der bare en prop i den transport vej ned til havet, så har man en et pænt stort bassin, og da det er et granitbrud, kunne man måske endda lave det om til noget turist noget. I dag er det bare et tilholdsted for en masse irriterende måger. Og så prøver man at lave noget turist noget.. som ja .. måske ikke rigtig virker. Meeeen.. sådan et bassin giver jo muligheder...

// Jesper

  • 5
  • 1

Jeg er enig i meget af det i kronikken anførte, og synes, at der bygges fint op til også at konkludere et betydeligt behov for termisk kraftvarme på biomasse og affald, som forudsætning for, at vi – forsyningssikkert og samfundsøkonomisk - kan nå helt op på 100 % VE, men en sådan ”udvidet” konklusion kommer blot ikke
.
De - for tiden mange -, der glemmer eller tager afstand fra kraftvarme (og ligeledes kernekraft) bør ”huske”, at prisen på sådan ”on-demand”-regulerbar el jo ikke skal sammenlignes med prisen på el fra vind+sol i tidsrum, hvor vind og sol ikke rækker. Da skal der (i et lukket system) snarere sammenlignes med prisen på ”lagret” el, som vel at mærke vil være inkl. udgiften til den ekstra el, lagerets ejer vil vær nødt til indkøbe for at kompensere for lagringstabet. (Når der ikke kan leveres nok billige ”æbler”, er man altså bare nødt til at ty til ”pærer” (noget andet), selvom prisen er lidt højere. -Ligesom også bus- og taxi-kørsel er ”æbler og pærer”.)

Heldigvis er regulerbar el fra bio-kraftvarme typisk markant billigere end ”lagret” el, når forudsat et fornuftigt antal årlige driftstimer (f.eks. 5000, og heraf hovedparten i vinterhalvårets dagtimer). Kraftvarmeværkerne bliver derimod for dyre, hvis dimensioneret også til (tidsmæssig snæver) spidslast, hvor sådan noget som investeringsmæssigt billige gasturbiner på dyrt produceret, opgraderet og i N-gasnettet lagret bio-naturgas kan være mere konkurrencedygtigt.

Og ligeledes f.eks. pumpekraft, Li-ion–batterier, Stiesdals energilager og ”hidsig” biogasfyret CAES (Compressed Air Energy Storrage), hvor der i alle tilfælde aftages (ellers) overskydende el fra nettet. Også el fra alle sådanne løsninger vil typisk være dyrere end fra kraftvarme på biomasse og affald, men kan være nødvendige, for at de bæredygtigt opnåeligt biomasse og affald rækker til at ”fylde hullerne” mellem (så en tand mere) vind og sol.

Det nævnte skal naturligvis ”blødes op” med den udjævning, der mere samfundsøkonomisk kan opnås, gennem både mere ”fleksibelt” forbrug og udveksling af (slutteligt kun) bæredygtig energi med udlandet.

For resten medfører både biologisk og termisk processering af mange forekommende organiske restproduktstrømme nogle store (bl.a. miljømæssige) fordele, som selv vindmølle- og solcelle-sælgere bør gå stærkt ind for, men som jeg her undtagelsesvis vil lade ligge.

  • 6
  • 0

Jeg er enig i meget af det i kronikken anførte, og synes, at der bygges fint op til også at konkludere et betydeligt behov for termisk kraftvarme på biomasse og affald, som forudsætning for, at vi – forsyningssikkert og samfundsøkonomisk - kan nå helt op på 100 % VE, men en sådan ”udvidet” konklusion kommer blot ikke

Man kan så diskuterer om afbrænding af biomasse og affald er specielt godt for Klimaet og folkesundheden.
Man skal huske på, at når du fælder et træ eller skærer pil/halm ned og brænder det af, så flytter du jo biomasse fra sit naturlige langsomme CO2 kredsløb og flytter det ind i et nyt meget hurtigere.
Og når man går i sådan et standard dansk villakvarter en vindstille vinteraften, så er det jo lidt som at stå midt på Jagtvej i København i myldretiden.

// Jesper

  • 2
  • 2

Hehe...
Jamen så laver vi det, men vandreservoiret for oven, og varmelagret under det... det må kunne integreres med fjernvarme så en del af den ikke tilbagevundne varmeenergi kan sendes ind i fjernvarmen... (hvis der ellers er aftagere i området)

Hvornår går vi i gang?

  • 1
  • 1

Jesper Frimann

Man skal huske på, at når du fælder et træ eller skærer pil/halm ned og brænder det af, så flytter du jo biomasse fra sit naturlige langsomme CO2 kredsløb og flytter det ind i et nyt meget hurtigere.
Og når man går i sådan et standard dansk villakvarter en vindstille vinteraften, så er det jo lidt som at stå midt på Jagtvej i København i myldretiden.

Jeg kan tilslutte mig svaret fra Allan Olesen for så vidt angår alm. træbrændsler og div. flerårige energiafgrøder. For halm o.l. restproduktstrømme sker CO2 frigivelsen endda stort set lige så hurtigt, når energiudnyttelse undlades. For øvrigt kan bakteriel nedbrydning under åben himmel medføre en væsentlig emission af stærkere klimagasser, hvorfor nettovirkningen af bioenergi kan være "CO2-negativ".

Lad mig gætte, at den luftforurening, du oplever i vilakvarterer, primært er fra brændeovne, der jo ikke kan sidestilles med især de større effektive kraftvarmeværker, hvor processerne er langt mere velkontrollerede og hvor røggassen renses efter alle kunstens løbende opdaterede regler.

  • 3
  • 1

I min opremsning af eksempler på teknologier til ”el-lagring” (pumpekraft, Li-ion–batterier, Stiesdals energilager og biogasfyret CAES), glemte jeg min egen - nyligt udtænkte - favorit, der kan forklares som følger:

Af 3 kg mekanisk afvandede biogasrestfibre eller ligeledes biologisk forgasset spildevandsslam med ca. 30 % tørstof, borttørres 2 kg vand under brug af ca. 2 MJ (ellers) overskydende vindmøllestrøm til f.eks. varmepumpebaseret damptørring. Derved opnås 1 kg kraftvarmebrændsel, der billigt og stort set tabsfrit kan lagres og endda sæsonlagres.

Da brændværdien efter tørring vil være 8-10 MJ, vil et større effektivt kraftvarmeværk kunne producere ca. 4 MJ el. Det svarer til en el-til-el-virkningsgrad på 4 MJ/2MJ*100 = 200 %, hvilket er i omegnen af 2,5 gange mere end selv for pumpekraft og Li-ion-batterier.

Hvis det er kold vinter, og vindmøllerne dækker el-behovet, kan der – imod en mindre reduktion af el-ydelsen til ca. 180 % - i tillæg opnås ca. 180 % restvarme fra selve elproduktionen og hvis de 180 % el - via varmepumper - ”byttes” til ca. 500 % varme, bliver det til i alt ca. 680 % varme. Det er 6,8 gange bedre end for en dyppekoger og vel at mærke uden behov for tabsbehæftet langtidsvarmelagring.

Det smarteste er nok at foretage især langtidslagring af det tørrede brændsel decentralt indtil brændselsbehovet opstår på kraftvarmeværkerne, men hvis det - for sammenligningens skyld - absolut skal samles sammen og gå ud over naturskønne Møn, vil en 10 m høj stak, der kan levere 700 MWh el, have et footprint på ca.:

700 MWh * 3600 MJ/MWh / (9 MJ/kg * 0,40 * 500 kg/m3 *10 m) = 140 m2

(-her antaget en el-virkningsgrad på 40 % og kompaktering til en lastbil-transport-venlig bulk-densitet på 500 kg/m3).

Det er ca. 500 m x 500 m / 140 m2 = 1768 gange mindre end (tabsfrit beregnet) for vandmagasinet.

Hvis effektiviteten for det konkurrerende stenlagerbaserede koncept sættes til 40 % (idet varmelageret næppe kan tømmes, uden at det går mærkbart ud over den gennemsnitlige elvirkningsgrad?), er det så vist - groft regnet - et mindst 5 gange mindre volumen end beregnet for stenlageret. Mere interessant er det dog, at der opnås ca. 5 gange så meget el pr benyttet MJ el.

Til sæsonlagring er der næppe nogen af mine to konkurrenter, der har nogen økonomisk gang på jord, når bortset fra, at de kan hjælpe til med at korttidsforskyde el-produktionen fra ”mit” kraftvarmeværk, der - på sæsonlagret brændsel - om fornødent kører 110 % last 24/7. (Eller 120 % med surrede sikkerhedsventiler?)

Kraftvarmeværkets el-virkningsgrad på 40 % levner mulighed for, at der ikke blot kan leveres fjernvarme, men også et forhøjet indhold af effektivt kulstofdeponerende og samtidig jordforbedrende ”biokoks” i en termisk oprenset og næringsstofrig aske fra en forkoblet lavtemperaturforgasser. Ved gødskning med sådan aske undgås emission af (også) stærke klimagasser fra bakteriel omsætning af organisk materiale på markerne, ligesom man undgår tilførsel af bl.a. medicinrester, hormonlignende stoffer og mikroplast og ligesom vandmiljøet billigere kan skånes i husdyrrige områder ved (kompakt og nær lugtfri) askebaseret eksport af overskydende næringsstoffer til bl.a. planteavlere på Sjælland, som så ikke behøver at importere så meget fosfat fra miner, der snart går tomme i bl.a. Marokko.

Den forudsatte forkoblede lavtemperaturforgasser kan give lignende fordele på mange andre bortskaffelseskrævende organiske restprodukter, og herunder i meget større omfang på den overskudshalm, som landmændene nu i stor stil savner afsætning for. Der vil således også være tale om indtægter til indenlandske brændselsleverandører i bl.a. de økonomiske yderområder.

Desværre har mange pt. travlt med at binde vore politikere på ærmet, at selv fleksibel og exergetisk effektiv biomasse- og affaldsfyret kraftvarme (ofte kaldet ”simpel”, ”afbrænding”, ”forurenende” o.l.) helt bør udfases, og at kun "brændselsfri" produktion er ”VE”. Kraftvarmen bør i stedet videreudvikles i retning af endnu højere drifts- og brændselsfleksibilitet, effektivitet, miljøvenlighed, bioCCS og indgåelse i såkaldt cirkulær økonomi, hvorved der kan opnås et meget bedre grundlag for endnu mere af den brændselsfrie men jo desværre fluktuerende VE.

  • 4
  • 2

Af 3 kg mekanisk afvandede biogasrestfibre eller ligeledes biologisk forgasset spildevandsslam med ca. 30 % tørstof, borttørres 2 kg vand under brug af ca. 2 MJ (ellers) overskydende vindmøllestrøm til f.eks. varmepumpebaseret damptørring. Derved opnås 1 kg kraftvarmebrændsel, der billigt og stort set tabsfrit kan lagres og endda sæsonlagres.

Så hele din geniale opdagelse er altså, når man renser den for overflødige ord og tal op og ned af vægge og stolper, at man kan brænde fibrer og forgasse slam.
Men prodution af tørre fibrer og forgasning af slam kræver energi. Og istedet for, som alle andre mennesker på jorden, at regne denne energi for et tab, der nedsætter den samlede effektivitet ved forbrændingen, så kalder du den for en geniale måde at lagre el på.

Den er sgu demagogi og snyd på vægten af værste skuffe. Løgnagtig brug af sproget kunne man let fristes til at kalde det.

Jeg er meget, meget lidt imponeret.

  • 2
  • 2

I et indlæg herover skrives der: Kraftvarmeværkets el-virkningsgrad på 40 % levner mulighed for, at der ikke blot kan leveres fjernvarme, men også et forhøjet indhold af effektivt kulstofdeponerende og samtidig jordforbedrende ”biokoks” i en termisk oprenset og næringsstofrig aske fra en forkoblet lavtemperaturforgasser.

Hvis 10-20-30 % af det indfyrede brændsel bliver til "bioCCS" skal kraftvarme processen have en meget højere virkningsgrad end 40 %.

Det virker meget meget optimistisk.

  • 1
  • 1

@ Jens Olsen

Uha-da-da for en reaktion!

Men så til andre, det måtte interessere:

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for at anvende (ellers) overskydende el til energieffektiv termisk tørring, og herunder som alternativ til f.eks. opvarmning af et stenlager. Det senere (tidsforskudte) el-udbytte vil blot være meget større, og især for så vidt angår sæsonlagring.

Måske hjælper det på forståelsen, hvis jeg tilføjer, dels at det - især periodevis - kan være mere fornuftigt i stedet at benytte evt. forefaldende restvarme til tøringen, og dels at den tørringsbaserede løsning naturligvis kun kan opskaleres/gentages indtil de årlige mængder af (bl.a.) de nævnte (pt. ikke energiudnyttede) restprodukter er opbrugte. Det er dog ikke nogen fornuftig grund til at se bort fra et godt "on-demand"-kontrollerbart forsyningsbidrag, for så heller ikke at opnå de nævnte store ”sidegevinster”.

Ideen kan endda tænkes udvidet til f.eks. energi- og næringsstofudnyttelse af oprenset (vadmiljømæssigt problematisk) organisk sediment fra (primært historisk) fosfor-overbelastede vandløb, søer og fjorde.

For sådanne - typisk formentlig ekstremt lavværdige - produkter holder mit energiudbytte estimat næppe, men jeg skønner, at 40 % el-virkningsgrad er et realistisk potentiale for den del af f.eks. tørret spildevandsslam/biogasrestfibre, der tilføres en aske(inkl. biokoks-)separerende lavtemperaturforgasser, der forkobles et - f.eks i år 2030 nybygget - halvstort (f.eks. 200MW el) - som udgangspunkt træfyret - KV-værk.

Hvis der samtidigt ønskes max. udtagsvarme og høj andel biokoks, og især hvis anlægget ikke tillades en fornuftig driftstid/rytme, vil det naturligvis kunne reducere effektiviteten til væsentligt under 40 %. Der skal imidlertid meget til, før det rokker ved mine pointer.

Drift med (bevidst) forhøjet produktion af biokoks forudsætter formentlig, at landmændene vil betale ekstra for særlig koksholdig aske, hvilket formentlig forudsætter, at landmændene gives et økonomisk incitament til at ”deponere klimaproblemet” i deres dyrkningslag, =”bioCCS” og hvortil også reduceret jordbehandling kan bidrage.

  • 2
  • 1

Uha-da-da for en reaktion!

Men så til andre, det måtte interessere:

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for at anvende (ellers) overskydende el til energieffektiv termisk tørring, og herunder som alternativ til f.eks. opvarmning af et stenlager. Det senere (tidsforskudte) el-udbytte vil blot være meget større, og især for så vidt angår sæsonlagring.

Det er sådan set ikke din ide jeg har noget imod. Din ide er jo sådan set blot at udnytte VE i produktion hvor muligt.
Det jeg har noget imod er at du kalder det for energilagring. Med din definition af energilagring, så er det også energilagring af VE-el, hvis energien til produktion af dieselolie kommer fra VE.

  • 4
  • 1

Drift med (bevidst) forhøjet produktion af biokoks forudsætter formentlig, at landmændene vil betale ekstra for særlig koksholdig aske,

Det skal der mere end meget gode sælgere til at overbevise dem om den skal !!

  • 0
  • 1

”” Det er sådan set ikke din ide jeg har noget imod. Din ide er jo sådan set blot at udnytte VE i produktion hvor muligt.””

Det er en meget ”flad” udlægning af noget, der bl.a. VE-forsynings- og klimamæssigt kan sparke r.. på mindst ti væsentlige måder, men det er da rart, hvis jeg nu kan slippe for de tidligere grove beskyldninger.

””Det jeg har noget imod er at du kalder det for energilagring. Med din definition af energilagring, så er det også energilagring af VE-el, hvis energien til produktion af dieselolie kommer fra VE.””

Hvis du taler om brug af VE-el til produktion (pumpning, destillation, ..) af fossil rå-/dieselolie, mener jeg, at sammenligningen er forkert og således unødig forvirrende.

Hvis du derimod sigter til fremstilling af dieselolie-lignende brændstof af VE-el, - f.eks. ud fra H2 fra elektrolyse og CO2 fra atmosfæren/VE-anlæg - og brændstoffet oplagres til senere brug, forstår jeg analogien, men så tror jeg da, at de fleste vil mene, at der (bl.a.) er tale om lagring af VE.

Men lad os hellere bruge krudtet på at diskutere strategier, løsninger o.l.

  • 1
  • 1

Al bæredygtig energiteknologi fungerer I princippet ved at omdanne sollys til det vi gerne vil.

Jeg har I gennem 30 år arbejdet med en termisk process til at omdanne biomasse og affald til flydende brændsel med det formål at kunne køre og flyve på vedvarende energi.

For mig er det termisk forgasning. Det fungerer ved at omdanne biomassen til CO og H (kulmonooxid og brint) og så omdanne CO og H til CxHy og H20 (vand).

Eksempelvis 8CO+38H-> C8H22 + 8H2O - 8 kuldioxid + 38 brint = 1 benzin + 8 vand.

Det er således SASOL har forsynet det sydlige afrika med brændstof de sidste 40 år, dog med den forskel at SASOL burger kul og ikke biomasse, så teknologien virker.

Nu er der I midlertid sket det at solceller er faldet MEGET mere I pris end "nogen" havde forestillet sig.

Som du kan se af er solstrøm faldet med en factor 4 I pris fra 2013 til 2017 og der forventes et tilsvarende fald I de kommende år.

De leverer strøm for 11,2 ør pr KWh nu og forventer prisen falder til 6,4 øre i 2019

https://electrek.co/2017/11/16/cheapest-el...

Jeg har gjort hvad jeg kan for at checke om det er rigtigt og alt tyder på det.

Det medfører at kul – syntesegas - udvundet fra CO2 så er billigere end fra stenkul og biomasse.

CO2 + H2 -> C0 + H2O --- + H = CO + H

DVS forgasning er ikke konkurrencedygtigt mere til produktion af flydende brændsel eller noget som helst andet og biokoks giver slet ingen mening at betale for!– så det var så det!!

Samtidigt får man 3-4-5 gange mere kul pr ha ved at lave strøm og reducere CO2 end ved at dyrke biomasse.

Man kan dyrke ca. 8-12 tons biomasse på ha = 150-250 GJ.

I Danmark kan man få ca. 1500-2000 GJ sol el pr ha. 75 KWh pr m2 pr år 10000 m2 *3600/1000000 = 2700 GJ0,6-0.8 = 1500-2000 GJ (0,6-0,8 - fordi man skal have lidt plads til service gange mm) – (i Frankrig 20 % mere)

Med en virkningsgrad på 50 % (den er nok højere) på reaktionen CO2 + H2 -> C0 + H2O + plus energi til udvaskning af CO2 fra atmosfæren får vi i runde tal 5 gange så meget C pr ha ud af den reaktion.

Og ingen forurening – man laver diesel af CO2 og vand og sollys! – så ingen knaphed på råvarer – jeg kan ikke lige finde ud af hvor meget CO2 vi har for meget i atmosfæren og havene – men mon ikke det er nok?

Så vidt jeg kan regne bliver det også billigere end kul og akraft når solstrøm kommer under 10 øre pr kwh.

Så:

Vindkraft industrien får svært ved at klare sig I konkurrence med sol!

Termiske kraftværker kan ikke klare sig I konkurrencen mere - hverken med kul eller biomasse

Knaphed på energi er slut.

Alle lande kan producer deres egen energi på arealer der ikke kan bruges til andet.

Energi kan produceres, lagres og bruges stort set uden forurening.

  • 3
  • 1

Der er en lille detalje mht, din forklaring:

"arealer der ikke kan bruges til andet" er bare et andet ord for natur, der hvor planter og dyr bor.

Natur er ret vigtig, stadigvæk, men vi har desværre fået den ide at den bare kan dækkes til med solpaneler.

Syntestiske brændstoffer er en udemærket ide.

  • 5
  • 2

Vindkraft industrien får svært ved at klare sig I konkurrence med sol!

Det er der slet ikke tvivl om sådan overordnet globalt set. Men så er der også oplagte undtagelser. Steder hvor solen ikke er højt på himlen en stor del af året, og hvor det i denne del af året endda meget af tiden er overskyet. Der kan solenergi ikke konkurrere med vind, hvis det skal ske på markedsvilkår.

Termiske kraftværker kan ikke klare sig I konkurrencen mere - hverken med kul eller biomasse

Nej, de går en hård tid i møde. det er meget glædeligt.

  • 6
  • 1

Hvis du taler om brug af VE-el til produktion (pumpning, destillation, ..) af fossil rå-/dieselolie, mener jeg, at sammenligningen er forkert og således unødig forvirrende.

Hvis du derimod sigter til fremstilling af dieselolie-lignende brændstof af VE-el, - f.eks. ud fra H2 fra elektrolyse og CO2 fra atmosfæren/VE-anlæg - og brændstoffet oplagres til senere brug, forstår jeg analogien, men så tror jeg da, at de fleste vil mene, at der (bl.a.) er tale om lagring af VE.

Grunden til at de fleste (alle vel) vil mene, at fremstilling af synfuel fra VE-el er energilagring af VE er, at det er præcis hvad der er tale om. Man bruger VE-el til at skabe bindingsenergi i kemiske forbindelser. Og når synfuelen brændes igen, så er det denne kemiske bindingsenergi der frigøres.

Derimod, hvis man, som du taler om, bruger el at til tørre våd "halm", så øger det ikke på nogen måde energiindholdet i halmen. Den til rådighed værende kemiske bindingsenergi i halmen er præcis den samme som før det blev tørret. Men fordi det var nødvendigt at brug energi til at tørre halmen inden brug, så er der et tab ved brugen af halmen, så må trækkes fra de energi, der fås fra halmen ved afbrændingen.
Præcis som energien brugt ved olieproduktion er et tab, der må fraregnes brændværdien af olien.

Jeg håber nu at have fået det tegnet så tydeligt op, at du bare erkender din lille sproglige voldtægt og kommer videre.

  • 4
  • 1

Egentlig har jeg nu fået nok af din større hang til at twiste det, jeg skriver, end til at forholde dig til mine pointer. Men så alligevel lige dette sidste forsøg, så vi begge ”kan komme videre”:

Stort set alle, der læser med på her ing.dk og ser el-virkningsgrader på det umulige niveau over 100 %, ved da for pokker straks, at der er tale om ét eller andet brud på formalia, som i dette tilfælde - sku da for pokker, selvfølgelig, … - skyldes, at jeg vælger at se bort fra tørstoffets reaktionsenthalpi. Det tillader jeg mig at gøre, fordi der er tale om våde og (som udgangspunkt) endda forud biologisk udrådnede restprodukter - som normalt (/p.t./i praksis/almindeligvis/....) ikke tillægges noget energiproduktionspotentiale.

Det er altså meningen, at du skal lægge lærebogen fra dig, og blot hæfte dig ved, at anvendelse af noget (ellers) overskydende el til energiøkonomisk termisk tørring kan resultere i ca. dobbelt så meget el i en mangelsituation f.eks. 6 måneder senere, idet man samtidig bl.a. opnår:
* reduceret tilførsel af forureningskomponenter til marken
* reduceret emission af lugt og stærke klimagasser
* mulighed for stabilt at deponere noget af klimaproblemet i et landmændenes dyrkningslag (”bioCCS”),
* mulighed for øget fødevareproduktion (og endnu mere bio-energi) pr ha
* mulighed for billigere (askebaseret) regional omfordeling af næringsstoffer for undgåelse af iltsvind og fiskedød
* udskydelse af hungersnød som følge af snarlig mangel (=prisstigninger) på minebrudt fosfor
* indtægter til brændselsleverandører i bl.a. økonomisk trængte yderområder.

Du synes så tilsyneladende, at det er mere interessant at nøjes med langt laverer "el-til-el-virkningsgrader", at jagte formelle hår i suppen og at lære en gammel rotte i faget, hvordan man beregner virkningsgrader o.l..

  • 2
  • 1

Du synes så tilsyneladende, at det er mere interessant at nøjes med langt laverer "el-til-el-virkningsgrader", at jagte formelle hår i suppen

Jeg kan ikke se, hvordan det på nogen måde bare kan være formelle hår i suppen. når man anvender sprogets begreber på en måde, hvor også anvendelse af VE til olieproduktion gør olieproduktion til lagring af VE.
Så er vi langt ovre i noget, der istedet er kraftig vildledning. Og når man benytter sig af den slags, så gør man automatisk straks sig selv til mål for mistænkeliggørelse. Og det uanset om ens intentioner var gode. Det rejser straks spørgsmålet om ideen ikke holder på egne præmisser, siden den skal sælges under så falsk en varebetegnelse.

  • 1
  • 2

Jeg har et par gange evalueret den forkoblede forgasser DONG byggede I Kalundborg.

Peter du skriver her over: .......også et forhøjet indhold af effektivt kulstofdeponerende og samtidig jordforbedrende ”biokoks” i en termisk oprenset og næringsstofrig aske fra en forkoblet lavtemperaturforgasser.

Med hensyn til den eneste forkoblede lavtemperatur forgasser (jeg kender til!) fremgår det af - http://eudp-new.omega.oitudv.dk/sites/eudp...-ltcfb_demo_design-_incl_appendices.pdf
At der sammenlagt er kørt 14 forsøg på sammenlagt 458 timers forsøg med en 50 KW – en 500 KW og senest en 100 KW.
Det længste sammenhængende forsøg er 67 time med halm
I forbindelse med rapporten om kommercialisering af energibærere er denne rapport dukket op. –
https://energiforskning.dk/sites/energitek...
Det er slutrapporten på det Forskel projekt på 40 mio. kr. de fik til gasrensning bevilget af Forskel.
Projektet hedder: GASOLUTION – Enables efficient power and gas production.
Rapportens tekniske hovedfokus (har måske været nødt til at blive) er masse balance for de lavt smeltende akse aske bestanddele – det som teknologien jo netop skulle kunne løse.
De data der præsenteres omkring aske virker ærlige – feks side 39 figur 36 – viser at 24 % af asken akkumuleres i bedden.
På 4 dage akkumuleres der 600 kg K i bedden.
På side 46 nederst skriver de at:
During the inspection, it was observed that the CR bed was transformed into a massive and very hard agglomerate.
(på dansk: bed materialet smelter sammen til hårde glasklumper! – mit gæt er dels at de hare en meget lavere askesmelte punkt end de tror pga af opkoncentrering af alkali i bedden og dels at der ikke er styr på temperaturfordelingen i den opskalerede version – og dels at det også skete i forsøgsmodellen – (som de kun kørte ca 250 timer med I en 500 KW version før de opskalerede til 6 MW.)
The same observation was made during the inspection of the IR using a borescope.
The high concentration of steam in the bed may affect the melting point of some compounds in the bed material and induce agglomeration at low temperature
Med hensyn til tjære rensning – som er et af de store problemer og formålet med dette projekt ! - skriver man midt side 62:
No tar reforming data were obtained before the Gasolution project was closed. – uden at det fremgår hvorfor.
Der er beskrevet en række eksperimenter I rapporten uden man sådan lige kan gennemskue hvorfor de ikke har givet nogen data.
Nederst side 51 nævner man 1 linie om en business case.
Afsnit 6 Economy side 62 er fantastisk – set i lyset af de resultater projektet præsenterer.
Man har valgt ikke at gennemføre projektet og sende nogen af pengene tilbage.
Konklusionen på det kan kun være at ”grund processen” ikke virker – asken kan ikke komme ud af processen - og det derfor ikke er muligt at gennemføre gasrense forsøg i steady state.
Hvad bevæggrundene for denne udmelding – https://ing.dk/artikel/dong-lukker-sit-hoe... - der er tidsmæssig parallel med de 2 rapporter – der er lidt svært at forstå!.

For mig ser et ud som om det slet ikke fungerer!!

  • 2
  • 1

Tak til Thomas Koch for et godt indlæg.

Der er stadigt brug for at håndtere affald og biomasse affald for at undgå værre GHG emissioner fra forrådnelsesprocesser.

Derfor er dine kompetencer stadigt relevante.

  • 2
  • 1

Jeg kan ikke se, hvordan det på nogen måde bare kan være formelle hår i suppen. når man anvender sprogets begreber på en måde, hvor også anvendelse af VE til olieproduktion gør olieproduktion til lagring af VE.

Dette er jo noget, du selv har bragt til torvs, - inkl. analogien, som jeg allerede har taget afstand fra! (Igen antager jeg, at du mener fossil olie).

Egentlig foretrækker jeg min tidligere forklaring, men siden du så gerne vil "holde dig til lærebogen":

Forestil dig et tørreri og et kraftvarmeværk inden for samme kontrolgrænse. Ind gennem kontrolgrænsen tilføres 3 kg fugtig spildevandsslam/biogasrestfibre med en typisk svagt negativ (nedre!) brændværdi, som vi (konservativt for diskussionen) runder op til nul og derudover også 2 MJ (ellers) overskydende vindmøllestrøm til tørringen. Det tørrede brændsel oplagres og ud kommer på et senere tidspunkt ca. 4 MJ el produceret på det tørrede brændsel. Også andre strømme tilgår og afgår ved brændværdiens basistemperatur (enthalpi = 0, når bortset fra askens brændværdi). Internt uanvendelig lavtemperaturvarme, får du lov til at forære væk, eller der indrettes et tomatgartneri indenfor kontrolgrænsen, hvortil også asken benyttes.

Vi burde selvfølgelig overgå til at benytte øvre brændværdi, hvorved det tilførte fugtige biobrændsel skulle tillægges en positiv brændværdi, men løsningen og det opnåede ville jo være det samme og stadig 100 % VE.

Det er bare mit påfund til lejligheden at benytte ordet "lagring", men den virkning(!) er vel til at få øje på! Hvis du foretrækker en enklere "servering", kunne vi nøjes med at tale om overskuds-el-baseret tørring af biobrændsel som en (vist ret upåagtet?) mulighed for "fleksibelt" elforbrug. - For så, at tale om brændslets nyttiggørelse til kraftvarmeværker efterfølgende.

Men det er vist håbløst, at trænge igennem dine parader, idet jeg ser, at du længere oppe i tråden svarer:

"Nej, de går en hård tid i møde. det er meget glædeligt."

Dermed må jeg gå ud fra, at du allerede har forholdt dig til alle de problemstillinger, jeg har været inde på, hvoraf de fleste også er udeståender i områder med ultra-billig solcellestrøm nær ækvator.

  • 1
  • 1

Dette er jo noget, du selv har bragt til torvs, - inkl. analogien, som jeg allerede har taget afstand fra! (Igen antager jeg, at du mener fossil olie).

Det ville virke noget mere overbevisende, hvis du kunne argumentere for at analogien ikke er korrekt (hvilket den er da, da den er 100% en til en), end at du bare tager afstand fra at jeg bruger den.

Egentlig foretrækker jeg min tidligere forklaring, men siden du så gerne vil "holde dig til lærebogen":

Det har sådan set ikke så meget med lærebog eller ej at gøre. Det eneste det har med at gøre er, at når du mener at et begreb dækker en helt bestemt konkret ting i en situation, så må begrebet også dække præcis den samme ting i andre situationer.

Først siger du, at brug af VE-el i produktion til at gøre allerede eksisterende kemisk bindingsenergi tilgængelig for brug, er lagring VE-el.
Men den definition af begrebet ønsker du så åbenbart at begrænse til visse brændsler. For andre brændsler mener du, at begrebet "lagring af VE-el", skal dække over noget helt andet.

Sådan kan man ikke anvende forskellig betydninger af præcis samme begreb alt efter situationen, bare fordi det ville passe godt med den kæphest man nu rider.
Du må bestemme dig.
Er anvendelse af VE-el i produktion til at gøre allerede eksisterende kemisk bindingsenergi tilgængelig for brug lagring af VE-el, eller er det ikke?

Det er iøvrigt ikke et teknologisk spørgsmål. Du kan betragte dette som en lille øvelse i analytisk filosofi, hvor man blandt beskæftiger sig med konsistent definition og brug af begreber i forbindelse med opbygning af slagkraftige begrebsapparater.
En konsistent definition og brug af begreber gør iøvrigt også samtaler meget lettere, da man så ikke kommer til at rode sig ud i den slags, som du er havnet i nu.

  • 1
  • 2

Jeg mener, at jeg har forklaret det, jeg finder vigtigt, og tvivler stærkt på, at der er ret mange på dette sted, der finder den øvrige del af vores diskussion interessant.

Vi kan fortsætte, hvis du kan tøjle dine nedladende og trættende "Erasmus Montanus"-agtige tilbøjeligheder og i stedet skulle ønske at forholde dig til det med løsningen opnåelige (/fordele og ulemper?), og f.eks. gerne i sammenligning med (især langtids-)stenlagring med tilhørende (tabskompenserende) ekstra "vind og sol".

  • 0
  • 1

Jeg mener, at jeg har forklaret det, jeg finder vigtigt, og tvivler stærkt på, at der er ret mange på dette sted, der finder den øvrige del af vores diskussion interessant.

Der er vel ikke tale om en diskussion, da du ikke fremkommer med nogen argumenter. Af ret forståelige årsager.

Og så fik du iøvrigt heller ikke denne gang svaret mig. Men så let slipper du ikke. Så derfor, endnu engang.

Er anvendelse af VE-el i produktion, til at gøre allerede eksisterende kemisk bindingsenergi tilgængelig for brug, lagring af VE-el, eller er det ikke?

og i stedet skulle ønske at forholde dig til det med løsningen opnåelige (/fordele og ulemper?)

Ja det er en fantastisk løsning, At bruge VE-el istedet for el fra fossiler, hvis VE-el er tilgængelig. Meget opfindsomt. Det er du garanteret den eneste der har tænkt på.

  • 1
  • 1