Kronik: Elcyklen er et intelligent alternativ til bilen

Færre bruger cyklen udenfor storbyerne, og det er en af grundene til, at Transportministeriet netop har lanceret den nye nationale cykelstrategi, der skal få flere fra bilen og op på jernhesten. Men hvis folk skal overtales til at skifte den firhjulede ud med den tohjulede, er der behov for endnu flere alternativer, som fremmer sundheden og samtidig nedbringer omkostninger og trængsel på vejene. Og det er her, elcyklen kommer ind i billedet.

Jeg kommer tit til at tænke på Jakob Haugaards valgslogan fra 1994, ‘Mere medvind på cykelstierne’, når jeg cykler hjem fra arbejde i en strid vestenvind. Her bruger jeg lige pludselig lige mange kræfter, uanset om jeg har mod- eller medvind, eller om det er flad vej eller op ad bakke.

Ole Lykke er Managing Consultant, PA Consulting Group

Hvorfor har jeg brugt mine sparepenge på en elcykel? Er det fordi jeg er doven, vil være first-mover, en pop-fyr eller for med sikkerhed at blive mobbet af mine kolleger og venner? Nej, jeg har købt en elcykel, fordi jeg blev fuldstændigt betaget af, hvor intelligent cyklen hjælper mig som cyklist ved automatisk at dosere motorkraften, efter hvor mange kræfter jeg bruger. Og så bliver det et pludselig et reelt alternativt transportmiddel til og fra arbejde og til og fra kontor til kunder rundt i byen i stedet for at bruge bilen.

Med elcykel kan jeg nogle ting, som jeg ikke kan på en almindelig cykel. Jeg kan cykle til og fra arbejde på 12 km i habit uden at komme til at svede, dels fordi jeg bruger færre kræfter til at accelerere, køre i modvind og køre op ad bakker, og dels fordi motoren i henhold til EU-reglerne slår fra ved 25 km/h, og at jeg derfor automatisk ikke bruger kræfter på at køre hurtigere.

At køre rundt i byen til kundemøder giver selvfølgelig en række fordele frem for at bruge bilen: Ingen kø/trængsel, masser af parkeringsmuligheder i tæt afstand til kunden, ingen parkeringsafgifter, får stadig kilometerpenge, og så er det god motion for både krop og hjerne, inden jeg mødes med kunden.

Jeg har købt butiksudgaven af Smarts e-bike, som også producerer en specialdesignet udgave til Gobike, der står for København og Frederiksbergs nye pendler-/bycykel.

Det glæder mig meget, at Borgerrepræsentationen i København har godkendt, at bycyklen bliver rullet ud i fuld skala i hele byen. Det bør give mange åbenlyse fordele for en cykelby som København, og det bør få virksomhederne til at indse mulighederne for at spare udgifter til taxi, kilometerpenge og parkering ved at tilbyde sine medarbejdere at have bycykler eller egne pulje-elcykler stående til fri disposition – og samtidig bidrage til at gøre København mere sund. Både ved at reducere udledning og trængsel og ved at sikre, at ens medarbejdere alt andet lige får lidt mere motion.

Staten kunne fremme dette ved, som supplement til den nyligt udmeldte cykelstrategi, at gøre det muligt at have firmacykler på lige så favorable skattevilkår, som det er tilfældet for firmabiler.

Med bycyklen, eller pendlercyklen, som den rettelig kaldes, får pendlere adgang til et mere sammenhængende transportsystem end særligt bybusserne kan tilbyde. Der vil være pendlercykler ved togstationer og i områder med mange virksomheder – faktisk forefindes de allerede nu mange steder.

Det vil i mange tilfælde gøre det mere attraktivt at tage en pendlercykel end en bus. Og folkene bag pendlercyklen har da også sørget for, at man kan bruge Rejsekortet i kombination med pendlercyklen.

Også virksomheder med et særligt transportbehov vil kunne skifte bilen ud med cyklen både for at sikre bedre fremkommelighed/leveringssikkerhed og for at spare omkostninger. Post Danmark har allerede udviklet ideen, og vi ser nu postbudene køre rundt på store trehjulede elcykler.

Jeg er sikker på, at vi i fremtiden vil opleve en større udbredelse af elcykeltaxier og flere børnefamilier med tre- eller tohjulede cykler med plads til børn, ligesom cykelbudene i højere grad går over til el. Københavns Kommune har mulighed for at tilbyde puljecykler til de af sine medarbejdere, som har et større og dagligt transportbehov på kommunens vegne, herunder hjemmepleje og sundhedspleje.

Der har de senere år været en tendens hen i mod flere kommunale biler, specielt hjemmepleje, men med elcykler vil det være muligt at nå større afstande og indrette cyklerne med bokse til medicin og diverse hjælpemidler.

Færre biler, mindre trængsel, mindre udledning, kan cykle i ‘det pæne tøj’, bedre sundhedstilstand, nemme park & ride-muligheder og stor aktionsradius. I det hele taget bare mere ‘medvind’. Hvad venter vi på? Op på (el-)cyklen!

Kommentarer (54)

Med en EL-cykel siger du, at du kan køre 12 km. på cykel uden at svede. Det forudsætter at temperaturen er under 27 grader, som er den temperatur kroppen begynder at svede i (hvis man er nøgen, er du i habit, skal der blot en endnu lavere temperatur til).

Hvis du putter tag over din cykel, ruder omkring og isolerer kan det dog afhjælpes med et airconditionanlæg. Det løser også problemet med regnvejr. I hvert fald hvis du også lige installerer vinduesviskere.

Dog er en cykel det mest trafikfarlige transportmiddel af alle, målt i forhold til antal kørte kilometre. Der kommer langt flere til skade og dræbte på cykel end i for eksempel et automobil, bus, tog, metro, sporvogn, færge og så videre.
Det kan til dels afhjælpes ved du installerer airbags og fire hjul i stedet for to.

Sådan går det slag-i-slag, og inden du får set dig om, sidder du i en EL-bil.

  • 2
  • 18

Ole har helt ret; elcyklen er et fremragende alternativ til bilen indenfor 10-15 km. Især hvis man også har et par rummelige tasker på den, med et par regnbukser i! Jakken er jo alligevel tæt. Man kan sagtens have en fyldt indkøbspose i en cykeltaske.

Jeg valgte en Winora F2. Den har affjedret forgaffel, hvilket er dejligt når man nu pumper dækkene op til 80 psi. Hydrauliske fælgbremser: Meget fin, sikker, gradueret og følsom bremsning. Krankmotoren giver lavt tyngdepunkt, så den har en dejlig balance og er utrolig letkørt. Momentføleren på krankakslen styrer motoren fint.

Jeg sparer ca. 2500 km bilkørsel årligt uden arbejdskørsel, kun til småerinder. Det er jo dejligt at cykle så den måde. Cyklen er nu mit første valg af transportmiddel.

  • 6
  • 0

Er en god løsning op til 25 km pendlerkørsel. Især hvis kø-kørsel i bil på Hillerødmotorvejen er alternativet. For der er for mange flaskehalse på den strækning. Men langs denne vej er der anlagt en af de såkaldte supercykelstier, hvor tiden man anvender til strækningen på el-cyklen, stort set er den samme som med bilen trods det at jeg er 70 år. Jeg er dog godt svedig når jeg kommer frem til arbejdet, men har gode badefaciliteter på arbejdsstedet.

Jeg kan dog ikke fordrage at have på regntøj da jeg sveder og hvis jeg har regntøj på er det bare lige meget. så er jeg ligeså våd som hvis jeg ikke havde det på :) Så jeg kører bil ved udsigt til regnvejr.
Så overdækkede cykelstier er noget jeg kunne ønske mig

Jeg har en hollandsk Koga med forhjulstræk og 28 geartrin. Fortræffeligt apparat, men min næste cykel skal have krankmotor, da man så selv kan skifte dæk kæder og andet. Cykler med krankmotorer er dog noget dyrere end end de med hjulmonterede motorer.

  • 9
  • 0

Hej.

DÅRLIGE BATTERIER :

En dansk TV-udsendelse viste for vel ½ års tid siden, at flere elcykler havde problemer med batterierne. Så der er ikke alle elcykler, der har - eller har haft - gode batterier.

Så hvad koster en elcykel med GODE batterier, der måske kan være dyre ?

HJEMMEHJÆLPERE I ODENSE :

En del hjemmehjælpere eller SOSU-hjælpere bruger elcykler i Odense Kommune. Så vidt, som jeg har forstået, finder nogle af disse batterier vej til min arbejdsplads i Odense. En arbejder derhenne sagde til mig, at ikke alle batterierne var lige gode.

MIN LILLE ERFARING MED ELCYKLER :

For 14 dage siden fik jeg lov til at køre på en elcykel på et 10 x 10 meter stort område. Det er min eneste erfaring med elcykler.

Cyklen var kun skruet op til niveau 1, hvor der - i teorien - kun er lidt hjælp fra elmotoren. Men selv ved så lidt "motor-hjælp", gav motoren så stor elektrisk styrke, at det var ubehageligt. Jeg ville stort set ikke få noget motion ved den hastighed, da den kræften fra den elektriske motor var al for stor i forhold til kræften fra min egen rugbrødsmotor.

Jeg tror, at nogle børn ville kunne køre galt, når de starter på elcyklen. Hvor gammel skal man være for at måtte køre på elcykel ?

Hvis jeg havde skruet op til niveau 6, havde jeg - stort set - ikke brug for at bruge min egen rugbrødsmotor ved denne hastighed.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 9

Jeg har prøvekørt flere modeller og har indtil videre den opfattelse at de bliver temmeligt kostbare, hvis jeg skal finde en, som jeg vil være tilfreds med. I tyske priser, for det er nu, hvor jeg bor, kommer vi på den forkerte side af 4 k€. Stellet er ganske enkelt ikke stift nok; ved acceleration ryster det hele faretruende og så vil jeg savne det Rohloff gear, som jeg har på min almindelige cykel.

  • 1
  • 0

Stellet er ganske enkelt ikke stift nok; ved acceleration ryster det hele faretruende og så vil jeg savne det Rohloff gear, som jeg har på min almindelige cykel.

De fleste "færdige" elcykler er kina-bras.

Hvis jeg skulle have en elcykel blev det et ordentligt stel + BionX eldrift.

(Jeg har BionX på min "Kirkeministercykel" se: http://ing.dk/blog/kirkeministeren-kan-bar...)

Mht. til gear tror jeg du skal forvente en anden anvendelse af gear med eldrift end uden.

Jeg har 21 gear og bruger ca. 3 af dem...

  • 1
  • 0

Nu har jeg som regel ikke brug for at flytte ret meget andet en mig selv og hvis jeg har, så virker min cykeltrailer fint ellers ville jeg absolut overveje en som din.

Mit Rohloff gear har 14 trin, det er netop ikke antallet, der er afgørende. I stedet var det vigtigt at det er et lukket gear, fordi det er nemt at vedligeholde og at virkningsgraden er høj. Det med virkningsgraden er så med el-hjælp måske ikke så afgørende, selvom Nuvinchi gearne virker slatne, når det handler om virkningsgrad.

  • 0
  • 0

Jeg har de seneste ca. 2 år brugt en promovec el-cykel til arbejde og de små indkøb. Jeg er på nuværende tidspunkt ved at have dækket cyklens pris med besparelsen på benzin alene.

Batteriet holder til ca. 30 km kørsel selv her efter 2 år med max. hjælp fra el motoren, så jeg oplever ikke at batteriet er et problem. jeg har næste udelukkende ladet det op når jeg havde kørt 25+ km.

Min cykel har 7 gear, men jeg bruger faktisk kun 1,3,5,6 og 7. Et gear med 1,3,5,7 havde været nok til mit brug.

Jeg har to klagepunkter på cyklen. For det første er den urimelig tung uden el motorens hjælp. Det virke som om man ikke har fået lavet pedal systemet så det virker optimalt uden el motoren. Det andet klagepunkt er at retningsstabiliteten er helt forfærdelig. Aksen er simpelthen for lodret, så der er tidspunkter jeg frygter for at slippe styret med bare en hånd.

Begge klagepunkter har altså som sådan ikke noget med el at gøre, men alene det dårlige danske design af det mekaniske på cyklen.

Jeg vil også fremover benytte el-cykel, for jeg oplever mange fordele med den frem for såvel bil og almindelig cykel. Som artiklen også beskriver behøver man ikke at svede voldsomt når man kommer frem.

ps. min tur til arbejde tager ca 20 min. med bil og ca. 18 min. på el-cykel.

  • 3
  • 0

Den første fejl folk gør, der ikke har ejet en el-cykel, er at sammenligne deres erfaringer med almindelige cykler med el-cykler, "ikke nok gear" "køre kun til bageren" osv. osv.

Selv om farkosterne er meget lig hinanden, er brugen så utroligt forskellig.

Man behøver ikke særligt mange gear.
Gennemsnitsfarten er højere.
Man begynder at køre længere og oftere.
Man kan svede eller vælge og lade være.
Man får ingen ordentlig el-cykel i DK til under 15k
De er meget billigere end en bil.

Og den sammenligning er netop et at de største problemer for el-cykler, de fleste jeg møder forholder sig til min el-cykel i forhold til deres analoge cykel, med udtryk som "nååå du snyder" eller "ahh du har snyde motor". Men min el-ladcykel har er erstattet vores brug af bil i Kbh. 100%, så det må være bilen jeg sammenligner med, eftersom det er den der er gjort unødvendig. Jeg/vi køre nu 5000km pr. år på vores Christiania ladcykel. Oven i det kommer det cykleri vi altid har bedrevet.

Her forleden cyklede jeg op af en meget stejl indkørsel og husejeren udbryder at det var da ikke noget nu hvor jeg har motor på. Hvilket var en lidt mærkelig kommentar med tanke på at han køre Range Rover og har 300hk til at komme op af samme indkørsel og ikke har siddet på en cykel i 40år.

Det vi mangler nu er reelle infrastruktur forbedringer til at imødekomme den kommende eksplosion i el-cykler med højere gennemsnitsfart, flere anhængere og ladcykler. Og ikke disse politiske "supercykelstier" med en luftpumpe pr. 2km og en rød streg langs asfalten. Gentofte og Lyngby kommune har f.eks. latterligt smalle cykelstier ind til byen.

  • 9
  • 0

"Det er næsten per definition ikke kompatibelt med el-drift på baghjulet."

Jeg har ellers to cykler med lukket gear. En Bion-X (bag-)navmotor med tre Sram gear og en centermotor med Nuvinci CVT gear på baghjulet. Jeg har også haft en Sram Sparc motor den havde 5 indvendige gear i bagnavmotoren, men den kan jeg bestemt ikke anbefale (gammel model).

Til gengæld kan jeg ikke anbefale udvendige gear til daglig vinterkørsel, det er kræver vedligehold som en Ford T.

  • 0
  • 0

Der er også kranmotorer. Så kan du beholde dit Rohloff gear. :)

Eksempelvis Kalkhoff Impulse (Impulse 2 motor) eller Sinus (Bosch motor). Begge motorer er momentstyret og laves med alm. baghjul/forhjul. Momentstyring gør at du kan køre som var det en almindelig cykel. Motoren ganger "bare" dit arbejde med en procentsats (Eks. 25, 100, 250).

  • 1
  • 0

Har de sidste 6 år haft 4 elcykler - har nu en Haibike med BOSCH system - suverænt - kørt mere end 8.000km det sidste års tid.
Se http://www.haibike.de/produkte_detail_de,6...
Min har så fået skærme, anden sadel, lygter og transportkasse.

Det kan ikke betale sig at spare på en sådan cykel - den sidste har kostet det samme som de 3 første sammenlagt.

  • 1
  • 0

.......der klager over at el-cyklen er urimelig tung at træde når motoren ikke er tilkoblet og en anden påstår at man ikke har brug for særligt mange gear og en tredje siger at et lukket gear er det eneste der duer til vinterkørsel.

Det gælder ikke for min cykel. Den vejer 23 kg med batteri. Den er valgt således at den skal være let at køre uden motor, hvilket den er. Medvirkende hertil er, som tidligere nævnt, et udvendigt gear med 27 trin så man kan holde trådkraften ens. Jeg kører uden besvær 18 km/t uden motor og med samme trådkraft 28km/t med højeste eltilskud. Ned ad Fiskebæk bakken 45km/t og opad 16kmt. Unge mennesker på racercykler fiser dog let fra mig op og ned :)

Et lukket gear er tungt og forøger vægten på en i forvejen tung cykel. Et udvendigt gear får bare et fur med højtrykssprøjten og en gang vandopløseligt kædefedt en gang om ugen og så er den ged barberet.

Gode elcykler er dyre og fås ikke i Bilka !!!

  • 4
  • 0

Det er lige præcis problemet... endnu en sammenligning med alm. cykel. Hvor mange bilejere spuler lige deres gearkasse en gang om ugen og giver den en gang fedt?? (selvfølgelig en skør analogi) (jeg bor f.eks. i lejlighed og har slet ikke adgang til vand på den måde)

Det er bil folket der skal over på service-fri, hurtige og smarte el-cykler. Ikke noget med olie på bukserne og punkterede dæk hver anden uge.

Glem de analoge cykler, vi skal videre med automatgear, varme i håndtag og sæde, blinklys, fjernlys, gps, musik, lukket kædekasse med olieskift pr. 15000km....

  • 1
  • 0

Jeg skal have prøvet en Flyer med Rohloff og krankmotor fra Bosch. Selvom den er lidt tung, så skulle stellet være usædvanligt stift.

Er der nogen, der kender dem?

  • 0
  • 0

Hej Carsten,

Jeg har valgt en Mercedes Smart e-bike. http://dk.smart.com/dk/da/index/smart-elec...

Den har BionX nav-motor og kun 3 gear, men jeg bruger kun de to. Den har tandrem i stedet for kæde. Den kan køre 70-90 km på en opladning. Har haft lidt udfordringer med batteri og lys. Cyklen er tung, men stellet er meget stift, hvilket giver gode køreegenskaber og stor lasteevne. Den er lidt dyr, men omvendt har jeg kørt 1600 km på 3 måneder, hvor jeg ellers ville have brugt bilen.

Ole

  • 0
  • 0

Philip har fat i bilfolket og en elcykel er ganske rigtigt meget meget billigere end en bil. Mit "problem" er at buskortet koster ca 6000 kr pr år og jeg tror også på bemærkningerne ovenfor om at en elcykel koster mindst 15000 kr, hvis den ikke skal være til at krølle sammen og smide væk i løbet af højst et års tid.
Jeg kan måske spare lidt tid + slippe for at være afhængig af busafgangstidspunkter, men indtil videre er det ikke nok til at skubbe mig over på en elcykel. Lidt dyrere og dårligere busforbindelser er vist det, der skal til :-) Er der nogen her på forummet, der er hoppet fra bus til elcykel og vil dele erfaringer?

  • 0
  • 0

Sammenlignet med en scooter/knallert K30.
Desuden GIDER- jeg satme ikke de der "damecykler"- for fanden da! Kan jeg ikke få
noget, der ligner en "racer"- men som kan slæbe? Nej? Trække min hænger?

Det kan godt være en "bycykel" for "damer!" er en bedstemorcykel. Jeg har altid HADET dem- kan man aldrig få en dameracer, der kan slæbe varer? Nej ikke siden min "Brugsens Mustang"- min supergode cykel, der desværre blev stjålet.
Mvh
Tine

  • 1
  • 0

Jeg kan set ikke se at det er en kommunalopgave at stille bycykler til rådighed der koster 48.000 kr. Pr. stk.

El cyklen er miljø belastning.

Alle batterierne samt de kører på el = kul.

En et gears cykel til 4.000 kr samt en mobiltelefon løser de samme ting som bycykel. Til en pris der kun er er 9/10 dele billigere.

Jeg kan slet ikke se det fornuftige i en cykel til 48.000 kr. I min verden er det svineri med skatteborgeres penge.

  • 0
  • 9

Der har været skrevet om referencerammer, der som regel altid er det, som el-cyklen skal erstatte og så handler det om, hvor vidt man kann begejstres for fordelene og leve med ulemperne i forhod til referencen.
Min reference er min cykel, fordi det er min primære transportform. Regenvejr interesserer mig ikke, det er jeg van(d)t til og det er da ren luxus at den hjælper til. Til gengæld er den dyr, tung og ustabil

  • 0
  • 0

Hvis formålet er at få mennesker til at skifte fra deres nuværende transportform til en cykel, så er man nød til at gøre det attraktivt og så hjælper det ikke med din 9/10 dels model, det er ganske enkelt for snævertsynet..

  • 1
  • 0

http://bit.ly/1xegeZx
Denne Puch købte jeg for et år siden i Bilka for 5,5kkr. Er fremragende til småture. I Aarhus er der mange bakker, som det er lækkert at blive trukket op ad. Men desværre er prisen i dag steget til 9kkr. Hvorfor mon det?

  • 0
  • 0

"El cyklen er miljø belastning.
Alle batterierne samt de kører på el = kul."

Batterierne (Lithium-ion) er ikke nogen miljø belastning, som f.eks. SLA.

Ja de køre på el lavet af kul/vind/a-kraft/halm/gas/træ/affald/olie/sol.

Men på en el-cykeltur til København for at handle bruger jeg ca 400Wh (25km * 15Wh/km). Når jeg tager min meget gennemsnitlige Polo, bruger jeg 1,5 liter benzin eller omtrent 13000Wh... (1,5l * 8,826kWh/l)

  • 6
  • 0

Din link gav en fejlmelding, så der kan jeg ikke hjælpe dig; Jeg har set flere systemer, der virker; afgørende er, at det er et robust stel. Hvis jeg skulle lave en retrofit, ville jeg gøre det med en MTB.....

  • 2
  • 0

Det ligner en Bafang BBS-01 eller BBS-02, som monteres i stedet for cyklens oprindelige krank.

Oplevelsen står ikke mål med Bosch eller Panasonic, men man kan køre op ad utroligt stejle stigninger med et minimum af besvær.

  • 2
  • 0

Men måske handler det også om,at få folk af de der meget forurenende totaktsmotorer? Min K30 sviner sikkert som en jetjager. (Det gør den!) Normalt kører den 8-20 km et par gange om ugen, men jeg har kørt 70 km 5 dage om ugen i sin tid.

Mine naboers havetraktorer sviner endnu mere- og kører i timevis, hver uge sommeren over. Her er den lokale foruerening størrer- end den, min scooter, kan levere. Eller landmændenes dieseluhyrer.

Jeg har selv el-plæneslåer, så ja: Min forurening ligger ude ved el-værket. Ellers bruger mine ting rugbrødsmotoren/el.

Forresten: Tak for link! ;-)

Mvh
Tine

  • 4
  • 0

@ Carsten Junge : Tak for svar. Det er en MTB jeg vil montere den på.

@ Ebbe Tranberg : Tak for informationen. Ja, jeg forventer ikke at den skal yde som en Bosch, som koster det der ligner det dobbelte. Bare den kan hjælpe kæresten op ad bakken på vej hjem, med et barn i anhængeren ...

  • 0
  • 0

Min eneste anke pt. er at hjælpe-tophastigheden er 25 km/t. Jeg synes ikke at kunne se nogen grund til dette, når nu f.eks. en scooter må køre 30 til 45 km/t, og en cykel må være tilnærmelsesvis sikrer at køre på, pga. større hjul, smallere dæk og en mere aktiv siddestilling.

Er det manglen på lyd? Der findes el-scootere, der ikke siger noget, men kan køre 45 km/t. Man kan få f.eks. Zero SR el-motorcykler, der heller ikke siger noget, men kan køre 160 km/t.

Er det fordi det er en cykel? Man kan godt træde en cykel med 45 km/t, hvis man har kræfterne til det, og vinden er rigtig.

Er det fordi man mangler kontrol ved 40-45 km/t på en cykel? Cyklister i bykørsel kan måske være fristet til at køre hurtigere, når de har hjælpen til det. Men scootere kan det samme, og igen, hvis man har travlt kan en almindelig cykel, ligger man alligevel over det lovlige hjælpeområde.

Kan en elcykel rende løbsk ved 45 km/t? Den skal jo gradvist give mindre hjælp, jo højere man kommer op i fart, og det skal ligge proportionelt med ens eget energiforbrug. Man har alle de traditionelle hjælpemidler fra en almindelig cykel, samt visse elcykler giver også regenerativ bremsning. Så skal man over grænsen, skal der trædes til.

I USA har man nogle steder en begrænsning på 32 km/t, hvilket passer bedre, efter min mening.

  • 0
  • 0

.... der er for få cykelstier og for mange biler (og lastbiler). Trafikintensiteten på landeveje og småveje er meget større i dag end for 20-30-40 år siden. Så alene af den grund afskrækkes mange fra at tage cyklen fra A til B udenfor de større byer. Så længe, man føler, at det at cykle på en smal, hvid stribe maling alleryderst på en stærkt trafikeret vej er noget, man gør med livet som indsats, så kan I komme anstigende med nok så komfortable og velkørende elcykler, uden det vil ændre noget som helst mærkbart på det samlede billede.

  • 0
  • 0

Mange el-cykler findes i to modeller, den ene begrænset til 25 km /t, den anden begrænset til 45 km/t. Motorydelsen er typisk 250 W og 500 W. Jeg er ikke sikker på at der er andre forskelle, så rent faktisk burde den mindste også kunne køre hurtigere, hvis styreelektronikken tillod det. Det er således kun regler, der betemmer, at tophastgheden er begrændset. Den langsomme må køre på cykelstier og der er ingen hjelmpligt. Den hurtige skal køre på vejen, der er hjelmpligt, forsikringspligt og man skal have kørekort til den.

  • 0
  • 0

hjelmpligt, forsikringspligt og man skal have kørekort til den.

Hvem kan holde ud at cykle med en hjelm beregnet til brug på et motorkøretøj?
Der er en statsafgift på 230 kr på den lovpligtige ansvarsforsikring til knallerter
Kørekort er kun for dem mellem 16 og 18 år

Alt for meget bøvl og besvær.

I øvrigt skal man huske på at 30 km/h for knallerter svarer til denaturering af sprit - Staten indskrænker anvendeligheden til gengæld for afgiftsfrihed.

  • 0
  • 0

Så skulle du prøve at ride rundt på en hest- med hjelm. Jeg kan love dig kampsveden. (At ride er ikke at lade sig transportere- men en fysisk aktiv udøvelse af en disciplin)
Men det er naturligt for mig, at ride med "gryden" på hovedet- eller styrthjelmen på mukkebikken.

Der er heller ikke lovkrav om en ridehjelm men der er i rideklubber krav om brug af hjelm- for unge under 18. Ældre ryttere kan (som rockere) gøre, hvad de vil.

Mvh
Tine- en af mine første ridehjelme- var af pap!- dvs til pynt. Jeg fik da også en fin hjernerystelse.

  • 0
  • 0

Siden 1 juni 2012 har jeg sprøjtet 10.000 vis af watt ind i batteri pakken på mit 2 hjulede exoskelet. Det fik uoverskuelige konsekvenser nu skulle al kørsel foregå på den 2 hjulede, så stor var glæden over at være blevet befriet fra det 4 hjulede fængsel. Jeg har forsøgt mig med afvænning uden succeses. Jeg bliver trist og tom i hovedet når jeg skal tvinges til at køre "stop and go" i en 1250 kilo tung jern kasse, det føles som at få vinger at vende tilbage til den elektriske cykel.
Bil, bus, s-tog og let baner hvordan skal de udvikle sig for ikke at være et tåbeligt alternativ til en elektrisk cykel ?.
Bilen er nem! den skal have 2 integrerede gribe arme der holder og oplader den elektriske cykel som følger med ved købet af bilen.
Når trafikken sander til parkere man bilen og køre videre på cyklen. Spare tid, penge, energi og giver luft til hjernen.

  • 1
  • 0

http://www.tu.no/samferdsel/2014/09/19/100...

Citat: " ..Rekkevidden er oppgitt til 125 kilometer med en hastighet på 20 kilometer i timen. Med noen ekstra hydrogenflasker i sykkelkurven, bør man kunne komme seg svært langt uten behov for en stikkkontakt. .. "

Hvis der kommer lidt mere "design" over cyklen - evt nogle "bredere rør" der kan indeholde selve energi flasken - kan denne cykel type måske blive en af de næste faser inden for cykel udvikling. Tænk at have en cykel der kan køre 250 eller 500 km uden af skulle oplades. ....

Se evt. også nogle af de link der på denne "tu.no" side.

  • 0
  • 0

Hej.

Der har været flere spændende og interessante indlæg om fart.

Min mening er : Dersom el-cyklen skal have lov til at køre på cykelstierne, skal hjælpe-motoren med batteriet afgrænses til højst 30 km / timen. Hvis man vil køre over 30 km på en cykelsti, skal det - efter min mening - være ren pedalkraft.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Har en cube Hybrid 29" pro MBT med bosch motor den kører godt og lang på opladning, problemet med forhjul og baghjuls træk er at de er sværre at lappe har prøvet forskellige men må sige krank motorene er bedst

  • 0
  • 0

Har en cube Hybrid 29" pro MBT med bosch motor den kører godt og lang på opladning, problemet med forhjul og baghjuls træk er at de er sværre at lappe har prøvet forskellige men må sige krank motorene er bedst


Der findes forskellige indlæg, og væsker, der gør cyklen punkteringsfri. Jeg ved ikke, hvad det er bedst til din cykel.

http://www.cykelpartner.dk/hjul-daek-og-sl...

http://www.cykelpartner.dk/hjul-daek-og-sl...

Jeg har en scooter, og anvender OKO puncture free til off-road. Det virker fantastisk godt, og jeg har ikke punkteret siden det kom i dækket. Dækket lappes lynhurtigt indefra, og jeg opdager stort set ikke, når jeg punkterer. Jeg gør intet for at lappe hullet på den gamle måde. De automatiske lapninger holder fint. Men scooteren skal påfyldes ekstra væske, efter et par år.

Det skal bemærkes at væskerne ikke er designet til, at gå igennem ventiler, og at ventilen skal fjernes, når væsken hældes i. Efter væsken er i dækket, sættes ventilen tilbage, og cyklen/knallerten pumpes op til det foreskrevne tryk.

  • 0
  • 0

Nu kørt mere end 10.000 km på min 29" HAIBIKE med indlæg i begge hjul - 1 - EN - punktering på baghjulet !!
Iøvrigt kørt på samme dæk og med samme skiver i bremserne siden ny !

  • 0
  • 0

Bare hvis nogen ikke ved det. Der laves rigtig gode og lette skaljakker som holder regnen ude, samtidig med at de er åndbare. De er godt nok lidt dyre, men har set dem helt ned til 1 k på udsalg.

  • 0
  • 0

Min erfarring er, at enten er de regntætte og så sveder du, eller også åndbare og så bliver du våd, når det regner. Jeg har endnu ikke fundet en, der virker som lovet, så jeg satser på skiftetøj.......

  • 0
  • 0

Køb Gore Tex membran de er dyre men nok det bedste på markedet,men tvivler du kan få dem til 1000kr, jeg købte sådan en jakke til fiskeri den gav jeg 4500 for og den er tæt og åndbar,nu 10 år gammel og stadig 100%

  • 0
  • 0