Kronik: Digitalisering kan forbedre indeklimaet i skoler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Digitalisering kan forbedre indeklimaet i skoler

Illustration: HalfPoint / Bigstock

Digitalisering har været en drivende kraft i udvikling af byggeriet i de seneste årtier. Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Men udviklingen står til at ændre karakter – fundamentalt.

Byggeriets hidtidige digitalisering har vendt blikket indad og handlet om digitalisering af bygninger og arbejdsgange. Men byggeriets fremtidige digitalisering ser ud og har adfærd, brugeren og værdiskabelsen i centrum.

For første gang har vi reelt mulighed for at beskrive og måle – ikke bare på bygningerne men adfærden og brugen af bygningerne. Det er et stille skifte med kolossalt store potentialer. Det er et skifte, der indvarsler nye ejer- og brugsformer, nye typer af kapital og betalingsmodeller, nye typer af deltagelse og kontrakter og nye måder at regulere og stille krav på.

Indy Johar er grundlægger af Dark Matter Labs, Mikkel Thomassen er partner i Smith Innovation, og Torben Klitgaard er adm. direktør i Bloxhub Illustration: Bloxhub

Tilsammen kalder vi det: Den stille revolution – eller den nye digitale økonomi i byggeriet.

Det er en stille revolution, fordi den ikke handler om gadgets, selvkørende biler og andre højteknologiske vidundere. Drivkraften i denne stille, men omfangsrige, revolution er ikke digitalisering af ting. Men en digitalisering af adfærd.

Det er en digitalisering, der gør det lettere at spore, hvor mennesker og aktiver er. Gør det lettere at dokumentere, hvordan og af hvem bygninger eller steder bruges. Gør det lettere at beskrive brugernes oplevede værdi – enten gennem brugernes deltagelse eller registrering af adfærd.
Byen, ejendomsmarkeder og byggeriet er i epicentret af denne revolution. Lad os give tre eksempler på, hvordan den stille revolution kan aktivere og gentænke de store værdier, der skabes i det byggede miljø:

Det er veldokumenteret, at indeklimaet i landets skoler er dårligt, og at de tekniske løsninger findes. Udfordringen er, at indeklima modsat energi og varme er svært at få øje på. Og rådgivere og leverandører får penge for at aflevere løsninger, ikke for at drifte dem. Vi sidder fast i gamle vaner og betalingsmodeller, mens den molekylære krig raser i klasselokalerne.

Digitalisering kan gøre luften synlig. På samme måde som et elektronisk øre viser støjniveauer, kan sensorer vise, når CO2-koncentrationen i lokalet bliver for høj. Mere intuitive grænseflader gør det muligt for andre end pedellen at skrue op og ned for de tekniske anlæg.

Adfærdsdata gør det muligt at dokumentere værdien af et godt indeklima og dermed de kommunale investeringer. Og data om bygningsperformance og adfærd åbner op for såkaldte ‘performance based contracts’, altså kontrakter, hvor rådgivere og producenter aflønnes efter hvor godt et indeklima, de skaber, og ikke efter hvor mange timer og produkter, de langer over disken.

Digitalisering gør det med andre ord muligt at fokusere på, hvad bygningerne kan (performance), og ikke kun hvad bygningerne er (objektet). Hvilket selvsagt vil give byggeriets aktører mulighed for at optimere værdiskabelsen og ikke blot reducere byggeomkostningerne.

De fleste danske byer ligger ved vandet. Havet er et stort aktiv, men også en trussel. Kystbeskyttelse er formentlig en af de mest massive investeringer, vores byer står over for i de næste 100 år. Samtidig er det en mulighed for at gentænke såvel kysterne som byen og deres relation til vandet. Et eksempel kunne være at få genetableret havnefronten, så den ikke længere er forbeholdt biler og industri.

Holistisk kystbeskyttelse kan både beskytte og skabe kæmpe værdier. Økonomien i at samtænke kystbeskyttelse med nye boligområder, parker eller naturgenopretning er samlet set god. Den store udfordring er at skabe sammenhæng mellem fordele og finansiering – at få opgjort og kapitaliseret de store fordele, så det kan være med til at finansiere forbedringerne. Kassen løber hurtigt tør, hvis alle pengene skal komme fra stat og kommune.

Også her kan det nye skifte i digitalisering spille en afgørende forskel. Big data om både vand, kystbeskyttelse og bygninger gør det lettere at registrere, hvem der rammes, og hvilke tiltag der virker. Indblik i brugernes adfærd og oplevelser gør os klogere på den merværdi holistisk kystbeskyttelse kan skabe. Den kan dermed skabe klarhed om rimelige fordelingsnøgler og undgå at kystbeskyttelse går i stå eller sker efter mindste fællesnævner.

Finansiering kan ske løbende efter brug og opnået beskyttelse. Eller til en start ved at udsatte bygningsejere laver ‘kystbeskyttelsesobligationer’, hvor mindskede skades- og forsikringsudgifter og højere gensalgspriser finansierer løsningerne. Og dermed vise vejen til helt modeller til at finansiere fremtidens byer og infrastruktur.

Byggeriet i dag er en envejsbillet. Vi bruger i al for høj grad byggematerialer én gang. Som storforbruger af materialer og energi har byggebranchen et ansvar for at være helt i front, når vi skal sikre recirkulering og optimal udnyttelse af ressourcer og dermed en fremtid for os alle.

Eksemplerne på cirkulære løsninger i byggeriet er efterhånden mange. Men enkeltstående og præget af det ekstraordinære snarere end daglig praksis. De handler groft sagt mere om cirkularitet end om økonomi. Digitalt understøttede modeller for registrering, samarbejde og aflønning kan være nøglen til at få os flyttet fra ‘the big C(ircularity)’ til ‘the even bigger E(conomy)’.

Tracking af materialer, sensorteknologi, materialedatabaser, færre fordyrende markedsled, øget fokus på adfærd og reel brug af bygninger, er alt sammen en del af aktivering af det latente marked for cirkulære løsninger. Det muliggør, at bygninger kan designes mere præcist til kundens behov og dermed bruges bedre, at bygninger hele tiden optimeres og levetiden derfor forlænges, samt at bygningerne i sidste ende kan re- og upcycles.

En anden oplagt konsekvens af den øgede viden om adfærd og bygningernes ydeevne er at tænke ‘building as a service’, hvor byggeriets aktører lever af at drifte og servicere bygninger. Dette vil afgørende ændre byggeriets interesse i at tænke i totaløkonomi og etablere ordninger for opgradering og tilbagetagning.

Som de tre eksempler viser, giver den stille revolution bud på løsninger til at håndtere byggeriets afgørende udfordringer – og peger blandt meget andet på muligheden for helt nye modeller for kontrakter, finansiering og ejerskab.

Derfor er den stille revolution er en vigtig revolution. Måske den vigtigste i mange år. Og derfor giver vi bolden op for at komme tættere på, hvilke muligheder, der ligger gemt i den.

Det sker i en række workshops i Bloxhub 20.-24. januar. Workshopperne er starten på etableringen af The Boring Revolution X Lab i Bloxhub, som er et samarbejde mellem Dark Matter Lab, Smith Innovation og Bloxhub. Labbet vil femover undersøge, hvordan vi bedst gør brug af de nye teknologiske muligheder, og hvad vi kan få ud af det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel ingen tvivl om at man i dag kender betydningen af godt indeklima for elevernes læring i skolerne, og at man ved nybygninger vil kunne tænke gode indeklimaløsninger ind i byggeriet, og at man her har effektive digitale metoder til hjælp. Problemet er snarere alle de bestående skolebygninger og institutioner hvor ombygninger for at tilføre lokalerne frisk luft ved hjælp af gode ventilationssystemer er så kostbare at de bliver undladt, eller hvor designet af eksisterende ventilationssystemer er uhensigtsmæssigt, således at man nogle steder fryser mens man andre steder har det for varmt, og man derfor lukker for ventilationen. Mange steder er udluftning via vinduerne eneste måde at få frisk luft, men dette giver energispild, og jeg kender til en skole hvor pedellen fik præmie for energibesparelse ved at han havde sømmet vinduerne til, så de ikke kunne åbnes! I en af Københavns Universitets bygninger fra ’70-tallet var der installeret et avanceret friskluftssystem, men det kostede så meget i drift, at det blev lukket for!

  • 4
  • 0

Kronikken har mange delemner:
bedre indeklima, kystbeskyttelse og bygningsrecycling kan opnås med digitalisering og bigdata over brugeradfærd og bygningsadfærd. Hvordan opgaverne løses samt finansieringen.

Ja, man kan kun være enig i emnernes vigtighed, og i formålet med at flytte af fokus fra ting til tingenes funktioner. Men jeg er noget skeptisk mht. midler og mulige resultater. Det skyldes, at jeg (måske med urette?) af artiklen aflæser drømmen om "Det Store System": de store it-modellers perfekte løsning af opgaverne (evt. hjulpet af kunstig intelligens). Sammenholdt med egne erfaringer og mediernes dækning af især den offentlige sektors hidtidige it- 'performance' (der jo er skabt i tæt samarbejde med private it-firmaer, der skulle rumme de særligt kyndige tekniske eksperter). Og det generelle billede af it i Danmark, der vist er en af jordklodens mest digitaliserede nationer.

Derfor et spørgsmål og en opfordring: kan det designes lokalt, småt og gennemskueligt?

Løsninger, der er gennemtestede, og fungerer helt tilfredsstillende så lokalt som muligt, og som om ønskeligt kan omprogrammeres lokalt. Og hvis disse lokale løsninger evt. senere skal samles i større standardiserede løsninger, så skal det altid være muligt at 'koble' løsningerne fra hinanden igen. Så fx ventilationen i Smørum Lilleskole kan fungere fint, uanset hvor mange virus, nedbrud, hackere og grødhoveder, der måtte husere på landsplan eller internationalt. Og skoleeleverne fortsat har et privatliv uden overvågning fra ureglemerede IOT-dimser og malware, som nære eller fjerne producenter 'er kommet til' at liste ind i deres fantastiske produkter... er det muligt?

  • 1
  • 0

Ja.. Problemet er komplekst, men kan heldigvis helt eller delvist løses af en lang række produkter fra nye og gamle virksomheder.

I og med kendskabet til problemet er vokset over de seneste år, er der også kommet mange nye virksomheder til som på hver sin måde bidrager med en løsning på problemet. For som Lone Bech har ret i, så findet der ikke et gyldendt produkt til alle skoler i hele det danske kongerige. Hver skole har sit specifikke behov.

I virksomheden SUND FORLUFT har vi fra starten arbejdet aktivt med skoleelever. Det er DEM som har designet vores løsning da det er DEM der skal bruge den. Derfor er alt muligt unødigt teknologi skåret fra således at vi til sidst står med et produkt eleverne kan bruge i undervisningen. Sjovt nok, ændrer produktet, SKYEN elevernes udluftningsadfærd, og skaber et fællesskab for udluftningsopgaven. For mange lærer kender til problemet om brok og sure miner når der skal luftes ud. Der er næsten kun modgang.

Ved korrekt udluftning (gennemtræk i 5-10 minutter) vil det kun være luften som skiftes, og den thermiske energi i alle møbler bibeholdes. Derfor kan man uden at det koster ekstra på varmeregningen, lufte ud på ganske almindelig vis.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten