Kronik: Derfor er spildtid på byggepladser en god nyhed

En gennemsnitlig håndværker spilder godt 5,5 time dagligt på uproduktive aktiviteter. Det er en af konklusionerne fra et studie i forskningsprojektet ReValue, der har undersøgt potentialet for øget produktivitet i renoveringsprojekter.

Renoveringsbranchen har siden 90’erne haft en faldende produktivitetsudvikling i forhold til nybyggeri, samtidig med at renovering fylder mere i byggeriets aktivitet end nybyggeri. I dag bruges der mere end 100 mia. kr. årligt på renovering.

Renovering er en svær disciplin. Der er stor grad af uforudsigelighed, svære produktionsforhold, og der skal tages hensyn til beboere og brugere som anvender bygningerne. Det er derfor vanskeligt at skabe rentable, bæredygtige løsninger til eksisterende bygninger, der skaber værdi for pengene. Noget som bliver fortsat mere aktuelt, efterhånden som behovet for klimavenlige løsninger stiger. Der er derfor brug for en indsats for at øge værdiskabelsen i renoveringsprojekter, noget som ReValue arbejder hen imod.

Studiet indeholder flere relevante observationer. Dels at produktiviteten i renoveringsprojekter med små lean-forbedringer kan øges med 27 pct., hvilket kan reducere entreprenørens omkostninger med op til 21 pct. Dels at der – ligesom tidligere studier har vist – kun produceres i godt en tredjedel af arbejdstiden på de danske byggepladser. Resten, altså to tredjedele, går til spilde.

Ironisk nok er dette rigtig gode nyheder. Fordi det viser nemlig, at vi har ganske meget at vinde ved at lave meget små ændringer i denne fordeling. Inden ovenstående uddybes, er vi nødt til først lige at redegøre for, hvordan studiet er foretaget.

Fordelingsforholdet mellem spild og produktion blev målt i et frekvensstudie. Dette er en kvantitativ metode baseret på visuel observation og efterfølgende kategorisering. På forhånd defineres nogle observationskategorier (f.eks. produktion, vente, gå, transport, samtale, etc.) som er repræsentative for det arbejde som udføres. Derefter defineres tilfældige observationsintervaller, som bestemmer tiden mellem de individuelle observationer (f.eks. 3 minutter).

I nærværende studie blev fire håndværkere fulgt over seks dage, og deres aktuelle aktivitet blev noteret på de i forvejen angivne tidspunkter.

Spild var i studiet defineret på følgende seks kategorier: forberedelse, samtale, transport, gang, venten og borte. At produktionen næppe kan foregå uden disse seks overordnede aktiviteter er ikke til diskussion. Studiet undersøger derimod effekten af at mindske disse aktiviteter, da alle unødige aktiviteter kan betragtes som spild. Ved værdiskabende produktion skal forstås alt, som permanent forøger værdien af byggeriet.

To danske frekvensstudier har tidligere vist noget tilsvarende, det ene, baseret på 1.302 observationer, viste at 31 pct. af tiden anvendes på produktion, og det andet, baseret på 1.138 observationer, viste at 43 pct. af tiden bruges på produktion. Et svensk studie fra 2010, baseret på otte byggeprojekter og 18.374 observationer, konkluderede derimod at 13,3 pct. af tiden bruges på produktion og resten på andre aktiviteter.

Produktivitetsudviklingen i byggeri er lav. Hvordan løser man så det problem? Skal vi alle sammen arbejde hurtigere eller længere for at være mere produktive? Nej, i virkeligheden skal vi bare arbejde en smule smartere. Dette gælder for alle, men vi holder fast i håndværkerne for eksemplets skyld. For at forstå dette, begynder vi med at uddybe, hvordan resultatet skal forstås.

Studiet foregik som sagt på en klassisk renoveringsbyggeplads, hvor en almindelig håndværker arbejdede ca. syv timer om dagen ekskl. to pauser. Med en tredjedel af tiden brugt på produktion (værdiskabende tid), svarer det altså til, at han producerer i godt 130 minutter dagligt. De resterende 290 minutter udgør de føromtalte seks kategorier. Det er naturligvis en forsimpling, men faktum er, at håndværkerne altså ikke producerer værdiskabende i de resterende 290 minutter.

Illustration: MI Grafik

Fordelen ved dette er, at små besparelser giver relativt store produktivitetsstigninger. Hvis man f.eks. kan spare 30 minutters spildtid hver dag ved at strukturere arbejdsopgaverne mere hensigtsmæssigt, så svarer det til en relativ forøgelse i produktiviteten på godt 20 pct. (Hvis 13,3 pct. produktion fra det svenske studie er mere repræsentativt for byggebranchen, svarer 30 minutters forøgelse af den daglige produktionstid derimod til at forøge produktiviteten med 54 pct.)

Problemet er selvfølgelig at det går begge veje: Hvis man for eksempel har glemt en hammer, og der går fem minutter med at hente eller finde den, så svarer det faktisk til 4 pct. af den daglige produktive tid. Hvis man som planlægger har bestilt de forkerte materialer, og håndværkerne spilder en halv time på at finde noget andet at lave, så svarer det omvendt til 23 pct. formindskelse af den relative daglige produktionstid.

Paradoksalt nok konstaterer Ballard og Howell i 1997, at kun omkring 50 pct. af alle skemalagte aktiviteter på en byggeplads med traditionel planlægning blev udført som planlagt. Her skal traditionel planlægning forstås som planlægning ved hjælp af for eksempel Gantt-diagrammer og CPM. Planlægningsfejl er desværre meget hyppige og har en kraftig påvirkning af produktiviteten.

De gode nyheder i det her er, at de forbedringer, der skal til for at øge den relative produktivitet, kan findes i det små. Hvis man som entreprenør gerne vil øge produktiviteten med 10 pct., skal man altså kun spare sine håndværkere to minutter i timen. Det kan man jo måske opnå ved at rydde ordentlig op efter sig selv hver gang. Når man indfører forandringer, skal man altså ikke regne med at se kæmpe forbedringer, men håbe på små konsekvente tidsbesparelser i stedet.

På det renoveringsprojekt, vi studerende, identificerede vi umiddelbare mulige besparelser på 35 minutter dagligt for håndværkerne. Der var ikke tale om store revolutionerende ændringer, men små tiltag såsom forkortelse af transportafstand, strukturering af værktøj og forsimpling af produktionsmetoder. Sammenlagt svarede det til 27 pct. af håndværkernes daglige produktive tid.

Nu var det ikke vores opdrag at implementere ændringerne, hvortil der kan være en række barrierer, men i stedet beregnede vi de økonomiske konsekvenser for entreprenøren. I dette tilfælde kunne det sænke entreprenørens lønomkostninger med 21 pct.

21 pct. for at mindske spildet dagligt med 35 minutter. Der er dog et lille men. For det kommer an på, hvordan man beregner fortjenesten. Hvis håndværkerne bare går tidligere hjem, sparer man nærmere 8 pct. Men hvis arbejdskraften kan udnyttes, og de producerer 35 minutter mere dagligt, burde det være lig 21 pct. besparelse på lønomkostningerne. Sandheden ligger nok et sted imellem.

Men realiteten er altså, at man skal tage tidsrøvende aktiviteter alvorligt. For de små ting løber op og bliver til ret store procenter når vi taler daglig produktivitet. Så vores råd til at opnå højere produktivitet i renovering er:

  • Begynd at indføre nogle af principperne fra lean construction, de skal ikke revolutionere byggeprocessen, men blot hjælpe til at sænke spildet en smule hver dag. Værktøjerne findes allerede, er afprøvet med stor succes i nybyggeri, og er tilmed helt gratis.

  • Indfør nye planlægningssystemer som for eksempel Last Planner System. Systemet er designet til at mindske planlægningsfejl, som netop påvirker produktionens relative produktivitet ganske betragteligt.

  • Spørg håndværkerne, hvad de spilder tid på og find den bedste løsning. Det bliver hurtigt besværet værd.

Uanset hvad, er det vigtigt at huske at små ting løber op, og at planlægningsfejl er meget kostbare.

Emner : Lean
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fint med at analysere arbejdseffektiviten ved renoveringsopgaver i byggeriet. Men gør det dog troværdigt.

Et statisk grundlag på fire observationsforløb på en arbejdsplads over seks dage, kan på ingen måde benyttes til at generalisere for hele byggebranchen i DK. Og ikke mindst, at påstå at effektiviteten i byggebranchen kan forøges med 21 %. Vel at mærke uden at dokumentere virkningen af "de magiske tiltag " som undersøgelsen anviser, ved at implementere dem - og kontrolmåle.

De største usikkerhedsfaktorer er hverken belyst eller afdækket i artiklen så som:

  • Var det fire polske ufaglærte arbejdere uden sprogkundskaber, arbejdsinstruktioner og ikke planlagt ledelse udelukkende på dansk
  • Var det danske rutinerede faglærte håndværkere med fyldestgørende arbejdsbeskrivelser, og kompetent planlægning, ledelse og tilsyn.

Jeg bryder mig ikke om sensationsoverskrifter - med mindre de er sagligt underbygget.

Artiklen bygger - så vidt jeg kan se - på et første års treugersforløb på en ingeniørskole, og skulle ikke værre offentliggjort i Ingeniøren. At professor og Civ ing står bag artiklen kan undre mig fagligt. Peer review venligst før publicering.

  • 2
  • 0

Det vil jo være relevant at vide om spild tid er mindre ved nybyggeri. Så rykker man jo ved grænsen mellem renovering og nedrivning + nybyg. På energi regnskabet vil en nybygning jo blive meget bedre end en renovering. Så fremover bør man måske endnu mere overveje nedrivning + nybyg i stedet for renovering.

  • 0
  • 0

Med artiklen forsøger vi at skabe fokus på, at der skal langt mindre tidsbesparelser til for at øge produktiviteten end man ellers går og tror. Mange tidsspildende aktiviteter er nemme at neglegere, men når man opgør dem i forhold til den daglige produktive tid skal man faktisk ikke spare sine håndværkere mere end et kvarter for at øge deres relative produktive tid med omkring 10%.

Om en almindelig håndværker bruger 30% af sin dag på produktion kan man naturligvis stille spørgsmålstegn ved, når data grundlaget "kun" baseres på 4 personer. Men er det egentlig så vigtigt? Hvis man synes det er for datagrundlaget er for spinkelt er det svenske studie måske bedre, det er nemlig baseret på 40 håndværkere i alt, fra 8 projekter. Det viste dog kun at 13% af tiden går med produktion, så jeg synes de målte 30% er ganske rimeligt, og nok i den høje ende.

Men om det er den ene eller den anden er jo ligegyldigt. Faktum er at man kan øge produktiviteten ganske betragteligt ved at fjerne forhindringer for håndværkerene så de bruger tid på at producere i stedet for at transportere eller noget andet. Det kan man gøre med bedre planlægning og organisering.

Med hensyn til håndværkerne fra studiet var der tale om erfarne danske håndværkere, på en byggeplads som benytter Trimbyg. Jeg kan fremsende den fulde opgave hvis det har interesse.

  • 0
  • 0

Det gør de faktisk. Men det er ikke dem vi forsøger at mindske. Kun hvis de opstår på grund af dårlig planlægning eller uklare instruktioner :) med lean forsøger man jo for eksempel at gøre arbejdet mere intuitivt.

  • 0
  • 0

Jeg savner en definition af "produktive tid".

Er det udelukkende at save, mure, skære og sømme - eller er det også detailkoordinering med andre faggrupper, hvor løsningerne ikke er detailprojekteret p g a en eksisterende bygning med mangelfuld dokumentation om nuværende installationer. Det finder jeg ikke er spild, da det sikrer at udbedrings omkostninger - der er fem gange højere - undgås.

Fra forfatterne savner jeg en "Grønspejdebog" for bedre effektivitet ved bygningsrenoveringer. Inkl. en cost benefit ved yderligere rådgiver/ ingeniør planlægning af renoveringerne - inkl. forskellen i timepriser.

Personligt har jeg tiltro til at markedskræfterne har bestemt den eksisterende deling mellem planlægning og udførelse - ellers var entreprenørvirksomhederne gået konkurs for mange år siden.

Der er potentiale for forbedringer - men der er få "lavt hængende frugter" i arbejds-tilrettelæggelsen - de succesrige firmaer har fundet balancen.

  • 1
  • 0

Når man har et ben i begge lejre som håndværks uddannet og ingeniør uddannet og gift med en jurist, kan man have forståelse for udsagnet ...Djøfplanlægning.

For når jeg skal lave noget i hjemmet, kan juristen ikke forstå at man ikke lige går i gang med at reparere en ting omvendt kan håndværkeren ikke forstå jammeren over prisen på reservedele. Ingeniøren kan ikke forstå juristens bekymringer. Apparatet virker jo. bevares det støjer lidt anderledes og hvad så:)

Når man skal undersøge andre fags arbejdsmetoder skal man passe på sine egne faglige holdninger for de rummer muligheder for faldgruber.

Noget der er oplevet gennem ISO 9000, IT og Lean processerne, hvor mangelfuld skoling af ledere og medarbejdere har givet mig en del morsomme oplevelser.

Der er garanteret flere end jeg der har oplevet at når ISO 9000, IT og Lean skulle indføres fordi ledere og ejere af firmaer opfattede det som den store åbenbaring og straks skulle det indføres.....indtil prisen for disse øvelser nåede chefens bord. Dels var der prisen, men det mest morsomme var når kravet så også medførte at cheferne skulle overholde konventionerne, så stoppede tingenes gennemførelser ofte der :)

Enhver der har båret en gibsplade op på fjerde sal, ved at der skal et pusterum til før end man kan fortsætte. Enhver der har bestilt varer til en produktion og varerne ikke dukker op til aftalt tid , ved også at opringninger føles som irriterende spildtid og håndværkere der forventer at kunne gå i gang, men er forhindret på grund af manglende materiale, vil da kræve løn for at være ankommet som aftalt. Men ting tager tid.

  • 0
  • 0

Under studiet blev produktiv-tid defineret som: Alt der permanent tilfører bygværket værdi, eller ting som bliver gjort af sikkerhedsmæssige årsager.

I studiet ville faglige koordinering teknisk set have talt med som spild, men det er altså ikke den spildmængde man forsøger at mindske, hverken i Lean construction eller dette studie. Tværtimod skal vi have mere af det. Vi har vi da også kun set på hvad der sker hvis man sænker spildet med 12%, så det burde der stadig være tid til :)

Det tætteste vi kommer på en "Grønspejderbog" for bedre renovering i den her omgang er nok Svend Bertelsens "Håndbog i Trimmet Byggeri". En yderst velskrevet bog, om hvordan man kan forbedre planlægningen på byggepladser generelt. En cost-benefit analyse for renovering må vi desværre vente lidt længere på. Der kommer forhåbentlig noget der ligner sammen med ReValue-projektets afslutning.

Jeg har tiltro til at det er en meget konservativ branche. Men der er et potentiale til at hæve produktiviteten når 2/3 (måske mere) af tiden går med andre aktiviteter end produktion. Et sted at starte er forhåbentlig at skabe fokus på det, og så derefter gå målrettet efter at sænke spildet. Vi er i artiklen kommet med nogle forslag som man kan indføre lokalt. Det er dog en anden snak når det er i en hel organisation. Det kræver en engageret topledelse og masser af undervisning og sikkert en masse andre ting også.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten