Kronik: De offentlige bygninger har brug for førstehjælp

Christian Buur er chefkonsulent i Rambølls afdeling for bygherrerådgivning

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har endnu en gang taget temperaturen på Danmarks infrastruktur og den offentlige bygningsmasse med rapporten State of the Nation. Hvad angår de offentlige bygninger, peger pilen nedad, og den er blødende rød. De offentlige bygninger er i dag så forsømte, at udgifterne til renovering beløber sig til 250-500 mia. kr., hvis de skal leve op til fremtidens krav til energi, indeklima, handicapvenlighed mm.

Ikke overraskende anser fire ud af ti borgere de kommunale bygninger for utidssvarende. Når statens anlægsramme, som kommunerne er omfattet af, samtidig bliver skåret betragteligt, så vækker det bekymring. For øjeblikket får landets kommuner 2 milliarder mindre til anlægsinvesteringer end i 2007.

Hvad kan vi gøre for at stoppe blødningen?

For det første er det et problem, at den offentlige regnskabsaflæggelse ikke opgør aktiver og passiver, som man gør i det private. Bygningernes tilstand bliver dermed ikke synliggjort i regnskabet, og skaden opdages først, når regnen står ind. Hvis regelsættet for regnskabsaflæggelsen blev ændret til, at f.eks. kommunerne og regionerne skulle opgøre aktiver og passiver, ville det blive tydeligt, at ‘forretningen Danmark’ er på vej ned, fordi værditabet på bygningerne er kolossalt. Det ville skabe et incitament til at vedligeholde bygningerne og fastholde deres værdi.

For det andet skal vi begynde at se på bygningernes økonomi over deres samlede levetid, så design, opførelse og drift ses i en totaløkonomisk sammenhæng. Alt for ofte bygges der ud fra et snævert budget uden hensyn til driftsudgifterne, der udgør op til 60-80 procent af en bygnings totaløkonomi set over f.eks. 50 års levetid. Kommunalpolitikerne bliver nødt til at se ud over opførelsesfasen, når der bygges nyt, så vi ikke igen om 50 står i samme situation som nu, fordi man har glemt at prioritere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne.

For det tredje skal det offentlige sikre, at bygninger, der alligevel skal renoveres, renoveres energirigtigt, så de opfylder energikravene i BR15. Det kræver, at politikerne er indstillet på at bevilge midlerne. Vi ser desværre for ofte, at man vælger at høste de lavthængende frugter og kun energirenoverer på de tekniske installationer i stedet for på klimaskærmen (ydervægge, døre og vinduer, tag m.m.).

Ifølge Energistyrelsen anvendes mellem 30-40 procent af Danmarks samlede energiforbrug til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Langt de fleste nuværende bygninger vil også være i brug i 2050. Det er derfor vigtigt at sikre, at deres energiforbrug nedbringes. Samtidig vil energirigtig renovering forbedre indeklimaet i de offentlige bygninger. Og det er tiltrængt. Tung og dårlig luft findes nu i seks ud af ti skoler. Det viste Masseeksperimentet i 2014, hvor elever undersøgte deres indeklima i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival. 60 procent af klasseværelserne havde et CO2-niveau, der lå over det acceptable.

Endelig kan man gøre sig den overvejelse, om det overhovedet skal være en kerneopgave for det offentlige at drive ejendomsadministration og eje bygninger. Hvad med at få f.eks. pensionskasserne eller andre store private ejendomsinvestorer til at eje og drive bygningerne? De har midlerne og erfaringen med at udvikle ejendoms- og porteføljestrategier. En privat ejendomsinvestor vil være opsat på at drive og vedligeholde sine bygninger, så de ikke taber værdi, og det offentlige vil derfor have budgetsikkerhed og vide, hvor meget driftsudgifterne til bygninger udgør hvert eneste år.

Der er her og nu brug for et langt sejt træk, hvor det offentliges holdning til administration af samfundsværdier bundet i fast ejendom ændres radikalt. Det er også klart, at den offentlige økonomi er trængt, og at der ikke er de nødvendige økonomiske midler til investeringer i bygninger inden for nær fremtid. Derfor er der behov for at overveje alternative måder til at finansiere og organisere administration og drift af de offentlige bygninger. Der er mange steder, man kan sætte ind for at redde dem, så de får den førstehjælp, de så hårdt har brug for.

Læs FRI’s rapport State of the Nation HER

Kommentarer (1)

Christian Buur har naturligvis ret i sine ønsker og forslag, det helt afgørende er imidlertid at landet fattes penge og at man stadig hænger fast i forestillingen om at krisen går over - det gør den ikke!
Dette er "the new normal".
Det offentliges mangel på penge er desværre kommet for at blive, så det helt centrale vil være at se hvor man kan skære ned/fra, så de tilbageværende offentlige bygninger kan blive ordentligt vedligeholdt.

Fra "Byg ikke et hus på sand" 2011
"Man abstraherede fra at samfundet løbende måtte foretage nedskæringer, og at der ikke blev vedligeholdt og fornyet i tilstrækkeligt omfang. Hovedparten af befolkningen fik jo flere penge mellem hænderne efterhånden som ejendomspriserne steg og steg, og de få der råbte vagt i gevær blev overhørt."
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 1
  • 0