Kronik: Datacentre gør Danmark grønnere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Datacentre gør Danmark grønnere

Hvis datacentrene ikke må ligge i Danmark, står andre lande i kø. Skal vi så også afvise andre industrier, spørger kronikørerne. Illustration: Kwarkot / Bigstockphoto.com

 

Tina Kramer Kristensen er divisionsdirektør i Rambøll Energi, og Anders Dyrelund er energiplanlægger og markedschef i Rambøll Energi, formand for IDA Energi Illustration: Rambøll

Kritiske røster har påpeget, at de planlagte datacentre i Danmark bliver en udfordring for den grønne omstilling, fordi de vil ‘stjæle grøn strøm’. Derfor har Klimarådet påpeget, at der skal etableres to nye havvindmølleparker, hvis ikke datacentrenes strøm skal komme fra kulkraftværker, og hvis Folketingets energiforlig med målet om 55 pct. vedvarende energi i 2030 skal opretholdes.

I Rambøll mener vi, at det vil være kortsigtet at bremse udbygningen med datacentre på det grundlag. Vi bør inddrage de positive effekter af datacentrenes indtog i Danmark. Datacentrene kan gøre Danmark grønnere, og de kan blive grønnere, hvis de placeres her. Men kun hvis vi gør det klogt. Det er der flere grunde til:

For det første giver datacentrene os mulighed for at gøre mere for klimaet. De bruger meget strøm, men det er jo på grund af datatjenester til hele verden. Det er en trend, der er kommet for at blive. Hvis de ikke må ligge i Danmark, står andre lande i kø. Skal vi så også afvise andre industrier?

Faktisk kunne man klandre os for, at vi har eksporteret energitunge industrier og derfor lettere kan opfylde målsætningen om 55 pct. VE. Derfor bliver målsætningen mere troværdig, hvis vi har mange datacentre. Vi kunne endda korrigere til 50 pct., hvis vi får mange datacentre, uden at vi bliver mindre ‘grønne’. Det er et godt eksempel på, at en vilkårlig fastsat målsætning aldrig må bruges direkte som beslutningsgrundlag.

For det andet er datacentrene grønnere end mange andre elforbrugere. De er jo koblet på højspændingsnettet og bruger el uden at belaste distributionsnettet med kapacitet og tab, og deres aftag er nogenlunde jævnt fordelt over året.

Desuden vil de fleste datacentre selv betale for den grønne strøm. Her kan Danmark endda tilbyde en pakkeløsning med nye havvindmøller og backup fra gasfyrede kraftvarmeværker, som blot skal honoreres, så det kan betale sig at holde dem standby.

For det tredje kan datacentrene blive grønnere i Danmark end i de fleste andre lande, da overskudsvarmen kan udnyttes fra de smarte datacentre, som placerer sig ved byernes fjernvarmenet, som vi eksempelvis ser i Odense.

Når det rygtes og indarbejdes i de forskellige hitlister over grønne datacentre og værtslande, så bliver der nok endnu mere rift om Danmark som værtsland med deraf følgende afledte fordele af, at Danmark bliver et center for datakommunikation.

For det fjerde beslaglægger den varmepumpe, som skal udnytte deres overskudsvarme, som bekendt ikke kapacitet i elnet og elproduktion, da den kan afbrydes vilkårligt, fordi fjernvarmen har lagre og backup. Derved bidrager brug af varme fra datacentre også til at udnytte vindenergien effektivt.

For det femte vil de store varmepumper ved datacentrene kunne indrettes til at levere fjernkøling på de varmeste dage. Man kan faktisk sige, at køling er et spildprodukt fra en stor varmepumpe, der leverer varme.

Vælger man eksempelvis at investere i en bedre varmepumpe og i lavere temperaturkrav for at spare el, så bliver man mødt med en overskudsvarmeafgift.

Der er endnu flere fordele, så hvorfor ikke fjerne nogle af de sten, der ligger i vejen:

Flere datacentre er planlagt så langt fra de store byer, at det ikke kan betale sig at udnytte varmen. Vi har med stor succes siden 1976 sikret, at ny elkapacitet placeres ved byerne, hvor varmen kan udnyttes i fjernvarmen. Så hvorfor ikke gøre det samme med datacentrene? Det er vel også i byerne, at vi bør have den mest sikre og effektive infrastruktur for el og datakraft.

På det seneste har Skat udformet en afgift på overskudsvarme, som ellers ville gå til spilde. Begrundelsen var, at afgiften skulle give incitament til at effektivisere, men den har den modsatte virkning. Den er en skat på at effektivisere og spare på den strøm, der skal til for at udnytte overskudsvarmen. Vælger man eksempelvis at investere i en bedre varmepumpe og i lavere temperaturkrav for at spare el, så bliver man mødt med en overskudsvarmeafgift.

Endelig er der fortsat et krav om dispensation for store varmepumper i de store fjernvarmebyer, selvom de er samfundsøkonomisk fordelagtige. Det virker som en administrativ blokering og skaber usikkerhed om projekterne.

Læs også: Kronik: Trafik og brændeovne er også klimapolitik

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis og hvis min røv er spids.....

Hør nu her Rambøll - alt det I skriver er jo netop ønsketænkning og krav der burde stilles til firmaerne bag datacentrene.... men problemet er jo, at sådanne krav IKKE stilles.... ikke endnu da....

I skriver fx "Desuden vil de fleste datacentre selv betale for den grønne strøm." Den ser jeg gerne dokumenteret... et enkelt datacenter har antydet en smule vind og sol som udgør en brøkdel af forbruget... og de og andre er ikke forpligtet til det og kan til enhver tid løbe fra hensigtserklæringer....
Og overskudsvarmen: Der stilles ikke krav herom og herunder til placering...
Så ja.... det kunne være OK, hvis det gøres klogt... men intet tyder på det.... og derfor er frygten for nasseriet yderst reelt....

  • 16
  • 4

Det springende punkt er om datacentrene kommer til at betale den fulde pris for den nødvendige ekstra VE kapacitet, infrastruktur og backups. Eller om det bliver den almindelige borger som vil hænge på regningen for at datacentrene kan prale af at køre på strøm.

  • 15
  • 0

Det springende punkt er om datacentrene kommer til at betale den fulde pris for den nødvendige ekstra VE kapacitet, infrastruktur og backups. Eller om det bliver den almindelige borger som vil hænge på regningen for at datacentrene kan prale af at køre på strøm.

I og med at vi dels ikke har ubegrænset grøn elektricitet til rådighed 24/7/365, og datacentre lige præcis belaster jævnt 24/7/365, så er og bliver datacentrene en katastrofe for den grønne omstilling.

For borgerne kan vente med at oplade deres elbil, vaske om natten osv, osv, men Facebook, Google et al, skal levere deres meningsløse underholdning og snagen i folks privatliv døgnet rundt - og en tåget vindstille vinterdag er det så sandelig et kæmpe problem, og en umådelig irrationel måde at producere lunkent vand på.

Hvis vi så parrer det med at disse mastodonter ejes af skruppelløse amerikanske foretagender, som ud over at pudse glorien er bedøvende ligeglad med den grønne omstilling, og som senest bevist gladeligt stikker af fra regningen hvis de føler de hellere vil noget andet, ja så ville vi sikkert være bedre stillet ved at tage et jagtgevær og trykke begge løb af mod fødderne.

Men nu er troværdighed jo heller ikke just noget som plager visse af de store konsulenthuse.

  • 13
  • 5