Kronik: Dansk kvælstofudledning betyder kun lidt for havmiljøet

Kronik: Dansk kvælstofudledning betyder kun lidt for havmiljøet

Erik Somer er fhv. overingeniør i Miljøstyrelsen

I de seneste uger har afgående miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens kvælstofregnskab spillet en dominerende rolle i medierne og med dramatiske følger i det politiske liv.

Af hensyn til havmiljøet har man af al magt forsøgt at vise et regnskab, der viser, at der ikke sker væsentlige opadgående tal for kvælstofudledningerne til havet, idet det forudsættes at disse udledninger spiller en afgørende rolle for miljøet i Kattegat og de indre, danske farvande. Ingen i debatten har sat et spørgsmålstegn ved dette.

Min påstand er, at de danske udledninger, der for en stor dels vedkommende hidrører fra landbrugets brug af kvælstofholdig gødning, kun spiller en beskeden rolle for miljøet i de danske farvande.

Hovedårsagen er kvælstofudledningerne fra det i forhold til Danmark kæmpestore opland til de store central- og vesteuropæiske floder, som Rhinen, Elben, Weser og andre. Naturkræfterne (hovedsageligt det ferske vands lavere vægtfylde i forhold til havvand, samt vind og jordens omdrejning) sørger for, at disse udledninger i Nordsøen bevæger sig først østpå og derefter op langs den jyske vestkyst i den såkaldte Jyllandsstrøm, for endelig for en dels vedkommende at runde Skagen og udtømme sig i Kattegat.

Disse strømforhold er blevet grundigt undersøgt helt tilbage til 1880’erne på basis af regelmæssige daglige målinger fra danske og udenlandske fyrskibe og kyststationer og på hyppige togter af havundersøgelsesskibe. De er publiceret i årbøger fra Den Danske Kommission for Havundersøgelser.

Nu afdøde statshydrograf Frede Hermann skiver herom i værket Danmarks Natur, at der kun findes få områder i verden, hvor der er foretaget så mange hydrografiske målinger som i Kattegat og Bælthavet.

I stærk modsætning hertil står en vurdering af 8. maj 2002 fra en styringsgruppe i Miljøministeriet vedrørende havvand med Bo Riemann, daværende forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) som formand. Her konkluderes: ‘Samlet var der i styringsgruppen enighed om, at vi ikke længere har styr over de eksterne tilførsler til de danske farvande’.

Denne ulykkelige situation har faktisk været gældende i adskillige år, efter at fyrskibene blev erstattet af ubemandede bøjer og de danske havundersøgelsesskibe har neddroslet deres togter eller udført dem på strategisk uheldige tidspunkter. Samtidig har de unge miljøfolk ikke sørget at gøre sig bekendt med det enorme materiale, der foreligger fra over 100 års målinger.

På trods heraf har DMU, der nu er kommet ind under Aarhus Universitet med betegnelsen DCE, og som rådgiver regeringen, stædigt fastholdt, at det er de danske udledninger, der er den altovervejende årsag til iltsvind i de danske farvande. Det har ført til, at de skiftende regeringer i forbindelse med rækken af vandplaner har øget kravene til nedbringelse af landbrugets kvælstofforbrug.

Jeg mener ikke, at jeg i nærværende sammenhæng kan komme med en dyberegående videnskabelig gennemgang af min påstand om, at de danske udledninger af kvælstof kun spiller en ringe rolle i forhold til de udefra kommende tilførsler. Den faglige dokumentation er tilgængelig HER.

Jeg skal dog kort forklare forholdene. Med tøbruddet kommer de store kvælstofudledninger fra floderne ud i Nordsøen som en fersk overfladestrøm. I løbet af foråret bevæger de sig østpå og derefter nordpå. Her forårsager kvælstoffet en enorm algeopblomstring, der er til stor gene for strandene ved den jyske vestkyst. Efterhånden som algemassen bevæger sig videre nordpå, dør algerne og går i forrådnelse. Denne masse har et stort iltforbrug. Efterhånden opblandes denne lette overfladestrøm med det underliggende tunge salte nordsøvand. Omtrent ud for Hirtshals begynder den at møde det mere brakke Kattegatvand, der hidrører fra udstrømning fra Østersøen.

Den bliver derved et mellemlag mellem dette overfladevand fra Kattegat og det ganske tunge bundvand, der stammer fra Skagerrak. Under den hyppigst forekommende vestenvinds indflydelse går strømmen ind i Kattegat, hvor den hovedsageligt bliver bundvand i den lavvandede danske del af Kattegat og Bælthavet.

Iltforbruget i denne rådnende algesuppe er langt, langt større end iltforbruget fra nedsynkende alger produceret på grund af danske udledninger til Kattegat og har derfor været hovedsagen til de næsten årligt forekommende iltsvind i de danske farvande. Selv i de østjyske fjorde og bugter var det denne vandmasse, der forårsager det tydeligt udefra kommende iltsvind.

Min dokumentation stammer fra 2003 og sådan var forholdene indtil da. Regeringens skrappe krav til landbrug og fiskeopdræt er sket på det daværende grundlag.

Hvad er der så sket siden? Til trods for en blødere dansk holdning til internationale initiativer er der hovedsageligt gennem direktiver fra EU gennemført indgreb over det europæiske landbrugs forbrug af kvælstofgødning. Dette har ført til en nedgang i flodudledningerne, som nu er omtrent halveret i forhold til situationen ved århundredskiftet.

Algemasserne ud for Jyllands vestkyst er aftaget tilsvarende, således at der nu så godt som ikke mere forekommer iltsvind i Kattegat. De danske miljømyndigheder har brystet sig af, at nedgangen i kvælstof i de danske farvande er forårsaget af de danske indgreb over for landbruget, hvilket jeg ikke tror på, fordi de fortsat spiller en beskeden rolle i forhold til tilførslerne udefra. I 2013 var nitratudledningen fra Danmark til Kattegat fortsat mindre end 1 pct. af udledningerne fra Tyskland og Holland til Nordsøen (OSPARCOM 2015). De svenske udledninger til Kattegat var ca. tre gange så store som de danske. Der er fortsat iltsvind hovedsageligt i den sydlige del af Lillebælt, som meget vel kan skyldes transport af iltforbrugende materiale fra Jyllandsstrømmen nordfra gennem en dybere rende i Storebælt og vestpå rundt om Ærø, men også kan hænge sammen med udledninger fra den tyske østersøkyst.

Hvis ikke debatten om Miljøministeriets kvælstofregnskab havde ført til et så dramatisk forløb, ville jeg have kaldt debatten om lidt mere eller mindre kvælstofudledning fra Danmark som en gang flueknepperi.

Jeg skal afslutningsvis tilføje, at min kritik af betydningen af kvælstofregnskabet ikke betyder, at jeg er tilfreds med hele landbrugspakken. Specielt er jeg meget utilfreds med de planlagte indgreb over for vandløbene. Ændringen vedrørende vandløbsvedligeholdelsen vil have skadelige virkninger for livet i vandløbene.

Vandlidende humusrige områder, der ved dræning er omdannet fra vådområder til intensivt dyrkede arealer, vil kun have kortvarig glæde af de valgte foranstaltninger, samtidigt med at der nedstrøms på land og i by vil være øget risiko for oversvømmelser.

Kommentarer (84)

Det ministeren fremkaldte ministerens afgang, var ikke kvælstof.

Det var alt for kreativ bogføring eller rettere kreativ budgettering.

Der er mange andre ting, ministerens fremlæggelse kan kritiseres for. Fx bruges tal med 4 betydende cifre, i noget der blot er gæt. Der regnes ikke med bare noget der ligner worst-case, men man har sat hele lobbykorpset ind for at maksimere den fremtidige gøskning.
se fx.: http://www.forskeren.dk/gyllegate-landbrug...

Og, og, og ......

Vi ved mere eller mindre om kemi, vand, søer mv. Men når man regner 3 års virkning sammen og skriver det som tal for 2016, så har det intet med landbrug, kemi og kvælstof at gøre - så har det noget med at regne og opstille så det onde ligner noget godt. Det er slet ikke retvisende - det er ikke en minister værdigt.

Vi har desværre set det gang på gang og det er netop sådant bullshit, der giver politikerlede.

I et ordentligt land, fremlægger man en sag på en rimelig og neutral måde, og man påpeger faldgruperne i sagen og dens forudsætninger.

Lars :)

Lars :)

  • 19
  • 6

Det der regnes på, kan vel sammenlignes med en vejrudsigt, blot med den forskel at vi benytter meget få målepunkter så usikkerheden er større end udfaldsrum.

Landbrugspakken vil netop mindske denne usikkerhed, ved at tilføje 100 målepunkter. Tyskerne har endnu flere målepunkter, dog uden at gå i for små sko, som i Danmark, ved ikke at medtage vandløb der afvander mindre end 10 kvadratkilometer. Så før vi har mere sikre tal, så er tilbageførsel af driftledelse tilbage til landbruget mere sikkert. Husk at økonomisk optimum ved lave afgrødepriser, samtidig betyde en mindre tildeling. Afgrøderne har de sidste 5-10 år fået tildelt 20% under økonomisk optimum, endda så meget mindre at alle afgrøder har mangelsymptomer hvert år.

Derfor: Lad os endelig få tal på hvor miljøet står henne, fremfor at måtte have mistillid til den lokale "Wetterfrosch"
https://de.wikipedia.org/wiki/Wetterfrosch

  • 8
  • 12