Kronik: Danmark misser lukrative muligheder i forsvarsteknologi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Danmark misser lukrative muligheder i forsvarsteknologi

Det ville være oplagt, at Danmark brugte en del af forsvars-kronerne på forskning og udvikling af forsvarsteknologi, mener kronikøren. DTU’s letvægts SmartUAV er udstyret med præcis GPS og mange forskellige sensorer, f.eks. specielle magnetometre, der finder søminer for minørkorpset og Ørsteds havvindmøller. Illustration: Margit Lundø Jensen

 

Henning Heiselberg er ph.d. i fysik, centerleder for Security, DTU Illustration: Privat

Trump vil have Nato-landenes forsvarsbudgetter op over 2 pct. af bnp, og det er vel fair, at vi også betaler vores del i ‘beskyttelsespenge’. Bagtanken er desuden, at vi køber våbenteknologi i USA og derved støtter deres forsvarsindustri og skaber vækst og arbejdspladser dér. Nato er også en salgsmesse.

Danmark er et lille, fredeligt land, der med forsvarsbudget på 1,15 pct. af bnp ligger i den nederste halvdel. De andre Nato-lande samt Sverige og Finland, som vi normalt sammenligner os med, ligger noget højere, men de er også snedigere. De bruger en del af forsvarsbudgettet på forskning og udvikling af forsvars- og sikkerhedsteknologi samt slet skjult industristøtte.

For eksempel yder Norge og Sverige en god milliard hver til deres forsvars-forskningstjenester, der støtter deres forsvar, industrier og henter viden hjem fra Natos Science & Technology-organisationer. Danmark nedlagde Forsvarets Forskningstjeneste for 12 år siden.

Den danske forsvars- og sikkerhedsindustri er historisk lav sammenlignet med andre industrialiserede nationer. De ser det som en rigtig god investering i fremtidens højteknologi, der skaber arbejdspladser og vækst, eksport, egen kapacitet, selvstændighed og uafhængighed, mv. Danmark er i stedet et lille eventyr-, landbrugs- og Legoland-land.

Danmark skal desuden over de kommende år betale to milliarder til den nye EU-forsvarsfond. Desværre har vi dårlige erfaringer fra EU-forskningsfonden, hvor vi under ‘Sikre Samfund’ kun hjemtager en tredjedel af forventet. Dette skyldes den forholdsvis lille forsvarsindustri, forbeholdet mod Det Europæiske Forsvarsagentur, og den manglende forskningstjeneste.

Hvad skal vi så forske i, udvikle og producere? It og software er oplagt til cyberforsvar, prediktive analyser baseret på big data, genkendelsesalgoritmer, maskinintelligens, osv. Et godt eksempel er DenCrypt et spinoff fra DTU, der laver krypteret mobiltelefoni, som sælger godt til det danske forsvar og nu også Nato. Droner, satellitter og radarer er fremtidens luftforsvar og overvågning.

Dronerne er for længst fløjet, men der er stadig muligheder indenfor sensorintegration, dataanalyse, sværme, detektion og beskyttelse mod dem. Satellitter er et hastigt voksende marked til jordobservation, og især nyttige til overvågning af Arktis. Nye og bedre sensorer kan anvendes til detektering af sprængstoffer, kemikalier, narkotika, forurening, osv.

Vi fra universiteterne og industrien, der udvikler fremtidens teknologier, kan se mange spændende og lukrative muligheder, der ligger og venter om hjørnet.

Så er der robotter, elektroteknik og materialeteknologier som kompositter, der er dobbelt så stærke og halvt så tunge. Terma sælger kompositter til F-35 jagerflyet som et af de få eksporteventyr. DTU forsker og udvikler også kompositter til vingerne på vindmøller.

Det smarte er netop, at disse forsvars- og sikkerhedsteknologier i høj grad også kan bruges civilt. Samtidig vil de stadig kunne tælle med i de ovennævnte 2 pct. af bnp og er en rigtig god investering, der giver vækst og gode arbejdspladser samt eksport. Trump vil nok ærgre sig, for det var jo ikke hans bagtanke, eller for den sags skyld de andre store europæiske koncerner som Airbus, Thales, Leonardo, BAE, Kongsberg, Saab, Bofors, etc.

Skulle Trump brokke sig, kan vi trække det arktiske ‘trumfkort’: overvågning og suverænitetshævdelse af Grønland og vores nye kontinentalsokkel territorier i Arktis, der desværre overlapper med russiske territorialkrav. I takt med global opvarmning og nedsmeltning af Arktis falder antallet af isbjørne nok, men antallet af russiske bjørne stiger!

Vi fra universiteterne og industrien, der udvikler fremtidens teknologier, kan se mange spændende og lukrative muligheder, der ligger og venter om hjørnet. Måske kan sikkerhedsteknologierne udvikle sig til nye vindmølleeventyr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danske ambassader har udstationeret officerer, der pusher danske våben til konfliktlande - vi er Open for Business, som kampagnen lyder. Danske våbensalg skal udvides gevaldigt, og målgruppen er krigslystne lande som fx Rusland, Kina og Pakistan. Sidstnævnte udløste en militær eksporttilladelse på 426 millioner kroner, der netop var til indkøb af kompositmaterialer udviklet på danske universiteter.

Security DTU rækker naturligvis ud efter tilsvarende muligheder for at få fat i den slags skumle penge, og det er desværre helt legitimt. Vi andre kan så tænke lidt over det etiske dilemma mellem at bruge statspenge på at udvikle og sælge våben i håbet om gode eksportindtægter - og så på at disse målrettet sælges til konfliktlande, som danske soldater selv risikerer at møde på en slagmark...

  • 3
  • 3