Kronik: Danmark mangler metode til brandsikring af højhuse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Danmark mangler metode til brandsikring af højhuse

Højhuse skyder op overalt i landet, men kendskabet til brandsikkerheden i den type byggeri er ikke fulgt med. Og det er mildt sagt uheldigt, når der ikke findes anerkendte vejledninger for bygninger over 45 meter.

Det var hovedkonklusionen på et symposium om brandsikkerhed, der i marts blev afholdt i København i den verdensomspændende organisation The Council on Tall Buildings and Urban Habitat, hvor Rambøll er et af de danske medlemmer.

Brandsikkerheden er ekstra vigtig i høje bygninger. Både fordi det i tilfælde af brand tager længere tid for beboerne at komme ned, og fordi det er sværere for beredskabet at komme op. Beredskabets stiger kan for eksempel ikke følge med i højden, og der er risiko for, at personer kan blive spærret inde i toppen af bygningerne, hvilket kan skabe panik.

Thomas Schleidt er afdelingsleder i Rambøll

Derfor er det så afgørende, at der er systemer, som blandt andet kan sikre, at personer varsles, at ilden slukkes hurtigt, og at man kan flygte i sikkerhed til røgfrie zoner og komme ud af bygningen. Det stiller krav til bygningens design og kræver, at brandstrategien tænkes ind allerede i byggeprogramfasen. Vel at mærke efter nogle principper og metoder, som både sikrer et tilfredsstillende niveau af brandsikkerhed, og at beredskabet møder ensartede systemer, som gør det lettere at levere en hurtig og effektiv indsats.

I Rambøll er vi enige med de andre uafhængige eksperter, der på symposiet fastslog, at Danmark mangler standarder for diverse brandsikkerhedstiltag i høje bygninger. Vi mener også, at der særligt mangler en overordnet metode til verifikation af, at sikkerhedsniveauet i høje bygninger rent faktisk lever op til bygningsreglementet.

Som direktør Rasmus Storgaard fra det danske Beredskab Øst fremhævede ved samme lejlighed, er det en reel udfordring, at der hverken er faste standarder for f.eks. brandpaneler og stigrør eller andre vigtige brand- eller indsatsmæssige tiltag. Brandfolk er nemlig vant til at få overblik over situationen fra jorden. Det kan du ikke på samme måde, hvis du står foran et højhus.

I Danmark bliver der i dag ikke kun bygget høje bygninger i København og Aarhus, men også i provinsbyer, hvor erfaringen ofte kan være begrænset. Man bør derfor mere end nogensinde før skele til mere erfarne lande og lære af dem, anbefalede den svenske forsker Michael Strömgren fra Research Institute of Sweden på højhusseminaret. Gerne lande, der har bygget højhuse i mange årtier.

Et af de lande er Storbritannien, og arrangørerne af symposiet havde da også inviteret den erfarne brandingeniør Chris Taylor fra Ramboll UK til at være en af hovedtalerne. Med Chris Taylor og andre brandeksperter inhouse har vi i Rambøll den fordel, at vi ikke skal genopfinde den dybe tallerken. Vi har ikke kun været med til at designe markante danske højhuse som f.eks. Panum Tårnet, Aarhus City Tower og Åbyen i Vejle, men også haft en finger med i spillet på udenlandske højhusbyggerier i Milano, Mumbai, Dubai – og selvfølgelig også Storbritannien.

I Rambøll er vi ved at samle vores erfaringer fra hele verden og arbejder på tværs af afdelinger og lande for bedre at kunne dele viden og dermed optimere vores brandløsninger. Og vi opfordrer til, at vi som branche herhjemme sætter os sammen – med henblik på at opstille en fælles dansk metode, så rådgivere fremadrettet på en ensartet facon kan verificere, at sikkerhedsniveauet i kommende høje bygninger bliver tilfredsstillende.

Gør vi det ikke selv, vil politikerne på et tidspunkt blive nødt til det. Det kan vi ikke vente på. Vi bør som branche være med til at sørge for, at risikoen for, at det går galt ved en højhusbrand, minimeres på en samfundsmæssig fornuftig måde.