I dag skal alt være smart. Smart car, smart box, smart grid, smart city. »Brug mit produkt – så er du smart,« som det blev illustreret af Antoni Vives, fhv. viceborgmester fra Barcelona på smart city-konferencen i januar. Men hvad er en smart by?
Spørger man dem, som bor i byen eller er valgt ind i byrådet for at varetage byens interesser, så er der bred enighed om, at en by er smart, hvis dens bygninger og infrastruktur til energi, miljø og transport leverer indeklima, miljø og logistik af god kvalitet for de laveste omkostninger. Der er især fokus på energien, da der her er store muligheder for at udtænke smarte løsninger.
Spørger man dem, som valfarter til Danmark for at studere byernes energiløsninger, så er der bred enighed om, at Danmark har en førerposition for smarte by-løsninger, såvel i Storkøbenhavn som i små byer med forbrugerejede selskaber. De synes det er smart:
at vi har en effektiv varmeforsyningslov og adgang til alle nødvendige data for forbrug og GIS, så vi kan planlægge en omkostningseffektiv varmeforsyning.
at fjernvarmen har tilstrækkelig automatik og data, så man i kontrolrummet kan optimere varmeproduktionen under hensyntagen til prognoser for vejr og elpriser på vegne af 1 million varmeforbrugere.
at varmeforbrugerne gennem tariffen får incitamenter til at bruge termostaten fornuftigt til at spare på varmen og sænke returtemperaturen.
at vi udnytter det ikke genanvendelige brændbare affald 100 pct. til energi og endda kan hjælpe nabolande med at mindske behovet for lossepladser.
at fjernvarmen forbedrer luftkvaliteten i bymiljøet ved at erstatte tusinder af små forurenende skorstene med få store med effektiv røggasrensning.
at vi udnytter kraftvarmepotentialet, så vi – i modsætning til de fleste andre lande – ikke bortkøler overskudsvarme fra elproduktion.
at vi investerer i større varmelagre, så fjernvarmen bedre kan udnytte de fluktuerende elpriser ved at øge forbruget, når prisen er lav, og undlade at bruge el i længere perioder med høje priser – det er det virtuelle ellager, som dermed er med til at integrere mere vindenergi.
at en lille by som eksempelvis Gram i kraft af et sæsonvarmelager kan opvarmes økonomisk fordelagtigt med 50 pct. solvarme suppleret med vindenergi (ved at udnytte de laveste elpriser).
at vi er begyndt at udbygge med fjernkøling, som er med til at gøre systemet endnu smartere.
Vores gæster er dog endnu mere imponerede over, at kommunale og forbrugerejede energiselskaber er i stand til at samarbejde om at udvikle kommercielle energiprojekter og få dem finansieret 100 pct. med lån til den laveste rente på verdensmarkedet. Alt sammen med henblik på at gøre byerne smartere og billigere at bo i.
Kommunerne er simpelt hen verdensmestre i at etablere og finansiere de gode energiprojekter på byens præmisser – noget som udlandet misunder os, da de fleste byer i verden er afhængige af private investorer, der tænker mere på egen profit end på byerne.
Det er således ikke data, vi mangler i Danmark inden for energiområdet. Skulle man pege på noget, som kunne være smartere, så er det lovgivningen, som burde opdateres. Den burde hjælpe byerne med at udvikle fjernkøling og indrette afgifter og tariffer, så fjernvarme og fjernkøling bedre kan integrere den fluktuerende vindenergi til gavn for energiforbrugerne og industrien. Gør den det, er der en chance for, at vi bevarer førertrøjen.
Der er også fokus på transportområdet, hvor der er stort behov for smartere løsninger. Her er problematikken præget af, at der er én mio. beslutningstagere, som alle sammen hver især og hver dag skal beslutte, hvordan de skal komme fra A til B, samt hvor de skal parkere bil eller cykel og hvornår. Det kræver både streng regulering og millioner af let tilgængelige online data og systemer, hvis det skal gøres smart.
Der er stor aktivitet blandt kommercielle aktører for at levere systemer, der kan gavne mobiliteten. De første er så småt ved at bliver etableret, men det siges, at byerne ikke er i stand til at finansiere dem. Men når byerne er verdensmestre inden for energien, hvorfor skulle de så ikke kunne tænke klart inden for mobilitet? Så snart vi har systemer på markedet, som er åbne, gennemskuelige og økonomisk interessante, så skal byerne nok slå til og implementere dem.
