Kronik: Covid-19 udstiller patentsystemets snævre fokus på profit

Illustration: denrod15/bigstock

 

Kristoffer Kjærgaard, Lene Thorup, Johannes Frasez Sørensen, Rebecca Margolinsky og Nynne Nørgaard-Christensen er medlemmer af studenterforeningen Universities Allied for Essential Medicines Danmark (UAEM DK) Illustration: Privatfoto

Den seneste uge har vi i de medicinstuderendes organisation Universities Allied for Essential Medicines (UAEM) ført en åben diskussion med Lægemiddelindustriforeningen (Lif) om, hvordan systemet for forskning og udvikling af lægemidler, nemlig patentsystemet, skal se ud på den anden side af Covid-19-pandemien.

For mens fokus for øjeblikket er på, hvor hurtigt en vaccine eller behandling kan komme på markedet, har verdenssamfundet tilsyneladende glemt de problematikker og begrænsninger, det nuværende patentsystem frembyder i forhold til at sikre global adgang til en potentiel vaccine.

Udvikling af nye lægemidler beror i høj grad på grundforskning foretaget på offentlige universiteter samt offentligt finansierede projekter, hvis resultater sælges videre til medicinalvirksomheder, der herefter færdigudvikler og producerer det endelige produkt. Undervejs i processen overdrages patentet på de lovende lægemidler til firmaerne, hvorefter de kan prissætte dem stort set uden forbehold. Hvis dette bliver tilfældet for en ny Covid-19 vaccine, vil det få dramatiske konsekvenser for den globale sundhed.

Derfor har vi rettet kritik både mod patentsystemet, men især også mod den danske stat, for manglende initiativ og ansvarsfralæggelse over for det globale samfund i denne krisetid. Lif, der varetager medicinalindustriens interesser, kom hurtigt med svar på tiltale. Deres holdning er, at det fortsat er samarbejder mellem offentlige instanser og private virksomheder inden for rammerne af patentsystemet, der er vejen frem.

Det er positivt, at Lif ligeledes ønsker at tage patentsystemet og de incitamenter til forskning og udvikling, som det fordrer, op til diskussion. Vi stiller os dog uforstående over for deres argumentation. De fremhæver bl.a. tilføjelsen af vaccinen mod lungebetændelse for ældre i vaccinationsprogrammet som et eksempel på et produkt med stort sundhedsmæssigt potentiale, der på trods af manglende økonomisk interesse, er nået fra laboratorierne og ud til borgerne.

Men globalt set er der stadig mange lande, hvor vaccinen endnu ikke er indført, primært af økonomiske årsager. Vaccinen er patenteret af det tyske medicinalfirma Merck, og ti år efter at den blev godkendt, er den stadig prissat med størst mulig profit, hvilket begrænser adgangen til velstående lande og lande, der tildeles et begrænset antal vacciner som del i støtteprogrammet GAVI.

For børn findes samme problemstilling. Danmark har siden 2010 kunnet tilbyde vaccinen PCV13 mod lungebetændelse som en del af det nationale børnevaccinationsprogram. Denne vaccine er imidlertid patenteret af den amerikanske medicinalgigant Pfizer, der har prissat den til 1.700 kr., resulterende i en årlig indkomst fra vaccinen på 38,5 mia. kr.

Imidlertid har lande som Indien ikke kunnet tilbyde vaccinen til deres borgere, og det estimeres, at der i Indien alene hvert år dør op mod 100.000 børn af lungebetændelse, som kunne have været forhindret gennem vaccination.

Covid-19 pandemien tydeliggør, hvorfor stater ikke kan forlade sig fuldstændigt på private virksomheders velvilje og leveringsdygtighed. Medicinalindustrien har også indset, at det akutte behov for en vaccine kommer til at udstille og understrege de fejl og mangler, som følger med patentsystemet, nemlig et snævert fokus på de mest profitable sygdomme, der kendetegnes ved primært at udgøre sundhedsmæssige udfordringer i den vestlige verden.

Pandemien vil forhåbentligt demonstrere, at der er behov for langt mere effektive og socialt ansvarlige måder at generere medicinsk innovation på end de nuværende, hvor drivkraften er et ønske om maksimal profit. Alternative mekanismer som push, pull, pooling og open-science samarbejder, der endda fremhæves af FN i en rapport fra 2016, kunne med fordel tages op til overvejelse.

På baggrund af rapporten blev disse tiltag i 2017 taget op i en forespørgselsdebat i Folketinget, men der kunne ikke findes flertal for at nedsætte et undersøgende udvalg med begrundelsen at forslagene i rapporten var for ambitiøse.

Den danske stat har et moralsk ansvar for, at produkter udviklet på baggrund af offentlige investeringer også kommer befolkningen til gode. Det gælder både nationalt og globalt. Selvom det er offentligt finansierede initiativer, der fører an i forskningsindsatsen for en Covid-19 vaccine, har der allerede været flere eksempler på store medicinalfirmaer, der har forsøgt at tilegne sig patenter, så snart en kandidat har vist potentiale.

Det er blandt andet blevet kendt, at firmaer tog kontakt til Professor Ali Salanti fra Københavns Universitet, så snart hans forskergruppe, der modtager betydelig offentlig støtte fra EU, havde en potentiel vaccinekandidat i støbeskeen. Et andet eksempel er, hvordan USA angiveligt forsøgte at sikre sig eneret til en mulig vaccine fra den tyske virksomhed CureVac, der bl.a. har modtaget støtte fra det offentligt finansierede CEPI.

Læger uden grænser melder yderligere om firmaer som amerikanske Cepheid, der har patenteret en ny Covid-19 test og prissat den til 136 kr. pr. test, på trods af at den kunne sælges med profit for blot 34,50 kr.
Dette er, hvad der sker, når det er økonomiske interesser frem for sundheds- og samfundsperspektiver, som driver værket. Den danske såvel som andre stater har nu en unik mulighed for at ændre systemet for udvikling af medicin, så det også fremover tilgodeser globale sundhedsmæssige behov, og ikke blot kommercielle interesser.

Denne tankegang er ikke rendyrket idealisme og utopi. Flere lande, herunder Canada, Tyskland og Chile, har allerede iværksat tiltag, der skal gøre det nemmere at tilsidesætte patentlovgivningen på produkter til brug i kampen mod Covid-19. Indtil videre lader det dog ikke til, at den danske stat har tænkt sig at følge samme spor.

Tværtimod rapporterede Læger Uden Grænser (MSF), at Danmark så sent som i maj 2019 aktivt modarbejdede et forslag på WHO’s generalforsamling, der skulle øge gennemsigtigheden i offentlige bidrag til lægemiddeludvikling. Et forslag, der ellers kunne have stillet staten i en stærkere forhandlingsposition ved offentlige indkøb af medicin. Hvorfor man hellere vil betale to gange for et lægemiddel frem for at lade offentlige støttemidler ledsages af tilbagevirkende krav til prissætningen, kan man kun insinuere om.

Med offentlige investorer i spidsen er der allerede fem vaccinekandidater, som afprøves i kliniske studier, og i alt 73 potentielle kandidater i pipelinen i laboratorier verden over. Covid-19-pandemien har vist, at klart definerede mål for den globale sundhed, vidensdeling mellem forskningsgrupper og offentlige bidrag kan drive lægemiddelinnovation i et utroligt højt tempo.

Medicinalindustrien ser disse tiltag som midlertidige og regner med, at de på den anden side kan vende tilbage til ‘business as usual’. Men de initiativer, tiltag og redskaber, som nu effektivt bruges i kampen mod Covid-19, bør implementeres permanent som led i en betydelig omstrukturering af patentsystemet. En omstrukturering, der fremmer reel innovation og har den globale sundhed frem for lægemiddelgiganternes bundlinje øverst på dagsordenen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Medicinalindustriens patenter er en mekanisme til at tage offentlig forskning og låse det ned til privat profit. Til skade for alle som ikke kan vente 20 år på at blive kureret.

  • 10
  • 5

Jeg er enig i at patent systemet godt kunne bruge en fornyelse, for der er ret mange fremgangsmåder og kommunikationsmåder som er fra gammel tid og godt kunne gøres mere tidssvarende. Men det offentlige kunne godt undgå patentering, hvis der bliver stillet krav om at offentliggøre resultater i en artikel, inden arbejdet overdrages til en privat virksomhed. Samarbejdet kan stadig være af stor værdi for en virksomhed, idet man har tidlig viden og får opbygget elementær/grundlæggende viden. Så det skal nok være interressant at samarbejde. Hertil kommer så muligheden, at artiklen kan vække interresse hos andre end dem der deltager i projektet.

  • 5
  • 3

Medicin er big science og der skal ret store investeringer til og en del af disse investeringer ender i projekter, der ikke returnerer nogen gevinst.

Til gengæld, så tror jeg næppe at der er en eneste på direktionsgangene i alverdens medicinal firmaer, der ikke forstår at vaccine kun til betalende er vaccine spild, da det ikke vil skabe flok immunitet og ikke vil forhindre COVID-19 i at fortsætte med at komme tilbage i nye former.

Tilsvarende, så tror jeg også at samtlige ovre i økonomi afdelingen forstår at sundhedsudgifter er et nulsumsspil gange en procentdel af samfundskagen.

Hvis samfundskagen bliver mindre og en stor del af sundhedssystemet handler om COVID-19 samtidigt med at storkunderne decimeres (ældre og dem med underliggende sygdomme), så ved de godt at deres økonomi er blandt de første til at crashe og med lange udsigter til bedre tider.

De initiativer der har været igang mht. statslige vaccine produktion og storstilede vaccinations projekter Bill Gates vil nok parret med sund fornuft få medicinal industrien til at agere i egeninteresse og med begrænset grådighed.

  • 1
  • 0

Fastsættelse af medicin priser. Indbakke x

Ove Kjær Kristensen ovekjkristensen@gmail.com 09.37 (for 4 timer siden) til oes, DEP, Torsten, 1234, 1234, 1224

Kære Økonomistyrelse og Sundheds og Ældreministeren.

Kan økonomistyrelsen lave en beregning på hvad det betyder økonomisk samlet for forbrugerne at meget godkendt medicin har en dobbelt pris, end hvis den støtte som den danske stat ydede til Medicinalindustrien indgik i medicin prisen som % af prisfastsættelsen?

Vil det have nogen økonomisk betydning for fastsættelsen af medicin prisen til udlandet? Og hvilken betydning har det national økonomisk?

Der henvises til dette link som baggrund for mine spørgsmål. https://ing.dk/artikel/kronik-covid-19-uds... Er der forskel på de årlige gebyrer som medicinalfirmaerne betaler til Lægemiddelstyrelsen?

MVH. Ove Kjær Kristensen Overager 14 7120 Vejle Ø. tlf. 40 84 10 82 Medstiller af spørgsmålene folketingsmedlem Torsten Gejl for Alternativet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten