Kronik: Centralisering af erhvervsfremme vil svække forbindelse til videnmiljøer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Centralisering af erhvervsfremme vil svække forbindelse til videnmiljøer

Regeringens forslag til forenkling af Danmarks erhvervsfremmeindsats har en prisværdig ambition om at gøre systemet mere strømlinet og overskueligt for erhvervslivet. Et mål, som de færreste kan være modstandere af.

Desværre har man foreslået en metode, som betyder, at man risikerer at smide barnet ud med badevandet.

I vores optik er der to hovedproblemer:

Det ene er, at man med den planlagte centralisering kommer til at svække videndelen af erhvervsfremmesystemet ganske markant: Hvor landets universiteter i dag er bredt repræsenteret i alle vækstfora, vil man fremover kun tildele dem én samlet plads i hhv. den nationale erhvervsfremmebestyrelse og i hver af erhvervshusenes bestyrelser.

Det behøver ikke at være et problem, hvis man har den opfattelse, at erhvervsfremme primært handler om at servicere erhvervslivets aktuelle behov. Men flere undersøgelser peger på, at viden er afgørende for vækst. Især i en videnbaseret økonomi som den danske mener vi, at erhvervsfremmesystemet skal være mere ambitiøst, hvilket betyder, at universiteterne har et stort medansvar for at skabe vækst og innovation.

Lidt groft sagt har vi pligt til at gøre langt mere end at vente på, at erhvervslivet ringer med en konkret opgave: Vi skal også selv tage initiativ til at skabe nye vækstområder, når vi ser et erhvervsmæssigt potentiale i ét af vores forskningsfelter, ligesom vi skal understøtte spirende sektorer, der mangler viden eller teknologi for at komme til det næste niveau.

Hvis man skal gøre det, så kræver det naturligvis tætte forbindelser til de enkelte forskningsmiljøer rundt i landet, og det opnår man ikke ved at svække universiteternes stemme i erhvervsfremmesystemet. Tværtimod er det fælles for verdens førende vækstregioner, at man opbygger erhvervsaktiviteter centreret omkring videninstitutioner, som leverer forskning og uddannelse på meget højt niveau og dermed sikrer adgang til viden og opbygning af den tilstrækkelige talentmasse.

De danske universiteter har i det seneste årti taget syvmileskridt for at skabe bedre forbindelser og mere tydelige indgange for erhvervslivet. Dette ud fra et ønske om at være naturlige medspillere, som – bl.a. i kraft af vores samarbejde med verdens stærkeste forskningsmiljøer –både vil understøtte eksisterende erhvervsområder, skabe ny viden og teknologi, samt uddanne de specialister, som erhvervslivet tørster efter.

Store dele af dansk erhvervsliv peger på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Math) som en afgørende vækstdriver, og derfor har universiteterne igangsat flere satsninger, der skal øge antallet af dimittender med tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer, ligesom vi investerer i personale og infrastruktur, der understøtter den forskningsmæssige udvikling.

Den udvikling kommer naturligvis også erhvervslivet til gavn. Som dekaner for de tekniske og naturvidenskabelige fakulteter på Danmarks universiteter har vi i stigende grad været involveret i samarbejde, der udbygges med store og små virksomheder med stigende fokus på digitalisering og bæredygtighed forankret i lokale arbejdspladser. Meget af dette samarbejde har taget afsæt i regionalt baserede partnerskaber involverende erhvervsliv, universiteter og innovationsmiljøer.

Og her kommer vi til det andet problem med regeringens forslag: Regionerne har vist sig at være hensigtsmæssige omdrejningspunkter, da de både sikrer en relativt kort vej fra landets SMV’er til de tunge forskningsmiljøer og samtidig har en størrelse, der giver dem kapacitet til at etablere større satsninger, når der viser sig at være basis for det. Som f.eks. den midtjyske fødevareklynge, Center for Industriel Elektronik på Als, klyngesamarbejde om IKT og energi i Nordjylland, eller life science-initiativerne i hovedstaden.

Regionerne har formået at samle store og små virksomheder og investorer i et lokalt økosystem, der bringer viden, erhverv og investeringskilder effektivt i kontakt med hinanden.
De seneste års initiativer har skabt tætte kontakter imellem forskning, uddannelse, innovationsmiljøer og erhvervsliv med udgangspunkt i lokale styrkepositioner. Miljøer, der er fokuseret på eksempelvis vedvarende energi, fødevarer, robotteknologi, materialeudvikling og medicinudvikling, ligger geografisk forskelligt placeret i landet og kan ikke nødvendigvis indfanges og bringes til vækst i landet som helhed ved centraliserede indsatser.

Man kan naturligvis altid drøfte, om de aktuelle indsatser er tilstrækkelige. Og det er oplagt, at der er et behov for forenklinger i vores erhvervsfremmesystem – måske især i forhold til at gøre indgangene til systemet mere tydelige for virksomhederne. Men det virker meget drastisk at foretage et så radikalt indgreb, som forenklingsudvalget foreslår ved helt at udfase regionernes og innovationsmiljøernes rolle.

Det står oven i købet i stærk kontrast til, hvad man gør i nabolande som Sverige, Finland og Norge, hvor man netop i højere grad vil fokusere på regionernes ansvar. Amerikanske MIT har desuden for nylig udvalgt Region Midtjylland til at deltage i et globalt baseret program (REAP), hvor man vil skabe videnbaseret vækst og innovation netop med udgangspunkt i regioner.

Derfor er det ikke bare ét, men to skridt i den forkerte retning, når man herhjemme både vil udfase regionerne som aktører og samtidig marginalisere forskningsmiljøerne i erhvervsfremmesystemets opbygning. Vi mener, at man dermed rokker ved to af de ting, som netop er begyndt at vise lovende resultater til gavn for alle dele af det danske samfund.

Kronikken er underskrevet af:

  • Dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology, Aarhus Universitet

  • Dekan John Renner Hansen, Science, Københavns Universitet

  • Forskningsdekan Katrine Krogh Andersen, Danmarks Tekniske Universitet

  • Dekan Henrik Bindslev, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

  • Dekan Martin Zachariasen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

  • Dekan Mogens Rysholt Poulsen, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

  • Dekan Henrik Pedersen, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet

  • Institutleder Susanne Sørensen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

  • Prorektor Jens Chr. Godskesen, IT Universitetet