Kronik: Byggeriets digitalisering – det må ikke blive en ommer!
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Byggeriets digitalisering – det må ikke blive en ommer!

 

Ib Steen Olsen er ekstern lektor og Sten Bonke lektor emeritus ved DTU Management Engineering. Illustration: Privatfoto

Regeringen barslede i januar med en Strategi for Danmarks digitale vækst. Strategien indeholder 38 forslag, et af dem er en strategi for det digitale byggeri.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor det ser ud til, at den hidtidige forankring af arbejdet med digitalisering, nemlig IKT-bekendtgørelsen for det offentlige byggeri, bortfalder. Det vil ske, når regeringens forslag fra efterårets lovkatalog om ophævelse af Lov om offentlig byggevirksomhed gennemføres.

Umiddelbart må strategiens kortfattede forslag undre. Digitalisering i byggeriet er ikke et nyt udviklingsområde. Allerede i 80’ene lykkedes det byggeriets parter, ikke mindst med FRI som aktiv spydspids, at få del i et milliardstort udviklingsprogram vedrørende informationsteknologi. Det lagde grunden til et mangeårigt samarbejde mellem organisationerne, der udstak de første linjer for et digitaliseret byggeri.

Næste store skridt var en task force-rapport i 2000 fra det daværende By- og Boligministerium og Erhvervsministeriet med forslag til digitaliseringsmålsætninger. Rapporten blev fulgt op med et bredt samarbejde i byggeriet om den videre udvikling. For at understøtte og fremme den praktiske indarbejdelse af resultaterne udarbejdede Erhvervs- og Byggestyrelsen en IKT-bekendtgørelse for offentligt byggeri.

Derfor er det digitale samarbejde siden løbende blevet udvidet og udbredt. Det gælder på områder som digitale byggeobjekter, projektweb, bygningsmodeller, digitalt udbud og tilbud samt digital aflevering og mangelinformation.

En årsag til regeringens nye forslag kan naturligvis være utilfredshed med de opnåede resultater og et ønske om at fremme tempoet i implementeringen. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at være opmærksom på det allerede udførte arbejde. Det vil være et risikabelt og formentlig unødvendigt skridt at ændre radikalt på de igangværende bestræbelser på digitalisering efter IKT-bekendtgørelsen. Strategiens forslag betyder forhåbentligt ikke en ommer for byggeriet!

Det skal tilføjes, at der også er en række generelle forslag i den nye strategi, som også byggeriet vil kunne få stor gavn af. Det gælder eksempelvis digitalt løft af mindre virksomheder, øget fokus på it i undervisningen på erhvervsuddannelserne, digital fysisk planlægning, erhvervspotentiale i offentlige data samt deling af data mellem virksomheder og myndigheder. I disse forslag gælder det for byggeriet om at blive inddraget, når de skal realiseres hos byggeriets aktører.

Under alle omstændigheder bør betydningen af samarbejde og forankring understreges. Set over årene tegner der sig et mønster, hvor nye ideer i byggeriet med stor fordel kan forankres i et større fællesskab for at blive implementeret. Det gælder eksempelvis kvalitetssikring i Byggeskadefonden, drift af bygninger i netværket Dansk Facilities Management, logistik i Lean Construction-DK, nye samarbejdsformer i Værdibyg og digitalisering i det hidtidige statslige initiativ i form af IKT-bekendtgørelsen.

Med IKT-bekendtgørelsens bortfald aktualiseres spørgsmålet, om hvem der vil og kan bære faklen videre. Om regeringen vil træde helt tilbage fra samarbejdet, om erhvervet vil finde sammen, måske som i Værdibyg – eller om der bliver tale om rene forretningsdrevne tiltag i et marked med begrænset eller intet samarbejde.

Hvis samarbejdet om digitalisering stopper, må der hejses et advarselsflag. Et udviklingsområde som digitalisering repræsenterer ny konceptuel teknologi inden for byggeprocessens infrastruktur, dvs. sigter på potentielle forandringer i produktionssystemets store tandhjul.

Derfor kan digitalisering ikke udelukkende udvikles og udbredes fra enkeltstående byggeprojekter og på enkeltvirksomhedsniveau – tværtimod må teknologien løbende kalibreres på et systemniveau, der omfatter alle erhvervets centrale aktører og driften af de færdige bygninger.

Det bliver selvsagt spændende at følge udrulningen af regeringens nye strategi for det digitale byggeri: Hvordan kan der skabes sammenhæng til den udviklingsindsats og det samarbejde, der har etableret sig over en lang årrække – og hvordan kan byggeerhvervet udnytte potentialet i strategiens generelle forslag?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten