Kronik: Byggebranchens ansvar at gøre renoveringsstrategi til en succes

I løbet af 2013 har politikerne og embedsværket i Energistyrelsen færdiggjort den nye energirenoveringsstrategi, der forventes præsenteret inden for de næste måneder.

Strategien er blevet født i mønstersamarbejde mellem Energistyrelsen og byggebranchen. Den samlede byggebranche har leveret 156 oplæg med ideer og tanker, og i den modtagne ende har Energistyrelsen faciliteteret og ledet processen i en konstruktiv og tværgående koordinering. Tilbage er der blot at vente på præsentationen af den færdige strategi.

Men en strategi er kun lige så god som dens egentlige implementering. Hvis ikke strategien følges ordentlig op og får lov at leve i byggebranchen, så kan den vise sig ikke en gang have værdi af det papir, den er skrevet på. Det vil naturligvis være et worst case scenario, som blandt andre politikkerne kan hjælpe med at sikre imod ved at lade strategien ledsage af løbende opfølgning og tilstrækkelige midler til vejledning og rådgivning af byggebranchens aktører.

Kurt Emil Eriksen er Senior Political Advisor hos Velux Gruppen, bestyrelsesmedlem af Ida-Byg. Illustration: Privatfoto

Men politikerne er ikke alene om ansvaret. Den samlede byggebranche har også et betydeligt ansvar. For byggebranchen rummer implementeringen både udfordringer og muligheder. Blandt andet vil strategien lede til en øget beskæftigelse og omsætning i branchen, der meget let kan vise sig at være umagen og udfordringerne værd.

Vores bygninger repræsenterer i dag 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Byggebranchen har anbefalet, at det overordnede mål for den nye strategi bliver at nedbringe det tal til det halve i 2050, hvilket betyder at størsteparten af den eksisterende bygningsmasse skal renoveres inden for en 36-årig periode. I dag renoveres 1-1,5 pct. af bygningsmassen årligt. Det tal skal fordobles, hvis målet skal nås.

Der skal foretages betydelige investeringer, og det vurderes, at bygningsejerne skal investere op mod 4-500 mia. kr. i renovering over de næste 30 år. Derfor er det vigtigt, at investeringerne gøres dér, hvor de skaber størst værdi for dem, der investerer - bygningsejerne.

Værdi er i den forbindelse en reduktion af energiforbruget, men det er også udvikling af bedre og sundere bygninger. I dag har hele 30 pct. af vores bygninger et så utilstrækkeligt indeklima, at det er skadeligt for vores helbred og kan lede til bakteriedrevne sygdomme, astma og allergi.

Lykkes strategien, vil det også skabe værdi for samfundet. Et internationalt studie fra Copenhagen Economics i 2012 viser, at renovering af bygninger i Europa kan skabe en årlig værdi på mellem 104-175 milliarder euro (776-1.305 mia. kr.) i Europa fra 2020 og frem – afhængig af størrelsen af investeringer fra 2012 til 2020. Heraf repræsenterer de helbredsmæssige gevinster hele 42-88 milliarder euro årligt.

Det er et svimlende stort økonomisk potentiale, som vi simpelt hen er nødt til at udleve. Og vi bør starte nu. Byggebranchen har et særligt ansvar. Det er byggebranchen, der skal producere, sælge og installere bæredygtige produkter. Samtidig er det byggebranchen, der er i dialog med bygningsejerne og rådgiver dem i deres valg, og netop derfor ligger der et enormt ansvar på branchens skuldre.

Men byggebranchen er ikke klar til at løfte udfordringen, medmindre der sker forandringer. Det er en nødvendighed, at branchen som helhed dygtiggør sig inden for rådgivning og i fællesskab udvikler værktøjer og metoder, der kan synliggøre værdien af en energi og indeklimarenovering overfor de danske bygningsejere.

I den forbindelse spiller branchens organisationer en særlig rolle. Sammen med arkitekter, konstruktører og håndværkere bør organisationer som eksempelvis Ingeniørforeningen gøre deres for at sikre den nødvendige efteruddannelse af branchens aktører, så de får de rigtige kompetencer til at rådgive bygningsejerne om bæredygtig renovering.

Branchen bør stå sammen om at udvikle relevante og simple værktøjer og skabe en platform, der sikrer, at vi lærer af hinandens erfaringer. Det kan eksempelvis ske ved, at der udvikles en række målrettede kurser i samarbejder med andre i branchen, herunder SBi, DTU og AAU.

Vores nye renoveringsstrategi skal blive god, men det gør den kun, hvis den følges op med konkrete initiativer. Den del skal politikkerne sikre, men det er byggebranchen, der skal implementere og gøre strategien til en god forretning for alle parter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så de får de rigtige kompetencer til at rådgive bygningsejerne om bæredygtig renovering.

Hvis økonomien også tages med, så det også bliver bæredygtigt for ejeren, kan meget vindes.

  • 0
  • 0

Helt enig, økonomien skal med. Men jeg tror ikke man bare skal tale om energibesparelser og tilbagebetalingstider på energibesparelser. Vi må finde en metode som også værdisætter de bløde værdier ved mere komfort, bedre indeklima. Derudover bør man vel også se på den arkitektoniske værdi og dermed værdiforøgelsen af bygningen.Så for mig og se er der 3 værdier der er i spil: Energibesparelse, Indeklima og komfort, kvalitet og værdiforøgelse.

  • 1
  • 0

De fem punkter du lister op Kurt Emil passer lige præcis på mit Præfabrikerede stråtag, det gør det nemt at tilføje ekstra m2 til et eksisterende paracelhus i forbindelse med udskiftning af det gamle tag, stråtaget giver et godt indeklima/ komfort og de fleste huse med stråtag handles til en højere pris en tilsvarende huse uden strå.

Derudover er det nok et af de mest bæredygtige tagmaterialer vi har.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten