Kronik: Brug dog energien på at reducere CO2

 

Daniel Reinert er teknisk udviklingschef i NCC Illustration: Privatfoto

Vi skal gøre op med enøjet fokus på at begrænse bygningers energiforbrug, for det er slet ikke problemet. Det er udledning af den klimaskadelige CO2 derimod, og det kan vi gøre noget ved.

Et godt samspil mellem bygninger og energisystemet vil give os mulighed for at reducere vores CO2-udledninger og få bedre bygninger, uden at det koster ekstra. Men det kræver, at vi tænker anderledes. I dag stiller lovgivningen krav til bygningers energiforbrug, men det er ikke energiforbruget, der belaster klimaet – det er CO2-udledningen.

Traditionelt har vi produceret energi ved hjælp af fossile brændsler (kul, olie, gas), dermed hang et højt energiforbrug sammen med en høj CO2-udledning. Men i Danmark kommer en stor del af vores el-produktion i dag fra vindmøller, og da vindkraft er CO2-neutral, hænger energiforbrug og CO2-udledning ikke længere direkte sammen. I perioder med meget vindkraft udleder vi væsentligt mindre CO2 pr. kWh end i perioder, hvor det ikke blæser.

Vi har også nye muligheder for at reducere CO2-udledninger. Internet-Of-Things-integrerede løsninger kan hjælpe os til at høste disse gevinster. Potentialet er stort – her er tre eksempler:

  • Smart teknologi kan sørge for, at vaskemaskiner, tørretumblere mv. går i gang, når der er megen CO2-neutral vindmøllestrøm i el-nettet i stedet for kulproduceret energi.

  • Husstandsbatterier kan lagre solcellestrøm om dagen, når familien ikke er hjemme. Så kan den bruges om aftenen, hvilket giver en bedre udnyttelse.

  • Jordvarmeanlæg kan samarbejde med el-nettet og optimere driften, så CO2-udledningerne bliver minimeret.

Hvorfor er løsningerne så ikke mere udbredte? Fordi bygningsreglementet stiller krav til bygningers energiforbrug. Det stiller ikke krav til CO2-udledningen. De ovenstående løsninger påvirker ikke energiforbruget, de sørger blot for, at energien er så grøn som mulig. Vi mangler et incitament til at benytte løsninger, der reducerer CO2-udledningen uden at reducere energiforbruget.

De bygherrer, som NCC bygger for, gør sig stor umage for at reducere energiforbruget i deres bygninger. Langt de fleste af de kvadratmeter, som NCC opfører, er lavenergibygninger. Bygherrerne kan nemt stille et krav om, at en bygning skal overholde en lavenergiklasse, og vi har standardiserede beregningsmetoder for at sikre, at dette bliver overholdt.

Hele byggebranchen arbejder med energiforbrug – vi arbejder ikke med CO2-udledninger. Vores forslag er, at bygningsreglementet giver mulighed for at fokusere på CO2-udledninger i stedet for energiforbruget. Dette kan forholdsvis nemt etableres ved tekniske tilpasninger af beregningsmetoden.

Konsekvenserne for byggesektoren ved at fokusere på CO2 i stedet for energi vil være mangfoldige. Arkitekter, ingeniører og entreprenører vil få flere knapper at skrue på for at designe de bedste bygninger, uden at prisen stiger. Vi vil i højere grad kunne arbejde med lagerkapacitet (f.eks. batterier og buffertanke), og vi vil kunne koble vores indeklimaønsker til el-produktionen.

For at overholde energikravene er vi eksempelvis i dag ofte nødt til at indbygge mere isolering end nødvendigt. Isolering har mange fordele, men jo tykkere isoleringen bliver, jo mindre bliver den relative forbedring. Ydervægge bliver for tykke, så vi får mindre dagslys, og udgiften ved mere isolering overstiger besparelsen ved mindre varmeforbrug. På NCC’s hovedkontor i Gladsaxe sparer vi ca. 10 gange mere CO2 ved at bruge pengene på solceller i stedet for ekstra isolering.

Der foregår en debat i øjeblikket, om vi skal stramme energikravene i vores bygninger, eller om vi skal bruge kræfter på vores energiproduktion. Vi forslår en tredje vej: Tænk systemerne sammen og fokuser på at reducere CO2.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville vel så også være en ide, at kigge på, hvor meget CO2 der er gået til produktionen af byggematerialerne. Det er jo kendt, at cementfabrikkerne udleder masser af CO2.

  • 5
  • 0

Hvis der er en alvorlig skadelig effekt ved CO2 så er der ikke andet at gøre end at leve med den, fordi havet optager mindre CO2 hvis vi udleder mindre CO2.

  • 1
  • 24

Hvis hver husstand har et indenbords vandlager på 2-3 kubikmeter vil man kunne lagre vindmøllle eller vandmølle eller KK strøm som varme til senere brug. Nogle førsteårsstuderende simulerede det for vind alene og kom frem til at der kunne opnås 66 75 % dækning.Det vil sige at huset kan have tre fire gange så stort varmetab som et nuværende for samme CO2.

  • 4
  • 2

@Daniel Reinert

Helt enig. Vi skal ikke spare os ud af problemerne, men sørge for at vores forbrug ikke sviner.

  • 4
  • 0

Når man nu har monteret 2-3 kubikmeter vand med vindmølledrevet el-patron inden for klimaskærmen og lavet alt VVS arbejdet dertil.

Så vil det være ret oplagt at smide 8 kvadratmeter solfangere på taget.

  • 3
  • 0

Har altid været lidt fascineret af masseovne - hvor man over en kortvarig periode fyrer kraftigt, hvorefter masseovnens tunge konstruktion gør at den langsomt afgiver varmen jævnt til boligen i det næste døgns tid. Måske en sådan konstruktion kunne tilpasses således at "fyringen" skete med el -og på tidspuktet hvor de var mest energi vind/sol tilstede i nettet - måske sammen med en vandtank? Det kunne være en simpel men elegant "kiss" løsning, som er en rigtig ingeniøropgave værdig :-)

  • 8
  • 0

Jeg har selv spekuleret i noget med vandtanke, men en stor betonradiator støbt med kobberrør inden i kunne være interessant. Det burde være noget man selv kunne lave, også fordi man kan forme den til sit hus, f.eks. som en 10 cm tyk plade op ad en væg, så den også varmer væggen op.

  • 1
  • 1

men en stor betonradiator støbt med kobberrør inden i kunne være interessant.

Det gør man allerede, man kalder det bare for gulvvarme ;-) Et komfortabelt temperatur spænd på max et par grader er for lille til at gøre en seriøs forskel.

At bruge beton der er isoleret giver mulighed for stort temperatur spænd, er maksimal temperaturen under 90 grader, så vil vandlager give bedst energi/volumen. Beton skal op på næsten 200 grader for at matche 90 grader varmt vand mht. energi/volumen. 200 grader varmt, så er det ikke ret nemt at lave badevand.

  • 3
  • 0

Det gør man allerede, man kalder det bare for gulvvarme ;-)

Ja ok, til de der har mulighed for den slags. Så derfor tænkte jeg at en væg midt i huset i stueetagen eller i kælderen kan være et billigt og hurtigere alternativ.

så er det ikke ret nemt at lave badevand.

Jeg er efterhånden af det indtryk, at det er for kompliceret at blande opvarmning af badevandet sammen med opvarmning af huset. Kravene er for forskellige, og man undgår ikke at spilde en masse energi på det ene eller det andet, hvis det kører på et tidspunkt, hvor man skal bruge el til at varme vandet.

Derfor vil et betonlager være dårligt til at varme badevand med, men ville det ikke være udemærket til at ligge og lune?

  • 0
  • 0

Ja ok, til de der har mulighed for den slags. Så derfor tænkte jeg at en væg midt i huset i stueetagen eller i kælderen kan være et billigt og hurtigere alternativ.

Det er muligt at lave en sådan varme/radiator væg. (det er næsten alt jo) Men har du plads så er en 1000L vand beholder at foretrække, da den kan bruges til både varme og varmt badevand.

Derfor vil et betonlager være dårligt til at varme badevand med, men ville det ikke være udemærket til at ligge og lune?

Det kan det godt, ingen problemer i det.

Energi lageret bliver bare ikke på ret mange Kwh. 20 kvadrat meter væg af 10 cm = 2 kubikmeter a 2,4 MJ/grad = 4,8 MJ.

Hvis dit temperaturspænd bliver 5 grader 22-27 grader. Så har du 24MJ at gøre godt med, det er lige knap 7Kwh.

Hold disse få Kwh op mod prisen for en sådan betonvæg og kig på en vandbeholder:

1000L vandbeholder, der udelukkende har formål at være energilager kan arbejde med temperaturspænd der hedder vandværksvand 10 grader til 90 grader. Det er ca 85Kwh. Den vil så koste omkring 20.000 i materialer, beholder, pumper, varmevekslere, flowmåler, fittings mm. I praksis vil spændet nok være mindre langt de fleste dage, men 50-60Kwh lagerkapacitet er bestemt ikke urealistisk.

Både betonvæg med rør og vand beholder skal der bruges mandetimer til at få fixet, færrest ved beholderen. (hvis der skal varmes badevand skal der en auth. VVS'er ind over) Det gode ved begge disse måder at lagre energi på, at de kan kan "genoplades" et nærmest uendeligt antal gange.

I modsætning til elektriske genopladelige batterier.

  • 4
  • 1

Først skal vi have taget den blokering væk at elektricitet er en meget forurenende energiform, og så begynde at bruge den til at varme, transport, etc,

  • 10
  • 0

... Det vil helt automatisk give en meget stor efterspørgsel og drive den rå elpris en anelse op til gavn for den grønne el. Men den grønne el bliver samtidigt billigere for forbrugeren.

  • 7
  • 0

Vores elafgiftsystem stammer fra en tid hvor elproduktionen var voldsomt forurenende og det gav mening at motivere markedet til at effektivisere elforbruget. I mellemtiden er VE blevet et vigtigt element i forsyningen og den "adfærdsregulerende" effekt af elafgifterne er ikke længere hensigtsmæssig. Det vil i stedet være logisk afgiftsmæssigt at skelne mellem kul og VE-produceret el for at fremme overgang til et VE baseret samfund.

Der er i dag i Danmark en kulafgift på ca 1600 kr per ton. Det er temmelig meget. Men kraftværker er afgiftsfritaget - og hvem andre bruger kul? Hvorfor ikke inddrage denne fritagelse samtidig med at man stopper støtten til VE? For det er helt korrekt - det gælder ikke om at begrænse energiforbruget men forureningen.

  • 9
  • 0

Atmosfærens indhold af CO2 er og har aldrig været konstant. For 20.000 år siden var den meget lavere. Dengang var temperaturen -9 grader og CO2 koncentrationen omkring 183. I dag er temperaturen +1 grad og CO2 koncentrationen omkring 280, hvilket den nåede op på som maksimum i sidste mellemistid, lidt lavere i den forrige mellemistid og næsten 300 i den først kendte mellemistid. Helt efter bogen begyndte temperaturen så igen at stige for 20.000 år siden. Med den stigende temperatur begyndte CO2 at stige, som den altid gør med stigende temperatur. Vi er nu så heldige at leve i en mellemistid. At nogle fanatikere ser på CO2 som et problem, er vel fordi de tjener penge på det. Det er meget mere alvorligt, at vi er på vej mod næste istid. Det er ikke et måske som CO2 påstanden. Det er 100% sikkert, hvis man ser på de 420.000 år, vi har kendskab til jorden klima. Ser man på disse data, så er der en istid på 100.000 år og så kommer der en mellemistid på fra 10.000 til 25.000 år. Dette mønster gentager sig. Problemer er ikke hysteriet om CO2, men hvornår den næste istid kommer. Er det om 100 år, om 1.000 eller er vi så heldige, at det først sker om 10.000 år. De tre sidste mellemistider var alle kortere end den, vi har nu, så måske er vi med ekspressfart på vej mod næste istid!

  • 2
  • 14

Atmosfærens indhold af CO2 er og har aldrig været konstant. For 20.000 år siden var den meget lavere. Dengang var temperaturen -9 grader og CO2 koncentrationen....

Bla bla. Så er vi der igen. Der er ikke noget forureningsproblem, ingen løsning er nødvendig til begrænsning af forbrænding af fossiler, for det er istiden vi skal frygte :-((

Det er ganske vist.

Ok Carsten - vil du ikke fortsætte dine interessante og højt kvalificerede studier og spådomme i et separat forum og så lade alle os hysteriske fanatikerne ævle videre om at stoppe forureningen og den slags idioti?

Hvorfor skriver du ikke en bog? Måske sammen med Peter Kvint?

  • 9
  • 1

Tak for jeres kommentarer. Jeg forslår, at vi i denne tråd accepterer den præmis som stort set alle klimaforskere er enige om, nemlig at vi skal begrænse CO2-udledninger. Hvis I gerne vil sætte spørgsmålstegn ved dette, kan I så ikke gøre et andet sted?

Ellers virkelig spændende indspark om masseovne, varmelagring og afgiftsrelaterede og økonomiske incitamenter. Jeg tror også meget på vandbeholdere som energilager. Det var faktisk en af grundene til, at jeg skrev artiklen.

Tag følgende situation: Vi designer en bygning med en 100 l varmtvandsbeholder, som på grund af sin begrænsede kapacitet er tvunget til at varme op så snart der er forbrug. Dermed kan vi ikke udnytte grøn energi fuldt ud. Til gengæld har den lille beholder et lille varmetab på måske 50 W. Så skifter vi beholderen ud med en 500 l beholder med avanceret styring, som udelukkende bruger grøn energi, fordi den har lagerkapacitet. Denne beholder har større overflade og dermed større varmetab. I energiberegninger bliver vi straffet for det større varmetab i den store beholder, selvom vi bruger ekstra penge på at reducere CO2-udledninger. Så er det altså svært at overbevise folk om, at det er en god løsning.

Dette er bare et eksempel. Ligesom Henrik Mikael Kristensen tøver jeg også med at blande rumopvarmning og varmt brugsvand, altså lukkede og åbne systemer.

  • 9
  • 0

Først til emnet: Ja vi kan klare os i huse med 200mm isolering og en ret stor akkutank indenfor klimaskærmen. Solvarme på taget og en vindmølledrevet el-patron. Afhængigt at huset størrelse kan det nemt beregnes hvor stor beholderen skal være for at kunne klare opvarming i X-dage ved Y-graders ude temperatur, og uden nævneværdig sol eller vind, man kan jo sætte en luft/vand varmepumpe op til de resterende dage.

Så skifter vi beholderen ud med en 500 l beholder med avanceret styring, som udelukkende bruger grøn energi, fordi den har lagerkapacitet. Denne beholder har større overflade og dermed større varmetab. I energiberegninger bliver vi straffet for det større varmetab i den store beholder, selvom vi bruger ekstra penge på at reducere CO2-udledninger. Så er det altså svært at overbevise folk om, at det er en god løsning.

Hvis den store beholder er placeret indenfor klimaskærmen er der "0%" varmetab. Den varme der siver gennem beholderens isolering, vil tilgå som bygningsvarme på linie med de radiatorer den servicerer, derfor mener jeg godt det kan tillades at sige "0%" varmetab. .

....tøver jeg også med at blande rumopvarmning og varmt brugsvand, altså lukkede og åbne systemer.

Det kan man klare med simple varmevekslere. Intet ny skabende i det, det gøres allerede mange steder.

  • 2
  • 0

I sommerhalvåret, hvor solvarme batter noget, er der intet behov for rumvarme. Derved er hele tankens varmetab et 100% tab, halvdelen af året.

Til gengæld så er solvarme så billig i drift at værdien af tabet er 0,- Det varmt vandsforbrug man har bliver produceret af 100% vedvarende, også til en pris på 0,- Altså ved betragning af at installationen er sunk-cost, og man har en lille solcelle på taget til at drive solvarmen, selv uden solcelle er varmetab kontra varmtvandforbruget stadigt af ligegyldig størrrelse.

Det er med andre ord fulstændigt ligegyldigt at snakke om varmetab i sommerhalvåret.

I fyringssæsonen er tabet som nævnt 0%

  • 5
  • 0

Lige så vel som der skal vælges genbrugsten frem for nye mursten, trævinduer frem for aluminium, papiruld frem for rockwool osv osv. hvis man vil reducere CO2 aftrykket

LCA - Life Cycle Assessment - er obligatorisk for offentligt finansierede projekter, herunder EU finansierede og LCA rapporten indgår i grundlaget for udformningen af projektet, sammen med bl.a. EIA (Environmental Impact Assesment) og finansiel og økonomisk analyse. Formålet er at kunne optimere projektet i forhold til langsigtede samfundsmæssige interesser som i den yderste form defineres politisk - idet politikerne fungerer som investorer på vegne af folket.

Privat finansierede projekter baseres også på optimering af investorer interesser. Men investor repræsenterer ikke samfundet og samfundets interesser, men kun sig selv og egne interesser. Oftest kortsigtede interesser.

En stor del af den politiske magt, på trods af at politikerne formelt repræsenterer samfundet og administrerer samfundets penge (skat) har den opfattelse at private interesser bør prioriteres i forhold til samfundets interesser ud fra en tankegang om at hvad der er "godt for firmaet er godt for os alle". (Den usynlige hånd og alt det der). Man skal bare overlade markedet til sig selv, bekæmpe og fjerne al regulering - så ender der hele godt - den bedste af alle verdener.

Lidt firkantet sat op er det derfor klima og miljødebatten er en politisk/økonomisk debat og ikke en videnskabelig/teknisk debat.

  • 2
  • 1

Ja vi kan klare os i huse med 200mm isolering og en ret stor akkutank indenfor klimaskærmen.

Ikke nok med at vi kan klare os, det er er også samfundsøkonomisk mere rentabelt end at fylde 500 mm isolering ind i husene. Det blev allerede dokumenteret i afsnit 7.4 i Varmeplan Danmark 2010.

is den store beholder er placeret indenfor klimaskærmen er der "0%" varmetab. Den varme der siver gennem beholderens isolering, vil tilgå som bygningsvarme på linie med de radiatorer den servicerer, derfor mener jeg godt det kan tillades at sige "0%" varmetab.

Det er bare de færreste lejligheder eller parcelhuse der har plads til en 500 l beholder. Og under alle omstændigheder så bør pladsen vel også kapitaliseres. Hvorfor ikke bare bruge den kæmpe akkumuleringstank der måske allerede står på fjernvarmeværket eller lave en fælles akkumuleringstank

  • 2
  • 1

Til gengæld så er solvarme så billig i drift at værdien af tabet er 0,- Det varmt vandsforbrug man har bliver produceret af 100% vedvarende, også til en pris på 0,-

Ja i driftsudgifter

Som så mange andre, tror du ikke det koster noget at etablere anlægget. Rent vrøvl. Når Du skal vælge størrelsen, skal ser tages hensyn til tabene. Hvor stort anlæg og beholder vil du foreslå til et parcelhus med et varmtvandsforbrug på 4 kWh pr døgn ? Og hvad bliver prisen pr ton fortrængt CO2??

  • 2
  • 4

Så skifter vi beholderen ud med en 500 l beholder med avanceret styring, som udelukkende bruger grøn energi, fordi den har lagerkapacitet. Denne beholder har større overflade og dermed større varmetab. I energiberegninger bliver vi straffet for det større varmetab i den store beholder, selvom vi bruger ekstra penge på at reducere CO2-udledninger.

Bliver man virkelig straffet for "varmetab" inden for klimaskærmen, som dermed genbruges med tæt ved 100%?

I så fald er det jo decideret tåbeligt!

Jeg havde indtil for et år siden en varmebeholder i kælderen, som gav en konstant behagelig temperatur i det rum. Nu har det været nødvendigt at sætte en radiator op, som til gengæld sidder op ad ydervæggen, under et vindue, så den har helt sikkert større varmetab end varmebeholderen om vinteren.

Her om sommeren er radiatoren slukket, hvormed der er blevet mærkbart mere fugtigt i kælderen om sommeren.

PS. Jeg har i stedet fået et kompliceret apparat med 2 varmevekslere, cirkulationspumpe (kan aflæses på elregningen) og en kompliceret styring. Og resultatet er, at der er mange flere meter koldt rør der skal varmes op, når vi skal aftappe varmt brugsvand, så nu kan man nå at blive helt færdig med at vaske hænder, før vandet bliver lunkent. Og tiden for at få varmt vand i bruseren på første sal er steget fra 40 til 70-80 sekunder :-(

PPS: Huske lige at medregne 15-20.000 kr. i boligareal til en 500l beholder, og endnu mere ved en større beholder. Der skal vel også være afløb under, så en sprængning ikke oversvømmer hele hytten. Den slags koster også penge. En central beholder på et fjernvarmeværk koster i størrelsesorden 10-50 gange mindre pr. husstand.

  • 5
  • 0

Som så mange andre, tror du ikke det koster noget at etablere anlægget.

Suk..... det skrev jeg vist ikke........!

Jeg brugte udtrykket sunk-cost for netop at tilkendegive at ting koster penge at etablere. Men det gør ALLE varmesystemer.

Ved at gå ned i husenes isolerings tykkelse vil besparelsen som følge af mindre isolering og tyndere vægge, kunne finansiere et stort solvarmeanlæg med stor beholder og afsætning af areal indenfor klimaskærmen til beholderen. Dermed kan det betragtes at koste "gratis"

Debatten og blog'ens udgangs punkt går omkring nybyggeri og at producere energi frem for at isolere os til reduceret energiforbrug. F.eks bruge en vandbeholder som energilager for vindmølle strøm. Går vi den vej, er det umanerligt billigt at supplere med solvarme paneler, da alt det andet VVS grej er på plads som følge af energilageret til vindmøllestrøm.

Prisen pr fortrængt ton Co2 er ikke relevant.

Det der er interessant er om vi kan holde vores huse varme hele året, udelukkede ved brug af fluktuerende energi fra sol og vind. Der vil jeg sige at det kan gøres til umanerligt billige penge, når vi vælger at bruge pengene på energi produktion, fremfor tykkere isolering.

Eksisterende huse er et helt andet regnskab!

  • 5
  • 0

Det er bare de færreste lejligheder eller parcelhuse der har plads til en 500 l beholder. Og under alle omstændigheder så bør pladsen vel også kapitaliseres. Hvorfor ikke bare bruge den kæmpe akkumuleringstank der måske allerede står på fjernvarmeværket eller lave en fælles akkumuleringstank

I nybyggede huse kan man sagtens integrere 2-4000L uden synderlige ekstra omkostninger. Arealet frigøres grundet den tyndere isolering.

Fjernvarme er godt der hvor det allerede er etableret, udenfor fjernvarmenettet vil det samfundmæssigt ofte være billigere med individuelle løsninger.

Eksisterende boliger og lejlighedskomplekser udenfor fjernvarmenettet? Nogle vil kunne finde plads til en stor beholder, andre vil være udfordret.

  • 3
  • 0

Prisen pr fortrængt ton Co2 er ikke relevant

Michael. Det er lige netop den der er det helt centrale. Det er omdrejningspunktet for vores energipolitik. Og for klims politikken.

Med prisen for reduktionerne kan vi sammenligne en række forskellige tiltag til CO2 reduktion. Og selvsagt vælge de billigste til reslisering. Her er individuelle løsninger som oftest mange gange dyrere end fælles løsninger. Tilbage til spørgsmålet til dig. Anlægs udformning og pris for den CO2 som det fortrænger ??

  • 1
  • 1

Det kan man klare med simple varmevekslere. Intet ny skabende i det, det gøres allerede mange steder.

Den forstår jeg ikke rigtigt.

Så skal du jo dele varmen mellem to systemer med vidt forskellige varmekrav, og der må det jo gå på at man varmer en stor mængde badevand for at flytte den varme over i rumopvarmning. Badevandet, eller brugsvandet, skal varmes til 50-60 grader for at undgå bakterier.

Men om sommeren skal jeg ikke bruge rumopvarmning, og jeg skal kun bruge nogle få liter badevand dagligt, som jeg godt kan finde ud af at varme, lige inden jeg skal bruge det.

Om vinteren står man og varmer badevand, måske 24 timer i døgnet for at få rumopvarmningen til at køre gennem varmeveksleren, men badevandet skal man jo stadig ikke bruge mere end en halv time i dagtimerne, og igen kun få liter.

Hvis vi antager at vi kun kan varme via el-varme på en mørk vinteraften, er det billigere at varme 1000 liter vand op, og lade det køre rumopvarmningen gennem en varmeveksler, end at el-opvarme den smule vand der cirkulerer i rumopvarmningen med en gennemstrømningsvandvarmer?

I det gamle oliefyr der stadig er i huset her, fungerer det med varmeveksler, og det giver et enormt olieforbrug, fordi der varmes og efterfølgende afkøles en masse vand helt unødvendigt.

Det er derfor jeg synes, det er underligt, man blander badevand og rumopvarmning sammen.

  • 0
  • 0

Thomas - nu kan man jo starte med at bygge beholderen 2,0 mtr høj - så kan den være i et 60 cm modul. Den kunne mange fint finde plads til ....

Hvilket vel så må kapitaliseres til en 6-8.000 kr for arealet i et nybygget hus på ~ 175 m2 Det gik sikkert også, men hvad med en lejlighed på 85 m2 ? Hvis du viste hvilke problemer vi har med arkitekter bare for at få ordentlig plads til de nuværende installationer.

  • 0
  • 0

Med prisen for reduktionerne kan vi sammenligne en række forskellige tiltag til CO2 reduktion. Og selvsagt vælge de billigste til reslisering.

Mængden af Co2 der fortrænges varierer mellem de forskellige fosil kilder.

Du må selv regne med udgangspunkt i alt fra Naturgas til koks?

Dertil kommer at en akkutank med solvarme og vindmøllestrøm foruden Co2 reduktion, også har den bonus at det er et partikel frit varme system.

Anlægs udformning og pris for den CO2 som det fortrænger ??

Akkutank er kernen i systemet.

Centralvarme, på den kolde retur: varmeveksler der får energi fra tank indtil tank er under temperatur i returflow.

Varmt vand i retning fra vandværket: Varmeveksler med flow måler, der får energi fra tank "VVB" der a. eftervarmer og b. holder legionellefrit når temperatur i tank er for lav. (VVB i " " da den funktion kan laves på mange måder hos mig der det gas-fyrets VVB)

Prisen....... Den afhænger jo af dimensioneringen og af huset det skal integreres i. Her forventes ca 55øre/kwh ved total afskrivning over 30 år, inkl løbende vedligehold.

Bor man i et fjernvarmeområde, så kan vindmøllestrøm+solvarme+tank næppe matche en rimeligt fornuftigt dreven fjernvarme.

Gælder både ved nybyg og ved eksisterende huse, men man kan komme så tæt at nogle vil vælge det af anti-fjernvarme religiøse årsager og så foretage en straks afskrivning. For derefter at påstå de har "gratis varme"

  • 1
  • 0

Hvilket vel så må kapitaliseres til en 6-8.000 kr for arealet i et nybygget hus på ~ 175 m2 . . Hvis du viste hvilke problemer vi har med arkitekter bare for at få ordentlig plads til de nuværende installationer.

15 cm tyndere vægge vil give dig rigeligt med plads, snildt 4-6 kvadratmeter og besparelsen ved de tyndere vægge vil rigeligt overstige kapitalisering værdien af det areal.

Det gik sikkert også, men hvad med en lejlighed på 85 m2 ?

Kompleks med f.eks 20 lejligheder og kælder....... 100 kubikmeter beholder eller mere burde nok kunne fixes.

  • 1
  • 0

Prisen....... Den afhænger jo af dimensioneringen og af huset det skal integreres i. Her forventes ca 55øre/kwh ved total afskrivning over 30 år, inkl løbende vedligehold.

Hvor meget af de 55 øre er vindmølle og hvorfra kommer resten?

Det er lidt spændende da man nu kan ane en beregning af optimal isolering/vindmølleareal/supplerende træpiller. Det samme kan så foretages med et forhenværende fossilværk, der deler træpiller i fjernvarme og strøm i et totalt optimalt tidsmønster.

  • 0
  • 2

Tak for jeres gode og kvalificerede kommentarer og diskussioner! Det er en fornøjelse at læse. Jeg skrev i artiklen, at "Arkitekter, ingeniører og entreprenører vil få flere knapper at skrue på for at designe de bedste bygninger" - og I er allerede i fuld gang, skønt.

Jeg ved ikke så meget om samfundsøkonomi, og regnestykkerne er sikkert meget afhængige af, hvor man er henne i forhold til fjernvarmenettet. Diskussionen, om solceller skal være centrale eller på folks hustage er også interessant, og vist ikke helt afsluttet. Til gengæld er der noget jeg ved: de sidste cm isolering i nybyggeri er dyre. Materialeprisen spiller selvfølgelig ind, men særligt de netto-m2, som boligen mister er interessante. Lysforholdene bliver også dårligere. Og som flere af jer har nævnt, er energibesparelsen ved de sidste cm isolering minimal. Hvorfor bygger vi så ydervægge, der er så tykke? For at få energirammen til at holde. Det er altså ikke et spørgsmål om tilbagebetalingstider eller private vs. samfundsinvesteringer - de sidste cm isolering er en konsekvens af bygningsreglementet.

Det kunne være fedt hvis vi kunne indregne CO2-besparende løsninger (som dem flere af jer har beskrevet). Jeg er overbevist om, at vi ville få bedre bygninger af det.

Som sidegevinst vil det nok også give mulighed for at udnytte CO2-neutral strøm bedre herhjemme og dermed udbygge produktionen - med henvisning til historien om kablet til Storbritannien, som måske kunne spares væk :-)

  • 3
  • 0

Hvor meget af de 55 øre er vindmølle og hvorfra kommer resten? Det er lidt spændende da man nu kan ane en beregning af optimal isolering/vindmølleareal/supplerende træpiller. Det samme kan så foretages med et forhenværende fossilværk, der deler træpiller i fjernvarme og strøm i et totalt optimalt tidsmønster.

@Niels. Det er udelukkende solvarme mit eget tilfælde dækker over og som supplement til naturgas. Prisen for supplerende lagring med vindmøllestrøm som varme i mit tilfælde, må derfor blive prisen på en simpel el-patron.

Dette kan ikke overføres til de beregninger du efterspørger.

  • 2
  • 0

Hvorfor skal et kompleks med 20 lejligheder have 100m3/ 5 m3 pr. lejlighed, når en stand-alome villa kan nøjes med 0,5 m3?

Karsten - jeg mener ikke at en nybygget villa skal nøjes med 0,5m3 det er alt for lidt til at kunne retfærdiggøre reduktion af isoleringstykkelsen. Villa'er skal også op på 5m3

Eksisterende bygninger er mere end almindeligt udfordret med at finde 5m3 0,5m3 er som du selv skrev meget realistisk at kunne finde hos stort set alle.

Indenfor fjernvarmeområderne giver det bedst mening at sætte elpatroner centralt frem for at opbygge noget ude hos de enkelte forbrugere.

  • 2
  • 0

Efter 40 indlæg er vi tilbage hvor Fjernvarme og Rockwool og Velux er frelsen. Om et øjeblik bliver der sat trumf på med at der skal være reguleringsgrej i alle rum. Spørgsmålet var om man kunne konvertere noget isolering til vindmølleandele og f.eks en indendørs vandtank. Det fremmes af beregninger og sinkes af forsørgelsesfremmende meninger. En varmetabsmodel af et hus er meget nemt at etablere. Den består mest af udetemperatur,nogen grad af solintensitet og næsten ikke af vindhastighed. Vindmøllemodellen består af vindhastigheder henover året. Hvis redaktionelt sporskifte skal kunne ses,kan man tænke sig at ingeniøren køber et par års vejrdata og så stiller til rådighed for interesserede.Det sæt jeg har giver formentlig copy right problemer og hvor skal jeg lægge dem så de er offenlig tilgængelige ?

  • 0
  • 1

Efter 40 indlæg er vi tilbage hvor Fjernvarme og Rockwool og Velux er frelsen.

Frelsen ligger nok lige knap i fjernvarme, Rockwool og Velux, men en del af den skal da findes heri.

Spørgsmålet var om man kunne konvertere noget isolering til vindmølleandele og f.eks en indendørs vandtank.

Det spørgsmål er blevet besvaret med et JA, og der er kommet eksempler på hvordan.

Du kom selv med et eksempel hvor nogle studerende havde regnet sig frem til at vi med 3-5m3 vandbeholder kunne opnå 66-75% varmedækning i et hus der måske nok kunne trænge til lidt mere isolering.

Tilslut solfangere så bliver tallet højere og med 200mm Isolering + lavenergi ruder. Så tror jeg vi kommer godt op i 90%'erne. Ren mavefornemmelse baseret på mit eget hus og uden at have siddet med en lommeregner. Det vil være få timer om året der skal fyres op, i det der så må blive backup-varmesystemet (gas/træpiller/olie etc.)

Men beholderen skal stå indenfor klimaskærmen.

Ved mindre beholdere, 500L kan vi bruge sol+vind til at fortrænge eksisterende opvarmning og der vil være 25Kwh på lager til suppleringsvarme når når sol/vind mangler.

Hvis sol/vind tilsammen kan dække 100% i X-timer om året og Y-gange 25Kwh lager så er det jo "bare" at finde den store lommeregner frem. Sammenholde de sidste 30 års klima normer uge for uge. Det skulle nok give en meget stor dækning af årets varmeforbrug for en given villa. Der vil være noget overlap der ikke kan udnyttes, der må vi bruge det Norske "batteri"

Den store joker er som altid: STATENS behov for energiafgifter.

  • 1
  • 0

Til gengæld er der noget jeg ved: de sidste cm isolering i nybyggeri er dyre. Materialeprisen spiller selvfølgelig ind, men særligt de netto-m2, som boligen mister er interessante. Lysforholdene bliver også dårligere.

I min verden er løsningen på store isoleringstykkelser bedre isoleringsmaterialer, ikke solceller som måske, måske ikke passer ind i energisystemet om 30 år hvor bygningen stadig står. Tænker også at der er større komfort ved bedre isolering.

Men jo, sådan noget som forskellige bufferløsninger, måske både på el og varme, det virker umiddelbart som om noget der kan give langtidsholdbar værdi til forsyningsvirksomhederne og forbrugeren i form af lavere peakforbrug og dermed lavere priser og bedre forsyningssikkerhed.

  • 0
  • 2

Normalt mener jeg ikke at de offentlige skal eje noget som helst.

Alt hvad der giver monopollignende markedsvilkår på ydelser til det offentlige bør ejes af det offentlige fordi man så har politisk kontrol med udbud som kompensation for den manglende konkurrence.

Endvidere skelner man mellem privat og samfundsinteresser. Det kan være økonomisk samfundsrentabelt at have et landsdækkende kollektivt transportsystem - men urentabelt for private firmaer at drive det. Ingen metro vil kunne tjene dog selv hjem via billetprisen, alligevel kan en metro være en god samfundsinvestering.

Det kan være samfundsrentabelt at give skatteyderbetalt SU i stedet for at studerende skal gældsætte sig via kommercielle banklån.

Mao - skatte systemet kan være en samfundsrentabel måde at forvalte samfundet på. Det kræver dog at forvaltningen er kvalificeret - som den var engang :-((

  • 4
  • 1

Jordens indhold af CO2 er stigende, det har den været hver gang temperaturen stiger, ingen tvivl om det. Men påstanden om at det er menneskeskabt CO2, der giver forøgelsen, er en stor løgn. For det første er det ikke CO2 der får temperaturen til at stige, men direkte omvendt. For det andet, hvis vores forbrænding giver et overskud af CO2, så bør det give et fald i atmosfærens ilt indhold. For at danne CO2 skal der bruges et kulstofatom og to iltatomer. Men atmosfærens indhold af ilt er ikke ændret. Dette viser, at en mængde CO2 af samme størrelse som den hvert år dannes ved forbrænding, bliver optaget af planterne og C bruges i planterne mens O2 frigives. Den ekstra CO2vi kan måle, er som de sidste 400.000 år CO2, der frigives fra tundraen, når denne på grund af den stigende temperatur tør op.

  • 1
  • 4

Men påstanden om at det er menneskeskabt CO2, der giver forøgelsen, er en stor løgn. For det første er det ikke CO2 der får temperaturen til at stige, men direkte omvendt.

a. Kender du ikke begrebet positiv tilbagekobling?

b. Iltinholdet i atmosfæren er ca 20% mens co2 er nogle hundrede milliontedele. Det er sikkert ganske umåleligt på Iltinholdet at co2 indholdet er ved at være fordoblet.

Du kan iøvrigt ikke bilde nogen ind at du ikke ved disse ting.

  • 3
  • 1

Hvis der er en alvorlig skadelig effekt ved CO2 så er der ikke andet at gøre end at leve med den, fordi havet optager mindre CO2 hvis vi udleder mindre CO2.

Mener du dermed at atmosfærens indhold af co2 er konstant uanset den mængde som udledes? Det bør du i så fald dokumentere!

Nej atmosfærens indhold af CO2 er kun til nærmet konstant set over længere tid. Det skyldes at de meste CO2 er opløst i havet, så når mennesket tilsætter ekstra CO2 til luften så indgår dette i et kredsløb hvor havet optager og afgiver CO2. I de sidste 300 år har havet afgivet mere CO2 end det har optaget, fordi klimaet er blevet varmere, og det varme vand af giver mere CO2 end det optager. På længer sig må man forvente at en ny kulde periode med global hungersnød på grund af CO2 mangel. Fortidens hunger-perioder kan nemlig ikke forklares med tørke og kulde alene. Men CO2 må også være en stor faktor, ellers kan fiskerriet ikke svigte samtidigt med landbruget.

  • 0
  • 3

Korrekt med fokus på reduceret CO2 udledning, hvilket man i høj grad opnår ved valg af byggematerialer: Det er derfor man bør bygge meget mere med træ! http://www.trae.dk/artikel/hoejhuse-af-tra..

Lige den artikel og det forsidefoto, som du linker til er nok ikke det bedste valg til det danske klima. Men vælger man den rette konstruktive beskyttelse, så er der gode muligheder for øget brug af træ. http://www.sbi.dk/byggeteknik/bygningsfysi...

Tilsvarende kan man få lavere CO2 udledning ved at bruge papiruld frem for mineraluld til isolering. Og selvfølgelig trævinduer frem for træ/alu eller pvc. Men folks magelighed spiller nok også ind på et tidspunkt. Og "vedligholdelsesfrie" konstruktioner og overflader efterspørges nok mere og mer

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten