Kronik: Bodil-stormfloden var en velkommen advarsel

Stormen ‘Bodil’ i begyndelsen af december 2013 var sådan set ikke noget særligt. Den nåede ikke op på de allerhøjeste vindstyrker, men alligevel havde den et forløb i tid og sted, der satte vandet i de indre danske farvande i bevægelse på en måde, der skabte et højvande, som aldrig var set før, på lokaliteter vi ellers sjældent hører om i denne forbindelse.

Ved Roskilde nåede vandstanden således op på 2,06 m over daglig vande, hvilket Kystdirektoratet betegner som mindst en 1.000-års hændelse. Det bringer Bodil-stormfloden op på superniveau i familie med 1872-stormfloden ved Lolland-Falster og ‘Den lille manddræber’ i 1634 ved Ribe.

Også i Limfjorden bragte ‘Bodil’ ødelæggelser med sig. Særligt blev Lemvig og Struer ramt af oversvømmelser, og det fik borgmestrene i de to byer til at kræve, at staten hurtigst muligt sætter en prop i Thyborøn Kanal, hvilket henviser til en rapport fra 2012 fra Kystdirektoratet om at indskrænke bredden af kanalen for at dæmpe de indtrængende stormfloder fra Nordsøen.

Torben Larsen er professor, dr.techn. ved Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Illustration: Privatfoto

Rapporten beskriver, at kanalens tværsnit har været under stadig udvidelse, stort set siden den blev dannet i 1862, og at dette kombineret med klimaændringerne vil føre til en tydelig stigning i risikoen for oversvømmelser i den centrale og vestlige del af Limfjorden.

Det skal her indskydes, at stormfloder kun kan forudsiges med sikkerhed nogle få døgn frem tiden. Om der en bestemt vinter vil optræde en kraftig stormflod, hvor vandstanden overskrider en given værdi, er en tilfældighed, hvorom vi kun kan sige noget om sandsynligheden for, at det sker. Sandsynligheden beregnes ud fra mange tidligere års målinger af vandstanden.

Det bemærkelsesværdige er, at det, der fik borgmestrene i Lemvig og Struer op af stolene, ikke var offentliggørelsen af rapporten i 2012 med de faretruende forudsigelser, men derimod de moderate ødelæggelser, den halvkraftige Bodil-stormflod tilfældigvis gav anledning til. Sat på spidsen ser man, at den politiske bevågenhed for borgernes sikkerhed i realiteten skabes af en statistisk tilfældighed og ikke af den grundige systematiske viden, der er nedfældet i Kystdirektoratets rapport. Det mest sandsynlige havde jo været, at oversvømmelserne slet ikke havde fundet sted i 2013.

Nu er borgmestrene i Lemvig og Struer bestemt dygtige og hæderlige personer, som det ikke er hensigten at kritisere. Men forløbet af denne sag viser, hvorledes beslutningsprocessen omkring forebyggelsen af store og sjældne katastrofer fungerer i praksis. Dette skal i det følgende underbygges ved et par historiske eksempler udvalgt af mange tilsvarende.

I 2005 blev New Orleans oversvømmet under orkanen ‘Katrina’, hvorved ca. 1850 personer (især ældre) druknede, ligesom de samlede omkostninger løb op i 150 mia. dollars. Årtiers forsømmelighed og manglende koordinering havde gradvist svækket sikringen mod oversvømmelse, og Katrina-stormfloden fremstår i dag som både et skole- og skrækeksempel på konsekvenserne ved at være på bagkant med stormflodssikringen.

Den alvorligste stormflod i Danmark i nyere tid ramte Lolland-Falster i januar 1872. En stor del af det sydlige Lolland-Falster blev totalt oversvømmet, hvorved 80 personer samt tusindvis af kreaturer druknede.

Allerede året efter, i 1873, vedtog Landstinget en lov om særlig sikring af kysten med diger. Der har ikke siden 1872 her været højvande, der blot tilnærmelsesvis minder om situationen dengang. Loven om digerne på Lolland og Falster ville derfor næppe have eksisteret uden netop denne oversvømmelse.

I 1946 vedtog Danmarks Rigsdag loven om lukning af Thyborøn Kanal. Forhistorien var lang og stormfuld, såvel teknisk som politisk. Tilbage i 1825 brød Nordsøen igennem den sammenhængende landtange ved Thyborøn, hvorved Agger Kanal blev dannet. Denne blev afløst af Thyborøn Kanal, der blev skabt ved en stormflod i 1862.

En kommission anbefalede i 1942, at lukke Thyborøn Kanal for at hindre stormfloder i at trænge ind i Limfjorden. Anlægsarbejdet blev påbegyndt, men aldrig fuldført. Begrundelsen for at afbryde projektet og ophæve loven var, at man som tiden gik vurderede risikoen for et nyt gennembrud til at være lavere end forudsat i 1942.

Det fremgik dog ikke af dokumentationen for ophævelsen af loven, at ovennævnte vurdering faldt sammen med et par ‘stille’ årtier uden rigtigt alvorlige stormfloder ved Thyborøn. Det er derfor en påstand (som i sagens natur ikke kan dokmenteres), at dersom vi sidst i 1940’erne havde haft stormfloder, som dem i eksempelvis havde i 1981 eller 2005, ville Thyborøn Kanal utvivlsomt have været lukket i dag.

Et særligt interessant og lærerigt eksempel er Hamborg, som blev ramt af den alvorligste stormflod i Tysklands nyere historie i 1962, hvor vandstanden steg til 5,70 m over dagligt vande (indtil da havde den højeste vandstand været 5,24 m i 1825). Digerne brød sammen, 315 personer omkom, og store områder måtte evakueres.

Forstærkning af digerne blev straks herefter igangsat, og da stormfloden i 1976 rejste vandstanden til 6,45 m, skete der ingen væsentlige skader, og ingen omkom. Var de 315 personer ikke druknet i 1962, ville nogle tusinder utvivlsomt være omkommet i 1976.

I 1976 var der også stormflod ved det sønderjyske vadehav. Vandstanden stod op til kanten af digekronen ved Tønder, og situationen var så faretruende, at 20.000 personer takket være stormflodsvarslingen blev evakueret fra Tønder. Dagen efter stod daværende statsminister Anker Jørgensen på diget for at vurdere forholdene.

Året efter vedtog Folketinget loven om det fremskudte dige, som derefter straks blev bygget. I fagkredse havde det længe været velkendt, at risikoen for oversvømmelser var høj, men det politiske system reagerede først, efter at evakueringen havde været nødvendig.

Vi bør vende tingene på hovedet og ligefrem glæde sig over Bodil-stormfloden. Den har vi lært meget af på en forholdsvis billig måde uden at menneskeliv gik tabt.Torben Larsen

Disse eksempler (og mange andre) bekræfter tydeligt, hvorledes beslutningsprocessen vedrørende sikringen mod stormfloder styres af tilfældigheder i den forstand, at det kun er katastrofer, der kommer på tilfældige tidspunkter, der kan sætter de konkrete handlinger i gang.

Dette er jo en åbenlys negativ side af sagen, men et andet og måske upåagtet aspekt er, at de foranstaltninger, der derefter sættes i værk, næsten altid er overdrevne både teknisk og økonomisk henseende og ofte er miljømæssigt skadelige. Eksempelvis er det fremskudte dige ved Højer/Tønder helt overflødigt i forhold til en forstærkning af det dengang eksisterende dige.

I denne forbindelse vil klimaændringerne gribe yderligere forstyrrende ind, fordi katastroferne bliver hyppigere, end vi er vant til, og det erfaringsgrundlag og den bevidsthed, som samfundet og det politiske system trods alt har opbygget over årene, bliver ophævet til en vis grad. I dette lidt pessimistiske perspektiv må vi trods alt sige, at Danmark hvad angår naturkatastrofer heldigvis er nogenlunde forskånet for de værste ting.

Ligeledes bør vi vende tingene på hovedet og ligefrem glæde sig over Bodil-stormfloden. Den har vi lært meget af på en forholdsvis billig måde uden at menneskeliv gik tabt. Det vil helt sikkert spare os for det, der er værre, i fremtiden.

Af sagen om oversvømmelserne i Lemvig og Struer kan vi desuden se, at det bliver en stor økonomisk fordel, at der på forhånd ligger en gennemarbejdet plan (i dette tilfælde Kystdirektoratets rapport om Thyborøn Kanal), som kan tages op af skuffen, når ulykken er sket. En ulykke som heldigvis (eller desværre - vælg selv) ikke blev til en katastrofe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mennesker kan tilsyneladende ikke acceptere fakta før skaden er sket, der er masser af eksempler på det og det er ikke kun naturkstadtrofer. Når man nævner en risiko så er svaret typisk: det sker jo ikke.

  • 1
  • 0

af det gamle ordsprog "Den som ikke vil høre, må føle" og ligeledes Benjamin Franklins "Erfaringens skole er dyr, men tåber vil ikke lære i nogen anden".

  • 0
  • 0

Tak til prof. Torben Larsen for at bringe Bodil op i Ingeniørens spalter igen.

Der henvises til, at oversvømmelserne i forbindelse med Bodil var en 1000 års begivenhed. Jeg ved ikke hvor han har resultatet fra, men hvis han havde benyttet Kystdirektoratets beregninger, ville han være kommet til meget større tal, så store tal at de er helt urealistiske.

Ifølge Kystdirektoratets beregninger, der kan findes Højvandsstatistik 2012, er returperioden for vandstanden ved Hornbæk på 5703 år og 1872 oversvømmelserne ved Gedser i 1872 var på ca. 66 mio. år. Altså helt hen i vejret. Kystdirektoratet har simpelt glemt at kontrollere konsekvenserne af deres modeller og at vurdere worst case oversvømmelserne. Det samme gælder DMI. Dette er dokumenteret på Klimadebat.dk i følgende indlæg:

http://www.klimadebat.dk/forum/kystdirekto...

og i

http://www.klimadebat.dk/forum/beregning-a...

Kystdirektoratet og enkelt medarbejdere i DMI kender til disse beregninger og på et tidspunkt må der ske noget. Vanskelighederne ved at beregne returperioderne er, at man har for få års observationer og at der kan optræde helt ekstreme oversvømmelser, som f.eks. 1872 stormfloden.

Jeg har stor beundring for det arbejde både Kystdirektoratet og DMI udfører også selv om jeg mener, at der er tvivl om deres beregninger af returperioderne.

Som et eksempel på et fremrangende arbejde Kystdirektoratets har udført, vil jeg pege på ”Udpegning af risikoområder”, som ved Bodil blev højaktuel. Denne rapport og dens bilag burde få større bevågenhed i medierne og den gengiver højdramatiske stormflodsbegivenheder fra Danmarkshistorien helt tilbage til 1532.

Desuden lægges der i denne rapport op til et kommende slagsmål mellem stat/kommuner/ stormrådet/stormflodsfonden om kystsikring etc. Jeg vil blot nyde dette slagsmål som tilskuer, idet jeg er bosat ca. 41 meter over havoverfladen.

Som et eksempel på et fremragende arbejde DMI udfører, vil jeg nævne deres arbejde med at stille meteorologiske data til rådighed for offentligheden – noget jeg i den grad drager nytte af.

Her er linket til denne rapport:

http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10...

Læs den: det er spændende læsning.

  • 0
  • 0

De gamle huse i Roskilde er bygget til at klare en 2,4 stormflod. Så ‘Bodil’ med en højde på 2,06 m kan ikke være en 1000 års begivenhed.

Det ikke unormalt at to storme følger en samme bane med en uges mellemrum. Så ‘Bodil2’ med ville kunne give en vandstand på over 3meter.

  • 0
  • 2

Ja, men man har sgu' da ikke været dum nok til at placere gulvet der hvor vandet nåede til sidste gang det var højvande...

  • 3
  • 0

Roskilde er jo mere end 1000 år gammel og en danmarks ældste byer. Men i år 1900 var byen Galvestone i Texas kun ca. 60 år gammel, så deres erfaring med stormfloder var meget begrænset. Dette år kom så en hurricane (kategori 4) og tilhørende stormflod med en højde på 4,6 m over middel vandstand. Da byens højeste punkt kun lå i højden 2,7 m gik det grueligt galt. Ca. 8000 personer omkom (hver 4. i byen) i det som betegnes USAs værste naturkatastrofe. Det må siges at være en lærestreg af format, men på den anden side må man erkende, at den i høj grad har medvirket til at sikre byerne ved den Mexicanske Golf mod stormfloder. I Galvestone pumpede de sand ind og løftede byen 2 - 3 m plus byggede lidt diger og mure. Hvad mon Bodil sætter i gang i Roskilde?

  • 1
  • 0

Jo da. Grunden skal da bare være tør, så bygger man et (andet) hus der hvor det var, så langt nede ved kysten og eventuelt under havoverfladen!

Hvis man skulle have bygget, når der er sket vandskade, så skal man bygge 5 meter eller højre. Ellers bliver der ingen forsikring. Man behøver ikke dæmninger der.

  • 0
  • 0

Torben Larsen

Der er fascinerende, at læse om amerikanske stormfloder, men jeg syntes også, som du selv nævner, at 1872 stormfloden fortjener opmærksomhed. Kystdirektoratet har behandlet 1872 stormfloden på en overbevisende måder ifølge kilden:

http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10...

Se side 43-46.

Desuden indeholder følgende kilde link til alle kendt stormfloder i Danmark:

http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10...

Peg og klik på navnet på den stormflod du ønsker at vide mere om.

Der er selvfølgelig en skævhed mht. de stormfloder, der er historiske kilder på. En stormflod skal have ramt et område med mange mennesker og store tab til følge før den kan findes i de historiske kilder.

Jeg bor ved nordkysten af Sjælland og det område var og er et udkantsområde med lav økonomisk aktivitet. Derfor kan der være en underrapportering af stormfloder i dette område.

Efter mine beregninger er vandstanden med en returperiode på 1000 år ca. 275 cm, dvs. tæt på 1872-stormfloden. Se

http://www.klimadebat.dk/forum/beregning-a...

For Hornbæk vil en stormflod på 275 cm ikke have så voldsomme konsekvenser, som f.eks. konsekvenserne af 1872 stormen. Nogle vil få våde fødder og havnen vil måske bliv totalskadet. Det er noget andet snak mht. Roskilde Fjord samt Isefjorden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten