Kronik: Biomasse er første skridt i fjernvarmens grønne omstilling
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Biomasse er første skridt i fjernvarmens grønne omstilling

Den grønne omstilling medfører i øjeblikket, at der sker et markant skifte fra kul til biomasse i de store byer og dermed bliver fjernvarmeforsyningen CO2-neutral. En by som Aarhus er gået fra 80 procent kul til 80 procent biomasse på bare syv år, og det endda med uændrede fjernvarmepriser. Er det godt for det globale klimaregnskab?

Ingeniøren skriver i sin leder 3. marts, at vi skal stoppe med at brænde biomasse af. Ingeniøren mener, det er ulogisk, at biomasse ikke er pålagt afgifter som andre brændsler. Debatten raser nemlig stadig om, hvorvidt biomasse er CO2-neutralt eller ej.

Kritikken er blandt andet baseret på en netop udgivet rapport fra konsulent Duncan Brack, der har et meget kritisk blik på biomasse og kun i sjældent omfang skelner mellem de forskellige typer biomasse, som vi gør i Danmark.

Kim Behnke er vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Her fremføres det, at skoven mister sin evne til at binde kulstof i jorden, når et træ fældes, hvilket naturligvis er rigtigt. Men skovens binding af kulstof i skovbunden er meget begrænset sammenlignet med CO2-effekten af at fortrænge kul med skovens resttræ. Det skyldes, at forrådnelsen i skovbunden ret hurtigt frigør den bundne kulstof i plantedelene til atmosfæren som CO2.

En anden fejl i debatten er misforståelsen om det træ, der afbrændes på vores kraftvarmeværker. Der bruges kun restprodukter som biomasse-brændsel. For eksempel den flis, der er til overs, efter at en vinduesproducent har lavet sine vinduer. Eller spånerne fra nye planker til trægulve.

Derudover fokuseres der også meget på det enkelte træ i debatten. I stedet for at se på det store billede og hele skoven. I store dele af Europa og USA og Canada er skovene i tilvækst. Der plantes altså flere træer, end der fældes. Og det er bæredygtighedskravene til biomasse, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har underskrevet, med til at fastholde, idet der siden sidste sommer anvendes 40 procent certificeret træflis eller træpiller på værkerne.

At biomasse med en alder under 100 år anses for CO2-neutralt, er politisk besluttet i Kyotoaftalen og således ikke objektivitet. Halm er som en årsafgrøde langt mere kortsigtet CO2-neutral end anvendelse af træflis fra 80 år gamle træer.

At CO2-udledningen globalt set kun reduceres, hvis der samtidig med skiftet fra kul til biomasse også sker en reduktion af kvoterne, er også en politisk sag. EU arbejder på at trække kvoter ud af markedet og andet for at få kvoteprisen op – men hidtil uden held.

At kullene fortrinsvis udskiftes med biomasse i Danmark, er også en politisk beslutning. De mulige alternativer som eksempelvis store eldrevne varmepumper er nemlig belagt med afgifter og dobbeltbeskatning. Og her er vi enige med Ingeniøren i, at de sidste afgifts- og tilskudsanalyser snart bør på banen.

I mellemtiden er der også et samfundsøkonomisk hensyn. Ombygningen af de store værker sker med genbrug af mest mulig af kraftværkerne ved skifte fra kul til biomasse på de store værker og naturgas til biomasse på de decentrale. Den omstilling vil fortsætte til nye teknologier, når disse er modne og konkurrencedygtige, samt når afgifter er tilpasset nye forhold.

Fjernvarme kan leveres på rigtig mange måder. Solvarme og geotermi er eksempelvis helt brændselsfri, men kræver meget forskellige investeringer og forhold. Eldrevne varmepumper og genbrugsvarme fra erhverv og industri giver energiøkonomisk rigtigt fornuftige løsninger, men bremses af dobbeltbeskatning.

Fjernvarmesektoren er derfor indstillet på at foretage mange og store investeringer i grøn omstilling. I disse år er det i biomasseværker. De vil holde i 20-30 år, og så kommer der en ny bølge af investeringer mod en endnu grønnere omstilling – måske endda helt uden krav om kraftvarme. Men det er alt sammen en politisk beslutning.

Kritikken skyldes næppe en manglende erkendelse af, at man satser på biomasse, som ellers kunne gå til spilde (men ikke nødvendigvis ville gøre det). Kritikken handler vel snarere om "kulstofbegrænsningen": Det er ganske enkelt begrænset, hvor meget biomasse der er til rådighed i den grønne omstilling når den tager fart. Så den smule der er, skal vi helst undgå bliver brændt af i biomassekedler.

Ved afbrænding i biomassekedler lægger branchen beslag på store mængder biomasse, som så ikke er til rådighed til formål, som ender med at blive vigtigere.

Til gengæld giver det rigtig god mening at lave fjernvarme ud af vindmøllestrøm vha varmepumper og elkedler. Så mon ikke det er den tankegang der ligger bag Ingeniørens udmærkede leder?

  • 2
  • 1

Ja vi må bare be' til at andre lande ikke følger samme vej som Danmark. Hvis bare England og Tyskland har intentioner om den samme andel af træ i deres energiforsyning som Danmark, ja så rækker end ikke hele tilvæksten i de Russiske skove med 500 mio m3 årligt.

Der sker selvfølge ikke noget med verdens skove ved at Danmark efterspøger en del træpiller og flis, men det gør det hvis de store Europæiske lande virkelig følger sammen vej som den danske.

Netop derfor virker det forkert at sætte standarden for et energisystem som er så grundlæggende forkert i forhold til at ødelægge verdens skove, som netop er tilfældet hvis andre betydelige lande tar' systemet med biomasse i brug i det omfang som Danmark gør.

  • 2
  • 5

Er det helt overset, at solvarme bidrager væsentligt til fjernvarmens produktion?
Er det fløjet under radaren, fordi det er så "lavpraktisk" og ikke giver mulighed for skatter og tilskud?

  • 4
  • 3