Kronik: Biomasse er første skridt i fjernvarmens grønne omstilling

Den grønne omstilling medfører i øjeblikket, at der sker et markant skifte fra kul til biomasse i de store byer og dermed bliver fjernvarmeforsyningen CO2-neutral. En by som Aarhus er gået fra 80 procent kul til 80 procent biomasse på bare syv år, og det endda med uændrede fjernvarmepriser. Er det godt for det globale klimaregnskab?

Ingeniøren skriver i sin leder 3. marts, at vi skal stoppe med at brænde biomasse af. Ingeniøren mener, det er ulogisk, at biomasse ikke er pålagt afgifter som andre brændsler. Debatten raser nemlig stadig om, hvorvidt biomasse er CO2-neutralt eller ej.

Kritikken er blandt andet baseret på en netop udgivet rapport fra konsulent Duncan Brack, der har et meget kritisk blik på biomasse og kun i sjældent omfang skelner mellem de forskellige typer biomasse, som vi gør i Danmark.

Kim Behnke er vicedirektør i Dansk Fjernvarme Illustration: Privatfoto

Her fremføres det, at skoven mister sin evne til at binde kulstof i jorden, når et træ fældes, hvilket naturligvis er rigtigt. Men skovens binding af kulstof i skovbunden er meget begrænset sammenlignet med CO2-effekten af at fortrænge kul med skovens resttræ. Det skyldes, at forrådnelsen i skovbunden ret hurtigt frigør den bundne kulstof i plantedelene til atmosfæren som CO2.

En anden fejl i debatten er misforståelsen om det træ, der afbrændes på vores kraftvarmeværker. Der bruges kun restprodukter som biomasse-brændsel. For eksempel den flis, der er til overs, efter at en vinduesproducent har lavet sine vinduer. Eller spånerne fra nye planker til trægulve.

Derudover fokuseres der også meget på det enkelte træ i debatten. I stedet for at se på det store billede og hele skoven. I store dele af Europa og USA og Canada er skovene i tilvækst. Der plantes altså flere træer, end der fældes. Og det er bæredygtighedskravene til biomasse, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har underskrevet, med til at fastholde, idet der siden sidste sommer anvendes 40 procent certificeret træflis eller træpiller på værkerne.

At biomasse med en alder under 100 år anses for CO2-neutralt, er politisk besluttet i Kyotoaftalen og således ikke objektivitet. Halm er som en årsafgrøde langt mere kortsigtet CO2-neutral end anvendelse af træflis fra 80 år gamle træer.

At CO2-udledningen globalt set kun reduceres, hvis der samtidig med skiftet fra kul til biomasse også sker en reduktion af kvoterne, er også en politisk sag. EU arbejder på at trække kvoter ud af markedet og andet for at få kvoteprisen op – men hidtil uden held.

At kullene fortrinsvis udskiftes med biomasse i Danmark, er også en politisk beslutning. De mulige alternativer som eksempelvis store eldrevne varmepumper er nemlig belagt med afgifter og dobbeltbeskatning. Og her er vi enige med Ingeniøren i, at de sidste afgifts- og tilskudsanalyser snart bør på banen.

I mellemtiden er der også et samfundsøkonomisk hensyn. Ombygningen af de store værker sker med genbrug af mest mulig af kraftværkerne ved skifte fra kul til biomasse på de store værker og naturgas til biomasse på de decentrale. Den omstilling vil fortsætte til nye teknologier, når disse er modne og konkurrencedygtige, samt når afgifter er tilpasset nye forhold.

Fjernvarme kan leveres på rigtig mange måder. Solvarme og geotermi er eksempelvis helt brændselsfri, men kræver meget forskellige investeringer og forhold. Eldrevne varmepumper og genbrugsvarme fra erhverv og industri giver energiøkonomisk rigtigt fornuftige løsninger, men bremses af dobbeltbeskatning.

Fjernvarmesektoren er derfor indstillet på at foretage mange og store investeringer i grøn omstilling. I disse år er det i biomasseværker. De vil holde i 20-30 år, og så kommer der en ny bølge af investeringer mod en endnu grønnere omstilling – måske endda helt uden krav om kraftvarme. Men det er alt sammen en politisk beslutning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kritikken skyldes næppe en manglende erkendelse af, at man satser på biomasse, som ellers kunne gå til spilde (men ikke nødvendigvis ville gøre det). Kritikken handler vel snarere om "kulstofbegrænsningen": Det er ganske enkelt begrænset, hvor meget biomasse der er til rådighed i den grønne omstilling når den tager fart. Så den smule der er, skal vi helst undgå bliver brændt af i biomassekedler.

Ved afbrænding i biomassekedler lægger branchen beslag på store mængder biomasse, som så ikke er til rådighed til formål, som ender med at blive vigtigere.

Til gengæld giver det rigtig god mening at lave fjernvarme ud af vindmøllestrøm vha varmepumper og elkedler. Så mon ikke det er den tankegang der ligger bag Ingeniørens udmærkede leder?

  • 2
  • 1

Ja vi må bare be' til at andre lande ikke følger samme vej som Danmark. Hvis bare England og Tyskland har intentioner om den samme andel af træ i deres energiforsyning som Danmark, ja så rækker end ikke hele tilvæksten i de Russiske skove med 500 mio m3 årligt.

Der sker selvfølge ikke noget med verdens skove ved at Danmark efterspøger en del træpiller og flis, men det gør det hvis de store Europæiske lande virkelig følger sammen vej som den danske.

Netop derfor virker det forkert at sætte standarden for et energisystem som er så grundlæggende forkert i forhold til at ødelægge verdens skove, som netop er tilfældet hvis andre betydelige lande tar' systemet med biomasse i brug i det omfang som Danmark gør.

  • 2
  • 5

Er det helt overset, at solvarme bidrager væsentligt til fjernvarmens produktion? Er det fløjet under radaren, fordi det er så "lavpraktisk" og ikke giver mulighed for skatter og tilskud?

  • 4
  • 3

Solvarme er afgiftstænkning. Der er to former for måder at lave fjernvarme, hvor der ikke er afgifter på opvarmningen, nemlig biomasse og solvarme. Derfor står de to teknologier stærkt i konkurrencen. Men det er ikke de to teknologier, som kommer til at stå for den grønne omstilling. Omvendt er solvarme ikke helt så slemt for den grønne omstilling som biomasse er....

  • 3
  • 4

Solvarme er afgiftstænkning. Der er to former for måder at lave fjernvarme, hvor der ikke er afgifter på opvarmningen, nemlig biomasse og solvarme. Derfor står de to teknologier stærkt i konkurrencen. Men det er ikke de to teknologier, som kommer til at stå for den grønne omstilling. Omvendt er solvarme ikke helt så slemt for den grønne omstilling som biomasse er....

Det er de teknologier som kan vise den bedste samfundsøkonomi, der skal nyde fremme. Sol, op til en vis dækning, er bedre end biomasse men kan ikke, med nuværende forudsætninger, hamle op med naturgas. Derfor gik etablering af sol på gasfyrede værker i stå da vi fik nye forudsætninger i april 2015. Selskabsøkonomisk er det stadigt attraktivt at erstatte gas med sol.

  • 4
  • 1

Det rationelle var at slukke for fjernvarmen når solen skinner meget og så varme vaskevand med KK værkers og norske vandmagasiners overflod. Det sker ikke fordi de elendige rør ikke kan tåle at køre op og ned i temperatur efter behov.

  • 1
  • 6

Oplys mig?

Hvis man ønsker sig et nyt energianlæg ved et fjernvarmeværk som f.eks. kan holde i 20 år, og det koster 100 mio. Ja så skal man se på hvad koster det at holde det gamle anlæg i drift i de 20 år. Så skal man kunne forrente det nye anlæg med den kalkulationsrente som energistyrelsen oplyser som i øjeblikket er 5 %.

Yderligere så skal den mængde brændsel det gamle anlæg bruger opgøres år for år til de priser som energistyrelsen oplyser år for år i de 20 år. Og det samme skal der opgøres for det nye anlæg ved det brændsel som det bruger og altså den aktuelle mængde som skal prissættes efter energistyrelsens priser år for år også i de 20 år.

Endelig skal omkostningen til at drive anlægget år for år opgøres for det gamle og det nye anlæg.

Så tæller man sammen hvad koster det nye anlæg inkl den noget høj rente samlet for de 20 år og hvad koster det gamle anlæg over de 20 år.

Og hvis du ønsker at lave en varmepumpe sammen med en vindmølle så prissætter energistyrelsen strømmen meget højt og forholdet med de 5 % gør at projektet ikke kan godkendes.

  • 0
  • 3

Omvendt er solvarme ikke helt så slemt for den grønne omstilling som biomasse er....

Øhhh, den må du gerne uddybe?

Problemet er, at det der allerede er installeret forhindrer at man investerer i andre ting. Et fjernvarmeselskab investerer naturligvis ikke i varmepumper i stor stil, hvis de lige har investeret i en biomassekedel. Så er det jo lidt uheldigt, at det er varmepumper der er behov for i den grønne omstilling, men fordi der skal betales så høj afgift af elforbruget kommer de ikke. Derimod er der ikke afgift på biomassekedlernes brændsler eller på solvarmen, så de kommer i rigt omfang. Det er ren afgiftstænkning: Investeringerne søger mod områderne med lavest afgifter, selvom det ikke er der de samfundsøkonomisk bedste investeringer er.

Så er biomasse og solvarme først kommet ind i stor stil, får vi ikke varmepumper og elkedler i det nødvendige omfang.

  • 3
  • 3

Så er biomasse og solvarme først kommet ind i stor stil, får vi ikke varmepumper og elkedler i det nødvendige omfang.

Nu er det jo ikke en naturlov at solvarme partout er koblet til biomasse, så jeg kan stadig ikke forstå argumentet.

Hvis nu et naturgasdrevet værk supplerer med solvarme, så har jeg altså meget svært ved at se andet end en miljøfordel - og det er ikke låst på sigt, hvis det senere vil opgradere med varmepumper.

Husk på at i hele sommerperioden, hvor der udelukkende køres på ren solvarme, kan der lukkes helt ned for brug af fossile brændsler, og så længe vi ikke har ubegrænset elektricitet giver det imo god mening.

Og at generere el med solceller for efterfølgende at varmepumpe den, i stedet for bare at producere varme fra solfangere (som er langt billigere end solceller plus varmepumpe), giver ingen mening.

  • 6
  • 1

Så er biomasse og solvarme først kommet ind i stor stil, får vi ikke varmepumper og elkedler i det nødvendige omfang.

Stig. Det er faktisk ikke det jeg oplever ude på værkerne. Der er en klar tendens i retning af flere heste i stalden. Der er stor bevidsthed om at have et fleksibelt produktionsapparat så der løbende kan produceres billigst muligt. Helt afhængig af markederne. Herunder et fluktuerende elmarked.

Lad mig blot gøre dig opmærkdom på at solvarme leverer Varme til en langt kavere pris end varmepumper er i stand til. Også hvis afgiften på el helt blev fjernet. Sol leveres til under 150,- /MWh. ALT inklusive. ( investering på 2.700,-/ MWh leveret årligt ) Hvilket er langt under det et varmepumpeanlæg kan præstere. ALT inklusive.

  • 5
  • 0

Lad mig blot gøre dig opmærkdom på at solvarme leverer Varme til en langt kavere pris end varmepumper er i stand til. Også hvis afgiften på el helt blev fjernet. Sol leveres til under 150,- /MWh. ALT inklusive.

Flemming. Hvad er prisen ude ved forbrugeren? Kan denne matche en varmepumpe på afgiftsfri strøm?

Jeg tænker at den måske kan, når vi snakker sunk-cost på eksisterende installationer, det må du om nogen kunne dokumentere.

Men ved ny installationer, kan den også der?

  • 1
  • 2

Og hvornår monterer man så en dampdreven varmepumpe på kraftværkerne på Fynsværket som optager energi i naturen (i stedet for at brænde kul).

@Niels Når det kan betale sig for varmeforbrugerne

  • 4
  • 0

Hvis vi helt ser bort fra el afgifterne, vil el til en central varmepumpe kunne købe el til ca Spot 250,- Transport 200,- Pso 150,- I alt 600,- Det vil kræve en COP over 4, hvilket ikke er nemt, hvis varmen skal hentes fra det fri. Oveni det kommer vedligehold og slid på maskinen. Sålænge sol ALT inklusive er billigere end drift af varmepumpen, er der masser af plads til begge dele. Selskabsøkonomisk.

  • 5
  • 0

Jeg kan se at mange undrer sig over nogle ting i mine kommentarer. Og jeg kan se, at det skyldes at vi benytter helt forskellige forudsætninger for debatten.

Så hvorfor er det så vigtigt at få kompressordrevne varmepumper ind i fjernvarmesystemet? Fordi det er en af de enkleste måder at få brugt vindmøllestrømmen her i landet i stedet for at sælge den for billigt til Norge. Det fremmer samfundsøkonomien i varmepumper til fjervarme, at vi så selv scorer vindmøllestrømmen, når den er billigst. Men muligheden fordamper, hvis det i stedet er solvarme der leverer varmen. Problemet med solvarme bliver derfor, at det hæmmer realismen i vindmøller. Det er der naturligvis nogle der vil være glade for, men ikke mig - men jeg tror måske vi har forskellige præferencer her....

  • 0
  • 0

Re: Solvarme

Præcist. Og det er hverken biomasse eller sol. Det er varmepumper  

Nå - har du et konkret eksempel ? Vi andre bruger Energistyrelsens beregningsforudsætninger ved projektforslag https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Fjernvarmeselskaber vælger den selskabsøkonomisk optimale løsning, hvilket som regel er enten solvarme eller biomasse, fordi de to teknologier ikke har nogen afgift på brændslet.

Energistyrelsens beregningsforudsætning er anvendt i Teknologikataloget, hvor man både kan finde priser på solvarmeanlæg og varmepumpeanlæg i fjernvarmesystemet. Det vil jeg da ikke fratage dig fornøjelsen af selv at regne på. Hvis varmepumperne ikke skulle betale afgifter af strømforbruget, ville opstillingen af biomassekedler og solvarmeanlæg i fjernvarmesektoren blive erstattet af kompressordrevne varmepumper, fordi det ville være en bedre forretning.

  • 0
  • 1

Fordi det er en af de enkleste måder at få brugt vindmøllestrømmen her i landet i stedet for at sælge den for billigt til Norge.

Ja for det er jo meget bedre at sidde med korslagte arme, og sige nej - imo er det måske lidt mere gavnligt at man samarbejder på tværs af landegrænserne, så nordmændene kan undlade at tære på magasinerne når vi har meget vind, mod at vi så kan få elektricitet fra dem, når vi ikke har så meget vind.

For der er altså stadig den lille hage, at vindstrøm fordrer altså at det blæser!

Men muligheden fordamper, hvis det i stedet er solvarme der leverer varmen. Problemet med solvarme bliver derfor, at det hæmmer realismen i vindmøller.

Og kunne du så være så venlig at fortælle os ignoranter, hvordan strømmen skal fremskaffes til produktion af varme (som billigt kan laves vha. solvarme) en solskinsdag, hvor der ikke rører sig en vind - eller så er nordmændene måske pludselig gode nok?

  • 3
  • 0

Er et godt middle til reduction af ressourceforbruget I form af fossile brændsler, såvel som på sigt biomasse. Det har tidligere været et argument at skulle bruge den billige el indenlands. Al repekt for det synspunkt, men det generer næppe ret mange varmepumpeanlæg.

Når man ser på økonomien I et varmepumpeprojekt, så er det domuneret af investeringen I anlægget inkl. et system til optag af lavtemperaturvarmen. Alt I alt en stor investering, som kræver mange driftstimer for at kunne afskrives. Og her er vi langt ude over de timer, hvor vi eksporterer billig el, forstået som el til en pris under markedspriserne I vore nabolande.

Med de mange driftstimer på grund af den store investering, vil der opstå masser af timer, hvor varmepumperne afstedkommer en øget elproduktion et eller andet sted I elnettet. Så længe denne ekstra varmeproduktion er på et kraftvarmeværk, giver varmepumperne anledning til en pæn besparelse I brændselsforbruget, hvis alternativet til varmepumpen er eget kedelanlæg. Derimod går det mere eller mindre lige op, hvis det ekstra behov for el stammer fra et værk uden udnyttelse af varmen.

Der er derfor to udfordringer med varmepumer til fjernvarme: 1. at motivere mere til at disse faktisk bliver etableret. Enten gennem begrænsninger på andre typer anlæg eller direkte tilskud. 2. når varmepumperne så er installeret, at kunne begrænse deres drift til timer, hvor de faktisk medfører en brændselsbesparelse.

Som det er I dag bliver der kun installeret meget små varmepumper, der til gengæld får ganske mange driftstimer. Altså som små grundlastenheder, som ikke tilgodeser behovet for regulering på elmarkedet. Regulering på elmarkedet ligger I dag på elkedler og på især producenterne af el.

  • 4
  • 0

Når man ser på økonomien I et varmepumpeprojekt, så er det domuneret af investeringen I anlægget inkl. et system til optag af lavtemperaturvarmen. Alt I alt en stor investering, som kræver mange driftstimer for at kunne afskrives. Og her er vi langt ude over de timer, hvor vi eksporterer billig el, forstået som el til en pris under markedspriserne I vore nabolande.

Man kan etablerer et varmepumpeanlæg som optager energi i naturen ved at køle vand eller luft til 3 mio kr/mw og sådan et anlæg vil kunne 3,5 gang strøm til varme. Og der er virkelig ikke noget til hinder for at dække 70 - 80 % af varmeværkets varmebehov fra sådanne anlæg og da i særdeleshed ikke når PSO'en udfases over ganske få år. Herefter er el-prisen omkring 800 kr/mwh..

Det som står i vejen for varmepumpeløsningen som grundlastenheden er alt for mange forskellige varmesystemer ved varmeværkerne. Et typisk naturgasværk har ofte en el-patron, en gaskedel, en gasmotor og så solvarme som dækker hele sommerforbruget. Her vil det ikke gi' mening med en varmepumpe fordi den kan ikke få ret mange produktionstimer, og navnlig fordi solvarmen lægger beslag på mange produktionstimer og dermed udhuler varmepumpens afskrivningsmuligheder.

  • 0
  • 3

Og der er virkelig ikke noget til hinder for at dække 70 - 80 % af varmeværkets varmebehov fra sådanne anlæg

Netop min pointe i forhold til Stigs holdning at varmepumperne skal bruge el, i stedet for at eksportere el til lave priser. Med 70 - 80% i dækning, er vi oppe på rigtigt mange driftstimer pr år, hvor kun en brøkdel af disse timer kan betegnes som være for lave priser. (til eksport)

Med de 800,- / MWh, COP på 3,5 vil det stadigt betyde at solvarme er billigere end selve driftsudgiften til varmepumpen.

Med varmepumpen vil det koste 228,-/MWh varme. PLUS AFSKRIVNING af varmepumpen.

Med varmepumpe OG SOLVARME. vil varme om sommeren koste de 150,- fra solvarme PLUS AFSKRIVNING af varmepumpen. Altså 78,- kr. BILLIGERE at anvende kombinationen, end blot varmepumpen alene.

  • 3
  • 1

Flemming

Jeg vil jo anskue det sådan at varmepumpen skulle så lave hele vinterproduktionen og når den så står der under alle omstændigheder så kan den producere sommerproduktionen eller den varme som solfangerne ville producere.

Eller hvis vinterproduktionen afholder kapitaludgiften så skal der kun betales for det strøm som varmepumpen bruger til at erstatte solfangernes produktion. Og når varmepumpen optager energi i naturen så vil den om sommeren virke med en cop bedre end 5 og så er varmeprisen 160 kr/mwh.

Men her skal man tænke på at varmepumpen har betalt 80 kr/mwh i el-afgift hvor sol ikke betaler nogen afgift.

  • 1
  • 4

Det lader til at varmepumperne skal sættes op for at aftage vindmøllestrøm. Jamen så lad dog vindmøllerne installere varmepumperne på værkerne og drive dem med deres overskudsstrøm. Hvis det er så god en forretning ligger det da lige til højrebenet. Ingen vindmøller har endnu installeret lager (batterier eller lignende) for at kunne tjene lidt mere ved at kunne levere når vinden ikke blæser, men varmepumperne kunne være et gennembrud. Det er forskellige strategier, med måske forskellig økonomi. Batterierne gemmer blot overskudsproduktion, som måske ikke kan sælges til særlig meget senere. Varmepumperne giver direkte indtjening på overskudsproduktionen.

  • 1
  • 0

Svend

Varmepumperne har to fordele! Den strøm kraftvarmeværkerne afsætter ud i nettet når de skal producere varme sker ikke hvis varmepumpen leverer varmen. Samtidig aftager varmepumpen strøm fra nettet og bruger den strøm kraftvarmeværkerne afsætter når de skal yde fjernvarme.

  • 0
  • 2

Varmepumperne giver direkte indtjening på overskudsproduktionen.

Det er vist sjældent, at det kan betale sig at have produktionsudstyr stående standby indtil en eventuel overskudsproduktion indfinder sig - helt urealistisk. Det fungerer fint at sælge overskudsstrømmen billigt til Norge og få den lidt dyrere tilbage, når der er brug for det. Hvorfor mener nogen at det er et stort problem? Kan "de" sandsynliggøre et større økonomisk tab som kan retfærdiggøre investeringer i standby udstyr.

  • 4
  • 0

Kan "de" sandsynliggøre et større økonomisk tab som kan retfærdiggøre investeringer i standby udstyr

Det er jo et fuldt og helt forkert rationale.

Varmeværkerne skal producere varme og det gør de i dag overvejende ved at brænde noget af i meget bekostelige energisystemer som kraftværker.

Og der brændes meget betydelige mængder brændsler af for overvejende at producere varme og i det omfang el-nettet kan aftage strøm så produceres der også strøm.

Det er i den sammenhæng man skal se varmepumpen som afløser for disse meget bekostelige energisystemer som bruger brændsler som vi ikke ønsker skal brændes af (Co2).

Eller varmepumpen er rigtig fordi den laver varme i stedet for at brænde noget af, og så bruger den den strøm som fjernvarmeværkerne kan lave når de under alle omstændigheder skal producere fjernvarme.

  • 0
  • 5

Det har jeg

Jakob

Når du som du påstår har kendskab til projektforslag. Kunne du så ikke prøve at regne på en 175 Mw varmepumpe som via en dampturbine virker sammen med halmkraftværket i Odense, og altså omsætter kraftværkets el-produktionsevne i varmepumpen. Kraftværket yder i dag op til 35 Mw el, som en varmepumpe vil kunne 5-doble til varme til Odense.

  • 0
  • 3

Når du som du påstår har kendskab til projektforslag. Kunne du så ikke prøve at regne på en 175 Mw varmepumpe som via en dampturbine virker sammen med halmkraftværket i Odense, og altså omsætter kraftværkets el-produktionsevne i varmepumpen. Kraftværket yder i dag op til 35 Mw el, som en varmepumpe vil kunne 5-doble til varme til Odense.

@Niels Som jeg har forklaret dig utallige gange, så er der allerede regnet på det. Og nej - det kan ikke betale sig ! Bl.a. pga. det argument om produktionstimer, som du netop selv har fremført tidligere i tråden

  • 4
  • 0

Tilbage i 2006 kom de første ideer om at solvarme kunne blive et godt supplement, særligt for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. Marstal havde allerede da vist mulighederne ved at høste solvarme i Danmark. Alligevel var der ikke meget opbakning.

Solvarme i kraftvarme er aldrig vedtaget som en politisk plan eller for alvor medtaget i energiplanlægningen. Så meget mere glædeligt er det at projekt efter projekt er blevet etableret på lokalt initiativ og uden statsstøtte og nu er over 90 anlæg. Kun de første demonstrationsanlæg i Brædstrup, Strandby og Dronninglund fik udviklingsstøtte.

Når driftsøkonomien i solvarme er god skyldes det, at der fortrænges afgiftsbelagt naturgas og at solen ikke er et brændsel med afgift. Det ses også i verdens største anlæg på 156.000 kvm. i Silkeborg, hvor fjernvarmen ellers laves på et naturgasfyret gasturbineanlæg. Uden damlager vil solvarme typisk dække 20 procent af varmebehovet, med damlager kan man komme op på omkring 50 procent dækning af varmebehovet.

På landsplan forventes solvarme til fjernvarme at levere 1,6 TWh eller ca. 4 procent i 2020. Men det kan blive til mere i årene derefter. Det kræver dog at man ikke spænder ben for udviklingen fra politisk side, og det kræver at der fortsat er anden varme f.eks. fra biomasse til supplement.

Både i det lokale system og på landsplan vil solvarme således skulle ses som et supplement til andre energiteknologiers levering af fjernvarme. Kraftvarme på centrale værker dækker fortsat en høj andel af det samlede varmebehov, og her er biomassen jo nu på vej til helt at udfase kul, senest med beslutningen om at også Esbjergværket og Asnæsværket skifter kul ud med biomasse.

Det er meget store kraftvarmeværker baseret på dampturbiner og hvor traditionel solvarme ikke kan være med. Men hvem ved såkaldt Concentrated Solar Power (CSP) i fremtiden være til nytte – også i det kolde Danmark.

  • 2
  • 0

Stig. Nu nærmer vi os jo sagens kerne, der er bygget på ovenstående argument. I hvilke situationer og i hvor mange timer er det fin opfattelse at vi sælger billigt ( for billigt ) til Norge ?

Det kommer an på, hvilke forudsætninger man anvender i beregningen. Men trods den meget omtale er problemet endnu ikke så slemt. Men det bliver det i høj grad, efterhånden som der opstilles flere vindmøller og solceller.

Sagt kort går den grønne omstilling væsentligt ned i gear, hvis vi ikke får elektrificeret vores varmeproduktion. Det er derfor vi skal have varmepumper og elkedler ind i fjernvarmesystemet. Men det går ikke, så længe strømmen er belagt med tårnhøje afgifter, mens der ikke er afgifter på biobrændsler og solvarme. Der skal være lige vilkår for strøm og brændsler i fjernvarmeproduktionen, hvis den grønne omstilling skal holde et højt tempo.

Problemet i den forbindelse er formentligt, at økonomer og politikere er bange for energispild, hvis det bliver økonomisk attraktivt at udnytte overskudsvarme via varmepumper....

  • 0
  • 0

Men det går ikke, så længe strømmen er belagt med tårnhøje afgifter,

Den er da ikke belagt med tårnhøje afgifter. Varmepumpestrømmen er belagt med 400 kr/Mwh og hvis der projekteres et anlæg nu, så er PSO overvejende udfaset når anlægget kommer i drift, som betyder at strømmen koster 800 kr/Mwh. Det betyder hvis varmepumpen kan cop 4 så er prisen 200 kr/mwh til 'Brændsel' for varmen. Hvis der skal betales en lille smule afgift så kan strømmen da ikke være billigere.

Dvs. det 'brændsel' man bruger til en varmepumpe som kan cop 4 det koster altså 100 kr/mwh før afgift, det bør da være samfundsmæssigt attraktiv.

Mit spørgsmål er hvorfor man ikke bare sætter det igang med varmepumper.

  • 0
  • 3

Tilbage i 2006 kom de første ideer om at solvarme kunne blive et godt supplement, særligt for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. Marstal havde allerede da vist mulighederne ved at høste solvarme i Danmark. Alligevel var der ikke meget opbakning. Solvarme i kraftvarme er aldrig vedtaget som en politisk plan eller for alvor medtaget i energiplanlægningen. Så meget mere glædeligt er det at projekt efter projekt er blevet etableret på lokalt initiativ og uden statsstøtte og nu er over 90 anlæg. Kun de første demonstrationsanlæg i Brædstrup, Strandby og Dronninglund fik udviklingsstøtte. Når driftsøkonomien i solvarme er god skyldes det, at der fortrænges afgiftsbelagt naturgas og at solen ikke er et brændsel med afgift. Det ses også i verdens største anlæg på 156.000 kvm. i Silkeborg, hvor fjernvarmen ellers laves på et naturgasfyret gasturbineanlæg. Uden damlager vil solvarme typisk dække 20 procent af varmebehovet, med damlager kan man komme op på omkring 50 procent dækning af varmebehovet. På landsplan forventes solvarme til fjernvarme at levere 1,6 TWh eller ca. 4 procent i 2020. Men det kan blive til mere i årene derefter. Det kræver dog at man ikke spænder ben for udviklingen fra politisk side, og det kræver at der fortsat er anden varme f.eks. fra biomasse til supplement.

Både i det lokale system og på landsplan vil solvarme således skulle ses som et supplement til andre energiteknologiers levering af fjernvarme. Kraftvarme på centrale værker dækker fortsat en høj andel af det samlede varmebehov, og her er biomassen jo nu på vej til helt at udfase kul, senest med beslutningen om at også Esbjergværket og Asnæsværket skifter kul ud med biomasse. Det er meget store kraftvarmeværker baseret på dampturbiner og hvor traditionel solvarme ikke kan være med. Men hvem ved såkaldt Concentrated Solar Power (CSP) i fremtiden være til nytte – også i det kolde Danmark.

Tilbage i 2006 kom de første ideer om at solvarme kunne blive et godt supplement, særligt for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. Marstal havde allerede da vist mulighederne ved at høste solvarme i Danmark. Alligevel var der ikke meget opbakning. Solvarme i kraftvarme er aldrig vedtaget som en politisk plan eller for alvor medtaget i energiplanlægningen. Så meget mere glædeligt er det at projekt efter projekt er blevet etableret på lokalt initiativ og uden statsstøtte og nu er over 90 anlæg. Kun de første demonstrationsanlæg i Brædstrup, Strandby og Dronninglund fik udviklingsstøtte. Når driftsøkonomien i solvarme er god skyldes det, at der fortrænges afgiftsbelagt naturgas og at solen ikke er et brændsel med afgift. Det ses også i verdens største anlæg på 156.000 kvm. i Silkeborg, hvor fjernvarmen ellers laves på et naturgasfyret gasturbineanlæg. Uden damlager vil solvarme typisk dække 20 procent af varmebehovet, med damlager kan man komme op på omkring 50 procent dækning af varmebehovet. På landsplan forventes solvarme til fjernvarme at levere 1,6 TWh eller ca. 4 procent i 2020. Men det kan blive til mere i årene derefter. Det kræver dog at man ikke spænder ben for udviklingen fra politisk side, og det kræver at der fortsat er anden varme f.eks. fra biomasse til supplement.

Både i det lokale system og på landsplan vil solvarme således skulle ses som et supplement til andre energiteknologiers levering af fjernvarme. Kraftvarme på centrale værker dækker fortsat en høj andel af det samlede varmebehov, og her er biomassen jo nu på vej til helt at udfase kul, senest med beslutningen om at også Esbjergværket og Asnæsværket skifter kul ud med biomasse. Det er meget store kraftvarmeværker baseret på dampturbiner og hvor traditionel solvarme ikke kan være med. Men hvem ved såkaldt Concentrated Solar Power (CSP) i fremtiden være til nytte – også i det kolde Danmark.

  • 1
  • 0

Fordi det i modsætning til hvad du tror, ikke kan konkurrere med afgiftsfri biomasse, undtagen i de få tilfælde, hvor man har meget varm spildvarme.

Biomassen inkl. vedligehold og drift er minimum 200 kr/mwh hertil skal en kedel afskrives som afhængig af produktionen ligger mellem 50 - 100 kr/Mwh som ikke giver en speciel lav varmepris.

Det kan en varmepumpe til alle tider producere til selv hvis den optager energi i naturen. Det som har noget af sige er om varmepumpen kan blive stor nok.

  • 0
  • 3

Energistyrelsen har sidste år udgivet denne rapport, hvor man i FIGUR 6 kan se økonomien i varmepumper (med 6500 fuldlastimer om året) sammenlignet med sol og biomasse. Det ses meget tydeligt, at det er elafgiften og PSO, som gør at varmepumper er dyrere end sol og biomasse.

Dermed er varmepumper den samfundsøkonomisk optimale løsning, som bliver fravalgt, fordi sol og biomasse slipper for afgifter, mens varmepumperne skal betale PSO og elafgift (at PSO fjernes løser ikke problemet, selvom det gør det mindre)

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/st...

  • 0
  • 1

Dermed er varmepumper den samfundsøkonomisk optimale løsning, som bliver fravalgt, fordi sol og biomasse slipper for afgifter, mens varmepumperne skal betale PSO og elafgift (at PSO fjernes løser ikke problemet, selvom det gør det mindre)

Jeg kan se I din henvisning at solvarme er anført til ca. 280,-/ MWh. det kan sagtens være tilfældet ved anlæg med meget stor dækningsgrad (> 50%) For de anlæg med dækning kun om sommeren er prisen, som tidligere påvist omkring 150,-/MWh, hvilket varmepumperne kun I sjældne tilfælde kan konkurere med.

Der hvor en varmepumpeløsning er konkurrencedygtig året rundt, skal den selvsagt vælges. (på datacentrene eksemplevis, hvor COP kan blive en del over de 3, som er gældende ved anlæg uden en varm kilde.)

Hvis den ikke er konkurrencedygtig året rundt, vil vi se kombinationsløsningerne. Her tænker jeg på hvor sol er billigere end de nøgne driftsudgifter til varmepumpen. (Ved COP 3, skal el, inkl. transport ned under 400,-, når der også skal energi til pumper, blæsere etc. og driftsafhængig vedligehold af hele installationen.)

  • 2
  • 1

Skal varmepumper for alvor udbredes i fjernvarmesektoren kræver det ikke kun at PSO kommer væk, og før 2021 samt at elafgiften halveres som forslået af Klimarådet. Begge dele vil hjælpe på driftsøkonomien i varmepumperne og gøre dem mere konkurrencedygtige over for biomassen. Men... En varmepumpe kræver en god kilde at pumpe fra. I dag er det så absurd, at den dårligste varmekilde fx luft eller havvand er afgiftsfrit, hvorimod en god kilde, der kan sikre en høj COP faktor er belagt med en høj afgift. De gode kilder kan være industri og datacentre. Skatteministeriets embedsmænd har på 4 år regnet sig frem til at overskudsvarmeafgiften skal sænkes til 22,8 kr./GJ for alle typer genbrugsvarme. Det skulle være bedre end nuværende 50 kr./GJ. Men de glemmer, at de fleste i dag benytter alternativet, nemlig 33 % afgift på værdien af overskudsvarmen. Fremover bliver afgiften alene en energiafgift - det vil betyde, at de bedste varmekilder til varmepumperne får den højeste skat. Den grønne omstilling bliver ikke nemmere. Fra nuværende 40 MW til 500 MW termisk kapacitet for eldrevne varmepumper er en smuk vision for 2020 - men rammevilkårene skal tilpasses.

  • 4
  • 0

Skal varmepumper for alvor udbredes i fjernvarmesektoren kræver det ikke kun at PSO kommer væk, og før 2021 samt at elafgiften halveres som forslået af Klimarådet. Begge dele vil hjælpe på driftsøkonomien i varmepumperne og gøre dem mere konkurrencedygtige over for biomassen. Men... En varmepumpe kræver en god kilde at pumpe fra. I dag er det så absurd, at den dårligste varmekilde fx luft eller havvand er afgiftsfrit, hvorimod en god kilde, der kan sikre en høj COP faktor er belagt med en høj afgift. De gode kilder kan være industri og datacentre. Skatteministeriets embedsmænd har på 4 år regnet sig frem til at overskudsvarmeafgiften skal sænkes til 22,8 kr./GJ for alle typer genbrugsvarme. Det skulle være bedre end nuværende 50 kr./GJ. Men de glemmer, at de fleste i dag benytter alternativet, nemlig 33 % afgift på værdien af overskudsvarmen. Fremover bliver afgiften alene en energiafgift - det vil betyde, at de bedste varmekilder til varmepumperne får den højeste skat. Den grønne omstilling bliver ikke nemmere. Fra nuværende 40 MW til 500 MW termisk kapacitet for eldrevne varmepumper er en smuk vision for 2020 - men rammevilkårene skal tilpasses.

En varmekilde som den fra Apple her har cowi regnet ud at en varmepumpe som i dag udbydes på markedet kan 5,4 gang strømmen til varme.

Hvis der skal betales de 22,8 kr/gj eller 82,6 kr/mwh i spildvarmeafgift, og ved PSO-afgiften fuld udfaset (800 kr/mwh) så er varmeprisen før afskrivninger 230 kr/mwh og hertil ca. 20 kr/mwh til vedligehold, så er varmeprisen 250 kr/mwh.

Ved en etableringspris på 4 Mio pr. Mw kapacitet og 10 års afskrivning så er kapitalomkostningen 55 kr/mwh ved 6000 produktionstimer.

Altså en samlet varmepris på 305 kr/mwh.

Problemstillingen i Viborg og varme fra Apple er bare, at for at optage varmen, få den til varmepumperne og efter varmepumperne så få varmen ind til Viborg, herunder få lavet tiltag i Viborg så hele byen kan forsynes med 70 C varmt vand, der er betydelig omkostninger forbundet herved, som trækker varmeprisen meget betydelig op.

  • 0
  • 2

Jeg kan se I din henvisning at solvarme er anført til ca. 280,-/ MWh. det kan sagtens være tilfældet ved anlæg med meget stor dækningsgrad (> 50%) For de anlæg med dækning kun om sommeren er prisen, som tidligere påvist omkring 150,-/MWh, hvilket varmepumperne kun I sjældne tilfælde kan konkurere med.

Nu skrev du jo tidligere, at vi skulle bruge Energistyrelsens tal og beregningsmetoder. Min kilde er Energistyrelsen, men nu synes du pludseligt ikke, at vi skal bruge de tal?

De 280 Dkk/MWH dækker vel over Energistyrelsens bud på anlægsinvesteringer (3458 Dkk/MWH) og deres bud på O&M (4,28 Dkk/MWH) kombineret med deres kalkulationsrente? Set i det lys lyder 280- som et rimeligt bud, så jeg tror jeg vil fastholde dit eget bud om, at vi skal bruge Energistyrelsens tal (som da også er dem jeg benytter i min undervisning).

Naturligvis kan man finde bedre tilbud derude. Det kan man med alle teknologier. Energistyrelsens priser er typiske priser.

  • 0
  • 0

Skal varmepumper for alvor udbredes i fjernvarmesektoren kræver det ikke kun at PSO kommer væk, og før 2021 samt at elafgiften halveres som forslået af Klimarådet. Begge dele vil hjælpe på driftsøkonomien i varmepumperne og gøre dem mere konkurrencedygtige over for biomassen. Men...

Jeg ville finde det mere relevant at omlægge elafgiften til en egentlig CO2-afgift, så den er lav når der er meget vindmøllestrøm og høj når der ikke er. Derved vil varmepumperne driftsoptimere på den måde vi faktisk ønsker. En halvering af elafgiften er for primitiv...

  • 0
  • 0

De 280 Dkk/MWH dækker vel over Energistyrelsens bud på anlægsinvesteringer (3458 Dkk/MWH) og deres bud på O&M (4,28 Dkk/MWH) kombineret med deres kalkulationsrente?

Energistyrelsens kalkulationsrente er som du ved på 4% og skal anvendes I de samfundsøkonomiske beregnigner. Den rapport, som du linkede til vedrører alene selskabsøkonomi, hvorfor det også er markedsrenten, der bør anvendes.

Helt generelt synes jeg vi skal bruge de nyeste data, hvilket ellers kan udvikle sig til cherrypicking.

Nok om det fra min side. Vi er ikke helt enige og så er det jo sådant det er.

  • 0
  • 0

Energistyrelsens kalkulationsrente er som du ved på 4% og skal anvendes I de samfundsøkonomiske beregnigner.

Ja, men så er det ikke en egentlig samfundsøkonomisk beregning, selvom den kaldes det. I en samfundsøkonomisk beregning anvender man den relevante markedsrente, og ikke en politisk fastsat kalkulationsrente.

Det man kalder en samfundsøkonomisk beregning, når man skal dokumentere rentabiliteten af investeringen, fortjener ikke betegnelsen en samfundsøkonomisk beregning.

  • 1
  • 1

Ja, men så er det ikke en egentlig samfundsøkonomisk beregning, selvom den kaldes det. I en samfundsøkonomisk beregning anvender man den relevante markedsrente, og ikke en politisk fastsat kalkulationsrente.

Det man kalder en samfundsøkonomisk beregning, når man skal dokumentere rentabiliteten af investeringen, fortjener ikke betegnelsen en samfundsøkonomisk beregning.

Hvorfor mener du ikke, at det er markedsrenten Stig ? http://kommunekredit.dk/Lån/Vejledninger/... Selv hvis man fik et billigere lån i f.eks. Kommunekredit, så skal kommunerne jo opkræve garantiprovision på markedsvilkår.

Beklager men det er noget værre vrøvl du kommer med,mog afspejler nok i virkeligheden at du ikke har prøvet at arbejde med samfundsøkonomiske beregninger

  • 1
  • 0

Det er det jo påviselig ikke!

Kalkulationsrenten er 4 %. Kommunekreditrenten og garantiprovision til kommunen er maks. 2,5 % eller billigere end den rente som ligger til grund for om et projekt kan godkendes eller om projektets samfundsøkonomi er i orden.

@Niels Du læser nok ikke de links der bliver lagt op, http://kommunekredit.dk/Lån/Vejledninger/... og så er du sikkert heller ikke klar over stiftelsesprovision og garantiprovision er på markedsvilkår http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2016/Janu... Der er ikke længere særlig gunstige finansieringsvilkår i forsyningsbranchen. Og fjernes hensættelsesmuligheden også (som der blev lagt op til) så sker der yderligere gældsætning af branchen

  • 2
  • 0

Du læser nok ikke de links der bliver lagt op, http://kommunekredit.dk/Lån/Vejledninger/... og så er du sikkert heller ikke klar over stiftelsesprovision og garantiprovision er på markedsvilkår http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2016/Janu...

Renten i øjeblikket 1,5 % og garantistillelsen er lige under 1 %.

Og fjernes hensættelsesmuligheden også (som der blev lagt op til) så sker der yderligere gældsætning af branchen

Det er en meget dyr måde at låne penge på ved at låne dem af fjernvarmebrugerne, derfor må man håbe at denne mulighed lukkes.

Først skal brugerne beskattes af de penge fjernvarmeværket låner og senere skal brugerne så strække på lånemuligheder i deres bank eller på anden måde låne penge til erstatning for de penge som er parkeret hos fjernvarmeselskabet til senere investeringer. Det er virkelig en kostbar løsning for brugerne, som bør stoppes.

  • 0
  • 2

Renten i øjeblikket 1,5 % og garantistillelsen lige unde 1 %

Nej Niels Du må du virkelig stramme dig lidt an for at følge med. Renten er afhængig af kreditvurderingen, så du kan ikke konkludere at den i øjeblikket er 1,5 %. Garantistillelsen er markedsbaseret. Du kan altså IKKE konkludere at den er under 1 %

Først skal brugerne beskattes af de penge fjernvarmeværket låner og senere skal brugerne så strække på lånemuligheder i deres bank eller på anden måde låne penge til erstatning for de penge som er parkeret hos fjernvarmeselskabet til senere investeringer. Det er virkelig en kostbar løsning for brugerne, som bør stoppes.

Brugerne bliver altid beskattet af de penge de tjener - ikke ? Ved du hvilken renteforskel der er på hvis brugerne skal låne penge eller hvis værkerne skal låne penge ? Nej vel ! Du kan altså heller ikke konkludere at det er en dyrere løsning

  • 2
  • 0

Du må du virkelig stramme dig lidt an for at følge med. Renten er afhængig af kreditvurderingen, så du kan ikke konkludere at den i øjeblikket er 1,5 %. Garantistillelsen er markedsbaseret. Du kan altså IKKE konkludere at den er under 1 %

Jammen dog! Der er ikke en eneste dansk kommune som ikke er kreditværdig som skulle beting at renten skulle sættes op af kommunekredit.

Kan du vise et dansk fjernvarmeprojekt hvor der er betalt mere end 1 % i garantistillelse.

Brugerne bliver altid beskattet af de penge de tjener - ikke ? Ved du hvilken renteforskel der er på hvis brugerne skal låne penge eller hvis værkerne skal låne penge ? Nej vel ! Du kan altså heller ikke konkludere at det er en dyrere løsning

Hvis en fjernvarmebruger skal f.eks. betale 1000 kr ekstra årligt for at fjernvarmeværket kan spare op til et nyt fjernvarmeanlæg i måske 10 år.

Som alternativ at værket låner til anlægget til de 2,5 % når det opstilles. Det er langt billigere for forbrugeren..

  • 0
  • 2

Jammen dog! Der er ikke en eneste dansk kommune som ikke er kreditværdig som skulle beting at renten skulle sættes op af kommunekredit.

Langt de fleste Varmeværker er private. Og de kommunale selskaber har jo ikke noget med kommunens økonomi at gøre

Hvis en fjernvarmebruger skal f.eks. betale 1000 kr ekstra årligt for at fjernvarmeværket kan spare op til et nyt fjernvarmeanlæg i måske 10 år.

Det viser igen, at du ikke aner hvad du taler om.

  • 2
  • 0

Langt de fleste Varmeværker er private. Og de kommunale selskaber har jo ikke noget med kommunens økonomi at gøre

Långiveren KOmmunekredit har jo ingen risiko når det er kommunekassen som står som garant for at projektet betaler lånet tilbage og netop derfor vil kommunekredit aldrig forlange en forøget rente pga. risiko for at lånet ikke betales tilbage.. Lånet vil blive betalt tilbage hvis ikke kommunen går konkurs. En Dansk kommune kan ikke gå konkurs med mindre hele den danske stat er på konkursens rand.

Det viser igen, at du ikke aner hvad du taler om.

Hvis brugerne overbetaler deres varme for at spare penge op i fjernvarmeselskabet til et givent projekt, så bliver omkostningen større for brugerne i forhold til at fjernvarmeværket når et givent projekt realiseres at man på det tidspunkt går i kommunekredit og låner til den lave rente.

  • 0
  • 2

Långiveren KOmmunekredit har jo ingen risiko når det er kommunekassen som står som garant for at projektet betaler lånet tilbage og netop derfor vil kommunekredit aldrig forlange en forøget rente pga. risiko for at lånet ikke betales tilbage.. Lånet vil blive betalt tilbage hvis ikke kommunen går konkurs. En Dansk kommune kan ikke gå konkurs med mindre hele den danske stat er på konkursens rand.

Hold da op Niels Du følger godt nok ikke meget med i hvad der sker omkring dig. Lån vi kommunekredit er måske snart forbi http://energiwatch.dk/Energinyt/article949...

Hvis brugerne overbetaler deres varme for at spare penge op i fjernvarmeselskabet til et givent projekt, så bliver omkostningen større for brugerne i forhold til at fjernvarmeværket når et givent projekt realiseres at man på det tidspunkt går i kommunekredit og låner til den lave rente.

Du har stadig ikke forstået, hvad det betyder at skulle betale garantiprovision på markedsvilkår vel ?

  • 2
  • 0

Hold da op Niels Du følger godt nok ikke meget med i hvad der sker omkring dig. Lån vi kommunekredit er måske snart forbi http://energiwatch.dk/Energinyt/article949...

Nu forholder jeg mig til hvordan reglerne de er i dag. I øvrigt forventer de fleste at lånene de bliver billigere hvis lånemarkedet gives fri.

Du har stadig ikke forstået, hvad det betyder at skulle betale garantiprovision på markedsvilkår vel ?

Kan du henvise til et fjernvarmeprojekt som har betalt over 1 % i garantiprovision.

  • 0
  • 2

Nu forholder jeg mig til hvordan reglerne de er i dag. I øvrigt forventer de fleste at lånene de bliver billigere hvis lånemarkedet gives fri.

@Niels Hansen Er du blevet ansat i den finansielle sektor ? Ellers bliver du det i hvert fald ikke! Du har selv argumenteret for at kommunegaranti var billigste

Kan du henvise til et fjernvarmeprojekt som har betalt over 1 % i garantiprovision

F.eks. 1,25%, Lystrup Fjernvarme i 2012 til Aarhus Kommune https://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/C/1/2/C...

  • 1
  • 0

Er du blevet ansat i den finansielle sektor ? Ellers bliver du det i hvert fald ikke! Du har selv argumenteret for at kommunegaranti var billigste

JAmen jeg kan da fortælle dig at Brønderslev's ORC-projekt til 300 mio netop er finansieret uden om Kommunekredit og billigere end Kommunekredit af Sparnord.

F.eks. 1,25%, Lystrup Fjernvarme i 2012 til Aarhus Kommune https://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/C/1/2/C...

Ok! Men så er det sikkert den højeste betaling som kan findes.

  • 0
  • 2

JAmen jeg kan da fortælle dig at Brønderslev's ORC-projekt til 300 mio netop er finansieret uden om Kommunekredit og billigere end Kommunekredit af Sparnord.

Jeg har desværre flere tilfælde på det modsatte. Og hvis der evt kan finansieres, så kun op til 70%. (Danske Bank, Nykredit og Middelfart Sparekasse) Og hvis muligheden for henlæggelser forsvinder, så gennemføres disse projekter næppe. Brønderslev ser desværre ud til at blive så hårdt ramt at ORC anlægget er i fare https://www.energy-supply.dk/article/view/...

  • 0
  • 0

EU's blokering af støtten til ORC-projektet i Brønderlev har ikke noget med långivning at gøre.

@Niels Det er et typisk "Niels Hamsen" udsagn! Selvfølgelig har støtten noget med lånet at gøre. Støtten påvirker indtjeningen, som påvirker tilbagebetalingstiden. Prøv du f.eks. bare at forsøge at få noget finansieret ud over den tekniske levetid

  • 0
  • 0

Det er et typisk "Niels Hamsen" udsagn!

HVis et fjernvarmeværk har indgået en låneaftale med en kreditgiver f.eks. kommunekredit og der er aftalt en rente og en tilbagebetalingstid, så betaler værket den årlige ydelse. Hvis brændsler, vedligehold, eller andre rammebetingelser som afgifter og tilskud ændres så vil det ikke påvirke lånets løbende ydelser, eller den årlige ydelse og dermed lånets løbetid.

Og det vil i Brønderslev have den betydning at varmeprisen stiger.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten