Kronik: Biogas er nødvendig for dansk konkurrenceevne

Biogas er mere end blot gasproduktion, påpeger kronikøren. Den reducerer lugten fra udbringning af gylle, ligesom den afgassede gylle har en højere gødningsværdi. Illustration: Maabjerg Bioenergi

 

Ask Tonsgaard Brüel er markedschef for biogas i Sweco Illustration: Privatfoto

Biogassen har i den seneste tid fået kritik for at være dyrere og få mere tilskud end andre vedvarende teknologier såsom vind- og solenergi. Derfor er der mange, der stiller sig spørgende over for, om vi har behov for biogassen. Det enkle svar er ja, der er behov for den – biogassen spiller en afgørende rolle i fremtidens energisystem, konkurrenceevne og økonomi.

Indledningsvist er det vigtigt at minde om, at de aktuelle tilskud til vedvarende energi kan reduceres, når de fossile energipriser pålægges den CO2-pris, der forventes at følge af implementeringen af aftalen fra COP21 i Paris.

Vi skal naturligvis bruge vores tilskudsmidler med omtanke og med blik for at få mest omstilling for pengene. Tilskuddet handler ikke alene om kr./kWh energiteknologierne imellem, men også om teknologiernes øvrige bidrag til dansk erhvervsliv og økonomi, og der er nogle energibehov, som ikke umiddelbart kan erstattes med andre VE-kilder end biogas.

Der er i dag ikke et økonomisk bedre alternativ end biogas til en grøn omstilling af den tunge transport eller til industriens højtemperaturprocesser. Biogassen er derfor tiltænkt en væsentlig rolle i det fossilfri energisystem for at dække industriens behov og som brændsel til den tunge transport. Herudover kan biogas lagres i naturgasnettet og dermed understøtte en energiforsyning domineret af svingende elproduktion fra sol og vind.

Biogas er dog mere end blot gasproduktion. Den markante reduktion af lugt fra udbringning af gylle, den højere gødningsværdi af den afgassede gylle og lettere håndtering er anerkendte værdier, men de indgår ikke i afregningen for biogas. Biogassen styrker dermed landbrugets konkurrenceevne gennem genanvendelse af næringsstoffer fra landbrug og organisk affald.

Det er biogassens samspil med en energiforsyning domineret af el fra sol og vind og muligheden for at udnytte vores biomasse endnu bedre, der berettiger støtten til biogas som sikring af fremtidig konkurrenceevne og økonomi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, vi har brug for biogas til at lave bio-affald fra landbrug og industri om til gas der kan lagres. Men vi har også brug for at biogas-selskaberne arbejder på at gøre anlæggende mere effektive og bringe omkostningerne ned.

  • 3
  • 0

Indledningsvist er det vigtigt at minde om, at de aktuelle tilskud til vedvarende energi kan reduceres, når de fossile energipriser pålægges den CO2-pris, der forventes at følge af implementeringen af aftalen fra COP21 i Paris

  • nå, det var da ellers herligt! Og hvilken 'CO2-pris' forventes så?? ;)
  • 2
  • 1

nå, det var da ellers herligt! Og hvilken 'CO2-pris' forventes så?? ;)

Måske folketinget og regeringen bare skulle beslutte hvad energi koster forbrugerne en gang for alle. Det er et tidsrøvende cirkus når der hvert år skal besluttes om afgifter og tilskud til så det ene og så det andet. Regeringen vil aldrig kunne styre produktionen på den måde, så tag tyren ved hornene, og lad regeringen styre hvad der skal produceres fra hvilke kilder. Alt dette markedshalløj er alligevel umuligt at styre med pisk og gulerod uden at det bliver dyrere. I stedet for at give tilskud til det ene, så lægger vi bare afgifter på det andet, indtil vinden vender.

  • 2
  • 3

I artiklen er anført:

Den markante reduktion af lugt fra udbringning af gylle, den højere gødningsværdi af den afgassede gylle og lettere håndtering er anerkendte værdier, men de indgår ikke i afregningen for biogas.

Det er ikke hensigtsmæssigt at energisektoren skal finansiere miljøproblemer, som er skabt af vores fødevareproduktion. Landbruget bør i så fald bidrage til en løsning ved at få en lavere afregning / direkte betale for at få gyllen behandlet. Det kan ikke være elforbrugernes omkostning (fra næste år er det skateydernes )

  • 9
  • 1

Nedbringning af lugt er ikke noget der påvirker konkurrenceevnen, men det er klart et gode for landbrugets naboer.

Højere gødningsværdi af den afgassede gylle, giver selvfølgelig en besparelse på landbrugets gødningsomkostninger, men det er næppe noget der for alvor har betydning, når man også tager i betragtning at gyllen og gødningen skal transporteres frem og tilbage. Man kan jo nøgternt konstatere at et biogas anlæg i sig selv ikke er en god forretning for landbruget, for ellers havde nok de fleste landbrug slået sig sammen til at bygge nogle anlæg allerede.

Det er altså tilskud der skal til for at kunne finansiere opførelsen af anlægget, og det vil primært komme konstruktørerne og biogas-ejerne til gode...

Og elektricitet fra naturgas har vi vist lagt død - det er dyrt, og den backup-kapacitet har vi jo i dag fra det øvrige norden, og fra fra kraftværkerne der er ved at blive ombygget til biomasse.

Det ville være så befriende hvis de tilskud der måske er nødvendige til den grønne omstilling udelukkende ydes på et gramCO2 /kWh basis og så teknologi og løsningsvalget komme af sig selv. Hvis biogas engang i fremtiden vil komme i anvendelse til tung transport, vil det få en naturlig merværdi som skal holdes op mod diesel og biodiesel, og det vil være den opgave der skal løftes af gas industrien. Når først gassen er pumpet i nettet kan man ikke længere bestemme hvad der skal ske med den, og hvis tunge køretøjer skal over på gas, kræver det at gasselskaberne, motorfabrikanterne og flådeejerne kan finde en attraktiv forretningsmodel.

  • 4
  • 2

Jeg kan tilslutte mig det meste af kronikkens indhold for så vidt angår gylle o.l. fiberfattige restprodukter, men må påpege, at især til produktion af el og varme (som supplement til varierende ”vind” og ”sol”) er det både markant mindre støttekrævende og markant mere energi- og klimaeffektivt at anvende især tørre biomasser som halm på (især) større termiske kraftvarmeværker.

En borehammer er rigtig god til visse opgaver, men til andre er en skruemaskine meget bedre. Den viden bør reklamen tilpasses, så kunderne (/støttegivere) ikke bliver så skuffede, at det med tiden går ud over nyttiggørelsen af begge dele!

Til nogle opgaver er det endda bedst at benytte først en borehammer og så en skruemaskine, og tilsvarende er det nu mere end ti år siden, at vi på DTU i Lyngby indledende viste vejen frem i retning af udnyttelse af bl.a. afvandede og tørrede biogasrestfibre og tilsvarende askebaseret gødskning via termisk forgasning. Se f.eks.:

http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

På denne måde vil der med større overordnet fornuft kunne suppleres med fiberrige våde restprodukter i biogasanlæg, som også vil kunne udføres billigere, når vigtigheden af (alligevel uopnåelig) energieffektiv biologisk omsætning således reduceres, fordi en effektiv termisk udnyttelse følger.

Det ændrer dog ikke på, at især den tørre biomasse fortrinsvis bør afsættes direkte til langt mindre støttekrævende termiske kraftvarmeværker. Det tilsvarende meget større og ”on demand” -regulerbare energiudbytte pr kg biomasse, bliver der hårdt brug for, hvis vi skal helt væk fra den fossile energiforsyning uden unødigt behov for meget dyr og tabsbehæftet energilagring.

Der kunne i stedet kompensere for biogasanlæggenes lavere energieffektivitet ved tilsvarende øget import af træ til kraftvarmeværker, men med bl.a. den konsekvens, at den kun delvist biologisk omsatte danske biomasse udbringes på markerne, hvor den yderligere biologiske nedbrydning vil resultere i emission af ikke blot ”energiudbytteløs” CO2 men også stærkere klimagasser.

I andre diskussionstråde har jeg påpeget nogle yderligere fordele af supplerende/alternativ termisk udnyttelse af biomasse og biogasrestfibre, herunder vedr. askebaseret regional omfordeling af næringsstoffer, samtidig varig kulstofdeponering og jordforbedring baseret på biokoks samt reduceret spredning af problematiske sporstoffer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten