Kronik: Biogas er god samfundsøkonomi – men skal samtænkes med elnettet

Illustration: Ingeniøren/kilde_energinet
Af Holger Schou Rasmussen og Leo Larsen 5

 

Holger Schou Rasmussen og Leo Larsen er hhv. formand og næstformand i partnerskabet Ren Energi Lolland, der består af Lolland Kommune, Københavns Kommune, Hofor, SEAS-NVE og den grønne erhvervsfremmeorganisation Gate 21. Illustration: Privatfoto

Klimaministeren skal snart tage stilling til en gasledning til Lolland -Falster. Udgangspunktet bliver en traditionel samfundsøkonomisk beregning, hvor der ikke tages højde for mange af de positive afledte effekter.

Men biogas bør tænkes i et bredere perspektiv, hvor den store klimaeffekt i landbruget regnes med sammen med de cirkulære effekter ved recirkulering af næringsstoffer og kulstoffer til jorden. Og så skal biogas tænkes ind som en vigtig del af et fleksibelt energisystem, hvor biogasproduktionen både kan aftage overskydende vedvarende energi og hjælpe med at supplere elproduktionen ved spidsbelastning.

Derfor analyserer Interreg-projektet GreaterBio effekterne på energisystemet ved en kombination af biogasanlæg, Power2X og gasnettet. Løsningen er realistisk og kan etableres inden for en kort årrække.

Læs også: Minister korrekser Energinet: CO2-reduktioner ved en gasledning må ikke medregnes

Gasnettet skal tænkes anderledes i fremtiden. Gasnettet er oprindeligt tænkt ud fra, at gassen indvindes i Nordsøen og derfra distribueres ud til brugerne. Derfor kom gasnettet aldrig til Lolland-Falster. Der var for langt, og husene lå for spredt. Fremtidens gasnet er imidlertid baseret på biogas. I 2030 er det planen, at der kun skal være biogas i nettet.

Derfor ‘indvindes’ fremtidens biogas ikke i Nordsøen, men i landbrugsområder, hvor der er næringsstoffer og restbiomasser. Lolland-Falster er derfor et potentielt vigtigt ‘indvindingsområde’ for fremtidens gasnet. Elnettet kan kobles sammen med gasnettet via elektrolyse af vand til brint og ilt. Når brinten derefter blæses ind i en biogasreaktor, reagerer brint og CO2 (40 pct. af biogassen er CO2), så der dannes metan, altså mere biogas. Gasmængden bliver mere end 50 pct. forøget, og vindmøllestrømmen er blevet lagret i gassen.

For at dette metaniseringsanlæg skal være rentabelt, er det nødvendigt, at det kører hele tiden. Der produceres altså en konstant mængde brint og deraf biogas. Når der bruges mere el til metanisering, skal der ikke slukkes for møllerne så tit, som det sker i dag, og de underdimensionerede elforbindelser mellem Lolland-Falster og Sjælland eller Tyskland aflastes.

Denne effekt øges, hvis man i perioder med stort strømoverskud øger brintproduktionen yderligere, så der bliver overskud af brint i gasreaktoren. Denne brint ledes direkte ud i gasnettet, som kan indeholde op til 20 pct. brint. Og den planlagte gasledning vil være forberedt til brint.

Der er således tre gear i biogassens bidrag til energisystemet: Den overskydende gas kan lagres til senere brug (den billigste form for lagring vi har). Metanisering kan nyttiggøre den overskydende vedvarende energi. Og sidst men ikke mindst kan der laves power-to-x i form af produktion af brint til gasnettet.

Læs også: Minister lover at undersøge alternativer til ny naturgasledning til Lolland

Er et biogasanlæg ikke koblet op på en gasledning, vil disse effekter ikke kunne udnyttes uden en stor investering i et anlæg til produktion af flydende gas samt oplagring af det. En investering, der vil gøre økonomien i etableringen i biogasanlægget risikabel og sandsynligvis medføre, at anlæggene slet ikke bliver en realitet.

Når biogasanlægget er etableret, giver det et stort bidrag til at reducere landbrugets klimabelastning, fordi det opsamler metan, som ellers ville være blevet frigivet på markerne eller fra gylletankene, når halm nedmuldes, og gylle opbevares og spredes. Roskilde Universitet har i GreaterBio-projektet beregnet, at når biogas fortrænger 1 ton CO2-udslip fra fossile energikilder, så samles der samtidig 0,8 ton CO2e (metan) op fra markerne. Samtidig erstattes produktion af kunstgødning, der ville udlede 0,6 ton CO2 med recirkuleret gødning fra biogasanlægget.

Biogassens klimaeffekt er derfor væsentligt større end den effekt, som de samfundsøkonomiske beregninger ser på. Helt konkret ca. 2,4 gange større.

Læs også: Replik: Ingeniøren tager fejl om Grøn Gas Lolland-Falster

Emner : Biogas
Mere om Kronikker
Kronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledningerKronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger
Kronik: Vejen til den bedste model for en ny ØresundsforbindelseKronik: Vejen til den bedste model for en ny Øresundsforbindelse
Kronik: Prioriter din tid, og få udbytte af ny teknologiKronik: Prioriter din tid, og få udbytte af ny teknologi
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Kommuner skyder en hvid pind efter sortering i 10 fraktioner til sommer

Professor: »Vi kender ikke virussens styrke, før vi har vaccineret«

Røde advarselslamper: Komponent-krise rammer danske elektronikvirksomheder

Masser af elbiler: Salget nærmer sig afgørende vendepunkt

Forskere: Mennesker står bag stort set al global opvarmning

Forskere: Mennesker står bag stort set al global opvarmning

Masser af elbiler: Salget nærmer sig afgørende vendepunkt

Kronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger

Spørg Fagfolket: Hvorfor bliver min radio og mælkeskummer fedtede?

Analyse: Ny vejforbindelse til Sverige er en god forretning

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der produceres altså en konstant mængde brint og deraf biogas. Når der bruges mere el til metanisering, skal der ikke slukkes for møllerne så tit, som det sker i dag, og de underdimensionerede elforbindelser mellem Lolland-Falster og Sjælland eller Tyskland aflastes.

Det er kun korrekt hvis man antager at anlægget primært tager vindmøllestrømmen, at der ikke bygges nye vindmøller for at dække belastningen, og at alle andre bare accepterer at deres strøm nu kommer fra fossile kilder. Disse antagelser er ikke realistiske.

Et anlæg der har et konstant strømforbrug vil hæve elpriserne og det vil medføre at der bliver stillet flere vindmøller og solceller op. Det vil igen øge variabiliteten i produktionen, og dermed vil de underdimensionerede elforbindelser ikke blive aflastet. De vil tværtom blive belastet yderligere.

En del af tiden vil anlægget bruge sort strøm, noget af det sandsynligvis produceret fra naturgas, for at lave naturgas...

(Er gasledningen en snedigt udtænkt marketing-kampagne for en ny litterær satsning: "Lollikhistorier"?)

  • 7
  • 3

Udgangspunktet bliver en traditionel samfundsøkonomisk beregning, hvor der ikke tages højde for mange af de positive afledte effekter

gad vide, om dette udsagn er baseret på tro eller på (underhånds)viden!? Iøvrigt er udgangspunktet vel af underordnet betydning, såfremt der senere (= 'efterfølgende' på nydansk!) bliver inddraget flere (ideelt alle), relevante forhold i beslutningsforløbet?

Det kunne forresten være interessant at få et bud på prisen - vel at mærke uden diverse tilskud, men inklusive etablering/afskrivning på produktionsanlæg! Dét bør vel til syvende og sidst være udgangspunket for ethvert skøn over 'rentabiliteten'...eller hur(?).

  • 4
  • 1

Muligt at biogasproduktion i al almindelighed er en samfundsøkonomisk overskudsforretning, men gasledningsprojektet til Nordic Suger på Lolland-Falster er og bliver en gigantisk samfundsøkonomisk underskudsforretning.

Biogasproduktion kan ikke indregnes i ligningen, da omfanget af biogasproduktion i Danmark ikke er bestemt af traditionel udbud og efterspørgsel, men derimod af niveauet af statsstøtte (80 % af omkostningerne ved at producere biogas dækkes af statsstøtte). Så placeres to biogasanlæg på Lolland og Falster, vil der blive placeret to færre anlæg i det øvrige Danmark. Det netter derfor ud.

At inddrage PtX - som i mange år fremover vil kræve massiv statsstøtte - vil blot gøre gasledningsprojektet til en endnu større samfundsøkonomisk katastrofe. I forvejen taler vi om et samfundsøkonomisk underskud på hele 700 mio. kr. Kunne være rart, hvis Nordic Sugar og de lokale politikere blot havde en smule samvittighed og anstændighed og selv sagde fra overfor at påføre samfundet så massive negative omkostninger.

Smid dog i stedet 350 mio. kr. i havet, så taber vi som samfund kun det halve!

  • 10
  • 2

Er der nogen der ved om der kan produceres biogas i kvantiteter af betydning, såfremt man har et realistisk syn på økonomi, anlægsstørrelser og forsyning af substanserne der skal levere gassen (kartoffelskrællerne)?

Jeg forestiller mig at de uendelige mængder naturgas der strømmer gennem ledningsnettet nu, svært kan erstattes med biogas i lignende mængder.

  • 3
  • 0

For at dette metaniseringsanlæg skal være rentabelt, er det nødvendigt, at det kører hele tiden. Der produceres altså en konstant mængde brint og deraf biogas. Når der bruges mere el til metanisering, skal der ikke slukkes for møllerne så tit, som det sker i dag, og de underdimensionerede elforbindelser mellem Lolland-Falster og Sjælland eller Tyskland aflastes.

Denne effekt øges, hvis man i perioder med stort strømoverskud øger brintproduktionen yderligere, så der bliver overskud af brint i gasreaktoren. Denne brint ledes direkte ud i gasnettet, som kan indeholde op til 20 pct. brint. Og den planlagte gasledning vil være forberedt til brint.

Energi infrastruktur i GW skala er 6x billigere at fremføre i gasnet fremfor 150kV-jordkabel og 3x billigere end luftledninger 2x 400kV!

Med fremtidige solcelleparker på Lolland Falster og i DK på op til 15GW, skal der lagres energi i GW størrelse om sommeren.

115km gasrørnet (rørdiameter 0,9m) effekt 10GW til Lolland Falster vil koste (115km x 1,5mill kr) = 175mill kr ifølge nedenstående link side 14

Og energilagring kan kun lade sig gøre med MW brint elektrolyseanlæg og GW brint gasrørnet til lagring af energi i salthorst kaverner.

Højspænding 150kV-jordkabel med effekt 0,26GW koster 10mill kr/GW/km

Gasnet (rørdiameter 0,9m) som kan fremføre effekt 10GW koster 1,5mill kr/GW/km

Energinet har udarbejdet "PtX strategisk handlingsplan jan/2020": Nye vinde til brint. Se link

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D4...

Højspænding anlægsomkostninger pr km ifølge Energinet jan/2020:

HVDC (150 km inkl. konvertere) Effekt 2GW koster 29mill kr/GW/km

150 kV-jordkabel Effekt 0,26 GW koster 10mill kr/GW/km

Luftledninger 2*400 kV Effekt 2x 2GW koster 5mill kr/GW/km

Og natur/brint gasnet anlægsomkostninger:

Brintrør 36" rør (diameter 0,9m) Effekt 10GW koster 1,5mill kr/GW/km

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Kronikker

Kronik: Vejen til den bedste model for en ny Øresundsforbindelse

7 Kommentarer

Kronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger

26 Kommentarer