Kronik: Bioethanol udnytter halmen alt for dårligt

Kronik: Bioethanol udnytter halmen alt for dårligt

Lars Yde er specialkonsulent og projektleder af methaniseringsprojektet MeGa-stoRE, DTU Mekanik.

De konkrete planer om at opføre et bioraffinaderi til ethanolproduktion i Maabjerg ved Holstebro er højst problematiske.

I den kritiserede rapport fra Energistyrelsen sættes produktionsprisen for en liter bioethanol til iblanding i brændstof til biler til 6,50 kr., hvorimod Jørgen Udby og Maabjerg Energy Concepts beregninger viser, at man på det kommende anlæg ved Holstebro vil kunne producere bioethanolen for 5 kr. pr. liter.

Men, det er slet ikke et spørgsmål, om det koster 6,50 kr. eller 5,00 kr. at producere en liter ethanol. Det ene tal kan være lige så rigtigt som det andet. Problemet er, at vores vigtigste biomasse-ressource, nemlig halmen, udnyttes alt for ringe ved omsætning til andengenerations bioethanol.

Ved omsætning af halm til biogas er prisen ca. 3,5 kr. pr. m3 methan, svarende til ca. 0,35 kr./kWh, hvor kWh-prisen for ethanol ved en pris på 5 kr. pr. liter bliver 0,77 kr./kWh eller 1,0 kr./kWh hvis vi bruger Energistyrelsens tal. Det er således langt billigere at producere brændstof til transportsektoren i form af biogas end i form af ethanol.

På grund af den ringe udnyttelse af halmen ved forgæring til ethanol skal der transporteres halm fra en radius på op til 100 km fra værket. Det betyder, at en væsentlig del af Jyllands halm derfor ikke kan anvendes til biogasproduktion. Derudover sker der ikke ved ethanolproduktion som ved biogasproduktion en tilbageførsel af kulstof og gødning til landbrugsjorden.

Energistyrelsen udgav i marts 2014 ‘Energiscenarier 2020, 2035, 2035’, som beskriver fire forskellige scenarier for energisystemer baseret på 100 pct. vedvarende energi. I to af scenarierne er vi selvforsynende og i to er der import af biomasse.

Det fremgår også af rapporten, at det er biomassen, der er flaskehalsen, ligesom forskere på SDU har påvist, at biomasseforsyningen også globalt set bliver den største udfordring og den begrænsende faktor i et vedvarende energisystem.

Det vil derfor være klogt at satse på de selvforsynende scenarier, ikke fordi vi ikke skal handle med biomasse på internationale markeder, for det skal vi naturligvis; men fordi det af hensyn til forsyningssikkerheden er klogest kun at være afhængig af den mængde biomasse, vi selv har til rådighed, og fordi vi dermed også repræsenterer et bæredygtigt system, som andre vil kunne kopiere.

Det kan vise sig endnu mere usikkert at være afhængig af andres landes biologiske ressourcer og deres prioritering af arealanvendelse, end det i dag er at være afhængig af andre andres olie- og gasleverancer.

Ethanol er som en hund i et spil kegler i forhold til det fremtidige energisystem.Lars Yde

Derfor er det helt afgørende, hvordan halmen udnyttes. Halm kan enten anvendes i til produktion af andengenerations bioethanol eller til bionaturgas. Anvendes halmen til bionaturgas, som er biogas opgraderet med brint, kan der produceres ca. dobbelt så meget brændstof til transportsektoren, som hvis halmen anvendes til produktion af bioethanol.

Ved opgradering af biogas med brint produceret ved hjælp af vindkraft bliver vindkraft tilmed lagret i naturgasnettet, hvilket ikke vil ske ved ethanolproduktionen på Maabjerg-raffinaderiet. Opgraderet biogas vil kunne produceres til ca. 0,60 kr. pr. kWh uden tilskud.

Det er grunden til, at bioethanol ikke indgår i Energistyrelsens selvforsynende scenarier for 100 pct. vedvarende energi i 2050. Der er ikke råd til at spilde halvdelen af biomassepotentialet ved at producere bioethanol frem for bionaturgas. Ud over at bionaturgassen kan anvendes som brændstof i transportsektoren, kan den erstatte den fossile naturgas i naturgasnettet og dermed bruges i de decentrale kraftvarmeværker, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Ethanol er som en hund i et spil kegler i forhold til det fremtidige energisystem. Ethanolproduktion kommer på tværs af omstillingen fra naturgas til bionaturgas, fordi halm er helt afgørende i denne nødvendige omstilling for at udfase den fossile naturgas. Bionaturgassen skal på sigt erstatte al fossil naturgas, og derudover dække en væsentlig andel af brændstofforbruget i transportsektoren. Det er kun muligt, hvis det samlede halmpotentiale anvendes til biogasproduktion.

Ved ethanolproduktion sker der heller ikke en konvertering af vindkraft til brændstof, og effektiviteten i ethanolprocessen er så ringe, at det vil blive meget vanskeligt og dyrt at omstille energisystemet til 100 pct. vedvarende energi, hvis halmen bruges til ethanolfremstilling.

3D-visualisering af Maabjerg Energy Concept. Den planlagte bioethanolfabrik bliver verdens største. (Illustration: Cowi)

Kommentarer (8)

Både forgasning og gæring til hhv. biogas og ethanol giver et restprodukt, der skal tages i betragtning i en helhedsløsning.
Kronikke tager overhovedet ikke højde herfor.

Venligst udbyg kronikke med oplysning om evt. udnyttelse af restproduktet.

Der tages heller ikke hensyn til samfundsværdien af hhv. biogas og ethanol, der jo typisk vil blive brugt i transportsektoren.
Hvilke brændselstyper bliver fortrængt af hhv. biogas of ethanol, og til hvilken pris.

  • 5
  • 0

Hvilke brændselstyper bliver fortrængt af hhv. biogas of ethanol, og til hvilken pris.

Både Biogas og Ethanol kan erstatte alle andre kulstofbaserede brændsler.
Prisen pr 3.6 MJ (Kwh) er nævnt i kronikken.

At nogle så sværger til det ene eller andet i forbindelse med deres foretrukne ideer er irrelevant.

Det vi skal kigge på er samlet brugbar udnyttelses grad pr tons tørstof ved forbrugeren. + prisen for processering af Bio-massen.

Hvis 90-95% er muligt for Y kroner
Hvis 50% er muligt for X kroner
Hvis 20% er muligt for Z kroner

Hvis Prisen Z =Y/5 så har vi samme pris pr brugbar energi men smider 80% af energien i skralde spanden. Ergo er Z ikke synderlig smart.

  • 0
  • 0