Kronik: Behov for ny grøn revolution i landbruget

Innovation kan foregå som gradvise forbedringer af eksisterende processer eller ved radikal nytænkning. Gradvis innovation er oftest nemmest at gennemføre, mens radikal innovation er nødvendig når den gradvise innovation ikke står mål med udfordringernes størrelse.

I dansk landbrug skete der i løbet af 1980’erne radikale ændringer i dyrkningssystemerne med indfasning af en meget større andel af vintersæd, der via en længere vækstsæson kunne udnytte en større del af solindstrålingen og sikre højere udbytter.

I 1990’erne skete radikale ændringer i landbrugets husdyrgødningshåndtering, som krævede omfattende investeringer i øget opbevaringskapacitet, men til gengæld sikrede en bedre gødningsudnyttelse og en langt mindre næringsstofbelastning af vandmiljøet. Det var en afgørende faktor for at sikre en halvering af nitratudvaskningen, samtidig med at afgrødeudbyttet blev fastholdt.

Uffe Jørgensen er seniorforsker og Jørgen E. Olesen professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Illustration: AU

Bortset fra disse eksempler på radikal innovation har den øvrige udvikling i landbruget været præget af gradvise ændringer af enkeltprocesser med fokus på enten et lidt højere udbytte eller en lidt mindre miljøpåvirkning. Og ofte med en modsætning mellem effekter på udbytte og miljø, som det f.eks. er tilfældet med kravet om, at gødskning med kvælstof skal holdes under det økonomisk optimale niveau. Kvælstofnormerne i planteavlen har bidraget til en reduceret nitratudvaskning, men til gengæld vurderes de årligt at koste landbruget 0,5-1,0 mia. kr. i udbyttetab.

Vi mener derfor, at det er på tide at satse på fornyet radikal innovation i landbruget for at udvikle mere ressourceeffektive produktionssystemer, der på samme tid kan øge udbyttet og reducere miljøpåvirkningen. Som vi eksemplificerer i det efterfølgende, er der nogle åbenlyse muligheder for at udnytte nye kombinationer med høst-, lagrings- og bioraffineringsteknologier. Men som det altid er tilfældet med radikal innovation, vil det kræve betydelige investeringer i forskning og udvikling samt i nyt materiel og processer i landbrug og følgeindustri.

Efterafgrøder er et centralt miljøværktøj i dansk planteavl, som korrekt anvendt kan reducere nitratudvaskningen betydeligt og sikre en kulstoflagring i dyrkningsjorden. Men mange landmænd har svært ved at se fidusen i efterafgrøder, som giver dem ekstra udgifter og besvær. Og de bliver trukket i tilladt kvælstofgødskning til den efterfølgende afgrøde, uden at de altid kan se positive gødningseffekter af efterafgrøderne. Produktionen af biomasse på de over 200.000 ha efterafgrøder er ganske begrænset og bidrager ikke til at løse behovet for mere bioenergi.

Men der er muligheder for at gøre tingene mere smart til gavn for både produktion og miljø. Ved at høste kornet tidligere, f.eks. ved strippehøst, kan vækstperioden for efterafgrøder øges med nogle meget vigtige uger. Det vil yderligere sænke nitratudvaskningen og øge biomassen af efterafgrøden, så den vil kunne høstes og udnyttes til biogas, foder eller andet.

Tidligt høstet korn kræver gastæt lagring, men til gengæld kan opnås et højere foderudbytte. Øget udbytte af efterafgrøder vil, ud over længere vækstsæson, også forudsætte gødskning eller brug af kvælstoffikserende efterafgrøder. Men hvis afgrøden høstes og udnyttes, forventer vi ikke, at det vil øge nitratudvaskningen i forhold til i dag, hvor efterafgrødens kvælstof efterlades på marken over vinteren.

Endelig vil der kunne spares penge ved strippehøst af kornet og ved samlet høst af halm og efterafgrøde til brug i f.eks. biogas. Hvis efterafgrøder på den måde kan blive en salgsafgrøde, kan landmændene blive medspillere i en udvikling, der gør efterafgrøder til en forretningsmulighed frem for bøvl.

En endnu mere radikal ændring af foderproduktionen vil være at skifte fra kornproduktion til græsproduktion. Den intensive husdyrproduktion vil dog fortsat have brug for letfordøjelige fodermidler. Det gælder især for enmavede dyr som grise og fjerkræ. Græsset skal derfor først fraktioneres og behandles i et bioraffinaderi. Proteinfraktionen og lettilgængelige kulhydrater fra bioraffineringen kan udnyttes direkte til foder, og faktisk har proteindelen fra kløver og græs en meget gunstig aminosyresammensætning. De resterende fiberfraktioner vil kunne udnyttes til energi og materialer eller som kvægfoder.

Græsser har en lang vækstsæson og potentiale til at producere ca. dobbelt så meget biomasse pr. arealenhed som kornafgrøder, der ikke producerer noget i et par af sommerens bedste måneder. Dermed kan vi fastholde vores høje fødevareproduktion, mens den ekstra biomasse kan udnyttes til energi og materialer. Og ændringen vil vel og mærke medføre en kraftig reduktion i nitratudvaskning og pesticidforbrug, samtidig med at jordens kulstofpulje øges.

Endelig giver det også en mulighed for at kunne reducere importen af sojaskrå, der nu er det gængse proteinfoder. Faktisk kan en dansk kløvergræs eller lucernemark producere to-tre gange så meget protein som en tilsvarende sojamark i Sydamerika, og på langt mere miljø- og klimaskånsom vis.

Vi oplever i landbruget en betydelig frustration over de nuværende stramme økonomiske og reguleringsmæssige tøjler, der begrænser udviklingen i erhvervet. Samtidig kan samfundet med rette forvente en mere miljø- og klimavenlig landbrugsproduktion.

En løsning på dilemmaet kommer ikke af sig selv, og slet ikke ved gradvise ændringer i landbrugsproduktionen. Der er brug for nye boller på suppen - nytænkning i alle led. Og der er muligheder for at revolutionere dansk landbrug til gavn for økonomien, beskæftigelsen, naturen, miljøet og klimaet.

I første omgang er der brug for betydelige investeringer i at demonstrere og dokumentere nye produktionssystemer, hvor forskellige nye koncepter for direkte udnyttelse eller bioraffinering afprøves. Og hvor der kan dispenseres fra uhensigtsmæssige regler og regulering. Den fortsatte gradvise forbedring af landbrugsproduktionen evner ikke at løse udfordringerne.

Illustration: Lars Refn
Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et par kloge herrer, der skriver. Jeg har ikke viden til at bedømme, om deres metoder er de rigtige. Men jeg har startet et projekt, der ville kunne skaffe pengene til den forskning, de efterspørger. Det hedder Verdens rigeste landmænd, og det går i al sin enkelthed ud på, at forbrugere skal have mulighed for at donere et beløb til forskning i fødevarer, der produceres under større hensyntagen til miljø, klima og dyrevelfærd, end tilfældet er i dag. Potentialet, hvis folk giver det samme, som de betaler for plasticposer, er ca en mia kr årligt. Støt ved at synes godt om Verdens rigeste landmænd på facebook. Læs evt. mere på riglandmand.dk

  • 1
  • 2

Det kan være agrarøkologi ikke er så langt fremme i praksis, fordi de er bedre til modeller end at teste disse med realistiske målinger.

Efterafgrøder giver kun mening, der hvor der er et overskud af mineraliseret kvælstof. Det er der lavet utalige forsøg der viser. Men politisk er det spredt ud til alle, også der hvor der ikke er noget at hente. Husk på at gødskningskvoten i DK er i forvejen kun 85% af planternes behov, så det er kun hvor der gødes med over 1 de/Ha i husdyrgødning der er noget at hente. Husdyrgodkendelser gives også på betingelse af etablering af faste sædskifter med højere andel efterafgrøder. Det er nogle af reglerne der jo ikke giver mening.

Skal der høstes med stripper-board, tidligere, må det være før kornet er helt modent. Det kan kun bruges i gastæt silo til eget brug, men det koster. Skal afgrøden sælges er prisen lavere, så hvor er lige "fidusen"?

Græsser? Nu dyrkes der en del græs i DK, måske ikke lige i Århus undskyld Aarhus, af kvægbruget og frøavlere. Danmark har en førende position indenfor frøavlen, også til golfbaner.

De stramme regler der gælder landbruget i Danmark, skyldes, fejltolkning af EU-direktiver og decideret brødnid fra de yderliggående på venstrefløjen.

Hvis institutet har nogle resultater, der tåler efterprøvning i den virkelige verden skal de da efterprøves. Ellers fordres blot et landbrug der er endnu mere afhængig af støtte og ineffektiv, det har vi prøvet.

  • 6
  • 2

Dette er ikke kun teori - og der er faktisk nogle muligheder i at skabe såvel vækst som bedre miljø. Vi har peget på nogle muligheder hvor vi ser oplagte muligheder. Det kræver at vi tør tænke nyt - ikke kun i landbruget, men naturligvis også i myndighedernes regulering af landbruget. Efterafgrøder bliver ganske rigtigt ikke til noget uden kvælstof, men vi ved at en blanding med kvælstoffikserende bælgplanter både kan effektivt reducere N-udvaskningen og samtidig samle rigeligt med kvælstof (og tørstof) til at det faktisk også giver mening at høster (især hvis det så kan bruges til gødning). Vi dyrker faktisk græs ved Foulum - og med meget høje udbytter, også af protein. Så måske skulle du (Jan) tage på en lille opdagelsesrejse til det jyske. Verden er som bekendt mere end golfbaner, selv om det sikkert også er en god forretning. Vi kommer i øvrigt heller ingen vegne før vi erkender at der også er nogle miljøproblemer der faktisk skal løses. Vi skal blot finde nogle løsninger hvor både landbruget og miljøet tjener på sagen. Vi har faktisk meget spændende resultater. Lad nu ikke vanetænkningen tage over.

  • 7
  • 3

En spændende artikel - tak for den. Et par fejl/ misforståelser har sneget sin ind, som jeg må påpege.

Konklusionen med mere vintersæd lyder godt, men alternativet et ofte at det har afløst vårsæd + efterafgrøder. Der er ingen målelig forskel på effekten af disse alternativer.

Halveringen af N-udledningen skyldes ikke lavere N-tilførsel, det er da heller ingen dokumentation for påstanden. Mange kilder sige noget andet - f.eks. NPO-redegørelsen side 48. Hverken lysimeterforsøg eller drænvandsundersøgelser bekræfter den fremsatte hypotese, N-udvaskningen afhænger altovervejende af nedbørsforholdene - ikke af de vejledende normer som påstået. . Årsagen til den mindre N-udvaskning siden den første vandmiljøplan ligger hovedsagligt i etableringen af flere "grønne marker", hvor de organiske bundne kvælstof blev omsat næste forår. At denne del af vandmiljøplanen ikke var baseret på faglig viden skyldes at man fik landbrugseksperterne koblet ud til fordel for ikke-landbrugskyndige folk. Efterafgrøder er bestemt ikke noget nyt, det er et gammelt og veletableret princip. En omtale af fordelene ved kløvergræs og lucerne kan jeg nikke genkendende til, de afgrøder har nemlig været med til at jeg dyrket. Men forfatterne glemmer at fortælle, at bælgplanter er de afgrøder, der udleder mest kvælstof - ca. 10 gange så meget som en ren græsmark. Det viser alle forsøg både i Danmark og i udlandet.

At man kan undvære soyaskrå kan jeg ikke se nogen fordele i. Tusindvis af forsøg har vist en endog stor fordringseffekt, som ingen af den nævnte alternativer kan leve op til. At soyaskrå er et affaldsprodukt som udnyttes bedre gennem dyr end at den alternativt vil blive brændt op i et kraftværk, kan jeg ikke se nogen perspektiv i.

At kvælstof fra landbruget skulle have negative effekter på vandmiljøet må vist være en misforståelse. Forårsudledningen fra landarealer er betingelsen for at vandmiljøet kan blomstre op om foråret og levere føde til det marine miljø! Grønalgerne bruger ikke ilt som f.eks. DMU har postuleret, nej de leverer ilt til vandmiljøet via fotosyntesen. Fakta er noget helt andet:

Når kvælstoffet er spist op eller forgasset, så kommer problemerne. Når N:P-forholdet (Redfield-tallet) bliver lavt (under 7:1) , så begunstiger man de uspiselige blågrønalger, som bruger ilt ved sin omsætning. Landbrugets N-udledning har et stort positivt iltregnskab.

Ingen har kunnet pege på effekter af at landbrugets udledninger er halveret, heller ikke Jørgensen/Olesen. Måske har de den? Jeg vil hermed efterlyse dokumentationen for påstanden om kvælstoffets effekter på vandmiljøet. Gerne med seriøse forsøg fra udlandet. Og gerne dokumentation for at større N-gødskningen indflydelse på N-udvaskningen!

  • 6
  • 5

Efterafgrøder med bælgplanter, er efter reglerne ikke efterafgrøder. Ellers var det en fidus for planteavlere. Så her er der brug for ændret regulering af regulatorerne(myndighederne)

Mht. græs, så er jeg i det sønderjyske og haft frøavl. Fodergræsser er ikke ukendt for mig, heller ikke deres kvalitet som kvægfoder. Her i den østlige del(JB5-7), er udbytterne i korn og frøafgrøder noget højere end i på den sandede jord i Foulum(JB4?). Det stiller dog nogle andre krav til markdriften og rettidighed. Har flere gange været forbi Foulum især KFC. http://www.kfc-foulum.dk/

  • 1
  • 2

Ok, nu har jeg kigget på det. Som jeg forstår det skærer man aksne af med et kort stykke halm, avner og det hele. Halmen lader man stå oprejst, så den kan høstes på et passende tidspunkt. I andre lande benyttes halmen til at reducere jorderosion, samt til at mindske vandmangel, men det er vel næppe ideen i Danmark?

Men hvorfor kan man høste kornet tidligere med en stripper? Det bliver vel ikke før modent af den årsag?

Jeg kan også se det kun egner sig til kvægfoder. Men benyttes det meste korn ikke til svin?

  • 2
  • 0

Hvis du bruger et stripperbord, kan afgrøderne bruges helt som normalt. men du får en mindre vandprocent i din vare, da strået ikke kommer ind i maskinen. hvilket giver mindre tørrings behov. Da du heller ikke har al den halm i maskinen får du også mere kapacitet på den konto. Det er ikke godt til lejesæd. ved frøgræs skulle du kunne hæve din kapacitet på mejetærskeren med 25%. Ved at bruge et stripperbord har du mulighed for at tilføre mere organisk materiale til jorden, som mange stæder trænger voldsomt til forbedring.

  • 3
  • 0

Efter diverse google tror jeg, at jeg har forstået ideen (jeg er ikke landmand, men bybo).

Al kornets tørstofindhold er sådan set udviklet 2-4 uger før kornet er "modent". Men ved tidlig høst er vandindholdet for højt (30-40%). Samtidigt kan det være sværere at høste, hvilket åbenbart er årsagen til forslaget om strippehøst. Men set fra et tørstofsynspunkt er de sidste 2-4 uger af kornets normale vækstperiode "spild" (ovenikøbet på et tidspunkt med gode vækstforhold), så forskerne ønsker at udnytte denne periode til efterafgrøder/dobbeltafgrøder.

For at undgå problemer med det våde korn, skal det lagres helt lufttæt. Herved vil svampeceller på kornets overflade opbruge beholderes oxygen, således at beholderen efterhånden fyldes med CO2. Derved stoppes de aerobe nedbrydelsesprocesser (ligesom man effektivt undgår problemet med levende rotter, insekter mm), mens de anaerobe nedbrydningsprocesser åbenbart giver en positiv omdannelse af kornet i retning af bedre smag for dyrene.

Dog ødelægges kornets spiringsevne, ligesom det kan give fertilitetsproblemer hos søer, så de ikke bør fodres med korn der er gastæt lagret.

Er det nogenlunde rigtigt forstået?

  • 4
  • 0

Til gastæt(iltfrit) opbevaring kan der høstes med højere vandprocent, men varen er konserveret. http://plante.lro.dk/default.asp?i=116&Sho... Siloproducenterne mener at 20-22% vand i kornet sagtens kan håndteres.

Det går fint med at bruge kornet til svinefoder i følge VSP http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_m... Til smågrise er der det problem at vitamin E i kornet forsvinder (dødt korn) http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/sh_m...

Ved frøtærskning, vil jeg dog holde mig til direkte høst eller skårlægning+pick-up bord www.dlf.dk/upload/dlf_frøtærskning.pdf

Jordforbedringen består kun af at halmen nedmuldes, dette gøres også ved halmsnitning.

  • 2
  • 0

Jeg siger tak.

Så har jeg et spørgsmål mere. Kan man med sådan et dyrkningssystem nå en vinterbyg med tidlig høst og gastæt lagring plus en majshøst på et år: Altså to afgrøder? Jeg vælger vinterbyg fordi den vel naturligt er tidlig, og majs plantes sent (i hvert fald i vores have)

  • 0
  • 0

Så har jeg et spørgsmål mere. Kan man med sådan et dyrkningssystem nå en vinterbyg med tidlig høst og gastæt lagring plus en majshøst på et år: Altså to afgrøder? Jeg vælger vinterbyg fordi den vel naturligt er tidlig, og majs plantes sent (i hvert fald i vores have)

Du har ret, vinterbyg bliver høstet tidligt ofte før 1. august. Men den bliver sået tidligt om efteråret, senest 15. september. Tidligere høst, vil så være omkring 15. juli.

Majs eller andre C4-planter som anden afgrøde bliver problematisk, der er ikke nok graddage nok til at de kan udvikles. Majssåning skal først ske i bekvem jord når jordtemperaturen er omkring 8 grader. www.dlf.dk/upload/silomajs_dyrkningsvejled...‎ Væksten ophører når temperaturen falder til 8-10 grader.

Så er vekselbyg mere sandsynlig, det kan enkelte gange lykkes at høste to gange men afhænger helt af årets vejr. http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/case... Se årstal på artikel, vi havde et par kolde vintre i rap herefter, så jeg har ikke hørt mere om det forsøg.

Den mest almindelige måde med flere høst er en dækafgrøde korn/ærter med fodergræs i udlæg. Men så er der flest foderenheder(til kvæg) ved slet grønkorn/helsæd efterfulgt af 2 slet græs.

  • 3
  • 0

En anden ting med hensyn til at kunne høste med høje vandprocenter er, at de ikke kan komme igennem de snegle og elevatorer som vi bruger i landbruget. korn der er så vådt er meget blødt og det bliver til en stor klump "dej" og ødelægger maskineriet. Jeg håber på at vi til høst 2014 kommer til at køre nogle test med et stripperbord, for at se om der er nogle fordele derved. Det store spørgsmål bliver, om du kan få nok fordele til at investere ca. 3-400.000 kr. i et stripperbord.

  • 5
  • 0

Interessant artikel med visse forbehold. Jeg kan fuldstændig tilslutte mig Per A. Hansens kommentar. Herudover vil jeg stille et meget stort spørgsmålstegn, når forfatterne skriver: "Kvælstofnormerne i planteavlen har bidraget til en reduceret nitratudvaskning, men til gengæld vurderes de årligt at koste landbruget 0,5-1,0 mia. kr. i udbyttetab". Det er korrekt, at nitratudledningen er reduceret, men fordelen for vandmiljøet herved fortoner sig i det uvisse! Faktisk har reduceret nitratudledning intet sted i verden givet dokumenterede forbedringer - og altså heller ikke i Danmark. Succeskriteriet formodes at være bedre vendmiljø - og ikke mindre nitratudledning! Til gengæld er den årlige omkostning ved kvælstofnormerne ikke "0,5-1,0 mia. kr. i udbyttetab", men derimod 10 gange så stort, nemlig i størrelsesordenen 5-10 mia. kr. i udbytte- og kvalitetstab. Mangel på kvælstof giver mangel på protein i afgrøderne.

  • 6
  • 4

En anden ting med hensyn til at kunne høste med høje vandprocenter er, at de ikke kan komme igennem de snegle og elevatorer som vi bruger i landbruget. korn der er så vådt er meget blødt og det bliver til en stor klump "dej" og ødelægger maskineriet.

Jeg ville også være nervøs for at høste med over 20% vand i korn, maskinerne er jo ikke billige. Mejetærskere koster jo mindst 1 mio kr og afgrødeværdien(foderværdien) kan let mistes.

  • 0
  • 0

Er dette meget usædvanligt?

Både ja og nej, april-juli har været usædvanlig tør. Så en del afgrøder er "nødmodnet", hvorfor vandprocenterne varierer mellem 13 og 16 og udbyttet på 6 t/Ha er heller ikke specielt højt. Under middel. Det er ikke sprøjtet, så jeg er også lidt nervøs for kvaliteten har fulgt udbyttet.

Har selv haft vinterbyg i et par år, kvaliteten er mere ensartet. 14-15 % vand høj rumvægt, 7-8 t/Ha. Høsten var sidst i juli, så rapsen kunne etableres i god tid.

  • 1
  • 0

Jeg undrer mig lidt over, hvorfor Jan, Per og Poul farer i harnisk. Så vidt jeg kan se skriver I ikke noget som er i modsætning til det vi har skrevet. Så måske har vi ikke forklaret vores ideer godt nok, og derfor skriver jeg den lige igen i en kondenseret version:

Landbrugets regulering er blevet for snæver og giver for lidt værdi til miljøet i forhold til de store omkostninger og de begrænsninger i handlefriheden, det giver for landbruget. Og vi tror ikke på, at de miljøprioriteringer politikerne (det er ikke os) har besluttet kan opnås hvis vi ikke gør noget radikalt. Og vi tror ikke på, at landbruget kan få mulighed for at udvikle sig i konkurrencen hvis ikke vi gør noget radikalt. For lidt skruen op hist (forædling og præcisionsdyrkning fx) eller lidt skruen ned pist (yderligere normer eller flere efterafgrøder) kan ikke samtidigt løse problemstillingerne på en effektiv måde.

Jeg synes vi skal gemme diskussionen omkring effekten af nitrat i vandmiljøet til en anden gang. Jeg kan godt have en mening om det, men jeg har ingen forstand på det, og har derfor heller ikke skrevet noget om det i kronikken. Så hvorfor skulle jeg give dokumentation for det? Og hvis ikke I vil være med til at forsøge at opnå de politisk bestemte krav til miljøet ved konstruktive løsninger gør I landbruget en kæmpe bjørnetjeneste. Derfor kan I jo godt fortsætte med at diskutere effekten i vandmiljøet med de der har forstand på det.

Og vi foreslår så et par radikale løsninger: Nej, Per, efterafgrøder er da langt fra nyt. Men som de praktiseres idag giver de ingen merværdi for landmanden og deres effekt på vandmiljøet kunne være større. Derfor foreslår vi at arbejde med at udvikle en tidligere høst, som kan sikre en høstbar efterafgrøde. Og hvorfor har vi så ikke gjort det allerede? Det er måske først nu vi har en gylden chance for at udnytte det teknologiske samspil med biogas, bioraffinering m.m. til at skabe denne merværdi.

Og endnu mere radikalt: at dyrke det foder vi idag dyrker i høj-input og højemission korn, raps og majs i form af græs, bælgplanter e.l., der vil reducere ´nitratudvaskningen med over 50%, pesticidforbruget med endnu mere og bidrage til opbygning af kulstof i jorden. Og jo, vi har masser af forsøg ved Foulum, så kom gerne med ud at se dem næste gang I kommer forbi. I år har den højest producerende græs (rajsvingel) produceret over 22 tons tørstof/ha, mens udbyttet i hvede var 11,5 tons tørstof/ha, når vi lægger kerne og halmudbytte sammen. Det er bl.a. derfor vi tillader os at tro, at vi kan øge den totale produktion i landbruget meget kraftigt samtidigt med at vi reducerer tabene af nitrat, kulstof og pesticider fra produktionen. Og hvordan det kan bidrage til mere vækst i landbrug og landdistrikter ved at skabe grundlag for en bioraffineringsindustri er beskrevet i +10 mio tons planen: http://www.foi.life.ku.dk/publikationer/sp...

Men græs istedet for korn skal selvfølgelig igennem en raffinering før det kan udnyttes effektivt, og i øvrigt skal vi nok bruge en stor del af cellulosen og ligninen til noget andet værdifuldt. Det er der sat en masse store projekter igang med at udvikle fra i år, så vi håber at det lykkes at bryde koden. Og i det hele taget er der masser af udvikling ikke mindst i forbindelse med tidlig høst, lagring og fodring med korn, som skal ske, før vi reelt kan afgøre om vores ideer holder vand. Men både forskning og praktiske erfaringer fra landmænd (se fx det spændene link til dlbr, som Jan angav) indikerer, at potentialet er der. Vi skal bare lade være med at tro, at vi skal kunne gøre det på en økonomisk måde idag - det er der meget sjældent noget af det radikalt nye der kan. Og det er meget nemt at finde på flere problemer - ja, men det er dem vi skal have løst, og det er det vi faktisk er gode til i Danmark, fordi vi er bedre til at arbejde sammen mellem forskning, rådgivning, erhverv og myndigheder end de er mange andre steder i verden (selvom jeg ikke er helt sikker på, at I vil tro mig der heller :)).

Et par sidste svar på jeres kritik. Vi angiver et tal på 0,5-1 mia. kr årligt tab for landbruget som stammer fra en udredning fra i år, hvor også protein er indtænkt. Andre har ment et større tal, men dog ikke 10 gange så meget. Igen kan vi hverken be- eller afkræfte den præcise størrelse, men kan vi ikke blive enige om, at det er et stort beløb?

Vi har også gennemført mange forsøg med gødskning og måling af nitratudvaskning, så hvis I er interesserede kan jeg da godt sende jer resultaterne når jeg kommer hjem på min pind. Men det vi siger er, at effekten kan opnås langt mere effektivt ved at ændre sædskifterne. Og så sker der formentlig ikke noget ved at dyrke bælgplanter (som kun giver nitratudvaskning, når der ikke er en tilstrækkeligt effektiv afgrøde til at udnytte dens N efter omlægning) eller at gødske rent græs med 400 kg N/ha. Afbræning af sojaskrå i kraftværker - den er ny for mig Per, kan du ikke lige fortælle hvor det sker?

Og så blev det alligevel langt indlægget, men håber det alligevel kan forstås. Og så er det måske også lige værd at nævne, at strippehøst også kaldes ribbehøst, hvis nogle skulle have fået forkerte associationer. Uffe

  • 5
  • 1

Uffe går uden om N-udvaskningsproblemstillingen, der ganske givet også er kompliceret. Jeg vil dog gøre opmærksom på at der under Natur- og Landbrugskommissionen var nedsat en kvælstofgruppe med al den danske ekspertise (samt organisationerne) på området, som nåede til enighed om at der rent faktisk er et problem - men også at det kræver indsats både i landbruget og i vandmiljøet for at løse. Mere kan læses på: http://www.naturoglandbrug.dk/kv%C3%A6lsto...

Det vigtige her er at der er et uløst problem, og vi tror faktisk at vi kan pege på muligheder for at løse problemet, måske endda med øget indtjening i landbruget.

  • 1
  • 2

N-regnskabet omfatter også soja og sojaskrå. Hvor meget importeres, hvilken betydning har det for den danske svineproduktion, og hvad er miljøbelastningen på dyrkningsstedet?

  • 0
  • 0

Fedt, at I selv følger op i tråden :-)

Ordet ribbehøst førte lynhurtigt til en undersøgelse fra Aalborg, som påviste fordele ved at lade halmen stå på marken inden den bjærges, idet alkali og i mindre grad askestoffer så skylles ud på marken. Det kan givetvis være en fordel i forbindelse med halmafbrænding, dels set fra et gødningssynspunkt og dels fra et brændværdispørgsmål. Halmen kan vel også bedre holdes tør på den måde?

Nu synes jeg personligt det er en dårlig anvendelse af halm at afbrænde det, men det var en interessant pointe at se.

Jeg ved at i hvert fald du, Uffe, har en pointe om at kombinere vinterrug (grønthøstet?) med majsdyrkning. Kan du uddybe den ide lidt? Hvornår forestiller man sig rugen skal høstes?

  • 3
  • 0

Jeg undrer mig lidt over, hvorfor Jan, Per og Poul farer i harnisk. Så vidt jeg kan se skriver I ikke noget som er i modsætning til det vi har skrevet. Så måske har vi ikke forklaret vores ideer godt nok, og derfor skriver jeg den lige igen i en kondenseret version

Tak for svaret og linksene, men jeg må konstatere, at man snakker udenom. I foreslår at dyrke kløver og lucerne - som kan spare import af sojaskrå. Det er ikke en farbar vej at indføre afgrøder med det største N-tab for at begrænse N-udslippet - vel? Hvad er ideen bag? Jeg nævnte at landbrugsvidenskaben for længst har målt, at netop disse planter har det største N-udvaskning, så den ide kan jeg ikke rigtig se som en god løsning. Den opnåede resultat af tørstof/ha ser imponerende ud, vi mangler så lige at se nogle resultater af fodringsforsøg med dette tørstof, hvis det skal erstatte sojaskrå som fodringsmiddel. Som gammel lærer i planternes ernæring mangler jeg at se gødningsplanen som man har anvendt for at opnå det producerede.

Tak for tilbuddet om at besøge Foulum. Jeg har skam været der et par gange - bl.a. for at besøge en bekendt i den økologiske afdeling for at se deres forsøg. Der var nu ingen forsøg, det man kaldte forsøg viste sig at være afgrøder, der ikke blev vejet og analyseret, man gjorde en masse sikkert udmærkede notater!

Når man postulerer, at N-udledningen afhænger af N-mængderne, så forventer jeg at et universitet er i stand til at dokumentere det. Der står direkte i teksten, at N-normerne har medvirket til at nedsætte N-udvaskningen, jeg har ikke set nogen dokumentation og efterlyser den fortsat. Den største reduktion af N-udvaskningen er da etableringen af de "grønne afgrøder" som er dokumenteret ved målinger. Jeg igen nævne de tal, som NPO-redegørelsen viser på side 48, hvor der ingen forskel ses at være i intervallet 0-350 kg N/ha! Hvad har Århus universitet af kilder, der siger noget helt andet?

Man baserer sig forhåbentlig ikke på den fejlbehæftede og mangelfulde DAISY-model, som ikke giver et retvisende billede af netop bælgplanter og N-udvaskningen?

Jeg farer ikke i harnisk, men kommer med et par kritikpunkter, som jeg håbede i kunne afklare. Det er desværre ikke sket endnu. Jeg er ikke tilfreds med blot at få at vide, at landbruget ikke får fuld udbytte af efterafgrøderne, jeg mener nok jeg har set flere hos landbruget, end man har i Foulum. Som hovedregel får man meget ud af efterafgrøderne i landbruget, så jeg mener at jeres kritik af landbruget er uberettiget.

Kulstoflagring i jordbunden har man talt om gennem de seneste 100 år. I den periode er der bortgået ca. 50 tons CO2/ha samtidig med at udbyttet er øget særdeles meget. Man kan ikke lagre C i jordbunden uden at forhindre mikroorganismernes vækst. Det kan ske ved at nedsætte iltindholdet i jorden, men det går også ud over plantevæksten. Askov Forsøgsstation har udført adskillige forsøg med at øge jordens indhold af organisk stof, men effekten er meget kortvarigt.

Igen - lad os få noget mere dokumentation på bordet vedrørende kvælstoffets påståede skadeeffekter på vandmiljøet - jeg kunne jo have misset er par væsentlige kilder.

  • 3
  • 4

@Bent,

-regnskabet omfatter også soja og sojaskrå. Hvor meget importeres, hvilken betydning har det for den danske svineproduktion, og hvad er miljøbelastningen på dyrkningsstedet?

Sojaskrå er et affaldsstof, som husdyrene kan udnytte - det har en særdeles høj biologisk effekt. Evt. miljøbelastning på dyrkningsstedet må være os uvedkommende, og man kan end ikke gøre rede for det, se ovenstående svar. Hvis sojaskrå ikke bruges til husdyrene bliver det sikkert brændt, for det er sojaolien, der er det primære produkt, altså ingen forskel i det dyrkede areal. Du bedes bemærke, at forfatterne til ovenstående artikel ikke gerne vil ind på miljøbelastning af kvælstof, hvilket antyder, at der ikke er nogen dokumentation. N-udledningen om foråret er grundlaget for livet i vandmiljøet, og N afgasser så hurtigt, at der er N-mangel i vandmiljøet hele sommeren. Derfor blomstrer der algetyper op, som kan tage N fra luften. N-udledningen fra landbruget er en af de mindste poster i det marine miljø - den udgør ca. 10% af den totale N-tilførsel, overgået af N fra afbrænding af fossil energi, nedfald fra luften og de meget store tilførsler med Jyllandsstrømmen. DMU fik i 2002 en noget sønderlemmende kritik af ikke at have styr på kvælstoffet. Det har de ikke fået endnu.

  • 2
  • 3

Hallo D'herrer, jeres kritik af forskerne er altså for tendentiøs. Det eneste jeg kan få øje på er, at de peger på nogle sammenhænge I er uenige i. Men hvis debatten skal være bare lidt udbytterig (!!!) skal vi altså have det mere konstruktive frem.

Vokser planter dårligere, hvis de mangler næringsstoffer? Hallo, det er da ikke engang en diskussion værd. Forsøger planterne at "kompensere" for eksempelvis manglende N ved at danne færre aminosyrer? Ja, naturligvis vil langt de fleste plantetyper forsøge det.

Alle må vel være enige om, at det gælder om at ramme det rigtige "mix" af planter, næringstoffer og jordbundsforhold. Må jeg i den forbindelse minde om, at nogle afgrøder kan klare sig med lavere input af næringsstoffer end andre.

En af forskernes pointer er jo, at benytte afgrøder med lavt proteinindhold som sukkerkilde til ethanolproduktion, strippe ligninen af og servere "melassen" som dyrefoder. Derved opkoncentreres kvælstoffet jo i melassen. Man kan være enig eller uenig i den strategi (jeg tror eksempelvis ikke på den), men det er da klart, at den ville reducere kravene til proteinindhold i afgrøderne.

Jeg synes kort sagt debatten bliver så "støjende", at den bliver værdiløs. Forstå nu lige hvad det er forskerne foreslår, før I piller ideerne fra hinanden...

  • 5
  • 2

Forsøger planterne at "kompensere" for eksempelvis manglende N ved at danne færre aminosyrer? Ja, naturligvis vil langt de fleste plantetyper forsøge det.

Den enkelte plante har optimum vækst ved præcist et N-niveau, den økonomiske noget lavere og den tilladte en del lavere. Betydelig mangel vil få planten til at producere sekundære stressymptomer, med betydelig mindre produktion til følge.

Hvis det er vigtigt at forske i biomasseproduktion til andre formål end foder, må forskerne gøre sig klart med hovedformålet. Hvordan man end vender og drejer det så fraføres noget fra markerne, som normalt skal tilføres markerne. Ellers udpines jorden. Der har været lavet utalige nøjgranne forsøg, også forsøg hvor netop økonomien er med.

Rajsvingel er det faktisk planteforædlere der har udviklet, vi kender udemærket udbyttepotentialet for de forskellige typer. Udbyttepotentialet i de forskellige kornarter er også kendt i landbruget, det er kulturteknik også. Samt jordbund, klima, årstider og logistik. Økonomi er hele forudsætning for jordbruget.

Udbytterne på sandjorde er ikke noget der imponerer i forhold til udbytter på lerjord, derfor er det vigtigt at skele til økonomien i projekterne. Efterafgrøder hos planteavlere på lerjorde har ikke noget problem med kvælstof, udover at det mangler for at kunne etablere end ordentlig efterafgrøde uden mangelsymptomer.

Jeg har i flere år nu fået testet drænvand fra mine marker for næringsstoffer, og de viser ligesom proteininholdet i kornet lave værdier. I forhold til de jordbundsforsøg der har været foretaget, er det heller ikke overraskende.

Jeg ser det som en begrænsning at forskerne laver "forsøg" på en nem jord (kulturteknisk), som politikere kunne finde på at udbrede på de svære jorde. Miljø-effekten er så i bedste fald nul og økonomien er med sikkerhed negativ for landbruget som helhed.

Vi har netop forsøg med kulturplanter inkl. græsser og vedplanter ikke blot på forskellige jorde og klima i Danmark, med også i andre nabolande.

Det revolutionerende ville være om forskerne kunne finde på at læse de forsøg der tidligere har været foretaget uden at skele til om det var økologi eller ej. Økonomien er vigtigt i begge tilfælde ligesom naturen.

  • 2
  • 2

Har du overvejet, at der måske ikke skal dyrkes traditionelle landbrugsafgrøder på sandjordene? Nåletræer vokser eksempelvis ganske fint på sandjorde, helt uden gødning. Hvis formålet er maksimal biomasseproduktion er det svært at konkurrere med skovbruget på den slags jorder...

  • 3
  • 1

Nu var det min egen holdning jeg her gav udtryk for: Jo mere mager jorden bliver, jo bedre konkurrerer nåletræer med traditionelt landbrug. Derimod egner energipil og poppel sig kun til gode jorde, så hvorfor de egentligt skulle være smarte er lidt en gåde for mig?

Nu kan der naturligvis være andre formål end biomasseoptimeret dyrkning. Men det er vel svært for landbruget at konkurrere med de 12 tons tørstof pr. hektar pr. år japansk lærk indtil videre har leveret i Hastrup plantage vest for isranden. Og træerne gør det vel at mærke uden gødning, ligesom de er noget enklere at anvende til energiproduktion end landbrugsafgrøder.

Nu siger jeg ikke nødvendigvis alle 800.000 hektar sandjord (jb 1 og 2) af Danmarks landbrugsjord skal omdannes til nåleskov. Men landbruget fungerer vel bedst på bedre jordtyper, så der er måske en vis ide i at fokusere landbrugsindsatsen på de bedre jorde og erkende, at det nok er skovbruget der skal satses på når det gælder de dårlige boniteter. Men jeg vil gerne understrege, at det er min egen holdning og ikke noget jeg har set de to forskere give udtryk for...

  • 3
  • 1

Jeg er ikke tilfreds med blot at få at vide, at landbruget ikke får fuld udbytte af efterafgrøderne, jeg mener nok jeg har set flere hos landbruget, end man har i Foulum. Som hovedregel får man meget ud af efterafgrøderne i landbruget, så jeg mener at jeres kritik af landbruget er uberettiget.

Kunne du ikke være venlig at uddybe dette? Mit begrænsede kendskab svarer meget godt til kronikørernes opfattelse - ellers var det vel heller ikke nødvendigt med regler på området? Se også Jans første indlæg som vel til dels modsiger dig.

  • 3
  • 0

@Stig,

Hallo D'herrer, jeres kritik af forskerne er altså for tendentiøs. Det eneste jeg kan få øje på er, at de peger på nogle sammenhænge I er uenige i. Men hvis debatten skal være bare lidt udbytterig (!!!) skal vi altså have det mere konstruktive frem. Vokser planter dårligere, hvis de mangler næringsstoffer?

Fint nok du støtter forskerne, hvis du læser indlæggene igen vil du finde at: 1. Forfatterne kritiserer landbruget for en dårlig udnyttelse af de "grønne afgrøder" som ingen "merværdi" giver - og som giver en for dårlig effekt på vandmiljøet. Det vil jeg gerne have dokumenteret lidt bedre, for det er ikke min oplevelse. Der er meget sikre målinger af de har medvirket til et lavere N-udslip, bl.a. drænvandsmålinger. Ingen dokumentation fulgte med responsen.

  1. Forfatterne postulerede at nedsættelse af N-mængderne havde en stor effekt på udvaskningen. Jeg bad om dokumentation, for det strider mod tidligere målinger jfr. min henvisning til NPO-redegørelsen. Her kan man se den samme N-udledning i intervallet 0 - 350 kg N/ha!

    Det er velkendt i fagkredse, at N-udvaskningen fra land ikke skyldes gødskningen, men mineraliseringen af organisk stof om efteråret, efter planterne er ophørt sin vækst. Forfatterne skriver noget andet, derfor er jeg interesseret i dokumentation for, at den opfattelse er forkert - og at de gamle lysimeterforsøg er misvisende. Som du kan se har ingen af forfatterne lagt noget på bordet, der støtter deres opfattelse.

  2. Forfatterne havde ideer om at nedsætte N-udvaskningen yderligere - og foreslog samtidig at man anvendte lucerne og kløvergræs. Det er da en spændende forslag, men jeg tror ikke man får lucernen på banen igen.

At de notorisk de største N-udledere af kvælstof kan jeg ikke få til at stemme med ønsket om at få nedbragt N-udledningen.

Som du kan se er der ikke kommet respons fra forfatterne, jeg må gå ud fra de ikke kender de gamle lysimetermålinger af udvaskningen foretaget på Askov forsøgsstation, men i stedet støtter sig til en computermodel, der netop ikke kan håndtere N-udvaskningen?

4. Jeg har bedt om dokumentation for, at landbrugets N-udledning har en negativ effekt på vandmiljøet. Den har jeg ikke fået, men dog en lille bemærkning om at man ikke kendte så meget til kvælstoffet! Fint nok, men hvorfor så skrive om det?

Det er da nogle overordentlige store forskelle i opfattelse, så jeg forstår ikke hvorledes du kan konkludere, at vi er enige! Jeg er heller ikke enig i at man skal undlade at bruge affaldsstoffet sojaskrå!

Stig, du har forhåbentligt bemærket, at den ønskede dokumentation ikke er kommet på banen, hvilket man så kan tolke som man vil. Skal man have en frugtbar debat kræver det, at der er mindst 2 parter, der deltager - og har lyst til at uddybe synspunkterne.

  • 3
  • 4

Men jeg læser slet ikke indlægget som en kritik af landbrugets måde at benytte efterafgrøde. Jeg læser det som en erkendelse af, at landbrugssektoren selv er skeptisk overfor kravet om efterafgrøder, og at der derfor er behov for at udvikle bedre metoder til efterafgrøder.

Vedrørende N-udvaskning kan det meget vel være sådan, at planterne godt kan opsuge al den tilførte kvælstof i vækstperioden, mens den frigives når planterne dør. Men den frigives jo stadig. Nu aner jeg ikke, hvilke målinger du henviser til, men vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at transporttiden for kvælstofudvaskning vel også afhænger af størrelsen af udvaskningen, altså hvor meget regn der falder. Der plejer at komme en del regn om efteråret...

Sjovt nok er der ikke kvælstofudvaskning af betydning fra "vilde" marker, skove osv. Jeg ved man har lavet forsøg med elefantgræs på Samsø der viste en meget lav kvælstofudvaskning. Også energipil kan dyrkes med meget lav kvælstofudvaskning. Så man kan vel diskutere kvælstofudvaskningens præcise mekanismer (hvilket jeg intet aner om), men man kan vist ikke diskutere, at det ikke er ligegyldigt hvad vi dyrker og hvordan vi dyrker det, når det gælder udvaskningsproblematikker?

  • 2
  • 1

@Stig,

du kommenterer ikke mit svar, så jeg regner med du accepterer mine argumenter og tager fat på nye ting - udmærket, jeg har et par bemærkninger til sidste indlæg med relevante punkter.

Jeg er uenig i at landbruget er skeptisk overfor kravet om efterafgrøder, det er min oplevelse at man har set fordele i at formindske N-udvaskningen, der så anvendes af næste års afgrøde. Hvor Foulum har en anden opfattelse fra ved jeg ikke, foreløbig ser jeg ikke den store interesse i at besvare spørgsmålene eller dokumentere de stillede spørgsmål om kvælstofbalancen.

-klip Men mange landmænd har svært ved at se fidusen i efterafgrøder, som giver dem ekstra udgifter og besvær. Og de bliver trukket i tilladt kvælstofgødskning til den efterfølgende afgrøde, uden at de altid kan se positive gødningseffekter af efterafgrøderne. Produktionen af biomasse på de over 200.000 ha efterafgrøder er ganske begrænset og bidrager ikke til at løse behovet for mere bioenergi. -klip slut -

Efterafgrødernes effekter for længst indregnet i de vejledende normer for gødskning, med man er måske noget skeptisk overfor evt. gevinster ved at bruge afgrøderne til bioenergi. Landmænd er ofte blevet skuffet over bioenergi, når man skal levere gratis gylle og kørsel til et biogasanlæg, så mister man snart interessen. - De af mig nævnte tal for N-udvaskning har jeg fra massevis af målinger i vandløb og dræn gennem tiderne - samt fra diverse lysimeterforsøg (Askov Forsøgsstation), der har kortlagt kvælstofs kredsløb i danske afgrøder - se f.eks. "Grøn Viden nr 10" og N-15 forsøgene fra Askov Forsøgsstation, som stemmer fint med tilsvarende undersøgelser på f.eks. Rothamsted i England.

Total set stammer ca. 90% af N-udledningerne fra landbrug - og ca. 10% fra ikke-landbrug (naturarealer m.v.). (DMU) Et kuriosum er, at Sitkagran har et endog stort N-udslip, der er større end fra landbruget!

Du nævner korrekt et par plantearter, der udviser lille N-udvaskning. Man kunne også nævne Tagrør, der virker som et rodzoneanlæg. Den effekt ødelagde biologerne i Ringkøbing Fjord, da man hævede saltindholdet. Døde fisk i massevis og mindre N-samlende effekt tagrør - de kunne end ikke bruges som tækkemateriale.

Det, jeg spurgte ind til, og som ikke er besvaret, er postulatet om at man ved at bruge lucerne og kløver vil formindske N-udvaskningen, det er notorisk de største syndere vedrørende N-udvaskning. Se "Grøn viden" nr. 10 vedrørende bælgplanter. Du har ret vedrørende udvaskning, det er den nitrat der dannes udenfor planternes vækstsæson, der udvaskes med forårsnedbøren - den er livsnødvendig for vandmiljøet.

Det væsentligste punkt kommer du ikke ind på - nemlig den manglende dokumentation for kvælstoffets negative miljøeffekter - herunder de manglende effekter af landbrugets halvering af N-udledningen som M. Gjerskov tidligere ikke kunne/ville svare på, men blot henviste til sine (anonyme) "eksperter", som heller ikke kunne dokumentere noget.

Det er ikke sært af danske miljøforskere ikke gerne vil ind i denne problematik, for masser af udenlandske forsøg viser noget andet. I Danmark har man i årevis gentaget frasen om kvælstoffets effekter på iltsvind, det kniber blot med bevisførelsen. Se til Holland, hvor man har et langt højere kvælstofudledning, men de har ingen negative miljøeffekter af den grund!

Men man skal naturligvis se på de utraditionelle forslag fra Foulum, måske kan noget være af interesse. For den enkelte landmand er det alene et spørgsmål om de økonomiske konsekvenser.

  • 1
  • 3

@Ole,

Kunne du ikke være venlig at uddybe dette? Mit begrænsede kendskab svarer meget godt til kronikørernes opfattelse - ellers var det vel heller ikke nødvendigt med regler på området? Se også Jans første indlæg som vel til dels modsiger dig.

Jeg ser en række ideer fra forfatternes side, men mangler noget udbyggende dokumentationer. Det drejer sig ikke om regler, for anvendelsen af efterafgrøder er faktisk både veletableret i landbruget og man kan sagtens se, at den tidligere afbrænding af halm ikke var godt landmandsskab. Efterafgrøder pløjes som regel ned i jorden, hvor den organisk bundne kvælstof så udnyttes af næste afgrøde i stedet for at udvaskes. Forfatterne plæderer for at udvide sæsonen for efterafgrøderne, så man evt. kan bruge dem til et eller andet formål. Der er mange løse ender i den plan som skal opklares. Der er da interessante tanker i oplægget, og de økonomiske konsekvenser for landmanden kan sikkert belyses nærmere. Det vil sikkert vise sig, men foreløbig har jeg peget på et par fejl i grundlaget for et par ting - bl. a. de miljømæssige konsekvenser som jeg mener er forkerte eller manglende dokumentation. Hvis der er interesse for forslaget, kan man naturligvis tilrette ideerne så hensigten opnås.

  • 1
  • 2

Mogens, Kan du så garantere at mejerierne rent faktisk vil have mere økologisk mælk ind, end det de allerede får nu?, kan du garantere at landmændene kan blive ved med at få den merpris som økologerne får nu, hvis de lægger om til økologisk mælkeproduktion. Økologisk mælk udgør så vidt jeg ved omkring 10% af det der totalt produceres, og hvor meget mere kan det stige?. Det er klart at de ikke bare kan omlægge til økologi, hvis der ikke er et mejeri, der vil aftage det, og det vil mejerierne vel ikke, hvis de ikke kan hente den merpris de skal betale landmændene hjem igen ved salg.

  • 1
  • 3

Jeg gætter da på du har ret i, at kvælstof-fikserende afgrøder har en højere udvanskning af N - især, hvis man gøder dem. Men nu kan de jo også dyrkes mindre tilførsel af gødning og med afgrøder der "opsuger" det dannede kvælstof, efsempelvis hvis de kvælstoffikserende planter indgår i græsblandinger.

Et af de problemer biologerne har opdaget er, at der nu er så meget kvælstofgødning i regnvand, at der drypper 3 kg/ha N ned over et givet område - det er en af årsagerne til, at græsser overtager heden, da den ganske enkelt bliver for frugtbar. Den kvælstof kommer jo nok fra afgasning på markerne (hvilket selvfølgeligt er et andet problem end udvaskning, men det hører dog med i en samlet analyse). Såvidt jeg forstår kan samdyrkning af eksempelvis rajgræs og sneglebælg giver pæne udbytter selv med stærkt reduceret gødningstilførsel. det er da ikke uinteressant.

Men personligt er jeg tilhænger af, at vi renser for kvælstof, der hvor det forekommer. Eksempelvis med blåmuslinger i fjordene. Men den taktik virker jo ikke rigtigt i forhold til grundvandet, så vi er nok også nødt til at mindske udvaskningen - eksempelvis ved at vælge afgrøder der ikke behøver gødes...

Jeg tror landbruget står overfor meget store omlægninger i de kommende årtier, hvor reduktion af input vil blive en nøgleparameter for at klare sig i konkurrencen. Det vil nok kræver nye dyrkningssystemer og forøget fokus på "nøjsomme" plantevalg.

  • 1
  • 0

Myter

Gødskning af kvælstoffikserende afgrøder (ærter, hestebønner, lupin, kløvergræs)? Hvis der skulle være bohov for gødskning, er det ikke pga. kvælstofmangel. Kløvergræs gødes kun for at holde kløverandelen nede i græsset (specielt ved afgræsning)

Den gødskning der lander har oprindelse i bl.a. transportsektoren. Heden skyldes til stor del tidligere tiders afgræsning med får. I Tyskland har de får på heden, ligesom de høster lyng-tilvækst så den kan fornyes.

Muslinger i forbindelse med stenrev skulle rense vandet for alger, altså også fosfor.

Landbruget har altid været økonomisk nøjsomme. Det skaffer lige nu "smør på brødet" i DK. http://www.maskinbladet.dk/artikel/landbru...

  • 1
  • 3

I kronikken skriver de at

Græsset skal derfor først fraktioneres og behandles i et bioraffinaderi. Proteinfraktionen og lettilgængelige kulhydrater fra bioraffineringen kan udnyttes direkte til foder

Så var det ulig lettere at bruge en ko. Økologerne har jo også planer om at køre deres kløvergræs gennem div. stål- og betonkøer og få biogas og slam - jeg skal lige have lagt det ind på https://www.facebook.com/naturlandmand med et bedre billede af ØKOLOGI & ERHVERV.

  • 0
  • 0

Det var da vist dig selv der påstod, at kløver udleder meget kvælstof. Jeg er bare parat til at tro på dit ord, men nu er det så pludseligt en myte. Kan du egentligt bestemme sig?

Kvælstofnedfald fra fordampning af gylle og kunstgødning er veldokumenteret: http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_...

Og jo, linedyrkning (og det skal være linedyrkning) af blåmuslinger er en effektiv metode til at fjerne kvælstof fra fjorde. http://ing.dk/artikel/forsog-slar-fast-mus...

Jeg er absolut ikke ekspert på dette område, men jeg kan da se du snyder på vægten, Jan...

  • 1
  • 0

Det var da vist dig selv der påstod, at kløver udleder meget kvælstof.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kvælstoffiks... http://da.wikipedia.org/wiki/Kløver http://da.wikipedia.org/wiki/El_(Alnus) http://da.wikipedia.org/wiki/Ærteblomst-f...

Det overskud af kvælstof, som ved kvælstoffiksering er bundet i plantedele, risikerer at mistes(udvaskes) når de omsættes i perioden udenfor plantevækstsæson. Men det afhænger af kulturteknik, klima og især jordtype.

Deposiotion for de "landbrugsintensiv" omgivet hede: 14 & 18 kg N. Vesterhavshede: 29 kg N. Ok, veldokumenteret. Men hvilket N-niveau? Overskudet har altid skullet fjernes.

Kulturlandskabet Lüneburger Heide: http://de.wikipedia.org/wiki/Lüneburger_H...

Pleje af hede: http://www.naturpark-lueneburger-heide.de/...

Muslingefiskeri? http://ing.dk/artikel/iltsvind-fremmer-hyp...

Kvælstofreduktion? http://ing.dk/artikel/muslinger-kan-vaere-...

Din egen kilde:

Mindre påvirkning af havbunden end forventet

Forsøget viser også, at miljøpåvirkningen af havbunden under muslingefarmen ikke bliver nær så påvirket som forventet. Faktisk var det svært at se forskel på havbunden under farmen og ved siden af, hvilket overraskede forskerne.

Muslingerne udskiller nemlig selv næringsstoffer i form af fækalier under deres vækst og burde derfor forurene området under anlægget. Men ifølge forskerne er forklaringen formentlig, at Skive Fjord i forvejen er meget belastet.

Og er Skive fjord ikke fosforbelastet?

  • 1
  • 1

@Stig,

Et af de problemer biologerne har opdaget er, at der nu er så meget kvælstofgødning i regnvand, at der drypper 3 kg/ha N ned over et givet område - det er en af årsagerne til, at græsser overtager heden, da den ganske enkelt bliver for frugtbar. Den kvælstof kommer jo nok fra afgasning på markerne

Det har man vidst i mange år. Jeg har tal fra N-nedfald siden omkring 1960-erne (Aslyng) - se senere. Noget stammer fra ammoniakfordampningen fra stalde, men en langt større del stammer fra NOx-forbindelser fra forbrændingsprocesser - private fyr, bilkørsel, kraftværker, fly etc. etc. Ved fotolyse omdannes en del af det til nitrater. Nogle få referencer til det debatterede kunne måske have din interesse: http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2... http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2... http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...

Om udvaskning: http://www.gratisimage.dk/share.php?id=562...

Nedfaldet fra f.eks. svinefarme beregnes af DMU/DCE via et computerprogram, der har fåret megen kritik - og pålideligheden er tvivlsom. Men der er givet en effekt fra nærliggende svinefarme. I følge en DMU-rapport angives nedfaldet til ca. 15 kg N/ha i en afstand på nogle få km. Det har som du rigtigt nævner, en effekt på især græsser.

Der regner også en masse svovl ned på jorderne pga. forbrændingen, det er godt for nogle afgrøder, (raps) men det har den effekt, at det tærer på jordens kalkindhold.

At drømmen om bioenergi som artiklen lægger op til er en dyr omgang for forbrugerne, er man faktisk klar over: http://ing.dk/artikel/regeringen-gron-el-v...

  • 0
  • 2

Miljøministeren ser ud til at have nogle tanker indenfor emnet. Det at det fremkommer i Information, uden faglig dialog, lover ikke godt. http://www.information.dk/481483

Med artiklen in mente, uanset forfatternes hensigt, bliver der nok flere generelle tiltag. Tiltag som tidligere altid har ramt planteavlen ekstra i Danmark, særligt på den bedste jord med den laveste udvaskning.

  • 1
  • 1

Den lokale affaldsophobning under muslingefarme, skyldes naturligvis deres faeces. Populært sagt mindsker de kvælstof og fosfor "nedenstrøms", mens de ophober affaldsstoffer lokalt, men den samlede affaldsophobning mindskes, når muslingerne høstes.

Muslinger opsamler både kvælstof og fosfor, men man er stadig ikke sikker på i hvilket forhold (man har målt på for få muslinger).

  • 0
  • 1

Jeg har svært ved at se det negative i det miljøministeren skriver. Til en begyndelse kunne jeg tænke mig, at gødningsnormerne kom til at afhænge af bonitet og de lokale grundvandsforhold....

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten