Som læser af ingeniøren kender du sikkert dit eget energiforbrug. Du tænker måske også over, hvornår og hvor meget energi du forbruger i løbet af dagen. Men det gør den almene danske energiforbruger ikke.
Faktisk kender 68 pct. af danskerne ikke deres eget energiforbrug, ifølge en ny undersøgelse fra Energifonden. For dem er energi den usynlige forudsætning for at få hverdagen til at hænge sammen.
Men det gør ikke noget! Man kan sagtens ændre sit energiforbrug, selvom man ikke kender det. Det handler nemlig ikke om energiforbruget i sig selv, men i stedet om de aktiviteter, energien muliggør. Tøj vaskes for at blive rent, fjernsynet tændes, når familien skal hygge sig, og når der skrues op for varmen, handler det om at få en behagelig temperatur.
For nogle uger siden deltog vi på Energiens Topmøde – Next Step. Som energiforbrugsforskere var det glædeligt at høre, hvordan fokus i stigende grad bliver rettet mod energiforbrugerne og energiforbruget. Lars Aagard, administrerende direktør i Dansk Energi, beskrev det meget fint med at »vi skal ind over ligusterhækken, ned i kælderen og ind i carporten«.
Debatten ender dog ofte med at handle om den aktive, oplyste og tekniskkompetente forbruger. Denne fremstår som den eneste løsning til at sænke eller ændre energiforbruget, hvor indsatser skal koncentrere sig om at oplyse og engagere forbrugere, for eksempel om deres eget energiforbrug.
Men hvad skal vi stille op, når 68 pct. af forbrugerne ikke kender deres eget energiforbrug? Vores svar er, at der er meget at gøre! Det handler ikke nødvendigvis om at skabe en oplyst og aktiv forbruger. Vi mener ikke, at der er en forudsætning at forbrugere er aktive, kompetente og oplyste, for at ændre deres husstandes energiforbrug.
Der skal ikke sås tvivl om, at vi mener, det er vigtigt med mere aktive, tekniskkompetente, og oplyste forbrugere, og at indsatser bør have som mål at fremme dette. Det bør blot ikke være det eneste middel.
Forskningen viser nemlig at selvom adskillige kampagner har forsøgt at informere forbrugerne om deres eget energiforbrug, har dette ikke afstedkommet større ændringer i hverken endelig forbrug eller forbrugsmønstre.
Forskningen viser dog også eksempler på, hvordan energiforbrugere kan aktiveres. For eksempel har ‘prosumers’, som både producerer og forbruger energi, tendens til at blive mere engagerede i og oplyste om energisystemet og deres eget energiforbrug.
Det er ikke fordi vi mener, at alle husstande skal have solcelleanlæg, men det siger måske noget om, at hvis energi kan få en mere betydningsfuld rolle, hvis forbrugeren er tættere på produktionen.
Vores egen forskning peger på at de bagvedliggende årsager til, at energiforbrugeren forbruger, som hun gør, er dybt indlejret i kropslige vaner, infrastrukturer og sociale relationer.
For os handler det derfor ikke om at ændre holdninger, adfærd eller forbrugervalg. I stedet handler det om at ændre de praksisser eller rutiner som konstituerer vores hverdag, og som forbrugere ofte ikke er bevidste omkring.
For eksempel er måden vi vasker tøj eller tager bad på styret af vaner og normer for renlighed snarere end reflekterede beslutninger baseret på viden om f.eks. energipriser. Således tænker forbrugeren ikke nødvendigvis over energiforbruget ved et 15 minutters bad, og det kan være svært at ændre rutinen med et morgenbad ved f.eks. at give økonomiske incitamenter. Her skal vi i stedet forstå, hvorfor vi tager bad om morgenen, og hvordan vi kan ændre denne praksis.
Smarte teknologier, som f.eks. kan automatisere styring af lys og varme, bliver nødvendigvis ikke brugt, som de er tiltænkt eller designet til.
Sociale praksisser er komplekse og i konstant forandring. De bliver blandt andet påvirket af de teknologier vi omgiver os med, men afhænger også af vores egne kompetencer og de meninger og normer vi tillægger en bestemt praksis.
Vi skal også passe på med at være overoptimistiske med, hvordan vi kan ændre disse praksisser, da forskning viser, at disse praksisser er dybt indlejret i vores vaner, infrastruktur og sociale relationer. Hvis vi ønsker et lavere eller et fleksibelt energiforbrug, er det derfor ikke nok kun at indføre nye teknologier i boligen, fordi brugen af disse afhænger af en række andre parametre.
Vi skal i stedet fokusere på hvordan disse teknologier fungerer i praksis (i huset, i carporten, i kælderen) og forsøge at målrette indsatser, således at de går på flere ben og rammer praksisser bredt.
Smarte teknologier, som f.eks. kan automatisere styring af lys og varme, bliver nødvendigvis ikke brugt, som de er tiltænkt eller designet til. Vi er som forbrugere hurtige til at tilpasse sådanne teknologier til vores hverdagsliv, og hvis det ikke kan lade sige gøre, er vi lige så hurtige til at forkaste dem.
Den automatiserede varmestyring skal således ikke tænde om natten, da de fleste af os godt kan lide et koldt soveværelse. Afslutningsvist mener vi, at hvor mange teknologier har haft til formål at gøre hverdagen mere bekvem og sikre større energieffektivitet, så er det stadig vigtigere at fokusere på hvorvidt brugen af teknologierne fører til faktisk reducering af energiforbruget.
