Kronik: Begrænset udvalg af sprøjtemidler skaber resistens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Begrænset udvalg af sprøjtemidler skaber resistens

Illustration: Hjadstrup Maskinstation A/S

Ingeniøren behandler i sin leder 5. maj resistensproblemer i landbruget. I lederen hævdes det blandt andet, at resistens primært skal løses med godt landmandskab, og at mange landmænd ikke har et ordentligt sædskifte. Godt landmandskab er naturligvis altid vigtigt, men påstanden er unuanceret og ikke korrekt.

Det er ikke sædskiftet i sig selv, der fremmer resistente skadevoldere, men derimod ensidig anvendelse af samme plantebeskyttelsesmidler flere gange. Derfor er det netop manglen på forskellige virkningsmekanismer i plantebeskyttelsesmidler, der udgør problemet.

Sædskiftet er en faktor i den samlede løsning af problemerne med resistens i marken, men der er mange andre faktorer, der spiller ind. Det er derfor vigtigt, at der med pesticidaftalen udarbejdes en handlingsplan for integreret planteproduktion (Integrated Pest Management, IPM). Der skal afleveres en IPM-rapport i begyndelsen af 2018.

Det er korrekt, at vi i Danmark har cirka 100 aktivstoffer færre end vores udenlandske konkurrenter, og at danske landmænd belemres med verdens højeste pesticidafgifter, som er differentieret i forhold til midlernes iboende egenskaber for sundhed og miljø.

Niels Peter Nørring er områdedirektør, Landbrug & Fødevarer Illustration: Privatfoto

Afgiften på over en halv mia. kr. om året har oven i købet en relativt lille effekt på opfyldelsen af målet om en reduktion i anvendelse og miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler. Mange års forsknings- og forsøgsindsats betyder, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler sker behovsbestemt og gennemføres ud fra en økonomisk kalkule. Brug af plantebeskyttelsesmidler er helt afgørende for afgrødernes udbytte og kvalitet.

Forudsætningen for at kunne skifte til andre midler er ikke opfyldt for de fleste bekæmpelsesopgaver, idet der til bekæmpelse af de fleste ukrudtsarter og skadevoldere er for få godkendte midler. Det er nødvendigt at anvende alle disse faktorer for at forsinke udvikling af resistens. Den nuværende afgift udelukker også midler fra at blive markedsført i Danmark og ensretter middelvalget, hvilket øger risikoen for udvikling af pesticidresistens.

Udviklingen af resistente skadevoldere har længe været en udfordring for landbruget. Resistente sorter af f.eks. korn mister med tiden deres naturlige modstandsevne mod svampeangreb, da nogle svampe hurtigt muterer og danner nye angrebspotente typer. Landmanden bliver i sådanne tilfælde nødt til at sprøjte for at undgå store udbyttetab.

Svampene vil desuden mutere, så de kan modstå svampemidlerne, da selektionstrykket er meget stort. Derfor skal der løbende forædles nye sorter med nye resistensmekanismer, og der skal løbende udskiftes plantebeskyttelsesmidler for at kunne behandle afgrøden, når det er nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at Danmark har en dynamisk pesticidstrategi, som muliggør udskiftning af gamle midler, som har mistet deres effekt, med nye plantebeskyttelsesmidler med andre virkningsmekanismer.

Danske landmænd har i sammenlignelige studier et meget lavt pesticidforbrug. Med den nye, bredt funderede pesticidaftale, får vi nu mulighed for at få de nyeste plantebeskyttelsesmidler på hylderne, til fordel for miljøet og for landmanden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak til direktør Niels Peter Nørring(NPN), Landbrug & Fødevarer for et pæn og sober måde at præsentere landbrugtes syn på pesticider. Dette står i grel modsætning til hvad Bæredygtig Landbrug normalt siger og skriver. Bæredygtig Landbrug hævder, at de sprøjtemidler man bruger i dag ikke er mere giftig end saltvand. Intet kan være mere forkert.

Det står ikke direkte i NPN’s artikel, men der ligger indirekte en beskrivelse og godkendelse af pesticid-resistens-trædemøllen. Antibiotika-resistens-trædemøllen er også velkendt fra den humane medicin og den veterinære medicin. Man kan ikke slippe ud af disse trædemøller.

Det er selvfølgelig positivt, at Dansk Landbrug nu erkender, at man er fanget i disse trædemøller. Dette markerer et skift i den officielle politik i hvert fald hos Bæredygtigt Landbrug.

NPN ser frem til, at man kan får adgang til de nyeste plantebeskyttelsesmidler. Dette kan tolkes som om, at man ikke har set nye plantebeskyttelsesmidler i mange år. Dette er ikke korrekt.

Hvis vi ser på fungicid-virkstoffer, er der i perioden 1994-2015 sket en vækst i antal fungicid-virkstoffer fra 32 til 50, dvs. 18 virkstoffer. Dette er sket ved en afgang og tilgang på henholdsvis 32 og 44 midler. Bemærk: der var 38 virkstoffer 1993 og med en tilvækst på 12 nås 50 virkstoffer i 2015.:

Fungicider - antal virkstoffer

Hvis vi ser herbicid-virkstoffer, er der i perioden 1994-2015 sket et falde i antal virkstoffer, idet der i 1994 og 2015 var godkendt henholdsvis 52 og 50 virkstoffer. Dette er sket ved en afgang og tilgang på henholdsvis 40 og 33 midler. Bemærk: der var 57 virkstoffer 1993 og med en afgang 7 nås 50 virkstoffer i 2015.:

Herbicider - antal virkstoffer

Begge statistikker er flækket sammen ud fra Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistikker for perioden 1980-2015. Der kan være fejl i form af stavefejl/nye navne/læsefejl i disse i disse statistikker. Internettet er blevet brug flittigt til at søge supplerende info om alle pesticider. Derfor tages der forbehold for enkelt fejl, men overordnet set holder de givne konklusioner. Her et link til

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik: Landbrug m.v.

Miljøstyrelsen burde selv fremstille disse oversigtsstatistikker specielt som et grundlag for den nye pesticidaftale.

Landbrug & Fødevare burde selv fremstiller disse afgang/tilgangsstatikker, hvis miljøstyrelsen ikke selv vil. Min gevinst vil være, at få verificeret mine statistikker og alle vil få et mere sikkert grundlag for diskussioner.

De svenske myndigheder har udarbejdet disse tilgang/afgangs-statistikker for pesticider. Danmark burde følge op.

Hvis man ser på antal godkendte produkter har der været en voldsom vækst. Dette kan jeg komme tilbage til senere.

Både for fungicider og herbicider har man set en tilgang af nye virkstoffer. Så en eventuelt påstand om, at landbruget er udsultet med nye virkstoffer passer simpelt hent ikke. Miljøstyrelsen har været fuldt optaget af at godkende flere virkstoffer.

Hvis pesticidaftalen er blevet indgået på grund af en påstand om, at landbruget ikke har fået godkendt ny midler i mange år, kan der være tale om vildledning af Folketinget og et Ministeransvar kan komme på tale.

  • 6
  • 3

Til at belyse, at Dansk Landbrug har haft flere og flere plantebeskyttelsesmidler til sin rådigheder, har jeg ved aktindsigt fået fat i Miljøstyrelsens database med alle produkter. Tak til Miljøstyrelsen.

Databasen indeholdt pr 16.januar 2017 ialt 5000 produkter. Et produkt kan være sammensat af flere virkstoffer. Ud fra denne database, har jeg undersøgt udviklingen i antal fungicid-produkter. Hvis et produkt skifter til en anden leverandør eller hvis produkter blot skift navn tælles det med same et nyt produkt. Der er altså en del dobbelt tællinger i databasen. Det er ikke muligt med de eksisterende indlæsning af frasortere dobbelt tællinger.

Følgende graf viser antal godkendte fungicid-produkter for perioden 1980-2016.

Fungicider – antal godkendte produkter

I perioden 1980 -1993 har der være en kraftig sanering af produkter, idet der er afmeldt 99 produkter.

I perioden 1994-2016 har der været en tilgang og afgang på henholdsvis 528 og 437 produkter svarende til en vækst på 91 nye produkter.

Dette illustrerer, at Dansk Landbrug ikke er i bekneb med adgang til fungicider og at det vælter ind med nye produkter.

Der kan selvfølgelig være nogle udfordringer mht. at kende baggrunden og betydningen af alle felterne i databasen, idet data er blevet indsamlet over en lang periode. Derfor vil jeg ikke udelukke fejl eller fejlfortolkninger af data, men det er et behjertet forsøg på at undersøge adgangen for Danske Landbrug til f.eks. fungicide-produkter. Det ville være bedst, hvis Miljøstyrelsen selv udarbejdede denne oversigt og sikrede kvaliteten ved at blive kvaset igennem i embedsværket, men da dette ikke er sket, er jeg selv gået i gang.

Sangen om at Dansk Landbrug har få bekæmpelsesmidler til rådighed er falsk

  • 5
  • 3

Klaus Flemløse
Kan du svare på følgende: du har to links til fungicider. Det ene link siger "antal virkstoffer" det andet siger "antal godkendte produkter". I begge tilfælde siger teksten til grafens y-akse "godkendte produkter". Dvs at det produkter og ikke virkstoffer, som første link siger. Og selv om begge figurer viser "godkendte produkter" så er de væsentligt forskellige hhv. 50 og 183 i 2015.
Jeg forstår det ikke umiddelbart. Kan du uddybe?
Jeg vender efter svar tilbage med evt. nye spørgsmål.

  • 2
  • 1

Kære Niels Peter Nørring

Det er forståeligt, at der er stor glæde i Landbrug & Fødevare(LF) over, at man har fået en ny pesticidaftale gældende i perioden 2017-2021 med stor politisk opbakning. Det er mit gæt, at LF har været meget involveret i tilblivelse af denne aftale. Derfor må LF kunne stå på mål for en evt. kritik eller forslag til forbedringer.

Antal Pesticider
Et af argumenterne som Torben Hansen, LF har fremført er, at Danmark har 100 midler færre til rådighed end andre Europæiske lande. Italien har flest godkendte pesticider med 335 midler og Malta hat det mindste antal godkendte pesticider med kun 54 midler. De skandinaviske og baltisk lande ligger med omkring 150 midler. Dette fremgår af følgende link:

Antal pesticider i EU-lande

De amerikanske landmænd har i perioden 1992-2014 haft 491 godkendte pesticider til rådighed. I 2014 er tallet 385 pesticider.

Hvad er så forklaringen på, at Danmark har færre godkendte pesticider til rådighed end andre lande?

Antal godkendt pesticider afhænger selvfølgelig af de enkelte landes politik på området, men hvad Malta og USA antyder, er landets størrelse også af væsentlig betydning. Større lande dyrker et bredere sortiment af både landbrugs- og gartneriafgrøder. Danmark er ekstrem med meget få typer af afgrøder - stort set kun korn, raps, æbler,kartofler og majs. Derfor er det ikke saglig forsvarligt at hævde, at Danmark har brug for yderligere 100 pesticider i planteavlen.

2,4-D tågeskyer og skader på børn
I pesticidaftalen er der indført en mulighed for erstatninger til frugtavlere, hvis høst er forurenet med Prosulfocarb. Dette er selvfølgelig en god ting. Det er ikke nogen god ting, at man ikke har nævnt pesticidet 2,4-D. Dette pesticid har i USA og Australien lavet store skader på naboafgrøder på grund af dannelse 2,4-D tågeskyer. Disse tågeskyer kan slå ned i en afstand fra 10-50 miles i så store koncentrationer, at det skade andre afgrøde og dermed også børn. Børn er generelt mere følsomme overfor pesticider end voksne. Hvis en sådan 2,4-D tågesky rammer en børnehave kan børn blive langtidsskadet.

Mit gæt er, at der er nogle vidende og kvikke hoveder i SEGES, der har denne viden, men af hensyn til landbrugtes indtjening, er denne viden ikke indgået i den nye pesticidaftale. Her er tale om et eksempel på, at SEGES holder en ansvarspådragende viden tilbage til stor skade for børn. At 2,4-D tågeskyer kan rammer børn af forældre, der er ansat i SEGES eller i Landbruget, har tilsyneladende ikke haft nogen indflydelse på udformningen af Pesticidaftalen.

Se Link til bemærkninger om 2,4-D

Folketinget
Når det drejser sig om detaljer om pesticider er mange af Folketingets medlem uden viden. De er derfor et let offer for manipulerende interesseorganisationer og utilstrækkelig information fra Miljøministeriet. Hvis man havde haft viden om 2,4-D tågeskyer, ville aftalen ikke være indgået.

Hvad bliver reaktionen fra LF på 2,4-D Tågeskyer?
I et optimistisk øjeblik kan jeg forestille mig, at SEGES/Miljøstyrelsen vil igangsætte en undersøgelse og komme tilbage med en tilføjelse til Pesticid-aftalen.

I et pessimistisk øjeblik kan jeg forstille mig, at der bliver igangsat en shit-storm mod mig, fordi jeg gør opmærksom på et problem, der kan ødelægge landbrugtes indtjening.

I realiteternes verden havner man nok et sted midt imellem.

NB: Jeg kommer tilbage på et tidspunkt med flere bemærkninger om andre pesticider. Glæd dig.

  • 3
  • 3

Mystisk.
Når jeg kigger i statistikken fra Miljøstyrelsen får jeg for de sidste år følgende tal for godkendte produkter/midler:
2010: 195 svampemidler,
2011: 198 svampemidler,
2012: 182 svampemidler,
2013: 283 svampemidler,
2014: 172 svampemidler
2015: 184 svampemidler.
De tal kan jeg ikke finde i nogen af de to figurer!
Dvs antallet af midler er nogenlunde konstant over de sidste 6 år - jeg orkede ikke at kigge flere igennem - men dette må også være nok til at vise, at der er noget galt med Klaus Flemløses data/databehandling. Eller hvad???

  • 3
  • 5

Men sagen er jo, at det ikke tjener noget formål at diskutere totalt antal fungicid-aktivstoffer eller antal midler. Det er jo for det første landbrug, der tales om, så det må være landbrugs relaterede antal. Og ikke bare det - det skal jo specificeres ned til enkelt sygdomme og stoffer/midler, der kan anvendes mod disse specifikke sygdomme - og det er her antallet bliver kritisk.

  • 1
  • 1

Mutationer opstår ikke pga af pesticider. Resistens gør. Ved Niels Peter overhovedet hvad han taler om? Hvorfor kommer eksperterne Claus & Jan ikke deres ven til hjælp?

  • 2
  • 0

Der er ikke noget at komme til hjælp med. Det er dig, Søren Fosberg, der har brug for hjælp. Du taler om ting, du ikke har begreb om og hvad der er værre: du kan ikke engang læse. Vil du klippe den tekst ud, hvor kronikøren siger, at mutationer opstår pga pesticider???
I øvrigt er mutagenicitet en af de ting, der undersøges for i forbindelse med godkendelse. Og som jeg husker det, så kommer mutagene pesticider ikke gennem godkendelsen.

  • 2
  • 2

John Johansen - det er ikke dumt spurgt.
Resistens opstår når der er genetisk variation i en population og der er en selektion for en egenskab = evolution. Variationen er bla opstået pga mutationer. Hvis evnen, der selekteres for er ufølsomhed for et pesticid opstår der resistens mod dette pesticid. Denne resistens er normalt ganske specifik - enten til et enkelt pesticid eller til en gruppe, der har samme virkningsmekanisme eks triazol-fungicider.

  • 2
  • 1

Søren Fosberg siger:
"Mutationer opstår ikke pga af pesticider. Resistens gør."
Det er sludder.
Resistens opstår på grund af selektion.
Der er ingen huller i Søren Fosbers uvidenhed.

  • 2
  • 2

Ikke nogen som helst reaktioner på, at man oplyser om misforståelser, fejlagtige data eller noget som helst. Det viser jo klart, at Ingeniørens debattører ikke vil den rationelle debat men kun er interesseret i at poste religiøse dogmatiske opslag. Eks. har Søren Fosberg forstået og accepteret hvad der giver resistens??? Eller har Klaus Flemløse checket sine tal og fundet ud af om det er ham eller mig, der ikke har rigtig fat i tallene???

  • 2
  • 3

Det skyldes din mangel på stringens. Selektion KAN opstå pga pesticider - men kun hvis de bruges på en bestemt måde eks at man er begrænset til kun at bruge ganske få eks pga det misforståeede begreb belastningstal. Hvis man har mange/flere pesticider at vælge imellem så undgår man resistens. Så det er forkert at sige, at pesticider skaber resistens. Faktisk er mange pesticider vejen ud af resistens. Og det er jo det, som kronikøren taler for. Jeg håber nu, at du kan se distinktionen. Indtil du kan vil jeg ikke dæmpe mig.

  • 3
  • 3

Anvendelsen af medicin anvendes og bør kun anvendes, når der er behov for det. På samme vis foregår landbrugets brug af plantebeskyttelsesmidler. Vi skal bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. For landmanden er det et spørgsmål om at sikre en sund afgrøde og god høst og mindske værditabet, både i mængde og kvalitet, når skadegørerne retter angreb. I regi af landbrugets organisationer, planteværnsfirmaer og universitetsverdenen udføres der årligt rigtig mange markforsøg for at kvantificere indsatsbehovet meget præcist i næsten alle afgrøder. Vi har således allerede reduceret forbruget af plantebeskyttelsesmidler markant i forhold til for 30 år siden. Samlet er samfundet kommet rigtig langt i forhold til sikker anvendelse af pesticider ved at; a) uddanne landmænd, b) udvikle udstyr og nye miljøskånsomme plantebeskyttelsesmidler, og c) ved at lovregulerer området for pesticider. En positiv udvikling er set, men vi stræber selvfølgelig efter at gøre det endnu bedre.

Der har været nogle kommentarer til min kronik i ingeniøren, som giver mig anledning til at komme med et par kommentarer.

Det er vigtigt at adskille diverse termer indenfor pesticidområdet. Sprøjtemidler er handelsproduktet, som består af et aktivstof (det virksomme molekyle) og nogle additiver (klæbemidler mv.). Således er der ifølge Miljøstyrelsens database 59 sprøjtemidler, der indeholder aktivstoffet glyphosat, men med forskellige formuleringer, se http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaemp.... De mange forskellige sprøjtemidler med samme aktivstof har kun i begrænset omfang forskellig effekt, men alle samme har den samme virkningsmekanisme. Derfor vil flere midler med aktivstoffet glyphosat ikke ændre på landmandens behandlingsmuligheder, men højst sandsynligt medføre lidt bedre konkurrence på markedet, hvilket også er vigtigt. Virkningsmekanismen er den del af skadevolderens system, som hæmmes af det aktive stof. For glyphosat’s vedkommende er det en hæmning i dannelsen af en aminosyre, som kun foregår i planter. For at have en effektiv resistensstrategi er det vigtigt at have forskellige virkningsmekanismer at veksle imellem - på den måde kan man forsinke udviklingen af resistente skadevoldere. Der er også mange andre metoder til at forsinke denne udvikling, fx ved at reducere spredningen af skadevolderen, som vi har praktiseret meget længe for flyvehavre.

Med den politiske aftale om en ny pesticidstrategi 2017-2021 har vi nu fået opmærksomhed på begge løsninger. Den proaktive forebyggelse via IPM, implementeret med sædskifte, sunde sorter, sen såning mv. og den reaktive handling, når det er nødvendigt, som er varieret præcisionssprøjtning med forskellige sprøjtemidler med forskellige virkningsmekanismer fx for græsbekæmpelse ALS-hæmmere, fedtsyrehæmmere" (fop, dim), prosulfocarb etc.

Det står dog stadig fast, at vi er udfordret på antallet af nye virkningsmekanismer, især inden for herbicider (ukrudtsmidler). Omkostningerne for udvikling af nye pesticider er over 1. mia. kroner, så kemifirmaerne har kun i meget begrænset omfang mulighed for løbende at erstatte gamle virkningsmekanismer med nye. Derfor er det særligt vigtigt, at vi nu får mulighed for at få nogle af de nyeste sprøjtemidler, nogle med nye virkningsmekanismer, samtidig med vores udenlandske konkurrenter, da vi alligevel får angreb af resistente skadevolderne fx svampeangreb med nye virulente typer, da svampesporer kan flyve hundredvis af kilometer.

I Danmark er der mange eksempler på, at vi til bekæmpelse af bestemte skadevoldere i almindeligt dyrkede afgrøder kun har én eller to virkemekanismer repræsenteret i de godkendte midler. Et eksempel kunne være midler mod skadedyr i korn, hvor insektmidler tilhørende gruppen af pyrethroider er meget dominerende. Eller til forårsbekæmpelse af græsukrudt i korn, hvor de såkaldte ALS-hæmmere og "fedtsyrehæmmere" (fop, dim), der begge er højrisiko-virkemekanismer mht. resistens, er altdominerende. Et tredje eksempel kunne være svampebekæmpelse i korn, hvor vi igennem 35 år har beroet kraftigt på svampemidler tilhørende én bestemt virkemekanisme, nemlig triazol-midlerne, der er ved at være "slidt op".

I Tyskland har man en målsætning om blandt de godkendte midler, at have mindst tre forskellige virkemekanismer for hver kombination af afgrøde og skadevolder. Dette mål er vi langt fra at være i nærheden af i Danmark med det nuværende udbud. Der er tale om et reelt behov for nye sprøjtemidler i Danmark og mest af alt nye virkningsmekanismer.

Til syvende og sidst er det antallet af reelt anvendelige virkemekanismer for en given skadevolder i en given afgrøde, der har betydning for, hvor stor risiko for resistensudvikling erhvervet udsættes for.

Der vil helt sikkert udvikles nye alternative behandlingsmuligheder i fremtiden med helt nye måder at løse udfordringerne med skadevoldere i landbruget, og derfor er det ekstra vigtigt, at den politiske aftale også indeholder oprettelsen af et nyt partnerskab for sprøjte- og præcisionsteknologi.

  • 3
  • 1

Kære Claus Hansen

Jeg har bemærket, at du beskylder alle andre for ikke at have definitionerne præcise, at være uvidende, at være dogmatiske. Desuden er det meget slemt, at være en NGO’er. Samtidig med disse synspunkter hævder du i modsætning til andre, at være en vidnede person mht. pesticider etc.

Af de mange indlæg fremgår, at du er en meget dogmatisk person uden nogen særlig viden. Det er derfor uden værdi, at forsøge at diskutere med dig. Du bidrager ikke med noget ud over grovheder.

Med hensyn til statistikker over tilgang/afgang af pesticider, kan jeg kun sige, at denne opgave burde ligge hos Miljøministeriet. Før man kan lave en skudsikker tilgang/afgangs statistik, skal der ske en oprensning af data og foretages nogle definitioner også for de gamle årgange. Der er en hel del fejl i data.

Man kan godt bruge følgende billede på kvaliteten af en statistik:

”Der kommer ikke bedre kød ud af en kødhakkemaskine end det kød man kommer i den.”

Antallet af pesticider er ikke statiske, men derimod dynamisk. Der sker hele tiden en udvikling.

Salgsstatistik
Man kan også tage udgangspunkt i de salgsstatistikker som Miljøstyrelsen udarbejder, men disse viser ikke umiddelbart et retvisende billede af tilgang/afgang, idet der heller ikke her er sikkerhed for, at alle data er korrekte. Der er eksempler på at et produkt er afmeldt i et år og at der i de efterfølgende år fortsat sker et salg.

Her er en grafer, der viser antal fungicider hentet fra salgsstatistikken.

Antal Fungicider ud fra salgsstatistikken 1988-2015

Denne statistik viser, at der i perioden 1988-1998 har været en faldende trend. Derefter har der været en voksende trend.

Følgende figur viser udviklingen i antal solgte tons af fungicider hentet fra salgsstatistikken:

Tons Fungicider solgt ud fra salgsstatistikken 1988-2015

Heraf fremgår, at der vægtmæssig er sket et reduceret salg. Dette kan formodentligt tilskrives mere effektive midler.

Konklusion:
Antal fungicider er voksende.
Mængden af fungicider er faldende.**

  • 2
  • 1

Kære Niels Peter Nørring

Igen tak for et godt indlæg, som jeg nok skal studere grundigt. Det kan godt være jeg ikke er enig i alt hvad du skriver, men lad det ligge indtil videre.

Jeg har bemærket, at du ikke bruger betegnelse "Pesticid-resistens-trædemøllen", som landbruget er havnet i, og som implicit ligger i pesticidaftalen.

Du har ikke givet nogen bemærkninger til mine påstande omkring 2,4-D. End ikke afvist dem eller henvist til at jeg har læst kilderne forkert.

Hvis jeg har uret i mine påstanden om 2,4-D, skulle det være umiddelbart for dig, at få SEGES til levere argumenterne. Da dette ikke er sket, kan jeg kun opfattet det som om, at du ved at der er noget om snakken.

  • 2
  • 1

Det skyldes din mangel på stringens.

Det forekommer mig at du et meget lidt stringent. Pesticider etablerer en barriere for formering af organismer der ikke har modstandskraft overfor pesticidet. Tilbage bliver de varianter der har modstandskraft. Dette er selektionen der de fremmer resistente i forhold til ikke resistente varianter.

Mange forskellige pesticider skaber ikke resistens siger du. Det kan jeg gå med til selvom det måske snarere forsinker resistensudvikling. I sidste ende afhænger det af om man har en fortsat udvikling af nye pesticider. I modsat får man multiresistens jf antibiotiksresistens.

  • 3
  • 0

Prøv at læse følgende foredrag af Jens Erik Jensen, SEGES om Herbicidresistens Teori. Koldkærgaard, 22. oktober 2015. Meget informativ.

Jeg kan ikke finde et direkte link, men find set selv via google.

  • 4
  • 0

Søren Fosberg: kan kun endnu en gang bede dig klippe den tekst ud, der viser at kronikøren siger at pesticider skaber mutationer. Jeg kan ikke se den.

  • 2
  • 4

Kære Niels Peter Nørring

I Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 står der, at der er en overtrædelsesprocent ift. ulovlige danske pesticider hos forhandlere på 30%. Dette kan betyde, at der rigtig mange landsmænd, der overtræde den eksisterende lovgivning mht. pesticider.

Landbrug & Fødevare kan ikke være uvidende om denne overtrædelsesprocent. Dette omtaler du slet ikke i din ellers udemærkede kronik. Hvorfor ikke?

Disse lovovertrædelser og L&F’s manglende afstandstagen styrker ikke landbrugets sag.

Her er et uddrag af ”Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021”, side 3 punkt 6:

En styrket målrettet kontrolindsats hos forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig brug skal sikre, at lagre af pesticider, som ikke længere er lovlige, ikke sælges videre til erhvervsmæssige brugere. Der gennemføres en informationsindsats, som skal sikre kendskab til reglerne, og kontrollen øges i en periode på 2 år, hvorefter indsatsen evalueres i 2019, og der træffes beslutning om kontroltrykket skal forblive opprioriteret i resten af strategiperioden. Målet er at nedbringe overtrædelsesprocenten ift. ulovlige danske pesticider hos forhandlerne af midler til erhvervsmæssig brug fra 30 til 5 pct. i 2019. Der vil endvidere fortsat være fokus på kontrollen af jordbrugerne

Bag den sidste sætning ligger en mistanke til at jordbrugerne fortsat overtræder pesticid-lovgivningen systematisk.

  • 2
  • 0

Kære Klaus Flemløse

Måske var det en ide at læse dine links indenad, før dine fortolkninger skrives, og undlader at komme med "stråmænd". Er det bare en gimmick eller rent spin? Måske er der andre kilder der beskriver det du normalt ikke gider undersøge, særligt hvis man vil ind til substansen i emnet.

  • 0
  • 3

Kære Jan C Damgård

Jeg er mere end villig til at tage mine ord i mig igen, hvis jeg har misforstået eller læst forkert, men du må forklare, hvor jeg har misforstået/fejllæst "Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021".

Jeg har både læste aftale på nettet og læst papirudgaven af aftalen. Prøv at læse punkt 6 på side 3 eller i Bilagets punkt 6. "Styrket målrettet kontrol af forhandling af pesticider".

Forklar hvad jeg har misforstået eller hvad der er spin .

  • 2
  • 0

Forklar hvad jeg har misforstået eller hvad der er spin .

Stråmand 1: Med dit afsnit 2 & 3, skydes der klart efter skoene. Er der et specielt agentur der skal vide hvad L&F mener om emnet? Prøv at se landbrugets medier efter, eller blot L&F udtalelser.

I øvrigt nævnes ikke årsagerne, idet det er en speciel Dansk fortolkning hvad der er lovlige midler.
F.eks. kan der være tale om eksakt samme middel godkendt år 2015 som 2017, men fordi der er ændret lidt på klistermærket, er midlet fra 2015 lige pludselig ulovligt. Her er det L&F repræsenterer landbruget og ikke så meget byggemarkeder. Det er ikke ualmindeligt at en ny og meget lidt annonceret ændring i praksis ikke kendes særligt indgående. Jævnfør blot skat's ændrede praksis, der kom frem under skattekommissionen. Også mindre hemmelige ændringer, der blot virker ulogiske og dermed svært forståelige.

Det har overhovedet intet at gøre med de antal midler der er brug for for at bryde resistens.

  • 1
  • 2

Kære Jan C Damgaard

Vi er enige i, at det er korrekt, hvad jeg har citeret.

Det er åbenbart, at du ikke bryder dig om , at jeg fremhæver at 30% af alle forhandlerne har en eller flere lovovertrædelse og at disse lovovertrædelse kan flyde videre til jordbrugerne.

Spørgsmålet er hvilke lovovertrædelse, der har fundet sted. Dette får jeg opklaret via en aktindsigt.
Er der tale om 30% hvert år ? Er det de sidste 10 år ? Hvilken type af lovovertrædelse ? Er det ulovlig import ?

Du har en pointe i, at den omtalte kronik omhandler antal bekæmpelsesmidler. Antallet af lovovertrædeler kan være relevant i denne diskussion i det tilfælde, at der er tale om ulovligt import af bekæmpelsesmidler.

Jeg har svært ved at se, at der skulle være tale om spin fra min side. Imidlertid har dine bemærkninger selvfølgelig medført, at jeg tænker mit indlæg igennem igen. Tak for dine kommentarer.

Lad diskussionen ligge indtil jeg har fået aktindsigt.

  • 1
  • 0

Til Klaus Flemløse,

Aktuelt bruges 2,4-D i to danske produkter Catch og Mustang Forte, og er formuleret som ester-forbindelser, der har en vis flygtighed/fordampelighed. Det har nogle steder i verden ledt til det fænomen, som du beskriver som ”giftskyer”, som har kunnet give skader på planter uden for den behandlede mark. Fænomenet med fordampning af 2,4-D kender vi imidlertid ikke til i Danmark. Årsagen til det er, at hos os bruges 2,4-D under forholdsvis lave temperaturer og i lavere doseringer end i udlandet.

Hvad angår dioxiner, så er det velkendt fra gammel tid, at dioxiner og furaner under visse forhold kan dannes som biprodukter ved syntesen af 2,4-D. Det kan ske, hvis temperaturerne under den kemiske syntese ikke styres godt nok og bliver for høje. Det er som sagt yderst velkendt, og derfor er både producenten og alle myndigheder, både Miljøstyrelsen i Danmark og EU-myndighederne, meget opmærksomme på problemet, og der er klare (og skrappe) tolerancer for, hvor høje koncentrationer af dioxiner, der må være i et produkt. Det bliver der taget stilling til både i forbindelse med godkendelsen og løbende i produktionskontrollen, som også bliver udført i forbindelse med syntese af 2,4-D. Med de moderne syntese-metodikker er der altså ingen grund til at frygte eksponering for 2,4-D eller dioxiner under danske forhold.

I f.eks. USA er der i disse år en stigende anvendelse af 2,4-D, især i GMO-afgrøder, hvor man udnytter at 2,4-D kan bekæmpe nogle af de ukrudtsarter, som har udviklet resistens over for glyphosat. Derfor er der stor debat om aktivstoffet, men af samme grund er industrien meget opmærksom på behovet for at bruge aktivstoffet på en sundheds- og miljømæssigt forsvarlig måde.

Desværre er det meget nemt at finde frem til skrækhistorier om 2,4-D, hvilket har givet en del omtale med internettet. Jeg håber, at det har besvaret dine spørgsmål.

Med venlig hilsen
Niels Peter Nørring

  • 2
  • 1

Kære Jan C Damgård

Miljøstyrelsen har reageret hurtig på min aktindsigt vedr pesticid overtrædelserne i 2016. Her er link til de dokumenter jeg har modtaget:

Kopi af følgeskrivelse fra Miljøstyrelsen

Oversigt over typen af lovovertrædelse

Overtrædelser pr Kommune

Hvorvidt der er tale om grovovertrædelser, vil jeg ikke tage stilling til her og nu, men blot gøre opmærksom på at der er 5 tilfælde af politianmeldelser.

Jeg vil gerne høre din mening om disse overtrædelser.

Jeg forsøger at spørge ind til de 5 politianmeldelser.

  • 1
  • 0

Miljøstyrelsen har reageret hurtig på min aktindsigt vedr pesticid overtrædelserne i 2016. Her er link til de dokumenter jeg har modtaget:

Umiddelbart er der vist en fejl i kolonne-formateringen i dit link nr. 2. Måske fordi det er docx og ikke pdf, men det er ikke din fejl. Fra grovvare: 2 fund af udenlandske midler, fører naturligvis til anmeldelse. Det fremgår ikke detaljer.
De 3 anmeldelser til plante- & havecenter, vedrører vist at der ikke er tilladelse til salg af pesticider med bestemt mærke. (mit gæt, da der ikke er detaljer)
Det er mest byggemarkeder og havecentre, der har mindre indsigt i reglerne.
I dit link nr. 3: "Mangler uddannet personale." Mystisk at det kun er Årslev, er det samme standard der benyttes i alle besøg?
Det ser ikke ud til at der er problemer med de grovarer jeg handler med. Typen af midler er ikke aktuelt i denne forbindelse (kronikken)

  • 0
  • 0

Kære Niels Peter Nørring
Tak for et rigtig godt indlæg om 2,4-D. Det er første gang jeg får en positiv reaktion på problemstillingen. Jeg har kontaktet nogle af Folketingets partier vedr. 2,4-D, men har kun fået en reaktion fra Enhedslisten. Økologerne har nærmest grinet mig ud, idet de næppe ved noget om 2,4-D og kan ikke forestille sig at jeg har ret. Bæredygtig Landbrug har udvist en larmende tavshed. EU har ikke nævnt problemstillingen om 2,4-D tågeskyer og der findes ikke en samlet statistik over forbrug af 2,4-D i EU.

Kvalitativt er vi på bølgelænge, men som følge af lavere temperaturer, laveredoseringer og bedre sprøjteteknik mener du ikke, at der kan opstå 2,4-D tågeskyer i Danmark. OK med dette synspunkt. Jeg har ikke argumenter for at afvise dette i dag

Hvis vi ser på forbruget af Herbicider i Danmark for perioden 1988-2015, som det fremgår af følgende link, er Herbicid-forbruget domineret af Glyphosat, Prosulfocarb og MCPA.

Herbicid-salg i Danmark 1988-2015

Forbruget af 2,4-D er helt marginalt til og med 2015. Hvis forbruget af 2,4-D vokser betydeligt, kan der dannes tågeskyder, der på samme måde som Prosulfocarb, kan ødelægge bl.a. den økologiske produktion og samtidigt ødelægge vinproduktionen og skade børns hjerner.

Dioxin og 2,4-D
Med hensyn til forekomst af Dioxin i 2,4-D er der meget strenge retningslinjer for den Europæiske og Amerikanske produktion. Jeg har talt med Miljøstyrelsen om problemstillingen og de mener, at der er muligheder for import af 2,4-D, der er forurenet med Dioxin, via parallelimport fra lande uden for Europa og USA. Det var netop det der gik galt i Australien, hvor man opdagede Dioxin i 2,4-D. Se følgende link:

2,4-D forurenet med Dioxin i Australien

Din argumentation for at der er en streng kontrol af produktionen af 2,4-D for at undgå Dioxin er korrekt, når man taler om Europa og USA, men ikke for andre lande.

Hjerneskader på børn
Der er voksende evidens for, at flere pesticider kan skade børns mentale udvikling herunder 2,4-D. Dette fremgår af den forskning, som prof Phillipe Grandjean har udført. Se følgende link:

Kemi på Hjerne af Phillipe Grandjean og Pernille Hermann

Selv meget små koncentrationer kan give hjerneskader. Dette fremgår også af PPDB, hvor der står, at 2,4-D er kendt for at give ”Reproduction / development effects”.

Dette har du ikke nævnt i dit udemærkede svar.

Pesticid-forliget
Det er som tidligere nævnt glædeligt, at man har åbnet for erstatninger som følge af forurening med Prosulfocarb til økologiske landmænd. Det er en mangel, at man ikke også har åbnet tilsvarende for erstatninger som følge af forurening med 2,4-D. Pesticid-forliget burde genåbnes for at tilføje både 2,4-D samt for at børns skader på hjernen kommer ind som et kriterie for godkendelse af pesticider.

Der ligger kassetænkning til grund for Landbrugtes syn på pesticider:

Indtægterne kommer landbruget til gode og udgifter ligger i sundhedssektoren og i skolesystemet.

NB:
Jeg har en dialog med Miljøstyrelen om 2,4-D og der skulle komme en forskningsunderbygget besvarelse vedr. brugen af 2,4-D.

  • 1
  • 0