Kronik: Begrænset udvalg af sprøjtemidler skaber resistens
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Begrænset udvalg af sprøjtemidler skaber resistens

Ingeniøren behandler i sin leder 5. maj resistensproblemer i landbruget. I lederen hævdes det blandt andet, at resistens primært skal løses med godt landmandskab, og at mange landmænd ikke har et ordentligt sædskifte. Godt landmandskab er naturligvis altid vigtigt, men påstanden er unuanceret og ikke korrekt.

Det er ikke sædskiftet i sig selv, der fremmer resistente skadevoldere, men derimod ensidig anvendelse af samme plantebeskyttelsesmidler flere gange. Derfor er det netop manglen på forskellige virkningsmekanismer i plantebeskyttelsesmidler, der udgør problemet.

Sædskiftet er en faktor i den samlede løsning af problemerne med resistens i marken, men der er mange andre faktorer, der spiller ind. Det er derfor vigtigt, at der med pesticidaftalen udarbejdes en handlingsplan for integreret planteproduktion (Integrated Pest Management, IPM). Der skal afleveres en IPM-rapport i begyndelsen af 2018.

Det er korrekt, at vi i Danmark har cirka 100 aktivstoffer færre end vores udenlandske konkurrenter, og at danske landmænd belemres med verdens højeste pesticidafgifter, som er differentieret i forhold til midlernes iboende egenskaber for sundhed og miljø.

Niels Peter Nørring er områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Afgiften på over en halv mia. kr. om året har oven i købet en relativt lille effekt på opfyldelsen af målet om en reduktion i anvendelse og miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler. Mange års forsknings- og forsøgsindsats betyder, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler sker behovsbestemt og gennemføres ud fra en økonomisk kalkule. Brug af plantebeskyttelsesmidler er helt afgørende for afgrødernes udbytte og kvalitet.

Forudsætningen for at kunne skifte til andre midler er ikke opfyldt for de fleste bekæmpelsesopgaver, idet der til bekæmpelse af de fleste ukrudtsarter og skadevoldere er for få godkendte midler. Det er nødvendigt at anvende alle disse faktorer for at forsinke udvikling af resistens. Den nuværende afgift udelukker også midler fra at blive markedsført i Danmark og ensretter middelvalget, hvilket øger risikoen for udvikling af pesticidresistens.

Udviklingen af resistente skadevoldere har længe været en udfordring for landbruget. Resistente sorter af f.eks. korn mister med tiden deres naturlige modstandsevne mod svampeangreb, da nogle svampe hurtigt muterer og danner nye angrebspotente typer. Landmanden bliver i sådanne tilfælde nødt til at sprøjte for at undgå store udbyttetab.

Svampene vil desuden mutere, så de kan modstå svampemidlerne, da selektionstrykket er meget stort. Derfor skal der løbende forædles nye sorter med nye resistensmekanismer, og der skal løbende udskiftes plantebeskyttelsesmidler for at kunne behandle afgrøden, når det er nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at Danmark har en dynamisk pesticidstrategi, som muliggør udskiftning af gamle midler, som har mistet deres effekt, med nye plantebeskyttelsesmidler med andre virkningsmekanismer.

Danske landmænd har i sammenlignelige studier et meget lavt pesticidforbrug. Med den nye, bredt funderede pesticidaftale, får vi nu mulighed for at få de nyeste plantebeskyttelsesmidler på hylderne, til fordel for miljøet og for landmanden.

Tak til direktør Niels Peter Nørring(NPN), Landbrug & Fødevarer for et pæn og sober måde at præsentere landbrugtes syn på pesticider. Dette står i grel modsætning til hvad Bæredygtig Landbrug normalt siger og skriver. Bæredygtig Landbrug hævder, at de sprøjtemidler man bruger i dag ikke er mere giftig end saltvand. Intet kan være mere forkert.

Det står ikke direkte i NPN’s artikel, men der ligger indirekte en beskrivelse og godkendelse af pesticid-resistens-trædemøllen. Antibiotika-resistens-trædemøllen er også velkendt fra den humane medicin og den veterinære medicin. Man kan ikke slippe ud af disse trædemøller.

Det er selvfølgelig positivt, at Dansk Landbrug nu erkender, at man er fanget i disse trædemøller. Dette markerer et skift i den officielle politik i hvert fald hos Bæredygtigt Landbrug.

NPN ser frem til, at man kan får adgang til de nyeste plantebeskyttelsesmidler. Dette kan tolkes som om, at man ikke har set nye plantebeskyttelsesmidler i mange år. Dette er ikke korrekt.

Hvis vi ser på fungicid-virkstoffer, er der i perioden 1994-2015 sket en vækst i antal fungicid-virkstoffer fra 32 til 50, dvs. 18 virkstoffer. Dette er sket ved en afgang og tilgang på henholdsvis 32 og 44 midler. Bemærk: der var 38 virkstoffer 1993 og med en tilvækst på 12 nås 50 virkstoffer i 2015.:

Fungicider - antal virkstoffer

Hvis vi ser herbicid-virkstoffer, er der i perioden 1994-2015 sket et falde i antal virkstoffer, idet der i 1994 og 2015 var godkendt henholdsvis 52 og 50 virkstoffer. Dette er sket ved en afgang og tilgang på henholdsvis 40 og 33 midler. Bemærk: der var 57 virkstoffer 1993 og med en afgang 7 nås 50 virkstoffer i 2015.:

Herbicider - antal virkstoffer

Begge statistikker er flækket sammen ud fra Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistikker for perioden 1980-2015. Der kan være fejl i form af stavefejl/nye navne/læsefejl i disse i disse statistikker. Internettet er blevet brug flittigt til at søge supplerende info om alle pesticider. Derfor tages der forbehold for enkelt fejl, men overordnet set holder de givne konklusioner. Her et link til

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik: Landbrug m.v.

Miljøstyrelsen burde selv fremstille disse oversigtsstatistikker specielt som et grundlag for den nye pesticidaftale.

Landbrug & Fødevare burde selv fremstiller disse afgang/tilgangsstatikker, hvis miljøstyrelsen ikke selv vil. Min gevinst vil være, at få verificeret mine statistikker og alle vil få et mere sikkert grundlag for diskussioner.

De svenske myndigheder har udarbejdet disse tilgang/afgangs-statistikker for pesticider. Danmark burde følge op.

Hvis man ser på antal godkendte produkter har der været en voldsom vækst. Dette kan jeg komme tilbage til senere.

Både for fungicider og herbicider har man set en tilgang af nye virkstoffer. Så en eventuelt påstand om, at landbruget er udsultet med nye virkstoffer passer simpelt hent ikke. Miljøstyrelsen har været fuldt optaget af at godkende flere virkstoffer.

Hvis pesticidaftalen er blevet indgået på grund af en påstand om, at landbruget ikke har fået godkendt ny midler i mange år, kan der være tale om vildledning af Folketinget og et Ministeransvar kan komme på tale.

  • 6
  • 3

Til at belyse, at Dansk Landbrug har haft flere og flere plantebeskyttelsesmidler til sin rådigheder, har jeg ved aktindsigt fået fat i Miljøstyrelsens database med alle produkter. Tak til Miljøstyrelsen.

Databasen indeholdt pr 16.januar 2017 ialt 5000 produkter. Et produkt kan være sammensat af flere virkstoffer. Ud fra denne database, har jeg undersøgt udviklingen i antal fungicid-produkter. Hvis et produkt skifter til en anden leverandør eller hvis produkter blot skift navn tælles det med same et nyt produkt. Der er altså en del dobbelt tællinger i databasen. Det er ikke muligt med de eksisterende indlæsning af frasortere dobbelt tællinger.

Følgende graf viser antal godkendte fungicid-produkter for perioden 1980-2016.

Fungicider – antal godkendte produkter

I perioden 1980 -1993 har der være en kraftig sanering af produkter, idet der er afmeldt 99 produkter.

I perioden 1994-2016 har der været en tilgang og afgang på henholdsvis 528 og 437 produkter svarende til en vækst på 91 nye produkter.

Dette illustrerer, at Dansk Landbrug ikke er i bekneb med adgang til fungicider og at det vælter ind med nye produkter.

Der kan selvfølgelig være nogle udfordringer mht. at kende baggrunden og betydningen af alle felterne i databasen, idet data er blevet indsamlet over en lang periode. Derfor vil jeg ikke udelukke fejl eller fejlfortolkninger af data, men det er et behjertet forsøg på at undersøge adgangen for Danske Landbrug til f.eks. fungicide-produkter. Det ville være bedst, hvis Miljøstyrelsen selv udarbejdede denne oversigt og sikrede kvaliteten ved at blive kvaset igennem i embedsværket, men da dette ikke er sket, er jeg selv gået i gang.

Sangen om at Dansk Landbrug har få bekæmpelsesmidler til rådighed er falsk

  • 4
  • 3

Klaus Flemløse
Kan du svare på følgende: du har to links til fungicider. Det ene link siger "antal virkstoffer" det andet siger "antal godkendte produkter". I begge tilfælde siger teksten til grafens y-akse "godkendte produkter". Dvs at det produkter og ikke virkstoffer, som første link siger. Og selv om begge figurer viser "godkendte produkter" så er de væsentligt forskellige hhv. 50 og 183 i 2015.
Jeg forstår det ikke umiddelbart. Kan du uddybe?
Jeg vender efter svar tilbage med evt. nye spørgsmål.

  • 2
  • 0