Kronik: Bag skandalerne står projekt-universitetet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Bag skandalerne står projekt-universitetet

 

Theresa Scavenius er lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i klimapolitik og demokrati. Illustration: Steen Brogaard

Endnu en gang er vi blevet forargede over, at nogle forskere på et universitet gør sig uheldigt bemærket ved at have for tætte kontakter til kommercielle og politiske interesser. Denne gang handler det om oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet, som er finansieret af Kvægafgiftsfonden og har haft interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer som projektleder.

Læs også: Rapport talte oksekødets CO2-aftryk ned: »Underlig sammenligning« var betalt af landbruget

Denne skandale er blot den seneste kulmination på en række skandaler, som har nået medierne de seneste par år, og som vidner om, at noget er grundlæggende galt i universiteternes andedam.

I hver enkelt historie kan man holde nogle mennesker ansvarlige: Det kan være forskerne selv, som ikke har levet op til metodisk eller teoretisk forskningsetik. Det kan også være universitetsledelsen, som i flere tilfælde har gjort sig uheldigt bemærket ved direkte eller indirekte at presse forskerne enten til at samarbejde eller til at tænke over, hvordan de præsenterer deres forskningsresultater. I sagen fra Aarhus var det institutlederen, der måtte gå af for ikke at passe godt nok på forskningens uafhængighed, mens en centerleder har fået kraftig kritik for manglende kvalitetssikring.

Læs også: Aarhus Universitet trækker kontroversiel oksekødsrapport tilbage

Men det er på tide at forstå logikken i, hvad der egentlig foregår. Der er ikke tale om enkelte tilfælde, hvor enkelte mennesker har svigtet eller har haft dårlig dømmekraft. Vi er derimod vidne til en radikal omkalfatring af universitetet. De dyder, normer og værdier, vi normalt knytter til universitetet, er langsomt ved at blive fortrængt. Det faglige indhold er i stigende grad ikke længere i centrum. Det er derimod projektansøgninger og tiltrækning af fondsmidler.

Det er den fulde konsekvens af de reformer, som blev sat i gang under Anders Fogh Rasmussen og Helge Sander, hvis forskningspolitik bar hovedoverskriften ‘fra forskning til faktura’.

Og vi har i sandhed fået et projekt- og faktura-universitet, som i stigende grad accepterer at være et spand heste i konkurrencestaten, der, ud over at uddanne studerende, således at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft gratis, målretter forskningen til erhvervslivet.

Det betyder, at man som forsker ofte skal kunne redegøre for, hvad ‘business casen’ er, når man skal søge penge til projekter, og hvordan små og mellemstore virksomheder umiddelbart kan se fordelen ved projektet. Ja, der er også en masse fokus på verdensmålene og på at skabe grundforskning. Men den vidensforståelse bliver i stigende grad fortrængt af et meget effektivt projekt-universitet, der – som det var tænkt i Fogh Rasmussen og Helge Sanders universitets- og forskningspolitik – skal udkonkurrere dem, som ikke kan bevise deres værdi i form af direkte afkast på den korte bane for virksomheder.

De ældre forskere er blevet fatalistiske og har opgivet kampen, og mange af dem går på tvungen eller frivillig pension. Og de yngre forskere har ikke andre muligheder end at følge spillets regler, for ellers er der ikke nogen stillinger til dem. Det skyldes dels, at man i stigende grad kan skaffe midlerne til sin egen stilling, dels at der sker en stigende internationalisering, hvilket betyder, at konkurrencen er blevet meget hårdere. Der er derfor ingen mobiliseringskraft blandt forskerne til at kæmpe imod denne udvikling.

Hvad betyder det så for den almindelige borger i Danmark? Kan det ikke være lige meget, at universitetet er gået fra at være en forskningsdrevet til en projektdrevet institution? Er det ikke fornuftigt, at forskerne samarbejder med folk uden for universitetet og bidrager til samfundet, direkte og indirekte?

Det sidste er rigtigt. Universitetet er ikke blot en kaffeklub, som eksisterer for dets egen skyld. Universitetet skal, sammen med alle mulige andre vidensaktører, bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget for politiske beslutninger, samfundsmæssige diskussioner samt være en generator for kritisk input, som kan bidrage til at udvikle samfundet, herunder virksomhedernes økonomiske grundlag.

Jeg er selv fra Aalborg Universitet, som er et problemdrevet universitet, der stræber efter at skabe viden, som er relevant og brugbar for verden. Og det er ikke lige meget, hvilke grundværdier der driver universiteterne. Ja, samarbejde er godt, men ikke når det skal foregå på partnernes vilkår. Ja, fondsmidler er gode, men ikke når fondsgiverne kan sidde med i projektgrupperne.

Så nej, det er ikke lige meget, hvorvidt vi har et forskningsdrevet eller et projektdrevet universitet – heller ikke for hr. og fru Danmark. Vi risikerer at miste kapaciteten til at være et samfund, som evner at beskytte f.eks. vores grund- og drikkevand, skabe vidensgundlaget for de nødvendige klimapolitiske beslutninger, der skal træffes, osv.

Så et velkommen til projekt­universitetet er et farvel til det uafhængige universitet, som er en katalysator for fri forskning, samfundskritik og vidensgrundlaget for fremtidens Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er selv fra Aalborg Universitet, som er et problemdrevet universitet, der stræber efter at skabe viden, som er relevant og brugbar for verden. Og det er ikke lige meget, hvilke grundværdier der driver universiteterne. Ja, samarbejde er godt, men ikke når det skal foregå på partnernes vilkår

  • professor Henrik Møller er vel et fortrinligt ('lokalt') eksempel herpå?!:

Støjprofessor Henrik Møller blev fyret d. 26. marts 2014 fra AAU med henvisning til besparelser, selv om instituttet faktisk havde nybesat to lektorstillinger året før på fagområdet akustik (SE INFORMATION 2014). Selv om han var en højprofileret og internationalt kendt støjforsker, så pegede pilen på ham, fordi hans eksterne indtjening var for lav. Han havde ”det største misforhold mellem indtægter og udgifter”, som dekanen og institutlederen formulerede det.
Men det var ikke den reelle begrundelse, fortæller en bog, som udkommer i dag. Ledelsen ville af med ham, fordi hans forskning i lavfrekvente lydgener fra vindmøller og hans kritiske udtalelser i pressen ikke passede vindmølleindustrien. Støjgrænser, støjundersøgelser og naboklager kan nemlig blokere for opførelse af vindparker tæt på beboelser...

https://www.forskeren.dk/bog-vindmoelleind...

  • 8
  • 8

Under ovenstående overskrift bragte Weekendavisen sidste fredag en interessant artikel - også denne gang 'med lokal forankring'. Et uddrag:

Lad os zoome ind på en af hovedkritikerne i Informations dækning. Det er Jannick Schmidt, der præsenteres som lektor ved Aalborg Universitet og »ekspert i livscyklus- analyser og fødevarer«. I en af artiklerne har han på Informations opfordring foretaget egne beregninger af nydelsesmidlers samlede klimapåvirkning, hvor de indirekte ændringer i arealanvendelse er inkluderet. Hans beregning er mindre gunstig for landbruget end den beregning, oksekødsrapporten præsenterer.
Men er Schmidt blot en uvildig ekspert i livscyklusanalyser? Spørgsmålet om indirekte ændringer i arealanvendelse er kontroversielt blandt forskere, fordi der ikke er enighed om, hvordan man beregner deres betydning. Jannick Schmidt har aktivt forsvaret det omstridte begreb, og i 2015 publicerede han med nogle kolleger en artikel i Journal of Cleaner Production, hvor de præsenterer en model for beregningen af »indirekte ændringer i arealanvendelse«.
Måske har han ret i, at udeladelsen giver et skævvredet billede af oksekødets klimaaftryk. Men Jannick Schmidt er ikke kun forsker.
Han er også en engageret leverandør af en løsning på netop det problem, han kritiserer forskerne for ikke at have taget højde for i deres rapport…

Går vi noget længere tilbaeg i tiden (og forlader 'lokalområdet'), husker de fleste sikkert Ingeniørens omfattende dækning af professor Ahrings meriter!:

https://ing.dk/artikel/kontroversiel-profe...

  • 1
  • 5

artiklen: "De dyder, normer og værdier, vi normalt knytter til universitetet, er langsomt ved at blive fortrængt".

tjah, universitetsverdenen nogen tid tilbage: Kunne blandt studenter på tværs af diverse fag opleves som en stedvist selvtilstrækkelig og lukket, lidt søvnig verden. Nogle institutprimadonnaer kunne indbyrdes have svært ved at samarbejde. Ind kunne da komme enkelte, fx med erhvervskontakter, der evt. leverede friske pust, ekstra inspiration og måske førte flere studerende helskindet igennem studiet og senere til faste jobs. Over tid kom så endnu mere projektorienteret, erhvervs-financieret forskning. Det er så det sidste, der synes kammet over?

Andre steder var mere præget af den samtidige studenterpolitik og medstyre, hvilket nok også stedvist friskede op og gav nye, påkrævede synsvinkler, men da også gav stribevis af bivirkninger, jf. efterhistorien.

Sideløbende indførte man sektor-forskningen for at sikre samfundet og politikerne den nødvendige viden og redskaber, fx inden for miljøområdet. Sektorforskningen afskaffede man derefter (bl.a. for at sikre den uvildige grundforskning?). http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere...
Nu taler man aktuelt om at genoplive sektor-institutterne, fordi hullerne i samfundets og politikernes viden er blevet lige store nok.

Måske trænger man til gennemarbejdede, stabile blandings-modeller mht. financering. Og en opmærksomhed på, at ingen model i sig selv garanterer, at de rette "dyder, normer og værdier" automatisk indfinder sig eller forbliver interegreret forever after. Så gode er mennesker ikke.

  • 3
  • 0

Et af de problemer Fogh & Co. troede de kunne løse, med deres ”private erhvervsliv” mantra, er at forskere er generelt ikke særligt gode til at kommunikerer ind i den offentlige og politiske debat.
De udviser ofte manglende evne til at skelne mellem personlige holdninger, relevans for samfundet og ekspertise områder.
Det er op til den enkelte forsker at håndterer pressen. Vildskud af små usikre resultater rammer forsiden, og grundige metastudier, bliver overset. Det sammenholdt med at journalister generelt meget dårligt klædt på, til at rapporterer fakta og forskning, er en giftig cocktail, hvor befolkningen i stigende grad, efterlades med det indtryk, at faktuelle oplysninger, modsiges den næste dag, og at mavefornemmelser kan være lige så godt.
Resultatet ses netop udtrykt, i det befolkningsbårede politiske eksperiment, Fogh & Co. bibragte os: en religiøse tro på erhvervslivets metoders mirakuløse formåen, på det offentlige område.

Universiteterne skal:
1. formidle og informerer, med hjælp af en professionel presseafdeling. Så de kan genoprette tilliden, i den brede befolkning.
2. have indtægtskilder, der er mindre afhængige, ikke mindst af tilfældige politiske vinde, der kan medfører uoprettelige tab af knowhow.

Universiteterne er rigtigt gode til at undervise! I stedet for at lave kunstig adgangsbegrænsning og andre skøre administrative tiltag, skulle man søge at skabe en model, hvor undervisning er den primære forretningsmodel. Man skulle tilstræbe at få så høj en standard, at man kan tiltrække studerende fra hele verden. (Danskere kunne så få udgiften refunderet af staten...)
Uddannelse kunne blive en rigtig fin eksport.

En mere langsigtet kilde til indtægter, kunne være at afskaffe patenter. Derved kunne f.eks. op mod en 1/3 af sundhedsvæsnets udgifter til medicin, overføres til forskning. ( I omegnen af 5 mia. of stærkt stigende )

Søgning af legater mm. Er nok svært at komme uden om, før verden ændre sig. Men penge fra erhvervslivet, skal selvfølgeligt være galvanisk adskilt fra forskerne selv. Det er en ledelsesopgave.

  • 7
  • 0

En mere langsigtet kilde til indtægter, kunne være at afskaffe patenter. Derved kunne f.eks. op mod en 1/3 af sundhedsvæsnets udgifter til medicin, overføres til forskning. ( I omegnen af 5 mia. of stærkt stigende )

Uden patenter vil det ikke være nogen som er villige til at risikere R&D milliarder indenfor medicinalindustrien. Hvorfor skulle firma A udvikle og godkende et nyt præparat for derefter at se firma B kopiere det dagen efter. Patenter er et nødvendigt onde.

  • 2
  • 0

Uden patenter vil det ikke være nogen som er villige til at risikere R&D milliarder indenfor medicinalindustrien. Hvorfor skulle firma A udvikle og godkende et nyt præparat for derefter at se firma B kopiere det dagen efter. Patenter er et nødvendigt onde.


Medicin er måske det eneste sted patenter giver mening. Man kunne sagtens udvikle og sælge medicin uden patenter, bare man kunne få lov at holde på sine hemmeligheder.
Det kan man så ikke, fordi myndighederne skal godkende præparaterne, og derfor vil vide alt hvad der er i.

  • 0
  • 0

Spot on! På den ene side har universiteterne mistet al uafhæningighed (og fundament, det er bare blevet en elite skole for de søde piger og drenge. Einstein ville aldrig være blevet lukker ind i dag, pga. af hans manglende karakterer i andre fag end matematik.) og på den anden side er de blevet et magtcentrum i europa. Al funding sker i en eller anden form gennem universiteterne. Det har desværre også dræbt alle muligheder for at skabe nye store virksomhedder i europa. Ala Facebook, Tesla, Google, Apple, Amazon, Uber, osv.. Innovationen er slået ihjel, fordi man har koble entreperneurship, ide, forretningsforståelse, financiel fornuft, effektivitet, vilje, overlevelsesinstinkt op på den spidskompentence viden som universiteterne kan leverer. Man har fået den mærkværdige idé (magt), at al innovation skal komme fra universiteterne. Det er den største fejltagelse/degradering man kunne gøre, der er aldrig nogen i verdenshistorien der har være dumme nok til at drage samme konklusion. Dette er en tanke der udelukkende bygger på elitær magt arrogance og mangel på historisk bevidsthed.

  • 2
  • 0

Innovationen er slået ihjel, fordi man har koble entreperneurship, ide, forretningsforståelse, financiel fornuft, effektivitet, vilje, overlevelsesinstinkt op på den spidskompentence viden som universiteterne kan leverer

- helt ihjelslået er den vel næppe, men det kan udmærket tænkes, at den bliver hæmmet af dette 'videnindustrielle kompleks' ( for nu at genoplive præsident Eisenhowers terminologi!):
Der er tilsyneladende opbygget en (ny) 'Bermuda trekant' - med politikere, MSMer og universiteter i hjørnespidserne, hvor universiteternes opgave ofte bliver at tilvejebringe den for de ønskede beslutninger fornødne 'evidens'!?

[Måske ville det være mere retvisende at tale om en Bermuda firkant: Bekymringsindsustrien tilkommer vel osse sit hjørne? :)]

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten