Kronik: Alle taler om Industri 4.0 – men er sikkerheden i orden?

2. juli 2018 kl. 14:563
Kronik: Alle taler om Industri 4.0 – men er sikkerheden i orden?
Illustration: Lars Refn.
Artiklen er ældre end 30 dage

 

Jørgen Hartig er Managing Director, SecuriOT Illustration: Privatfoto.

Der er stort fokus på den digitale udvikling inden for produktionssystemer og vores kritiske infrastruktur. Der er så mange muligheder for besparelser og effektiviseringer, men jeg må indrømme, at jeg er en anelse bekymret: Er sikkerhedsniveauet godt nok?

Med mine mange års erfaring inden for it-sikkerhed stiller jeg mig selv spørgsmålene:

Er vi som samfund ved at gentage nogle af de fejl, som vi har gjort (og gør) på it-siden, hvor digitalisering af ‘alt’ kører derudaf?

Er vi drevet så meget af, hvad vores teknologiske muligheder med robotter, avancerede måleudstyr og big data-analyser. etc. muliggør, at vi rent faktisk glemmer de sårbarheder, som vi åbner i vores samfund?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vores samfund og daglige liv vil gå i stå eller i alle tilfælde blive voldsomt forstyrret, hvis vi f.eks. mister vand, strøm, kommunikation eller varme. Vi tager det for givet, at alt fungerer. Vi har tillid til, at vores tilgængelighed til disse ressourcer bare er dér, men hvad nu hvis...

Man kan lave en analog til vores digitale betalingssystem og konsekvensen for samfundet. En ‘nedetid’ på de elektroniske betalingssystemer i blot 15-30 minutter kan mærkes. Det bliver hurtigt forsidestof i pressen, når det sker. Vi bliver f.eks. forsinket ved tjek-in ved færgen, der opstår køer mange steder, og samfundets rytme bliver ‘rystet’, og dét er bare vores digitale features til betaling for varer. Vi bliver mindet om, hvor afhængige af systemerne, vi er.

Samfundet skal:

  • tage ved lære af vores succeser og fejl i forhold til teknologiens anvendelse på it-siden

  • anerkende, at kritisk infrastruktur er et yndet mål for vores fjender, og det kan ramme os hårdt.

  • være bevidste om, at Industri 4.0 åbner for en række risici.

Virksomhederne skal:

  • fokusere på synlighed om risici i produktionen.

  • etablere et tættere samarbejde mellem produktion og it. Det er et must! I kan ikke undvære hinanden.

  • være bevidste om, at investeringen i sikkerhed i OT-miljøer er andet en ‘tilgængelighed’.

Producenten skal:

  • sikre, at softwareudviklinger og integrationer også indeholder sikkerhedsfeatures.

  • sørge for, at hardware har indbyggede sikkerhedsfunktioner.

  • løbende vedligeholde og supportere nyt og gammelt udstyr mod nye trusler.

Industri 4.0 er et kvantespring for, hvordan teknologien udnyttes: Flere automationer, flere integrationer af udstyr, anvendelse af kunstig intelligens og samkøring af række data i f.eks. cloud-teknologier. Alt sammen vil gøre os i stand til at træffe effektive beslutninger. Industri 4.0 åbner grundlæggende op for en ny forretningsmodel for virksomheder og for vores samfund.

Den gamle opfattelse af hermetisk adskillelse (AirGap) imellem vores produktionssystemer (OT) og it vil forsvinde ved indførelse af Industri 4.0 – og det ser vi allerede nu. Det er en af de første og største erkendelser, som vi skal se i øjnene, men det stiller nogle store krav til vores adfærd og tilgang til sikkerhed. Vi skal forstå truslerne og de risici, som opstår, og ikke være forblændet af de mange muligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det her drejer sig ikke bare om en strategisk beslutning på politisk niveau (såsom regeringens udspil om ‘National strategi for cyber- og informationssikkerhed) eller på ‘CEO’-niveau om, at sikkerheden skal forbedres. Det skal udmøntes i forandringer på mange niveauer og hos flere aktører. Lige fra overordnede trussels- og risikovurderinger af ledelsen til udskiftning eller patchning af gammelt udstyr imod sårbarheder og endelig et nyt adfærdskodeks, som gør op med holdningen: ‘Det går jo nok...’

Faktum er at sikkerhed koster, og sikkerhed kræver adfærdsforandringer, og det skal vi være bevidste om, for konsekvenserne er større, end vi tror.
Inden vi kaster os over den store digitaliseringsbølge med Industri 4.0, bør vi stille krav:

Vi skal bruge den teknologiske udvikling til at gøre vores samfund mere effektivt og producere varer til konkurrencedygtige priser, men vi skal tænke over, hvordan vi udnytter disse muligheder – uden at blotte os selv for de sårbarheder, som åbner sig med Industri 4.0.

Lige nu kører vi i bil i regnvejr med 120 km/t – uden vinduesviskerne tændt. Vi ved ikke, hvad der rammer os. Vi er ikke ordentligt forberedt.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
6. juli 2018 kl. 05:33

Nej, tænk dig nu om.

Jeg taler ikke om et par år, men måske 10 - 20 år, så vil sikkerheden og effektiviteten blive forøget drastisk.

Når det kommer til lineær logik, så kan AI slå selv de bedste skakmestre, men halter stadig i det abstrakte.

1
5. juli 2018 kl. 08:43

Så slipper vi for fejlmedicinering, fejloperationer, træthed, sygdom osv.