Kronik: Op ad bakke at flytte forbruget med variable elpriser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Op ad bakke at flytte forbruget med variable elpriser

Illustration: Lars Refn

 

Toke Haunstrup Christensen er ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Illustration: Privatfoto

For nylig har de danske netselskaber Radius og NRGi Net indført variable priser for husholdninger, som gør det dyrere at bruge strøm i tidsrummet 17-20. Det er her, husholdningernes elforbrug topper, hvilket udfordrer kapaciteten på elnettet og balancen mellem forbrug og produktionen fra bl.a. vedvarende energi. De variable priser skal derfor motivere husholdningerne til at flytte dele af forbruget til andre tidspunkter, f.eks. om natten.

Men er folk parate til at påtage sig rollen som ‘fleksible’ forbrugere? Og er det overhovedet praktisk muligt i en hverdag fyldt med øvrige gøremål og hensyn? Erfaringerne fra det aktuelle, kvalitative studie ‘Markets, Acors & Technologies: A comparative study of smart grid solutions’ (MATCH), som denne kronik bygger på, viser, at det næppe er så enkelt at gøre i praksis.

For det første er det de færreste, der går så meget op i deres energiforbrug, at de følger elpriser og forbrug time for time. For det andet, og vigtigere, så er energiforbrug en indlejret del af hverdagens aktiviteter, eksempelvis når vi skal hygge os foran fjernsynet, lave aftensmad til familien eller sørge for rent tøj til næste dag. Ingen bruger strøm ‘bare for at bruge strøm’ – og skal vi flytte forbruget, skal vi også flytte disse aktiviteter.

Aktiviteterne er samtidig indvævet i dagligdagens tidsrytmer, som ofte bestemmer deres rækkefølge og gør det vanskeligt at flytte dem i tid. For eksempel kan familier ikke lave aftensmad før forældre og børn kommer hjem, eller efter børnene skal i seng.

Også mere kvalitative tidsrytmer i hverdagen spiller en rolle. Mange anstrenger sig for at få overstået dagens gøremål – madlavning, opvask mv. – i de tidlige aftentimer, inden de sidst på aftenen fysisk og mentalt gearer ned ved f.eks. at hygge sig sammen i sofaen foran fjernsynet. Denne tidsrytme gør det svært at motivere folk til at flytte aktiviteter til hyggestunden sidst på aftenen, som er næsten hellig tid for de fleste.

Opsplitningen mellem hektiske og rolige timer udfordrer også løsninger med styring af opvarmningen. Eksempelvis fortæller en salgsassistent i 20’erne, og deltager i et forsøg med ekstern varmestyring, at efter en lang arbejdsdag og når maden er ryddet af bordet og datteren puttet, så har hun »bare lyst til at slappe af, nyde stilheden og se fjernsyn... Så gider jeg ikke og fryse«.

Når man med ideen om fleksibelt forbrug ønsker at tilpasse forbruget til den aktuelle produktion af vedvarende energi, rører man nemt ved folks daglige rytmer og komfort. Det er derfor vigtigt at designe løsninger, som tager disse forhold i betragtning og ikke risikerer at skræmme folk væk med dårlige erfaringer.

Der er dog også andre måder, hvorpå borgere og forbrugere kan engagere sig i omstillingen af energisystemet. Den måde, der har haft størst udbredelse de seneste år herhjemme, er at producere sin egen energi – især vha. solceller, som i dag ses på mange hustage. Her viser vores studie, at især husholdninger på den såkaldte timebaserede nettoafregning har flyttet en del af deres forbrug til dagtimerne.

Årsagen er, at de generelt tjener langt mindre ved at sælge overskydende energi fra solcellerne frem for selv at bruge den. Eksempelvis fortæller en husejer, at han og hans kone nu kører opvaske- og vaskemaskinen i dagtimerne, og han forklarer om årsagen: »Der er noget økonomi, men også den her tilfredshed ved at sige: ‘Det vi gør nu, det har vi selv produceret strømmen til’«. Her handler det altså både om at spare penge og en mere udefinerbar tilfredshed ved at bruge sin egen energi.

Eksemplet med solceller viser, at det faktisk er muligt at få husholdninger til at flytte deres forbrug, men at det i disse tilfælde skyldes en kombination af både økonomisk besparelse og det konkrete og meningsfulde engagement knyttet til at bruge sin egen energi. Alene at satse på økonomi som incitament, som tilfældet er med variable priser, synes derimod at være op ad bakke.

Set fra et systemperspektiv, hvor målet er at optimere overordnede energistrømme og effektivitet, er det imidlertid uhensigtsmæssigt at solcelleejere flytter forbrug til om dagen. De bør i stedet stille deres overskud til rådighed for andre forbrugere med stort forbrug om dagen, f.eks. virksomheder.

Kritikken er relevant og vigtig, men står samtidig i kontrast til husholdningernes egen logik. Hvordan forklarer man solcelleejere, at de – set fra et systemperspektiv – skal flytte forbrug til natten for at optimere den samlede udnyttelse af vedvarende energi, og altså ikke må flytte forbrug til dagtimerne for at udnytte den energi, de selv producerer?

En for ensidig systemfokusering risikerer desuden at overse vigtigheden af borgernes muligheder for aktivt at engagere sig i energiomstillingen. Når borgere installerer solceller på taget eller opstiller en husstandsmølle for enden af haven, er der også tale om en demokratisering af vedvarende energi, som kan legitimere samfundets øvrige investeringer i omstillingen til vedvarende energi.

Vi må derfor finde løsninger, som forener systemperspektivets fokus på overordnet optimering af energistrømme med hvad der giver mening og skaber engagement set fra borgernes hverdagsperspektiv.

Læs også: Nu løbes det fleksible elforbrug omsider i gang

Kronikken ser meget på det nuværende forbrug for en familie, men i mine øjne er det også relevant, at vi i fremtiden kommer til at bruge mere strøm, end vi gør i dag - og det er vigtigt at få fordelt dette strømforbrug med pisk/gulerod.

Fx. kan en varmepumpe indstilles til at opvarme brugsvand på prismæssigt gunstige tidspunkter, og differentierede priser kan også være en gulerod for at få ladet den kommende elbil op uden for kogespidsen.

  • 15
  • 2

Og tilhører man de få hippier i Danmark der stadig tror på elbilens fremtid på trods af politisk modvilje, så er det jo et åbenlyst sted at starte det variable døgnforbrug. Et døgnforbrug til opladning af elbil(er) i en almindelig husstand kommer nemt til at koste 20-200 kWh i døgnet, som for langt de flestes vedkommende kan bruges i løbet af natten når systemet beder om det. Og set i det lys, er variabel brug af almindelige husholdningsmaskiner måske mindre relevant.

  • 10
  • 13

"Hvordan forklarer man solcelleejere, at de – set fra et systemperspektiv – skal flytte forbrug til natten for at optimere den samlede udnyttelse af vedvarende energi, og altså ikke må flytte forbrug til dagtimerne for at udnytte den energi, de selv producerer?"
Og hermed skyder du jo lige igennem argumentet for at solcelleejerne skulle straffes med systembidrag af den strøm, de selv har fremstillet.
Men for at besvare dit spørgsmål: Det gør man ved at fjerne den misundelsesafgift igen.
Så længe der ikke produceres mere solcellestrøm, end der gør, giver solcellerne et positivt bidrag på det rigtige tidspunkt.
Det kan ændre sig over tiden, men man fjerner jo heller ikke de faste afregningspriser til vindmøller i utide. Eller for den sags skyld, pålægger dem at betale for de tilslutninger, som netselskaberne har bygget til møllerne.

  • 22
  • 2

"Hvordan forklarer man solcelleejere, at de – set fra et systemperspektiv – skal flytte forbrug til natten for at optimere den samlede udnyttelse af vedvarende energi, og altså ikke må flytte forbrug til dagtimerne for at udnytte den energi, de selv producerer?"

De bør i stedet stille deres overskud til rådighed for andre forbrugere med stort forbrug om dagen, f.eks. virksomheder.

Det begynder at blive lidt absurd. Det de så stiller til rådighed får de næsten ingen betaling for.
Virksomhederne kan jo bare selv sætte solceller op, hvis det skulle være så slemt at trække strøm når de har brug for det.

Set fra et systemperspektiv skal møllerne kun producere når der er brug for det. Kunne man ikke lære dem det?

  • 3
  • 13

En familie har vel at forbrug på ca 10 til 15 kWh / døgn .

Har man en el-bil med lader/inverter kan man flytte energiforbrug til komfur og vaskemaskine, til de billige nat-timer.

Batterier til el-bil på 30 til 100 kWh, om de skal lades der hjemme, inden for en kort tidsramme (differentierede priser ) kræver det sandsynligvis at el-net skal styrkes, i villa - kvarteret.

Om bilen står og lader ved virksomheden med solcellestrøm, kunne det afhjælpe ladespidsen i villa-kvarteret.

Egenproduceret solcellestrøm skal selvfølgelig kunne anvendes ved virksomheden, uden tåbelige afgifter, ( der er ikke rigtigt noget at bruge den til, når ingen er hjemme ).

  • 6
  • 2

Mange anstrenger sig for at få overstået dagens gøremål – madlavning, opvask mv. – i de tidlige aftentimer, inden de sidst på aftenen fysisk og mentalt gearer ned ved f.eks. at hygge sig sammen i sofaen foran fjernsynet.

Og så er der de 100tusinder som bor i lejligheder, for hvem f.eks. tøjvask og -tørring efter kl. 20 giver ballade med underboer, naboer og overboer, og derfor er tvunget til at bruge strøm mens den er dyrest.

  • 7
  • 2

Det virker som om man forsøger at indføre en løsning blot fordi det er teknologisk muligt. En løsning der er til gene for alle dem det går ud over. Kogespidsen er et ikke-problem i dag. Der er i praksis overhovedet ikke en kogespids i forbruget i Vest-Danmark på hverdage. Lørdag-søndag er forbruget så lavt at spisen ikke betyder noget. Den er der i noget omfang i i Øst-Danmark. Der er et forbrug der er ca. 15% højere der. Det svarer til ca. 300 MW.
Dette skal f.eks. sammenholdes med at der jævnligt sendes ca. 600MW fra Slesvig gennem Jylland over Fyn til Sjælland og Falster for at havne i Vorpommern. Samtidigt er vi i stand til at sende omkring 1000 MW op og ned gennem Jylland mellem Norge og Tyskland. Når vores transmissionsnet kan klare det, kan det også klare "kogespidsen"! Tilbage er så distributionsnettet. Her har nettet kunnet håndtere kogespidsen i mere end 20 år, hvorfor kan det så ikke klare det mere? Hvis der er et problem med "kogespidsen" på sølle 3kW for en husstand hvordan skal nettet så kunne håndtere opladning af elbiler?
Vi skal væk fra tankegange med at at alt skal håndteres lokalt. Det er alt for kostbart.
Hvis man nu i stedet for brugte ressourcer på at buffer kapacitet for energi i stedet for at genere folk. Det store forbrug er når det er koldt. Hvis man så, (også) i sådanne perioder sørger for at opsamle varmeenergi når forbruget er lavt og undgår at belaste nettet når forbruget er højt så kan man formodentligt opnå det samme, og mere til, uden at genere forbrugerne! Her er det typisk fjernvarmenettet der kan bruges som lager. Hvis det så viser sig, at det er billigere at lade Norge/Sverige lagre energien i deres damme, så lad dem gøre det.

  • 12
  • 2

Men derudover mener jeg ikke at den enkelte forbruger skal bruge mange sekunder til at overveje et forbrugsmønster - mao prisen skal selvfølgelig afspejle den økonomiske systembelastning, men systemet(læs energinet.dk) skal bare sørge for at der altid er strøm i kontakten og må så finde de løsninger som kan samspille med en uensartet produktion og et uensartet forbrug - skal der systembatterier til og/eller kondensatorer og/eller stenlagre og/eller andre løsninger - det må de(læs energinet.dk) bare løse. Det kan godt være at elprisen bliver dyrere, men ansvaret for systemet ydeevne skal kun placeres et sted og det er hos energinet.dk

  • 3
  • 0

Om bilen står og lader ved virksomheden med solcellestrøm, kunne det afhjælpe ladespidsen i villa-kvarteret.

Hvis du ser på elforbruget i VestDanmark så ligger spidsen når vi er på arbejde. Hvis bilerne skal lade uden at overbelaste nettet så er det mellem 22 og 06.
Jeg har intet imod at du bruger din solcellestrøm et andet sted end 'privaten' men transporten af den hen til hvor du skal bruge den skal du betale for da du belaster nettet med det.

  • 5
  • 5

Jeg kan så oplyse dig, at de nyere møller intet tilskud får, når elprisen er negativ.

Er det en ordning du er tilfreds med. ?


Det lyder rigtig fornuftigt.
Det andet problem er så, om man kunne lære dem at producere når vinden løjer af.
Effekten fra vindmøller er fin og uden afbrænding af fossiler, men desværre upålidelig, så reserver i form af kraftværker og kabler er nødvendige.
Nok så mange termiske lagre i fjernvarmen, kan ikke producere den manglende strøm når det er vindstille. Det er vel den egentlige systemfejl.

  • 3
  • 8

Hvis du ser på elforbruget i VestDanmark så ligger spidsen når vi er på arbejde. Hvis bilerne skal lade uden at overbelaste nettet så er det mellem 22 og 06.

Nu var det mest solceller jeg havde i tankerne, de har desværre den begrænsning, at der produceres ingen el i mørke.

Om der er en masse solcelle anlæg placeret rundt omkring, skulle det være mærkeligt om der ikke var anlæg der er placeret i nærheden af virksomheden, hvilket ville aflaste nettet.

Om natten er der kun grøn møllestrøm om vejrforholdene er til det.

  • 0
  • 0

Er der noget i vejen for at husejere med solceller investerer i en power wall. Så kan de stort set bruge strømmen som det passer dem, for der er vel ingen grund til at de først skal sælge deres producerede strøm billigt når solen skinner og om aftenen når de gerne vil bruge strøm, så skal betale i dyre domme. Så er det da bedre at bruge så meget af ens egen strøm som muligt.

  • 4
  • 4

Nu siger artiklen ellers at forbruget er størst efter at folk kommer hjem fra arbejde og hvor skal private ejere af solcelle anlæg betale for at virksomhederne kan få billig strøm i dagtimerne?

  • 0
  • 0

Investering i power wall synes jeg ikke er en god ide, der sidder store batterier i el-bilen.
El-bilen kommer om man vil det eller ej.

Da man med solceller styrker/hjælper elnettet lokalt ved virksomhederne, skulle man i min optik sørge for en billig transport af energien ( man sparer nettet for dyre forstærkninger ).

Kan du ved hjælp af el-bilen, have energi nok til forbruget i de dyre aftentimer, synes jeg det er en optimal løsning.

Om der er styr på afgifterne, er solgt strøm til virksomhederne vel ok, samt bilen kan lades mens solen skinner.

  • 1
  • 0

Det andet problem er så, om man kunne lære dem at producere når vinden løjer af.
Effekten fra vindmøller er fin og uden afbrænding af fossiler, men desværre upålidelig, så reserver i form af kraftværker og kabler er nødvendige.
Nok så mange termiske lagre i fjernvarmen, kan ikke producere den manglende strøm når det er vindstille. Det er vel den egentlige systemfejl.

Svend.
Vind leverer når der vind til det. Sol leverrr når solen skinner.
Når hverken den ene eller anden af de to, er det vandkraft og biomasse.
Det varmelagrene kan, er at udnytte overproduktion fra vind og sol fornuftigt. Det vil sige spare på brændsler til opvarmning.
I første omgang spare fossilt brændsel senere reducere forbrug af biomasse.
Varmelagrene gør det muligt at ovetdimensionere vindkraft og således øge andelen af vind.
Ikke helt skævt. Vel ?

  • 11
  • 0

Jeg har umådeligt svært ved at se, at en familie der betaler afgifter/skat i størrelses-orden 250.000 kr om året / 8760 = ca 28 kr / t gider at sidde i mørke ud på de sene aftentimer, og vente med aftensmaden, imens tarmene skriger af sult, fordi Radius med deres 17 til 20 timetariffer prøver at rette forbruget ind.

Der er vel talen om en krone eller to for den enkle familie, for Radius er det million-ekstra indtægt, placeret i det psykologisk rigtige tidspunkt.

  • 12
  • 1

Hele vores energi system og forbrug af energi, modarbejdes af forskellige interesser.

Staten vil have vores penge fra afgifter
Industrien vil have billig energi
Private vil have billig energi
Transmissionsselskaberne skal lave profit til ejerne (og direktøren vil have høj løn)
Energiproducenterne vil tjene så mange penge som muligt (og helst tørre forurenings regningen af på skatteyderne)

Så længe alle kun kigger isoleret på deres egen lille økonomiske papkasse, vil der implementeres og benyttes suboptimale løsninger.

Lige pt ser den lange bane ud som om alle med egnet tagflade vil trække det længste strå.

  • 8
  • 1

Med de nye målere skulle man kunne følge forbruget time for time, men hvordan? Intet materiale er udleveret om det. Og er det sådan det virker nu? Der er mange spørgsmål og hele omlægningen med nye målere er vel en stænklap sag værdig. Men hvem kan i øvrigt huske denne latterlige sag længere?

Det kan kun være fordi man vil sætte priserne op for ganske almindelige borgere, fordi vi nu har skiftet ud til led lys samt energirigtige hvidevarer. Med mit beskedne elforbrug på 3,5 kw i døgnet, virker det som en dårlig joke.

  • 4
  • 1

Det kan kun være fordi man vil sætte priserne op for ganske almindelige borgere, fordi vi nu har skiftet ud til led lys samt energirigtige hvidevarer. Med mit beskedne elforbrug på 3,5 kw i døgnet, virker det som en dårlig joke.

Hvilket får en til at spørge:

Foreligger der noget statistisk materiale som underbygger Radius' ide om at "brandbeskatte" tidsrummet mellem 17 og 20, eller er det reelle forbrug rent faktisk faldet i denne periode over de seneste år, i takt med udskiftning til LED lys?

Det kunne være rigtig interessant at se disse timetal, for er der i virkeligheden tale om en fiks manøvre, som ikke har hold i realiteterne (og som i øvrigt modarbejder modellen om at aftage strømmen når der er mest til rådighed)?

Hvor er politikerne i øvrigt henne i dette spil - kan de virkelig stiltiende se til at Radius laver en så drastisk omlægning?

  • 4
  • 2

Det kan kun være fordi man vil sætte priserne op for ganske almindelige borgere,


Skal vi lige tage den een gang til:

Den samlede omkostning for en forbruger med gennemsnitlig forbrugsfordeling hen over døgnet er uændret.

Det har pøbelen desværre ikke gidet sætte sig ind i, og derfor får vi kommentarer som din.

Kun hvis gennemsnitsforbrugeren har planer om at øge sit forbrug i kogespidsen, vil de nye takster gøre det dyrere. Det vil sige, at den dag, man f.eks. anskaffer en elbil, vil man sandsynligvis tænke sig om en ekstra gang, inden man lader den i kogespidsen. De fleste kan jo lige så godt gøre det om natten. Og hvis man insisterer på at lade den i kogespidsen og dermed øger behovet for netudbygning, så kommer man til at bidrage mere end de andre til netudbygningen - hvilket jo er den indlysende retfærdige metode til at fordele denne omkostning.

  • 10
  • 3

Prisen på el udgør sådan omtrent 10% af det vi betaler, resten er levering og især afgifter og moms. Hvis "man" - hvor "man" kan være leverandøren, transportøren eller dem, der scorer den største andel (læs: staten) - gerne vil have at vi skal flytte forbruget, så er det altså slut-prisen, der skal ændres markant. Hvis f.eks. prisen for at hive strøm ud af kontakten var 1kr/kWh mellem 23 og 5 OG det var garanteret mange år frem, var der givet mange som ville investere i udstyr, som kunne lagre energi. Det kunne være batterier eller en tank med varmt vand. Men det er naivt at forvente, at man kan flytte meget ved at det bliver 5 øre billigere (eller dyrere), når det i forvejen koster over 2 kr.

Lad mig som eksempel antage, at jeg overvejede at slukke mine varmepumper mellem 17 og 20. På en kold vinterdag bruger jeg vel højst 2kWh i den periode, så det er måske 10 øre, der handler om. Jeg gider ikke engang sætte mig ind i, hvordan tidsstyringen af mine varmepumper virker for det beløb.

/Bjørn.

  • 5
  • 0

Med de nye målere skulle man kunne følge forbruget time for time, men hvordan? Intet materiale er udleveret om det. Og er det sådan det virker nu?


De har været sløve til at fortælle folk hvordan man kan følge det, men det kan man.
Hos Ørsted lykkedes det mig at finde denne webacces kode, og derefter kunne jeg på eloverblik.dk se mit forbrug. Det kommer ud i en excel-fil, som du så kan gemme.
Første gang er indviklet, men næste gang husker den dine målere.

  • 0
  • 0

Den samlede omkostning for en forbruger med gennemsnitlig forbrugsfordeling hen over døgnet er uændret.

Det har pøbelen desværre ikke gidet sætte sig ind i, og derfor får vi kommentarer som din.


Da børnefamilier bruger mere mellem 17-20 end gennemsnitsforbrugeren, så ender regningen som vanligt i børnværelset.

"Det har pøbelen desværre ikke gidet sætte sig ind i,og derfor får vi......."
De af pøblen der har, og samtidigt har mulighed for at fleks deres forbrug, fryder sig over at de ikke tilhører den normative børnefamilie.

Ingen kvaler, de andre betaler og jeg scorer rabatten.

  • 3
  • 3

Den samlede omkostning for en forbruger med gennemsnitlig forbrugsfordeling hen over døgnet er uændret.

Hvilket så ret beset er noget vrøvl.

Før du kloger dig mere, så vil jeg anbefale dig at aflæse din måler en gang i timen, over et par døgn.

Med mindre du vil sidde i mørke mellem 17 og 20 (i vinter halvåret) og lave mad efter kl. 20, så skal du være mere end dygtig for at få fordelt den giftige ekstraregning ud på de resterende 21 timer.

Og endnu mere interessant - hvis du bruger eksempelvis 1KWh på at lave din mad, så vil det koste dig 46 øre mere i forhold til i dag, hvorimod du vil spare 5,14 øre ved at henlægge madlavningen til efter kl. 20.

Hvis det skal give nogen mening, så begynder vi vist at tale om en hel ny form for slow cooking.

  • 6
  • 2

Taksten er jo NEDSAT disse timer, I forhold til dagens gårsdagens situation.

Ja Flemming, og det skriver jeg også i mit eksempel!

Det ændrer bare ikke på det faktum, at det kan være overmåde svært at flytte noget af forbruget væk fra perioden 17-20.

Lad os antage et helt jævnt forbrug på 1Kwh per time:

3 timer af 46 øre = 138 øre
21 timer af -5,14 øre = -108 øre

Ved 100% (hvilket jo ikke er realistisk) omlægning til perioden 20-17:
24 timer af -5,14 øre = -123,7 øre

Der er altså noget der slet, slet ikke stemmer.

Herudover, så saboterer hele øvelsen hensigten med at omlægge elforbruget så det følger produktionen.

Og hvad nu, hvis befolkningen vitterlig over en kam valgte at starte med at lave mad kl. 20, vandvarmer og varmepumpe tændt, samt opladning af elbilen påbegyndt, og vaskemaskinen sat igang - så ville Radius' net bryde sammen, hvis deres logik skulle have nogen mening.

Michael har 200% ret, dette er svindel og humbug, en ren malkeko for Radius, og jeg fatter ikke (og dog, der er nok faldet lidt ben af) at "vores" politikere har tilladt det stunt.

  • 8
  • 3

vandvarmer og varmepumpe tændt, samt opladning af elbilen påbegyndt, og vaskemaskinen sat igang - så ville Radius' net bryde sammen,


3,7 KW til bilen
2 KW til varmepumpen, starter på fuld skrald, foregående 3 timers slukket tilstand skal indhentes
1 Kw til vaskemaskinen.

I runde tal giver det en synkroniseret koldstart på 6KW x antal forbrugere i Radius forsynings område, dog "kun" 4,4 Kw til forbrugere med fjernvarme.

Hvis Radius mener deres net et stærkt nok til at klare den slags koldstarter så virker "problemerne" med kogespidsen mig noget opdigtet.

  • 6
  • 2

Måske lige bortset fra den lille ubetydelige detalje, at det ikke gælder hele året, men kun har den forhøjede takst I vintermånederne.

Ja, for så kan vi jo bare tænde for lyset om sommeren, når vi ikke har behov for det, og kompensere ved at have det slukket om vinteren.

Flemming det er rent nonsens, og selv om jeg godt ved at du er fjernvarmelobbyist, så kunne jeg næsten tro at du havde fået nyt job i Radius' spinafdeling.

Og som jeg også sagde, jeg ser ikke noget problem i at man benytter intelligente elmålere intelligent, således at timeafregning følger der aktuelle forbrug, og måske endda også følger hvis der er konkrete belastningsproblemer, men det er jo slet ikke det der er tale om i denne manøvre.

  • 4
  • 2

3,7 KW til bilen
2 KW til varmepumpen, starter på fuld skrald, foregående 3 timers slukket tilstand skal indhentes
1 Kw til vaskemaskinen.

Hvis jeg ellers havde råd til en elbil, så ville jeg nu nok gå efter noget lidt mere ambitiøst end 3,7 KW.

Så worst case kunne det faktisk se sådan her ud (jeg spiser normalt sent btw):

11 KW til elbilen
2 KW til varmepumpen
4 KW til ovn plus to blus
3,6 KW til elvandvarmer
1 KW til vaskemaskine

Altså 21,6 KW - pof!

  • 5
  • 1

konkrete belastningsproblemer, men det er jo slet ikke det der er tale om i denne manøvre.

Christia.

DU opstillede et hypotetisk forbrug på jævnt 1 kWh/h.

DU hævdede en stigning I omkostningerne.
JEG henledte din opmærksomhed på en fejl, som DU havde begået I den konklusion.

Så synes jeg ikke du har grund til at blive fornærmet.

Nej, jeg har intet med Radius at gøre.

Den jævne belastning giver forøvrigt et FALD I den samlede betaling.
En konkret belastning kan vise både det ene og det andet.

  • 3
  • 3

DU hævdede en stigning I omkostningerne.
JEG henledte din opmærksomhed på en fejl, som DU havde begået I den konklusion.

Ja Flemming, du har ret i at hvis jeg tager 1KW og brænder konstant af 24/7/365, så bliver den samlede omkostning til distribution lavere.

Men det er ren nonsens i den virkelige verden, for for hovedparten af almindelige mennesker, så er elforbruget langt større i vinterhalvåret, end om sommeren.

Og hvis dette ævl skulle give mening, hvordan kan det så være at det åbenbart ikke belaster nettet at der laves mad og vaskes tøj om sommeren, men kun om vinteren?

Jeg er sådan set ikke fornærmet, men jeg er faktisk ret pikeret over at man tillader Radius at lave sådan et stunt, som kun har til formål at øge deres indtjening - og at du så vil fremstå som deres nyttige idiot resulterer jo helt automatisk i du også bliver skydeskive.

Over 99% af forbrugerne bliver tabere i dette spil.

  • 6
  • 4

Tak for de rigtig mange gode og indsigtsfulde kommentarer og uddybninger til min kronik!

Blot en enkelt tilføjelse til diskussionen: Enkelte nævner muligheden for et hjemmebatteri (fx Teslas Powerwall) som en mulig fremtidig løsning. Her kan jeg tilføje, at mange af de interviewede solcelleejere udtrykte interesse for på sigt at få et hjemmebatteri, så de kunne oplagre deres "overskuds-el" fra dagtimerne til brug om aftenen/natten. Det handlede om økonomi - men også en fascination af tanken om at kunne være mere selvforsynende med elektricitet.

Der er ingen tvivl om, at en sådan løsning stadig er ganske dyr - og ikke kan betale sig rent privatøkonomisk. Men hvis det lykkes at få prisen på batterier langt nok ned, er det min fornemmelse, at der kan ligge lidt af en "bombe" her, som kunne minde om det vi så, da installeringen af private solceller i eksploderede omkring 2011-12.

Nu er jeg ikke ekspert på batteriudvikling, men det er bestemt et område, der er værd at holde et halvt øje på, tænker jeg (også for politikerne, som måske vil bekymre sig for faldende afgiftsprovenu, hvis tilstrækkelig mange på et tidspunkt begynder at opstille hjemmebatterier).

  • 6
  • 0

Hvilket så ret beset er noget vrøvl.

Før du kloger dig mere, så vil jeg anbefale dig at aflæse din måler en gang i timen, over et par døgn.


Det ser ud til, at du bygger din påstand på fornemmelser.

Men de faktiske tal har altså været lagt frem, så vi alle kan regne på dem. Og de viser, at jeg har ret:

Det samlede elforbrug blandt de kunder, der nu overgår til den nye afregningsform i Radius' område er således:
Højtarifperiode (1/16 af årets timer): 10%
Lavtarifperiode (15/16 af årets timer): 90%

Højtariftakst: +46 øre/kWh i forhold til før.
Lavtariftakst: -5,14 øre/kWh i forhold til før.

46 * 10/100 - 5,14 * 90/100 = -0,026

Tariffen for en gennemsnitsforbruger falder dermed. Godt nok kun med 26 milliøre/kWh. Men det er i hvert fald ikke en stigning.

Hvem af os vrøvler?

  • 6
  • 1

Opstarts strømmen som 750.000 fleks tilpassede forbrugere hiver kl 20:00 vil være ekstrem.

Nok til at rive hele Sjælland omkuld.


Det ser det nu ud til, at de har forudset. Højtarifperioden er placeret asymmetrisk omkring kogespidsen, så det nuværende elforbrug ved højtarifperiodens slutning er lavere end ved højtarifperiodens begyndelse. Mit gæt er, at det er gjort bevidst for at give plads til en lille spids klokken 20.00.

(Jeg har ikke nogen kilde på det med det asymmetriske forbrug. Det blev nævnt i en af debattrådene på ing.dk for nogle måneder siden.)

  • 4
  • 1

Der er ingen tvivl om, at en sådan løsning stadig er ganske dyr - og ikke kan betale sig rent privatøkonomisk. Men hvis det lykkes at få prisen på batterier langt nok ned, er det min fornemmelse, at der kan ligge lidt af en "bombe" her, som kunne minde om det vi så, da installeringen af private solceller i eksploderede omkring 2011-12


.
Der snakkes så meget om den grønne omstilling, men i realiteten bliver det ved snakken.

Når man så som privatperson har inverstere i solceller og elbil, så får man at vide at man nasser på fællesskabets kasse, og har ladet andre betale.
Pengene bruges bedre andet steds hedder det, men det er mine penge, og jeg blev i sin tid opfordret af staten til at bruge dem på solceller og elbiler, så hvad er problemet?

Problemet er åbenbart, at Vindentusiasterne sammen med energiselskaberne, er så glade for store centrale enheder, at der ikke er plads til små private solceller.
Solceller på vore breddegrader dur ikke hedder det sig, men det er noget vrøvl, for når strømmen fra "BIG-EL" skal igennem diverse "led", som alle skal have penge, så bliver solceller pludselig det billigste for den almindelige forbruger.

Så jeg ser frem til at BIG-EL defacto monopolet bliver brudt, og jeg springer gladeligt på, også selvom gevinsten er lille eller måske negativ

Væk er bekymringer om spidslast takster på 80øre+ for transport af el i distributionsnettet, prisstigning som følge af vikinglink og på el generelt og som rosinen i pølseenden elafgiften

Det er således kun et spørgsmål om tid, før jeg inverstere i yderligere solceller og batteribackup.
Når jeg skal have opgraderet batteriet i mine 2 BMW i3'er om en 3 årstid, håber jeg at kunne få hold i de gamle batterier, og forhåbenligt få adgang til yderlig kapacitet.

Det kan så godt være jeg bliver nødtil at grille juleanden, for at spare på strømmen i december, men det tager jeg gladeligt med for at bliver "herre" i eget hus.

Det skal nok bliver sjovt.

  • 6
  • 1

Allan,
Højtarif perioden udgør 6,25 % af tiden. Hvis det skal svare til 10% af forbruget skal forbruget i denne periode i middel kun være 1,6 gange større end gennemsnittet. Det er det tal vi ikke tror på.
Når vi ikke er hjemme / sover så er huset mere eller mindre i dvale. Mit forbrug ligger omkring 250W for det hele (og jeg har en hel del dimser). Dette svarer så cirka til 2.500 kWh forbrug i løbet af året, da der er ca. 10.000 timer på et år. Et normalt totalforbrug ligger omkring 4.000 kWh. Det 'resterende forbrug', 1.500 kWh fordeles så jævnt over 4 timer hver dag. Det giver at der i gennemsnit i disse 4 timer skal bruges ca. 1000 W ekstra i denne periode. Det er altså en forbrug der er faktor fem større end 'dvale' forbruget.
P.S. da jeg har vand-til-vand varmepumpe så overdøver den totalt alt mit andet forbrug, især om vinteren. Det gør det svært at finde 'normale' tal frem fra mine målinger af strømforbrug uden først at lave et større regnearbejde. Jeg har en Efergy energimåler hængende på min forsyning. Den leverer data 3 gange i minuttet.
Igen så er konklusionen at denne indførsel af 'højtarif periode' med tilhørende omkostninger for at aflæse det, ikke bunder i noget som helst reelt behov/problem. Man opfinder en ny 'tjeneste' som man skal have betalt for, uden at der er et behov for den!

  • 3
  • 2

Mit gæt er, at det er gjort bevidst for at give plads til en lille spids klokken 20.00.


På landsplan rammer vi på de gode dage omkring 6GW, med nuværende forbrugs mønster

Radius dækker ca 40% dvs 2,4 GW Det er så faldet lidt fra 17 til 20, de argumenterer for at der kommer mere belastning i nettet og derfor skal der laves fleks forbrug *'NU** for at undgå overbelastning om kort tid.

Kl 20:00:00 er potentialet.
750.000 forbrugere @ 5KW =3,75 Gigawatt
Som kommer oveni det forbrug, som ikke er fleks tilpasset, så vi havner nok på 5 GW belastning.

Hvis man mener at et fleks tilpasset net kan klare 5GW kl 20:00:00, hvorfor er 2,4 GW så ved at været et "problem" ?

En ting er de 3,75 GW forbrug
Den anden er koldstarten af dette forbrug, der er ingen net der kan overleve en koldstart af 3,75GW.

Ikke alene skal man have en producent klar som kan at opskalere sin produktion med 3,75 GW, Det skal ske hurtigt nok, til at resten af kraftværkerne ikke sikkerheds udkobler som følge af startstrømmen.

Mener Radius at deres del af distributionsnet er robust nok til at håndtere 5GW og resten af elnettet er robust nok til at koldstarte 3,75GW, så er fleks afregning for at beskytte nettet altså ikke nødvendigt!

Værre bliver det hvis der opskalere til landsplan, så er det 12GW der skal koldstartes og vi skal have 12 GW produktionskapacitet stående klar til at slå ind, præcist kl 20:00:00

Det er det scenarie den skarpe 17-20 kogespids tarif ligger op til.

  • 1
  • 2

Tariffen for en gennemsnitsforbruger falder dermed. Godt nok kun med 26 milliøre/kWh. Men det er i hvert fald ikke en stigning.

Hvem af os vrøvler?

Det gør du!

For dit regnestykke tager jo ikke højde for hvordan den virkelige verden ude hos kunder ser ud.

Og i den virkelige verden, hos private, bruges der typisk el i morgentimerne og i aftentimerne, ikke et 100% konstant forbrug døgnet rundt.

Som jeg sagde tidligere, prøv at aflæse din måler time for time, døgnet rundt i nogle dage, og kom så tilbage.

Og stadigvæk, jeg har ikke noget mod at intelligente elmålere bliver brugt intelligent, således at forbruget reelt (og ikke ud fra Radius' gidseltagning af børnefamilier) blev afregnet i forhold til produktion og belastning - men det er slet ikke det der lægges op til.

  • 2
  • 3

Endvidere.

Når nu Radius kommer til at stå med et peakproblem kl. 20, har de så tænkt sig at overveje at bruge målerne intelligent, eller vil de så i al deres kvide udvide til at det dækker tidspunktet 17-22.

Givet den typiske salamimetode sådanne firmaer arbejder ud fra, så er det nok ikke intelligent brug af målerne vil kan imødese.

  • 2
  • 2

Primær årsag ligger i at ejerne agter at malke maksimal profit ud af distributionsselskaberne.

Njaeee... sådan er det ikke helt.
Lad os i første omgang holde statens afgifter ude af billedet.
Producenterne leverer til "Nordpool" hvor der er auktion for hver dag hvor alle producenter kan byde ind. Åben konkurrence hvor billigste leverandør vinder. Her kan du i øvrigt selv vælge din leverandør, men prisforskellene er i praksis meget små. Der har været ymtet noget om manglende konkurrence men mon ikke fru Jelved holder et vågent øje på det.
Transmissionen foretages af Energinet.dk der er et statsselskab. De skal ikke tjene penge til nogen, heller ikke til staten. Pengene bruges til investering i højspændingsnet og udlandsforbindelser. Her har der været røster fremme om, at nu har vi kabler nok men det er blandt andet et spørgsmål om hvor stor sikkerhed vi skal have for stabil strøm .
Til sidst er der dit distributionsselskab. Her er der et meget skarpt loft for hvor meget de må tjene. Og en sidebemærkning, fjernaflæste målere er ikke noget de har hittet på. Det er en følge af et EU-direktiv. Når de nu ikke må tjene mere på den vare de leverer, så må de hitte på 'nogle andre varer' som vi så også er nødt til at betale for. Det at aflæse data en gang i timen, gemme informationen og sørge for at kunne beskrive det ned i detaljer det koster selvfølgelig mere end bare at aflæse forbruget en gang om året. Det kræver beregninger, lagring, administration, planlægning, afrapportering, ledelse o.s.v. Men de tjener ikke mere. ;-)

  • 1
  • 1

afregnet i forhold til produktion og belastning - men det er slet ikke det der lægges op til.

Produktion af strømmen er ikke noget Radius har noget som helst med at gøre. Det er en sag for producenterne, og det er de ikke mere. De skal heller ikke begynde og føre energipolitik. Den opgave tilfalder staten. Hvis de vi have en varierende distributionspris skal det være begrundet i at deres omkostninger til distribution er højere i tidsrummet 17-20. Det mangler jeg stadigvæk at se tal for.

  • 0
  • 1

Radius offentliggjorde selv forbrugsopgørelserne, der ligger bag beregningen og det blev drøftet i en tidligere tråd


Ja, det ved jeg skam godt, Det er derfra, mine tal stammer.

Og jeg kan se, at du i dit indlæg når til cirka samme resultat, som jeg gør: Et mikroskopisk prisfald, hvis man har en gennemsnitlig forbrugsfordeling..

Men som det fremgår af andre indlæg, kan vi lige så godt glemme at komme med fakta. For fornemmelser fra skribenters egen opfattelse af den virkelige verden slår til en hver tid fakta, der stammer fra Radius' forbrugsopgørelser - selv om disse jo mystisk nok kommer fra den samme virkelige verden.

  • 3
  • 0

Hvis de vi have en varierende distributionspris skal det være begrundet i at deres omkostninger til distribution er højere i tidsrummet 17-20.

Næ, det vil være fuldt tilstrækkeligt, at det kan godtgøres, at deres udgifter til fremtidig udbygning vil blive højere, hvis forbrugerne vælger at lægge deres fremtidige merforbrug i dette tidsrum, frem for andre tidsrum med bedre plads i det lokale distributionsnet.

Og det er der nok en rigtig stor risiko for, at fremtidige elbilejere vil gøre, hvis de ikke bliver styret lidt i den rigtige retning.

Vi skal jo huske, at omlægningen ikke har nogen priskonsekvens for det nuværende forbrug, hvis man har en gennemsnitlig forbrugsfordeling over tid. Og dermed er der ikke nogen grund til at blive ved med at brokke sig over denne indbildte malkning af kunderne.

  • 6
  • 1

intelligent brug af målerne

Målerne er forbrugsmålere. de er ikke beregnet til at være at være 'følere' i et styringssystem. De er lavet til at levere afregningsinformation. Derfor kan der sagtens være forsinkelse på leverance af måleresultater. Det er ikke øjebliksaflæsning. Det du får at vide er forbruget i den forgangne time.

  • 0
  • 1

@Allan,
For nu at give lidt tal fra den virkelige verden. Følger man linken til den tidligere tråd så er der en link til Radius' hjemmeside. Her har de en fin kurve for hvordan det 'typiske elforbrug er. Ifølge den er elforbruget 40% større kl 18:00 end det er midt på dagen. Nu er det jo sådan at Radius' forbrugskurve har et meget stort sammenfald med Østdanmarks forbrug. Dette er fint tilgængeligt inde på EMD's hjemmeside http:www.emd.dk/el/. Her har de nogle meget fine registreringer af det danske elforbrug mange år tilbage. Hvis vi derfor tager nogle tal fra "den virkelige verden" her og nu ser der sådan ud:
Onsdag @ 07:30 1.93 GW, @ 11:00 2.02 GW, @ 17:30 2.20 GW
Torsdag @ 08:00 1.91 GW, @ 13:00 2.06 GW, @ 17:30 2,15 GW
Dette viser at spidsen, baseret på uafhængige 3'e part data, er et sted mellem 4% og 10% af forbruget midt på dagen, og ikke 40% som Radius påstår. Der er en faktor fire til forskel!
Herudover så står der også teksten:
"Tarifferne skal sammen med de fjernaflæste elmålere understøtte den grønne omstilling i samfundet ved at motivere til en omfordeling af elforbrug, så vi bedre udnytter energien fra vedvarende energikilder."

Som der er skrevet af flere ovenfor i tråden vil den foreslåede tarif være en gene for mange. Herudover vil den ikke flytte forbruget efter hvornår der er vedvarende energi til rådighed. Derfor virker det tåbelig.

  • 4
  • 0

Til sidst er der dit distributionsselskab. Her er der et meget skarpt loft for hvor meget de må tjene. Og en sidebemærkning, fjernaflæste målere er ikke noget de har hittet på. Det er en følge af et EU-direktiv. Når de nu ikke må tjene mere på den vare de leverer, så må de hitte på 'nogle andre varer' som vi så også er nødt til at betale for. Det at aflæse data en gang i timen, gemme informationen og sørge for at kunne beskrive det ned i detaljer det koster selvfølgelig mere end bare at aflæse forbruget en gang om året. Det kræver beregninger, lagring, administration, planlægning, afrapportering, ledelse o.s.v. Men de tjener ikke mere. ;-)

Det er så bare et problem, at alt dette gør at strøm i stikkontakten ikke er konkurrencedygtig.
Jeg har svært ved at acceptere, strøm der kan købes for 20-25øre på Nordpol, skal koste 66øre at transporterer i distributionsnettet.
Hvordan skal dette fremme lysten til at inverstere i en varmepumpe eller elbil?

Det tager mig ca 6timer at lade min elbil til 100% fra de 10% som jeg har tilbage på bilen når jeg lander på privaten kl1700.
Det betyder at jeg skal vente til kl 2000 med at lade, men så har jeg ingen bil fra kl17, hvor jeg idag stadig kan køre små ærinder hvis jeg bare lige får ladet en times tid.

Jeg vil blive nød til at lade, for jeg kan ikke planlægge, hvornår min søn eller datter skal køres et sted hen, eller om vi lige mangler mælk.
Jeg tror også at min kone vil være negativ, hvis jeg lukker for varmepumpen i 3 timer, hver dag hele vinteren. Vi har let gulvvarme og det regulerer hurtigt.

Selvom jeg ikke bor i Radius leveringsområde, så har det i den grad sat tankerne igang med hensyn til ekstre solceller og batteri løsning, for ikke i fremtiden at blive taget som gidsel, af mit distributionsselskab, staten eller energiselskab.
Man kan synes at Radius er proaktiv med sin manøvre.
Jeg synes det er et kæmpe selvmål.
Med et elbilssalg på 0,3%, kan man ikke bruge elbilen som argument for at fordoble tariffen for transport af strøm på tidspunktet hvor den er mest efterspurgt.
Og som jeg er orienteret, storsælger varmepumper heller ikke.
Så hvorfor?

  • 4
  • 1

Det er så bare et problem, at alt dette gør at strøm i stikkontakten ikke er konkurrencedygtig.
Jeg har svært ved at acceptere, strøm der kan købes for 20-25øre på Nordpol, skal koste 66øre at transporterer i distributionsnettet.
Hvordan skal dette fremme lysten til at investere i en varmepumpe eller elbil?


Før i tiden så vi kun en samlet el-pris. Nu ser vi mange bidrag. Vi skal bare hele tiden huske at uden at betale til det hele har vi ikke (stabil) strøm. For nogle af bidragene gælder at der er valgt en eller anden betalingsmodel. For distribution og transmission er hovedparten af omkostningerne uafhængige af forbruget. Her kunne man vælge forskellige former for afregning:
- A) Et fast årligt gebyr
- B) Et gebyr efter maks. tilladt forbrug (har været brugt i Norge)
- C) Et gebyr efter samlet forbrug
- D) Et gebyr efter afhængigt at dit aktuelle forbrug, (forbrug over 3 kW koster kassen).
Her i Danmark har vi så valgt en model der hedder A+C. I Sverige er A meget større og C mindre.
Afgifter er politisk bestemt. Vi kan ikke gøre så meget ved dem. Dog er der reduceret afgift (ca. - 50 øre) for folk med varmepumpe.
Transmission (højspændingsnet) gør at vi har et stabilt net. Det koster omkring 15 øre/kWh. Hvis du ikke 'ønsker 'amerikanske tilstande' hvor nettet falder ud i tide og utide så betal med glæde. Vi gør os ikke klart hvor stor en lettelse det er at vi ikke har strømudfald i Danmark.
Distribution ligger omkring 40 - 60 øre / kWh. Det dækker over at man ikke skal betale 'en formue' når strømmen skal føres frem, og at kablerne bliver lagt i jorden. Man har i Danmark valgt at vi betaler en nominel pris for at få strøm frem, og ikke de reelle omkostninger. Det er en fordel for dem der bor i tyndt befolkede områder. Det er et politisk valg hvor vi er solidariske.
Alternativet er så at producere selv. Her er virkeligheden bare at det til enhver tid er væsentligt dyrere at opnå den samme stabilitet off-grid end ved at være on-grid.
Når det gælder solceller, så glem alt om 'den gamle ordning' Her har vi andre betalt for dem med solceller. Solceller yder kun energi i ca. 10% af tiden, og ikke der hvor du har brug for det. Du vil fremover kun få ca. 25 øre/kWh for det du producerer som du ikke bruger selv, fordi mere er det ikke værd. Når du så skal trække på nettet må du betale som alle andre. Solceller er ikke en økonomisk fornuftig forretning på vores nordlige breddegrader.
Med en batteriløsning kan du flytte dit forbrug, men ikke nok. Om vinteren vil du stadigvæk være nødt til at trække på vores fælles net. Hvis du ser på hvad din batteri lagerkapacitet vil koste dig over f.eks. en tiårig periode, så vil det blive rigtigt dyrt per kWh.
Der hvor du nok nemmest kan spare noget er ved at investere i et par kubikmeter varmt vand. Så kan du undlade at bruge varmepumpen i et par timer. Det forudsætter dog at du har plads til disse kubikmetre vand. Jeg har varmepumpe selv, men ikke plads til kubikmetrene.
Så når du siger at strøm ikke er konkurrencedygtigt, så er spørgsmålet med hvad? Pillefyr og brændeovn kan der ikke konkurreres med. Ingen af delene er dog en mulighed for mig, og til tider ville jeg ønske at min nabo ikke brugte brændeovn.

-

  • 4
  • 1

Jeg fandt dette i en tidligere tråd..

Min nettleie er ca 18 øre per kWh, ekskludert moms og avgifter. Jeg ser at Radius forlanger 26 og 67 øre (lav og høysats eksklusive moms og avgifter). Dette er himmelropende dyrt! Jeg selv bor i Oslo og her har vi ca lavest nettleie i hele Norge. Mens altså noen av dere må betale mer i nettleie (netto) i tidsrommet 17-20 enn vi betaler totalt for hver kWh (inkl. strøm, nettleie, moms og avgifter). Skremmende fra et norsk synsvinkel.

Om jeg forstår ovenstående rigtigt, betales der 0,18 D kr samlet for transmission + distribution i Oslo området.

Det samme koster i Danmark 0,15 + 0,40 - 0,60 Dkr ????

Det må da være lige udfordrende og dyrt at anlægge net i fjeldene og sprænge kabler ned i jorden i Oslo-området, som det koster at anlægge net i hele Danmark ???

  • 0
  • 1

Når det gælder solceller, så glem alt om 'den gamle ordning' Her har vi andre betalt for dem med solceller. Solceller yder kun energi i ca. 10% af tiden, og ikke der hvor du har brug for det.


Produktionen passer ikke med det private hustandsforbrug, men ganske fint med det totale forbrug. Dvs. det fortrænger fossil produktion, som det var tiltænkt. Dette har man politisk valgt at der skal betales for. Fuldstændigt på samme vis som vindkraft. Så "vi andre" betaler ikke mere for solcellestrøm, end for al anden vedvarende energi.

  • 2
  • 0

Det må da være lige udfordrende og dyrt at anlægge net i fjeldene og sprænge kabler ned i jorden i Oslo-området, som det koster at anlægge net i hele Danmark ???

Og det interessante er så ovenikøbet at Radius's opland er det tættest befolkede i Danmark.

Men det er vel ligesom PestNord, i Danmark koster det en formue at bringe breve ud, og der jamres over at det skal leveres på nogle få landadresser - i Sverige som er langt større kan det øjensynligt godt lade sig gøre, og det til en lavere pris.

Så der er nok tale om et typisk dansk fænomen.

  • 6
  • 1

@Chris Bagge

der er ingen net der kan overleve en koldstart af 3,75GW.

Jo næsten,


Lige der slukkede lyset på hele sjælland !

Selv hvis vi opdigtede at nordisk hydro kune gøre det umulige og momentan levere kortslutningenstrømmen til at opstarte 3,75 GW forbrug, hvordan vil du så få den hen til Radius forsynings område?

Den eneste teknologi der kan levere den slags performance er batterier, mange batterier, ekstremt mange og kraftigt distribueret.
Dertil skal der stadigt være kraftværes kapacitet som skal køres op i omdrejninger og overtage effektproduktionen i takt med batterierne bliver flade.
Dette kunne være nordisk hydro, men igen, hvordan skal 3,75GW komme frem til Radius forsyningsområde?

At tilpasse produktionsapperatet efter den meget ekstreme forbruger adfærd som kogespids tariffen ligger op til. Vil ikke alene blive ekstremt DYRT, men også gå i stik modsat retningen af at tilpasse forbruget efter mængden af sol og vind i elsystemet.

Jeg vil godt tillade mig den antagelse at husstands batterier vil være en billigere løsning, de kan både tilpasse forbruget efter vind/sol samt reducere spidsbelastning.

  • 2
  • 2

Med den beskedning solindstråling der er i skrivende stund, dd, kl 10:07
Yder landets solceller tilsammen 44MW
Fjernvarmens solpaneler yder tilsammen 3MW
Hvad er den samlede instalerede maksimal effekt, ved optimale forhold, for hver af disse teknologier?

De to teknologier performer ikke ens ved varierende indstråling.
Solvarme peaker med 60 - 65% virkningsgrad, ved max. indstråling, men falder hurtigt ved faldende indstråling.
Medens solceller holder en rimelig konstant virkningsgrad afhængig af type, alder etc.

Jeg mener der er lidt over 1.000 MW solvarme og omkring 900 MW solceller.

Den årlige produktion svarer for begge til 900 - 1.000 max. timer.

  • 3
  • 1

Yder landets solceller tilsammen 44MW
Fjernvarmens solpaneler yder tilsammen 3MW

Jeg mener der er lidt over 1.000 MW solvarme og omkring 900 MW solceller.

Med andre ord kl 10:07 i dag.
Gav solcellerne omkring 15 gange så megen energi pr installeret KW som solvarme.
Det ville være omkring 35 gange så meget, hvis strømmen røg i en varmepumpe cop 2,5.

Der er ingen tidspunkter på året hvor solvarme kan yde mere end solceller!

Jeg forstår vitterligt ikke agendaen imod solceller.
Jeg forstår pris forskel, men den teknologiske nedgørelse af solceller giver absolut ingen mening.

  • 2
  • 3

Med den beskedning solindstråling der er i skrivende stund, dd, kl 10:07
Yder landets solceller tilsammen 44MW
Fjernvarmens solpaneler yder tilsammen 3MW

Jeg har både solvarme og solceller, det er tydeligt at solcellerne performer meget bedre end solvarmen om vinteren.
Man skal huske på at virkningsgraden for solceller bliver forbedret i koldt vejr, hvorimod solvarmen bliver forringet.
Solcellen reagerer promte på solindstrålingen, hvorimod solvarmen har en anseelig dødtid.
Det gør at der er dage hvor solcellen har produceret hæderligt, men der intet er kommet fra solvarmen.
Jeg har logget 10min sdata i snart 5år på mine solceller, og det er en skrøne at solceller ikke producere nævneværdigt på vores breddegrade i vinterhalvåret.
Bevares, der kan være mange dage i træk i december hvor produktion er til at overse, men når december måned er gået, har det alligvel produceret 120-130kWh, og det er et 6kWp anlæg.
Hvis batterier skulle fortsætte med falde kraftig i pris, som mange forudser, så er solceller i en dansk kontekst yderst interessant.

  • 6
  • 1

Må jeg spørge om det strøm du selv bruger, medregnes i den totale produktion fra solcelle,, for jeg kommer egentlig I tvivl. I Tyskland medregnes den strøm ejere af solcelle anlæg og som de selv bruger, ikke i den samlede energiproduktion og derfor selvfølgelig heller ikke ikke det samlede energiforbrug. Kun den strøm der kommer ud på el nettet medregnes og jeg går da stærkt ud fra at det er det samme her i Danmark, hvilket selvfølgelig vil sige at produktionen fra solcelle kan være noget højere, end det der normalt oplyses.

  • 1
  • 0

Det må da være lige udfordrende og dyrt at anlægge net i fjeldene og sprænge kabler ned i jorden i Oslo-området, som det koster at anlægge net i hele Danmark ???

Det lyder voldsomt men der er nok lidt af en forklaring. Omkostningerne for transmission og distribution er næsten konstante altså uafhængige af det aktuelle forbrug. Vi har så her i Danmark valgt at betaling fordeles efter forbrug. Det betyder så at hvis alle reducerer deres forbrug så vil prisen pr. kWh stige!
Befolkningstallet i Danmark og Norge er nogenlunde det samme, men der er en voldsom forskel i effektforbrug. I skrivende stund bruger Danmark ca. 3,3 GW mens Norge bruger 18 GW altså godt en faktor fem mere. Dette indikerer at den samlede norske betaling er cirka 50% større end vores. Tal kan tolkes på mange måder.

  • 3
  • 0

Befolkningstallet i Danmark og Norge er nogenlunde det samme, men der er en voldsom forskel i effektforbrug. I skrivende stund bruger Danmark ca. 3,3 GW mens Norge bruger 18 GW altså godt en faktor fem mere. Dette indikerer at den samlede norske betaling er cirka 50% større end vores. Tal kan tolkes på mange måder.

Norge er ca faktor 9 gange større end Danmark, udfordringen med el-net i Norge er i min optik ekstrem i forhold til i Danmark , hvor kablerne bare kan pløjes ned, og det højeste højspændings-linjer skal hen over, er noget skov.

Om Ketills udsagn om priser passer, synes jeg stadigvæk at det er alt for dyrt i Danmark.

  • 0
  • 1

I skrivende stund bruger Danmark ca. 3,3 GW mens Norge bruger 18 GW altså godt en faktor fem mere


5*3.3=16.5
Hvad er det for en slags faktor du regner med, Chris?

Dette indikerer at den samlede norske betaling er cirka 50% større end vores.


Er strømmen så dyrere i Norge end i Danmark?

Omkostningerne for transmission og distribution er næsten konstante altså uafhængige af det aktuelle forbrug.


Men dog ikke uafhængigt af det maksimale forbrug!

Måske du vil uddybe, hvor du vil hen med dit lidt mærkelige indlæg, Chris?

  • 0
  • 3

Fandt hos nve.no at nettleie for 2017 var 0,279 Nkr uden afgifter * med kurs 0,778 =
0,217 Dkr /kWh

Det samme koster i Danmark 0,15 + 0,40 - 0,60 Dkr ????

Danske brugere bliver flået, det kan der vel ikke sås tvivl om.

  • 2
  • 0

Befolkningstallet i Danmark og Norge er nogenlunde det samme, men der er en voldsom forskel i effektforbrug. I skrivende stund bruger Danmark ca. 3,3 GW mens Norge bruger 18 GW altså godt en faktor fem mere. Dette indikerer at den samlede norske betaling er cirka 50% større end vores. Tal kan tolkes på mange måder.

Jeg fik implicit skudt i skoene at lave talmanipulation, men det er da vand i forhold til dette.

Man kan overhovedet ikke stille det regnestykke op, uden at have detaljerede oplysninger om anlægskapacitet, anlægsudgifter etc, etc.

Men hvis man forfølger dit udsagn om et fem gang så højt forbrug, mon så ikke også det fordrer et om ikke fem gange så kraftigt, så dog et betydeligt kraftigere distributionsnet end vores?

Og mon ikke Nordmændene har et endog relativt større forbrug mellem 17 og 20 end vi har, al den stund de har mange flere elbiler, bruger meget mere elvarme, og gaskomfurer er stort set fraværende.

Der er stadig noget der klinger mere end hult i Radius' (og din) argumentation.

  • 1
  • 0

Til sidst er der dit distributionsselskab. Her er der et meget skarpt loft for hvor meget de må tjene. Og en sidebemærkning, fjernaflæste målere er ikke noget de har hittet på. Det er en følge af et EU-direktiv. Når de nu ikke må tjene mere på den vare de leverer, så må de hitte på 'nogle andre varer' som vi så også er nødt til at betale for. Det at aflæse data en gang i timen, gemme informationen og sørge for at kunne beskrive det ned i detaljer det koster selvfølgelig mere end bare at aflæse forbruget en gang om året. Det kræver beregninger, lagring, administration, planlægning, afrapportering, ledelse o.s.v. Men de tjener ikke mere. ;-)

@Chris Bagge

Min Danfoss CLX solcelleinverter opload 10 minutters data til en Danfoss portal hvor data senere kan downloades.
Indtil videre har jeg 28000 linier x 30koloner data liggende for hver år siden 2013.
Jeg kan tilgå disse data, hvor jeg vil, hvornår jeg vil.
Dette er en GRATIS service fra Danfoss.
Jeg har derfor svært ved at forstå, hvorfor en tilsvarende data håndtering for Radius skulle
kunne koste nævneværdigt.
Der kunne selvfølgelig være noget lovgivning som Radius er underlagt, der gør det mere besværligt, men det ændre ikke på, at Danfoss CLX portal virker end bedre en den portal hvor min eldata kan downloades.
for et kunde synspunkt, er det hul i hovedet at man skal betale måske 5 øre kWh time for en datahåndtering, som mange slet ikke bruge, endsige kender til, når man samtidig kun betaler 20-25 for strømmen på Nordpol.
Hvormange af disse" 5 øre" kommer der på regningen mellem køb på Nordpol og til strømmen når min hustand? Udgifter som ikke giver noget værdi for dem som betaler.

Jeg er med på at vi skal have et stabilt net. Jeg er også med på at Energinet har nogle udgifter på ilandføring af strøm fra havmølle parker og iøvrigt styring af det overordnede net.
Men hvis det skal koste Radius tæt på 40øre/kWh at fordele strømmen i distributionsnettet, og de tilmed mener at at kapaciteten i nettet er så presset, at man vil tage 82 øre i det tidsrum hvor forbrugeren har allermest brug for den, ja så holder det ikke.

Med sådanne priser, så er det spørgsmål om tid før solceller med batteribackup vinder indpas.
Med hensyn til stabilitet af strømleverencen.
Jeg har nu kørt over 130.000 km i mine elbiler i snart 3,5 år. Ikke en eneste gang har de fejlet.
Jeg har haft solceller siden 2012. solcelleanlægget har kun været nede, fordi distributionsnettet rev det med ned.
Sagt med andre ord. På stabilitet kan en solcelle/batteriløsning sagtens være med i forhold til det kollektive net.

  • 4
  • 0

men den teknologiske nedgørelse af solceller giver absolut ingen mening.

Michael.
Hvor ser du det henne ?
Min kritik er:
- pris.
- lav kapacitetsfaktor.
- uhensigtsmæssig fordeling på året.

Flemming lige i det du skriver.

Solvarme paneler har en peak ydelse på 90% under optimale forhold.
Fjernvarmen kan kun formå at udnytte lidt 60% og private endnu mindre.
1.000 MW peak solvarme kan altså yde omkring 650 MWh på årsbasis
1.000 MW peak solceller kan yde 950 Mwh på årsbasis

Solceller har dermed en kapacitets faktor der er 50% højere end solvarmen.

Solvarme ydelse har en meget smal fordelings kurve både på årsbasis og dags basis.
Solcelle ydelse er en meget bredere fordelings kurve og ydelsen er mere jævnt fordelt hen over året end solvarme, altså en markant mindre uhensigtsmæssig fordeling end solvarmen.

Hvis vi fyrede alle 950Mwh af i en varmepumpe COP2,5 ville vi få 2350 Mwh varme, eller knap 4 gange så meget varme som solvarmepaneler kan levere.
Omformuleret kan kapacitetsfaktoren blive 4 gange så høj for solceller som solvarme.
COP4 om sommeren er opnåeligt

Hvis vi kun vil have 650Mwh varme afsat i fjernvarmen og brugte en billig elpatron.
Kan samme 1000 MWp solceller levere dette SAMT 300 Mwh til elbiler @ 5km/Kwh
Med varmepumpe COP2,5 vil der blive 690Kwh strøm til over til brug i elbiler.

Solceller kan placeret ekstremt distribueret og energien kan stadigt lagres centralt.
Energien kan bruge andet end at lave varmt vand.

Solceller er på ALLE tekniske parametre solvarmen voldsomt overlegen.

Kun PRISEN gør at solvarmepaneler kan give mening.

  • 3
  • 0

Når du ser i linken så bemærk at omkostningen til selve solpanelet er 50% eller mindre. I lande som Danmark vil de alternative omkostninger nok være ret store på grund af vores lønniveau. Den omkostning falder ikke ret meget selv om prisen på selve solpanelet falder.

  • 0
  • 0

Solfangere monteret i Ringkøbing fjernvarme,( 32 mill kr ca 7000 kr pr måler) opvejer kun tab i rør over sommermånederne.

Der er vel kun for en stor del talen om varmt brugsvand, der er brug for i sommermånederne.

Udbygning af fjernvarme til nybyg BR 18, hvor forbruget er så minimalt, kan vandbåren energi vel ikke komme på tale, ( tab i rør er større end forbrug ).

Solceller der leverer energi over el-net må da være oplagt.

Fordelene som jeg kan se det:

Private solceller opkoblet på net kan levere ladestrøm til bil på arbejdspladsen i dagtimerne.

Etablering af højtemp vandvarmelager i boligen.

Varmepumper og alt andet el-udstyr kan kobles op.

Solceller leverer en del energi uden direkte sol-indstråling.

Et minus: solceller optager et stort areal.

  • 0
  • 1

Produktion af strømmen er ikke noget Radius har noget som helst med at gøre.


Nej og det gør det endnu mærkeligere, at de så laver en så stor differentiering i priserne.
Godt nok havner resultatet for mit vedkommende tæt på nul. Fra en måneds forbrug ser det ud til at 20% af mit forbrug ligger i den dyre tid, så på årsbasis bliver det måske 10%, da det halve af året konstant har den lave pris.
Det kunne være et forsøg, for at se hvor meget der flyttes, men sådan er det ikke omtalt.
Skulle der være mening i det burde erhvervsforbruget pålægges den høje betaling mellem kl. 9 og 16, da de har en tydelig erhvervsspids. Hvad må det dog koste at sørge for kabler til det forbrug?

  • 0
  • 0

Sagt med andre ord. På stabilitet kan en solcelle/batteriløsning sagtens være med i forhold til det kollektive net.


Og hvordan konkluderer du det? Dit solcelle- + batterianlæg har ikke været alene om forsyningen på noget tidspunkt. Det har ikke kørt lastfølge på tre faser, det har ikke leveret energi til indkoblingsstrøm når du tænder og slukker for noget og det har ikke sikret en tilpas kortslutningseffekt i tilfælde af fejl på systemet. Alt det har du fået fra det offentlige net.

Oppetiden har måske været den samme, men den kan ikke bruges til nogen konklusion. Du aner ikke om dit solcelleanlæg ville kunne køre i ø-drift uden at lyset hele tiden blinker, eller hastigheden på vaskemaskinen køre op og ned. Du ved ikke engang om der har været mindre udfald på dit solcelleanlæg, for nettet har bare leveret til dit forbrug i de situationer...

  • 1
  • 0

Og hvordan konkluderer du det? Dit solcelle- + batterianlæg har ikke været alene om forsyningen på noget tidspunkt. Det har ikke kørt lastfølge på tre faser, det har ikke leveret energi til indkoblingsstrøm når du tænder og slukker for noget og det har ikke sikret en tilpas kortslutningseffekt i tilfælde af fejl på systemet. Alt det har du fået fra det offentlige net.

Oppetiden har måske været den samme, men den kan ikke bruges til nogen konklusion. Du aner ikke om dit solcelleanlæg ville kunne køre i ø-drift uden at lyset hele tiden blinker, eller hastigheden på vaskemaskinen køre op og ned. Du ved ikke engang om der har været mindre udfald på dit solcelleanlæg, for nettet har bare leveret til dit forbrug i de situationer...

OK, Jeg må indrømme, at jeg ikke har den store viden om stabilitet i elnet, og ser derfor måske ikke de problemer der kan være i et stand alone anlæg.
På den anden side kan jeg heller ikke forstår, hvorfor lyser skulle blinke og strømforsyningen være ustabil fordi man køre alene.
Jeg har aldrig observeret nogen blinken eller tøven, når jeg køre i min elbil, og den skal immervæk trække 125kW fra batteriet i løbet af få sekunder, og derefter aflevere 50kW tilbage.

Noget helt andet er, at jeg ikke tror jeg behøver synkroniseret 3 faser.
Mit komfur får 3faser, men jeg tror at den bare deler dem ud og køre 230V på kogepladerne.
Det må da gøre det lettere at få til at spille.

Nu er det ikke noget jeg påtænker i morgen, men måske om 5 år hvis det kollektive net bliver for dyrt, så jeg har lidt tid til at blive klogere.

Man kan også sige, at hvis vi ender med at skulle betale 15øre/kWh eks moms i energiafgift så er vi da kommet et stykke af vejen.
Og mit netselskab gør også sit ved at nedsætte sin transporttarif til ca 19øre/kWh i skærende kontrast til hvad Radius kan præstere.
Så det ender måske med at det kollektive net bliver helt konkurencedygtig.

Jeg har lige fået min elopgørelse idag, små 20.000kr, og det er selvom jeg har et solcelle anlæg på nettomålerordningen.

  • 3
  • 0

Om man ikke lige har arvet oldemors synkron - ur, er der ikke meget der vil indikere om frekvensen svinger om de 50 Hz.

At spændingen går fra 230 V og ned til 200 V har stor indflydelse på afsat effekt i varmelegemer, i praksis betyder det kun, at du må vente lidt længere på at gryden med kartoflerne kommer op på kog.

  • 0
  • 0