Kronik: Op ad bakke at flytte forbruget med variable elpriser
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Op ad bakke at flytte forbruget med variable elpriser

Illustration: Lars Refn

 

Toke Haunstrup Christensen er ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Illustration: Privatfoto

For nylig har de danske netselskaber Radius og NRGi Net indført variable priser for husholdninger, som gør det dyrere at bruge strøm i tidsrummet 17-20. Det er her, husholdningernes elforbrug topper, hvilket udfordrer kapaciteten på elnettet og balancen mellem forbrug og produktionen fra bl.a. vedvarende energi. De variable priser skal derfor motivere husholdningerne til at flytte dele af forbruget til andre tidspunkter, f.eks. om natten.

Men er folk parate til at påtage sig rollen som ‘fleksible’ forbrugere? Og er det overhovedet praktisk muligt i en hverdag fyldt med øvrige gøremål og hensyn? Erfaringerne fra det aktuelle, kvalitative studie ‘Markets, Acors & Technologies: A comparative study of smart grid solutions’ (MATCH), som denne kronik bygger på, viser, at det næppe er så enkelt at gøre i praksis.

For det første er det de færreste, der går så meget op i deres energiforbrug, at de følger elpriser og forbrug time for time. For det andet, og vigtigere, så er energiforbrug en indlejret del af hverdagens aktiviteter, eksempelvis når vi skal hygge os foran fjernsynet, lave aftensmad til familien eller sørge for rent tøj til næste dag. Ingen bruger strøm ‘bare for at bruge strøm’ – og skal vi flytte forbruget, skal vi også flytte disse aktiviteter.

Aktiviteterne er samtidig indvævet i dagligdagens tidsrytmer, som ofte bestemmer deres rækkefølge og gør det vanskeligt at flytte dem i tid. For eksempel kan familier ikke lave aftensmad før forældre og børn kommer hjem, eller efter børnene skal i seng.

Også mere kvalitative tidsrytmer i hverdagen spiller en rolle. Mange anstrenger sig for at få overstået dagens gøremål – madlavning, opvask mv. – i de tidlige aftentimer, inden de sidst på aftenen fysisk og mentalt gearer ned ved f.eks. at hygge sig sammen i sofaen foran fjernsynet. Denne tidsrytme gør det svært at motivere folk til at flytte aktiviteter til hyggestunden sidst på aftenen, som er næsten hellig tid for de fleste.

Opsplitningen mellem hektiske og rolige timer udfordrer også løsninger med styring af opvarmningen. Eksempelvis fortæller en salgsassistent i 20’erne, og deltager i et forsøg med ekstern varmestyring, at efter en lang arbejdsdag og når maden er ryddet af bordet og datteren puttet, så har hun »bare lyst til at slappe af, nyde stilheden og se fjernsyn... Så gider jeg ikke og fryse«.

Når man med ideen om fleksibelt forbrug ønsker at tilpasse forbruget til den aktuelle produktion af vedvarende energi, rører man nemt ved folks daglige rytmer og komfort. Det er derfor vigtigt at designe løsninger, som tager disse forhold i betragtning og ikke risikerer at skræmme folk væk med dårlige erfaringer.

Der er dog også andre måder, hvorpå borgere og forbrugere kan engagere sig i omstillingen af energisystemet. Den måde, der har haft størst udbredelse de seneste år herhjemme, er at producere sin egen energi – især vha. solceller, som i dag ses på mange hustage. Her viser vores studie, at især husholdninger på den såkaldte timebaserede nettoafregning har flyttet en del af deres forbrug til dagtimerne.

Årsagen er, at de generelt tjener langt mindre ved at sælge overskydende energi fra solcellerne frem for selv at bruge den. Eksempelvis fortæller en husejer, at han og hans kone nu kører opvaske- og vaskemaskinen i dagtimerne, og han forklarer om årsagen: »Der er noget økonomi, men også den her tilfredshed ved at sige: ‘Det vi gør nu, det har vi selv produceret strømmen til’«. Her handler det altså både om at spare penge og en mere udefinerbar tilfredshed ved at bruge sin egen energi.

Eksemplet med solceller viser, at det faktisk er muligt at få husholdninger til at flytte deres forbrug, men at det i disse tilfælde skyldes en kombination af både økonomisk besparelse og det konkrete og meningsfulde engagement knyttet til at bruge sin egen energi. Alene at satse på økonomi som incitament, som tilfældet er med variable priser, synes derimod at være op ad bakke.

Set fra et systemperspektiv, hvor målet er at optimere overordnede energistrømme og effektivitet, er det imidlertid uhensigtsmæssigt at solcelleejere flytter forbrug til om dagen. De bør i stedet stille deres overskud til rådighed for andre forbrugere med stort forbrug om dagen, f.eks. virksomheder.

Kritikken er relevant og vigtig, men står samtidig i kontrast til husholdningernes egen logik. Hvordan forklarer man solcelleejere, at de – set fra et systemperspektiv – skal flytte forbrug til natten for at optimere den samlede udnyttelse af vedvarende energi, og altså ikke må flytte forbrug til dagtimerne for at udnytte den energi, de selv producerer?

En for ensidig systemfokusering risikerer desuden at overse vigtigheden af borgernes muligheder for aktivt at engagere sig i energiomstillingen. Når borgere installerer solceller på taget eller opstiller en husstandsmølle for enden af haven, er der også tale om en demokratisering af vedvarende energi, som kan legitimere samfundets øvrige investeringer i omstillingen til vedvarende energi.

Vi må derfor finde løsninger, som forener systemperspektivets fokus på overordnet optimering af energistrømme med hvad der giver mening og skaber engagement set fra borgernes hverdagsperspektiv.

Læs også: Nu løbes det fleksible elforbrug omsider i gang

Kronikken ser meget på det nuværende forbrug for en familie, men i mine øjne er det også relevant, at vi i fremtiden kommer til at bruge mere strøm, end vi gør i dag - og det er vigtigt at få fordelt dette strømforbrug med pisk/gulerod.

Fx. kan en varmepumpe indstilles til at opvarme brugsvand på prismæssigt gunstige tidspunkter, og differentierede priser kan også være en gulerod for at få ladet den kommende elbil op uden for kogespidsen.

  • 15
  • 2

Og tilhører man de få hippier i Danmark der stadig tror på elbilens fremtid på trods af politisk modvilje, så er det jo et åbenlyst sted at starte det variable døgnforbrug. Et døgnforbrug til opladning af elbil(er) i en almindelig husstand kommer nemt til at koste 20-200 kWh i døgnet, som for langt de flestes vedkommende kan bruges i løbet af natten når systemet beder om det. Og set i det lys, er variabel brug af almindelige husholdningsmaskiner måske mindre relevant.

  • 10
  • 13

"Hvordan forklarer man solcelleejere, at de – set fra et systemperspektiv – skal flytte forbrug til natten for at optimere den samlede udnyttelse af vedvarende energi, og altså ikke må flytte forbrug til dagtimerne for at udnytte den energi, de selv producerer?"
Og hermed skyder du jo lige igennem argumentet for at solcelleejerne skulle straffes med systembidrag af den strøm, de selv har fremstillet.
Men for at besvare dit spørgsmål: Det gør man ved at fjerne den misundelsesafgift igen.
Så længe der ikke produceres mere solcellestrøm, end der gør, giver solcellerne et positivt bidrag på det rigtige tidspunkt.
Det kan ændre sig over tiden, men man fjerner jo heller ikke de faste afregningspriser til vindmøller i utide. Eller for den sags skyld, pålægger dem at betale for de tilslutninger, som netselskaberne har bygget til møllerne.

  • 22
  • 2