En kroget vej fra telegrafkabler til høreapparater og headsets
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En kroget vej fra telegrafkabler til høreapparater og headsets

Store Nordiske indledte tidligt en produktion af telegrafapparatur på et mekanisk værksted, der fra juni 1878 lå på øverste etage i selskabets bygning på Kongens Nytorv i København. Her ses nogle af produkterne på en udstilling i Stockholm i 1877. Illustration: GN Store Nord

Vejen fra at være telegrafselskab til at blive producent af høreapparater og headsets kan synes lang og kroget. Og det har den da også været for virksomheden, der for 150 år siden blev født som Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og i dag har skiftet navn til GN Store Nord.

I anledning af jubilæet 1. juni har selskabet fået Kurt Jacobsen, professor i videnskabshistorie ved Copenhagen Business School, til at skrive selskabets historie. Det er blevet til et værk på lige knap 500 sider med undertitlen ‘En dansk verdenshistorie om teknologi, storpolitik og globalisering’.

Det er ikke en let opgave at dække en så lang periode, hvor virksomheden markedsmæssigt og teknologisk har foretaget utallige skift og efterladt flere sidegrene på koncernens virksomhedstræ, hvoraf nogle er uddøde og og andre videreført i helt andre selskaber. Antallet af personer i fortællingen er næsten på tolstojsk niveau.

Første del af fortællingen om dagene som telegrafselskab er nok den mest interessante og læseværdige, og den, som lever bedst op til undertitlen.

Kampen om netværket

Slutningen af 1800-tallet var præget af kampen om at sætte sig på datidens globale netværk: telegrafnettet. I denne internationale kamp havde C.F. Tietgen både visionerne og forbindelserne, og Edouard Suenson, der overtog den øverste ledelse i 1877, var mand for at føre telegrafselskabet frem til dets storhedstid omkring år 1900. Suenson-familien spillede i øvrigt en afgørende rolle i selskabets ledelse helt op til 1978. Så fortællingen er også en familiesaga.

Når vi kommer længere frem i tiden, tager virksomheden, og dermed også fortællingen, nogle gevaldige spring i meget forskellige retninger. Kurt Jacobsen beskriver udmærket, at noget næsten virker tilfældigt og andet mere velovervejet. Det kan være svært at bevare overblikket i fortællingen, men heldigvis opsummerer Kurt Jacobsen hele det historiske forløb kortfattet i et sidste kapitel på ni sider. Det er et godt holdepunkt i bogen, hvis man pludselig mister overblikket.

Jeg har selv en fortid i GN via en toårig ansættelse i begyndelsen af 1990’erne i det daværende selskab GN Elmi, der fremstillede test- og måleudstyr til tele- og datakommunikation.

GN Elmi skiftede senere navn til Nettest, da GN på toppen af it-boblen omkring år 2000 spenderede milliardbeløb på at købe andre selskaber op inden for dette felt – penge, som GN havde tjent på salget af mobiltelefonselskabet Sonofon, men som ikke endte med at komme aktionærerne til gode.

Hensigten var enten at sælge eller børsnotere Nettest som et selvstændigt selskab med en formodet milliardgevinst. Det gik grueligt galt. Milliarder blev tabt og formøblet i lyntempo.

Allerede i 1868 var en telegrafforbindelse åbnet mellem Newcastle i England og Søndervig på den jyske vestkyst af Dansk-Norsk-Engelsk Telegraf-Selskab, som blev en del af det nye Store Nordiske Telegraf-Selskab i 1869. Her ses telegrafstationen i Newcastle i 1869. Illustration: GN Store Nord

Historien om, hvordan Nettest på under to år gik fra at have en forventet markedsværdi på et tocifret milliardbeløb til at blive solgt til den danske kapitalfond Axcel for en krone, er rystende på mange måder. Det er en ægte virksomhedsgyser, som jeg selv tidligere har beskrevet ved flere lejligheder. Axcel fik rettet skuden noget op, og resterne af GN Elmi/Nettest lever i dag videre i Danmark under japanske Anritsu.

Kurt Jacobsens adgang til interne bestyrelsesdokumenter giver lidt bedre indsigt i processen, der var med til påføre ikke kun Nettest, men hele GN et historisk stort underskud. Personligt kunne jeg godt have ønsket mig endnu mere herom i bogen, men på anden side er det jo kun en af de førnævnte sidegrene i virksomhedens historie.

Flere ture i tovene

Det var i øvrigt ikke første eller eneste gang, selskabet var helt ude i tovene, kan man læse i bogen. At selskabet stadig findes, er tæt på at være et mirakel. Nogle vil måske hylde ledelsen herfor, men så må man også indrømme, at det er sket på baggrund af andre katastrofale og kritisable ledelsesbeslutninger.

At GN Store Nord i dag eksisterer og består af to selskaber: GN Hearing, der producerer høreapparater under forskellige varemærker som bl.a. ReSound, og GN Audio, der producerer headsets som Jabra og andre, kan vi måske takke de tyske konkurrencemyndigheder for.

De nedlagde i 2007 forbud mod, at det daværende GN ReSound blev solgt til den schweiziske konkurrent Phonak. GN’s bestyrelse overvejede et andet salg, men endte efter intern uenighed med at beholde selskabet og udvikle det. Denne turnaround har Kurt Jacobsens CBS-kollega Martin Jes Iversen beskrevet i en bog i 2015. For GN-nørder er det værd at notere, at Jacobsen ikke til fulde er enig i Iversens beskrivelse.

Det nuværende GN har således sine rødder i høreapparatproducenten Danavox, der blev stiftet i 1943, og som først i 1977 blev en del af GN, da virksomhedens daværende hovedaktionær og adm. direktør, Gerd Rosenstand, ønskede at sælge for at leve en pensionisttilværelse i Schweiz.

Kurt Jacobsen er professor i historie ved Copenhagen Business School. Han har tidligere udgivet bøger om bl.a. Haldor Topøse A/S, Falck A/S og Lundbeck A/S. Illustration: Susanne Mertz

Kurt Jacobsen skriver, at GN’s daværende adm. direktør, Erik B. Rasmussen, mente, at Danavox var ‘en god virksomhed’, som det kunne være interessant at blive eneejer af. Når interessen var der, var det bl.a,. fordi GN året før havde solgt mobiltelefonproducenten Storno til amerikanske General Electric – og man havde et omsætningshul at fylde op – og hvem vil ikke gerne lede et stort selskab frem for et lille selskab?

Sløjfe eller tilfældigheder?

Kurt Jacobsen skriver afslutningsvist, »at det nok har været tilhørsforholdet til GN, der har sikret både høreapparat- og headsetforretningens overlevelse som selvstændige selskaber og i sidste ende også deres endegyldige gennembrud som globalt førende på hvert sit felt«.

Det tror jeg, han har ret i. Jeg er mindre sikker på rigtigheden af hans allersidste sætning i bogen.

»Det hele hviler imidlertid på det oprindelige Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og den både historiske, økonomiske og forretningsmæssige arv, som selskabet efterlod.«

Det er smukt at kunne binde en sløjfe på fortællingen, men på mange måder virker det i stedet, som om tilfældigheder har spillet afgørende ind, og ikke meget af Tietgens og Suensons ånd lever videre i dag.

Men der skal lyde et stort tillykke til GN fra en tidligere medarbejder, som i GN Elmi oplevede både ødelæggende magtkampe og engagerede medarbejdere. Det er en virksomhed, som har præget Danmark på mange måder, og som fortjener at leve videre.

Kurt Jacobsen: ‘Store Nordiske’. Gads Forlag, 495 sider, 300 kr.

Læs et uddrag af bogen her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

og resterne af GN Elmi/Nettest lever i dag videre i Danmark under japanske Anritsu

Ehhh... muligvis på papiret, pga. nogle kontrakt-ting, men alle aktiviteter stoppede i 2016.

  • 0
  • 0