Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Illustration: Syddansk Universitet

Miljøministeriet gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde den opgørelse over landbrugets udledning af kvælstof, som endelig blev udsendt til offentligheden tirsdag.

Opgørelsen, som er en del af et udkast til en rapport fra Aarhus Universitet, viser, at vandmiljøet i 2017 blev tilført 60.000 ton kvælstof, når der er korrigeret for udsving i vejret. Det er en lille stigning i forhold til 2016, men vigtigere er, at det er stik imod regeringens tre år gamle Landbrugspakke. Den forudsætter et jævnt fald over årene og en udledning på 54.000 ton i 2016.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Ingeniøren har siden oktober sidste år arbejdet på at få udleveret opgørelsen, som ifølge vores oplysninger har været færdig i udkast siden november. Men vi fik den først i hånden på minuttet samtidig med, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsendte en pressemeddelelse, hvoraf kun de 60.000 ton fremgår.

I meddelelsen lover ministeren både genberegning af Landbrugspakkens forudsætninger og stramninger, som skal få udledningen af kvælstof fra markerne til at falde. Hvilke har han endnu ikke fortalt.

Miljøstyrelsen bad om ikke at få sendt konklusionerne på skrift

Forløbet af sagen vidner om, at ministeren og Miljøstyrelsen var opsatte på, at Jakob Ellemann-Jensen skulle have lov til at præsentere sine stramninger, før rapporten med tallene blev offentliggjort.

Den tidsplan for at overlevere resultaterne fra Aarhus Universitet til Miljøstyrelsen, hvori styrelsens specifikt frabeder sig at få oversendt udkast til den endelige rapport. Illustration: Aarhus Universitet

Så forhippede var de på at holde konklusionerne længst muligt væk fra offentligheden, at de designede et forløb, hvor Aarhus Universitet ikke oversendte så meget som en eneste mellemregning på skrift. Miljøstyrelsen frabad sig specifikt at få tilsendt noget som helst materiale fra rapporten, selv om styrelsen bestiller og betaler Aarhus Universitet for at indsamle tallene.

Læs også: Leder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt

Det skal ses i sammenhæng med Offentlighedsloven, som giver borgere og medier ret til at kigge myndighederne over skulderen. Aktindsigt kan som udgangspunkt kun gives, hvis dokumenter er sendt mellem myndigheder – eller mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Ved at holde konklusionerne internt på Aarhus Universitet er de derfor som udgangspunkt ikke omfattet af aktindsigt.

Imidlertid findes der en særlig lov om Miljøoplysninger. Den giver udvidet adgang til alle dokumenter, som vedrører miljøforhold og har en særlig bestemmelse om emissioner til miljøet, som det er stort set umuligt at undtage fra aktindsigt.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Med den bestemmelse i hånden søgte Ingeniøren 11. december aktindsigt i beregningerne af udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø. Beregningerne var efter vores vurdering afgørende.

Afgørende opgørelse

Allerede i foråret skrev vi en stribe artikler om, at en analysefejl havde tegnet et skønmaleri af det danske vandmiljø, og at tilstanden var langt værre end det billede, som Landbrugspakken tegnede.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

det samråd, som en samlet opposition efterfølgende indkaldte Jakob Ellemann-Jensen til, afviste ministeren at gribe yderligere ind over for landbruget, før der lå nye, officielle opgørelser.

De beregninger var altså færdige i starten af december, men Aarhus Universitet ville ikke udlevere dem. Universitetet gav afslag på aktindsigt med to begrundelser.

Universitetet: Vi må sikre den forskningsfaglige arbejdsproces mod offentligheden

Den første går på, at forskerne skal have lov til at arbejde i fred, indtil deres arbejde er helt færdigt. Det lyder sådan i det afslag, universitetet sendte Ingeniøren:

»Hensynet til de enkelte medarbejderes interne, forskningsfaglige arbejdsproces i den konkrete sammenhæng vejer tungere end offentlighedens interesse i at få aktindsigt i interne oplysninger og foreløbige resultater og beregninger, der endnu ikke har gennemgået faglig kvalitetssikring.«

Problemet med det er ganske enkelt, at der ikke findes sådanne hensyn til medarbejdernes »forskningsfaglige arbejdsproces« i Miljøoplysningsloven, og afslaget henviser da heller ikke til paragraffer, der bakker begrundelsen op.

Læs også: Forsker-kolleger med hård kritik: Aarhus-forskere hvidvaskede regeringens landsbrugspakke

Den anden begrundelse for at hemmeligholde kvælstofudledningen var, at oplysningerne alligevel ville blive offentliggjort sammen med den færdige rapport, som efter planen skal udkomme 14. februar. Det lyder sådan på embedsmandssprog:

»Universitetet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne, når de er endeligt bearbejdede og fagligt kvalitetssikrede, vil blive offentliggjort samlet i den årlige Novana-rapport, og at denne offentliggørelse forventes at finde sted inden for en kortere tidshorisont.«

Folketingets Ombudsmand, som er klagemyndighed for aktindsigt, har dog flere gange fastslået, at forestående offentliggørelse ikke er en gyldig grund til at undtage dokumenter fra aktindsigt.

Imidlertid valgte vi ikke at klage til ombudsmanden, da sagsbehandlingstiden er adskillige måneder, og nyhedens interesse derfor ville være forduftet, når sagen var afgjort.

Vi fik aktindsigt i bookingen af frokosten, men ikke i sagens kerne

I stedet søgte vi i det nye år aktindsigt i materiale fra det møde 7. januar i år, hvor universitetets forskere præsenterede resultaterne for medarbejdere fra Miljøstyrelsen. Vi ville gerne have udleveret universitetets præsentationer og det mødenotat, som Miljøstyrelsen ifølge forvaltningsloven er forpligtet til at udlevere.

Dagsorden fra det møde, hvor Aarhus-forskerne præsenterede deres resultater, og hvorfra der ifølge Miljøstyrelsen ikke findes et referat med en eneste faktuel oplysning. Illustration: Miljøstyrelsen

Aktindsigt fik vi, men ikke i lige præcis de tal, der var sagens kerne. I stedet sendte Miljøstyrelsen os alt fra planlæggende mails over dagsorden til booking af mødelokale og forplejning. Derfor ved vi, at mødelokalet hos Udenrigsministeriet på Christianshavn var booket fra 9.30 til 15.30, at det startede med morgenkaffe, og at frokostpausen varede en time.

Vi ved også, at dagsordenen indeholdt ni punkter, og at der f.eks. var sat 30 minutter af til præsentationerne af data for hhv. grundvand, vandløb og det marine område.

Miljøstyrelsen: Vi har ikke skrevet en eneste faktuel oplysning ned

Det afgørende mødereferat fik vi derimod ikke, for – skriver Miljøstyrelsen – det indeholder »identiske faktuelle oplysninger« som dagsordenen for mødet, »samt Miljøstyrelsens interne overvejelser.« Og, konstaterer afslaget, »Miljøstyrelsen er ikke forpligtiget til at udlevere interne overvejelser.«

Afslaget indeholder ingen forklaring på, hvorfor et referat af et heldagsmøde, hvis dagsorden udelukkende består af forelæggelsen af faktuelle oplysninger, ikke gengiver en eneste af disse oplysninger.

Referatet giver heller ingen begrundelse for, hvordan miljøministeren og hans embedsmænd i ministeriet kan vide, at udledningen af kvælstof endte på 60.000 ton, hvis ikke det er skrevet ned og videresendt til ministeriet.

Ingeniøren fik heller aldrig forskernes præsentationer udleveret af universitetet. I stedet svarede universitetet på vores aktindsigtsbegæring ved at sende det samme udkast til en rapport, som vi havde fået afslag på i december. Det skete imidlertid næsten på minuttal nøjagtig samtidig med, at Jakob Ellemann-Jensen udsendte sin pressemeddelelse mandag eftermiddag kl. 16.

Universitet endte med selv at udsende den hemmelige rapport

Tirsdag morgen offentliggjorde universitetet så selv det udkast til rapporten med kvælstoftallene, som Ingeniøren havde fået afslag på at få udleveret i december med henvisning til »hensynet til de enkelte medarbejderes interne, forskningsfaglige arbejdsproces.«

Universitet har ikke efterfølgende forklaret, hvorfor det hensyn ikke længere er gældende, og hvorfor udkastet til rapporten nu ikke blot skal udleveres men offentliggøres med en pressemeddelelse på universitets hjemmeside.

Aarhus Universitet udfører forskningsbaseret rådgivning for Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, hvoraf overvågningen af vandmiljøet er en væsentlig del. Tilsammen modtager Aarhus Universitet og DTU ca. 700 millioner kroner årligt for deres rådgivning af ministeriet. Den rådgivning er ved at blive sendt i udbud på initiativ af Jakob Ellemann-Jensens forgænger, Esben Lunde Larsen.

Læs også: Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens tro­værdighed på spil

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Personlig vinding er jo ikke nødvendigvis bare at få penge ned i lommen nu og her. Det behøver nødvendigvis ikke at være penge der tilbyddes.. det kan jo også være ens job der fx kan være på spil, som et eksempel. Men om det er korruption, magtmisbrug eller "bare" politik, som nogen vil kalde det.. så er det ikke ligefrem fordi denne sag er god for et åbent og godt demokrati....
Desværre er det ikke en enlig svale, som er set i dansk politik..

  • 28
  • 2

Det ville være fremmende for den gode, faktuelle tone, hvis flere brugte en ordbog for at forstå ordenes betydning. Men selvfølgelig, hvis skribenten er uvidende og ikke i tvivl, så gør de bare sig selv en bjørnetjeneste ved ukritisk ordvalg.

Netop korruption er eet af de ofte misbrugte ord - som påpeget.

Et andet nyligt eksempel, grænsende til det morsomme, var DMI's direktør som på TV forklarede forskellen på prognose og varsel - efter de fik vand i støvlerne i Jyllinge / Roskilde. Mon ikke hun ønsker sig en ordbog - nu ?
Bedre bliver det ikke af, at fejlen gentages på skrift på hjemmesiden; det er ganske vist !

Jeg kan stærkt anbefale, at være i tvivl om de stærke ord OG benytte e.g. ordnet.dk til hurtig afklaring - sådan lige for at være sikker.

  • 7
  • 2

TAK til Magnus Bredsdorff for endnu en stærk artikel i den lange serie på ing.dk / version2.dk om tidens skandaler, som også omfatter:
- signaludskiftningen
- Ringsted-banens ibrugtagning og station
- ombygning af tog til ERTMS
- luftledninger i Vestjylland
- Sundhedsplatformen
- SKAT og Skats systemer i forskellige varianter
- Bohr bygningen på KU
- og et par flere

  • 16
  • 3

Særligt kontor for aktindsigt. I det offentlige foretages i overraskende stort omfang mundtlig sagsbehandling, selv i kæmpestore sager. Herved forhindres det, at journalister og andre kan få indblik i følsomme oplysninger og rejse ubelejlig kritik. Nu opretter Ombudsmanden et særligt kontor til behandling af sager om aktindsigt. Det fremgår af et stillingsopslag i Politiken søndag. Man kan håbe på, at det vil forkorte behandlingstiden for klagesager om aktindsigt. Men vil det også lægge en dæmper på alle krumspringene?

  • 13
  • 0

Fagligheden tilbage til Ingeniøren

Hvor jeg dog i den grad savner det Ingeniøren der var for nogle år siden, hvor man med dyb faglig naturvidenskabelig indsigt jagtede de centrale vigtige temaer for samfundet. I dette eksempel ville Ingeniøren - dengang det var faglighedens højborg for rigtige fagfolk - have jagtet, om Landbrugspakken rent faktisk virker eller ej. Altså i dette tilfælde om der har været en ekstraordinær høj nedbør i efteråret 2017, som der ikke tages højde for når man klimakorrigerer udvaskningen. Klimakorrektionen går blandt andet ud på at man anvender total overskudsnedbør til at klimakorrigere. Og i efteråret 2017 var der ekstem stort nedbørsoverskud i sept. okt. og nov. som både gjorde etablering af efterafgrøder og vintersæd meget vanskelig.
https://landbrugsavisen.dk/afgr%C3%B8derne...

Derfor er det intet overraskende i de klimakorrigerede udvaskningstal. Det er intet fagligt belæg for at hævde at landbrugspakken ikke virker med henvisning til 2017 tallene.

Men det interesserer ikke længere Ingeniørens journalister, for det bliver slet ikke behandlet, hvad den faglige diskussion går ud på. Nu er der ingen forskel på alm. overfladisk sensationsjournalistik og Ingeniørens tilgang. Det er mangel på faglighed men tilgengæld masser at citater fra det politiske miljø i et valgår. Min påstand er at det er den tilgang som er med til at give journaliststanden den lave troværdighed i befolkningen.

Det store drama om Landbrugspakken var jo ikke om Landbrugspakken virker på længere sigt. Det er der faktisk ret stor enighed om blandt mange eksperter. Det var alene om ministeriet har fremstillet perioden omkring indførelsen af landbrugspakken korrekt, idet EU's miljøregler siger at man ikke på noget tidpunkt - heller ikke kortvaringt - må øge udvaskningen. Her var det diskussionen, om man indenfor de allerførste år havde tilstrækkelige tiltag til at mindske den merudledning som de normaliserede kvælstofnormer kunne medføre. Men det er slet ikke en del af Ingeniørens behandling af emnet. Landbrugspakken er blot "omdiskuteret". Ja det er den, men for hvad? Hvad er den faglige substans.

Jeg vil foreslå at Ingenøren tager en intern diskussion mht. om man virkelig er på vej væk fra det faglige fyrtårn man engang var på den slags problemstillinger og går den vej den almindelige journalistik går. Nemlig at jage nogle klik med sensationsoverskrifter og politiske artikler.

  • 12
  • 19

Vandmiljø kan ikke forbedres med en marginal reduktion af N udledning. Diskussionen og undersøgelserne er u-intelligente. Vejen frem er at opsuge bundslam og bruge det på marker mm at ilte bundvand - at plante vandplanter der kan bruge næringsstofferne .

de idiotiske undersøgelser af N udledning er spild af penge !

om vi så stopper al gødskning så vil vi stadig have skidt vandmiljø mange steder - og masser af død og ødelæggelse hvergang der kommer lange hedebølger

Gode løsninger kommer ved at lave samlede løsningskataloger der medtager alle muligheder

  • 3
  • 12

Så fik vi også direktøren for SEGES på banen


"SEGES (tidligere Videncentret for Landbrug) er en dansk virksomhed med tilknytning til brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. SEGES' forretningsområde omfatter det meste, der har med landsbrugsdrift at gøre. Virksomheden opfatter sig som landbrugets udviklingsenhed, der blandt andet udvikler og formidler ny viden om landbrugsrelaterede emner. "
https://da.m.wikipedia.org/wiki/SEGES

  • 6
  • 0

Altså i dette tilfælde om der har været en ekstraordinær høj nedbør i efteråret 2017, som der ikke tages højde for når man klimakorrigerer udvaskningen. Klimakorrektionen går blandt andet ud på at man anvender total overskudsnedbør til at klimakorrigere. O

Ejnar.
Fint nok du efterlyser dydbe her.
Så synes jeg du burde gå foran selv
Tallet for 2017 siger intet i sig selv om metode til beregning eller om der er en tendens over flere år.
Hvad var udledningen de foregående år?
Ligger korrigerede tal stabilt et det næppe korrektionen den et galt med.
Så sker der bare ikke noget.

Er korrigeret udledning signifikant højere de våde år, er det beregningsmetoden den er gal med

  • 17
  • 2

Magnus Bredsdorff og INGENIØREN har åbenbart et problem med forståelsen af Det Repræsentative Parlamentariske Demokrati.
Det er ministeren der udfører arbejdet for det Folketingsflertal der støtter regeringen - og ikke Pressen der dikterer arbejdsgangen i politikken.

Ovenstående såkaldte "sentaitionelle afsløring" af en arbejdsgang der på hensigtsmæssig vis har givet det politiske system tid til de politiske overvejelser enhver flerpartiregering nødvendigvis har brug for, er en af de mest overflødige ertikler længe.

Spaltepladsen var brugt bedre på sagen: De lavvandede fjordes tilstand.

  • 6
  • 13

Så læs indlægget igen.


Samrådet var om råderum til Havbrug.
Tidsplanen er en drejebog for offentliggørelse, alternativt skulle der kunne kræves aktindsigt hver gang der er planlagt prøvetagning, så der kan tjekkes om der virkelig tages prøve og ikke blot beregnes. Så spørgsmålet er vel mere om NOVANA er troværdig eller ej, siden der skal kunne kontrolereres i alle delprocesser af rapportenes tilblivelse.
At miljøstyrelsen ikke straks får rapporten, er da netop for ikke at kunne blande sig i indholdet. Altså armlængdesprincipppet.
Er det det der skal ændres når regeringen skifter? En-øjet politisk fusk?

  • 3
  • 9

Ovenstående såkaldte "sentaitionelle afsløring" af en arbejdsgang der på hensigtsmæssig vis har givet det politiske system tid til de politiske overvejelser enhver flerpartiregering nødvendigvis har brug for ... bla bla bla

Ovenstående - og flere i øvrigt glemmer helt, hvad artiklen handler om: Åbenhed er en god ting, når bare man ikke har noget at skjule.

Her lader det til, at det sidstnævnte har været tilfældet - og egentlig ret ulækkert, når man er nød til at holde væsentlige oplysninger skjult for at få den førte politik igennem.

  • 12
  • 1

Jeg kan huske disse overfladiske diskussioner i umindelige tider !

HVAD MED AT SØGE NOGEN KONSTRUKTIVE LØSNINGER !

Opsugning af bundslam
Plantning af vandplanter
iltning af bundvand

PROBLEMET RAMMER NOGEN FÅ OG SMÅ OMRÅDER HÅRDEST

PROBLEMET OVERDRIVES HELT VILDT MEGET

En høj vandtemperatur er ødelæggende for nogen områder med meget næringsrig dynd i bunden og meget lidt vandudskiftning

  • 2
  • 3