Miljøministeriet gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde den opgørelse over landbrugets udledning af kvælstof, som endelig blev udsendt til offentligheden tirsdag.
Opgørelsen, som er en del af et udkast til en rapport fra Aarhus Universitet, viser, at vandmiljøet i 2017 blev tilført 60.000 ton kvælstof, når der er korrigeret for udsving i vejret. Det er en lille stigning i forhold til 2016, men vigtigere er, at det er stik imod regeringens tre år gamle Landbrugspakke. Den forudsætter et jævnt fald over årene og en udledning på 54.000 ton i 2016.
Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl
Ingeniøren har siden oktober sidste år arbejdet på at få udleveret opgørelsen, som ifølge vores oplysninger har været færdig i udkast siden november. Men vi fik den først i hånden på minuttet samtidig med, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsendte en pressemeddelelse, hvoraf kun de 60.000 ton fremgår.
I meddelelsen lover ministeren både genberegning af Landbrugspakkens forudsætninger og stramninger, som skal få udledningen af kvælstof fra markerne til at falde. Hvilke har han endnu ikke fortalt.
Miljøstyrelsen bad om ikke at få sendt konklusionerne på skrift
Forløbet af sagen vidner om, at ministeren og Miljøstyrelsen var opsatte på, at Jakob Ellemann-Jensen skulle have lov til at præsentere sine stramninger, før rapporten med tallene blev offentliggjort.
Så forhippede var de på at holde konklusionerne længst muligt væk fra offentligheden, at de designede et forløb, hvor Aarhus Universitet ikke oversendte så meget som en eneste mellemregning på skrift. Miljøstyrelsen frabad sig specifikt at få tilsendt noget som helst materiale fra rapporten, selv om styrelsen bestiller og betaler Aarhus Universitet for at indsamle tallene.
Læs også: Leder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt
Det skal ses i sammenhæng med Offentlighedsloven, som giver borgere og medier ret til at kigge myndighederne over skulderen. Aktindsigt kan som udgangspunkt kun gives, hvis dokumenter er sendt mellem myndigheder – eller mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Ved at holde konklusionerne internt på Aarhus Universitet er de derfor som udgangspunkt ikke omfattet af aktindsigt.
Imidlertid findes der en særlig lov om Miljøoplysninger. Den giver udvidet adgang til alle dokumenter, som vedrører miljøforhold og har en særlig bestemmelse om emissioner til miljøet, som det er stort set umuligt at undtage fra aktindsigt.
Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø
Med den bestemmelse i hånden søgte Ingeniøren 11. december aktindsigt i beregningerne af udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø. Beregningerne var efter vores vurdering afgørende.
Afgørende opgørelse
Allerede i foråret skrev vi en stribe artikler om, at en analysefejl havde tegnet et skønmaleri af det danske vandmiljø, og at tilstanden var langt værre end det billede, som Landbrugspakken tegnede.
Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
På det samråd, som en samlet opposition efterfølgende indkaldte Jakob Ellemann-Jensen til, afviste ministeren at gribe yderligere ind over for landbruget, før der lå nye, officielle opgørelser.
De beregninger var altså færdige i starten af december, men Aarhus Universitet ville ikke udlevere dem. Universitetet gav afslag på aktindsigt med to begrundelser.
Universitetet: Vi må sikre den forskningsfaglige arbejdsproces mod offentligheden
Den første går på, at forskerne skal have lov til at arbejde i fred, indtil deres arbejde er helt færdigt. Det lyder sådan i det afslag, universitetet sendte Ingeniøren:
»Hensynet til de enkelte medarbejderes interne, forskningsfaglige arbejdsproces i den konkrete sammenhæng vejer tungere end offentlighedens interesse i at få aktindsigt i interne oplysninger og foreløbige resultater og beregninger, der endnu ikke har gennemgået faglig kvalitetssikring.«
Problemet med det er ganske enkelt, at der ikke findes sådanne hensyn til medarbejdernes »forskningsfaglige arbejdsproces« i Miljøoplysningsloven, og afslaget henviser da heller ikke til paragraffer, der bakker begrundelsen op.
Læs også: Forsker-kolleger med hård kritik: Aarhus-forskere hvidvaskede regeringens landsbrugspakke
Den anden begrundelse for at hemmeligholde kvælstofudledningen var, at oplysningerne alligevel ville blive offentliggjort sammen med den færdige rapport, som efter planen skal udkomme 14. februar. Det lyder sådan på embedsmandssprog:
»Universitetet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne, når de er endeligt bearbejdede og fagligt kvalitetssikrede, vil blive offentliggjort samlet i den årlige Novana-rapport, og at denne offentliggørelse forventes at finde sted inden for en kortere tidshorisont.«
Folketingets Ombudsmand, som er klagemyndighed for aktindsigt, har dog flere gange fastslået, at forestående offentliggørelse ikke er en gyldig grund til at undtage dokumenter fra aktindsigt.
Imidlertid valgte vi ikke at klage til ombudsmanden, da sagsbehandlingstiden er adskillige måneder, og nyhedens interesse derfor ville være forduftet, når sagen var afgjort.
Vi fik aktindsigt i bookingen af frokosten, men ikke i sagens kerne
I stedet søgte vi i det nye år aktindsigt i materiale fra det møde 7. januar i år, hvor universitetets forskere præsenterede resultaterne for medarbejdere fra Miljøstyrelsen. Vi ville gerne have udleveret universitetets præsentationer og det mødenotat, som Miljøstyrelsen ifølge forvaltningsloven er forpligtet til at udlevere.
Aktindsigt fik vi, men ikke i lige præcis de tal, der var sagens kerne. I stedet sendte Miljøstyrelsen os alt fra planlæggende mails over dagsorden til booking af mødelokale og forplejning. Derfor ved vi, at mødelokalet hos Udenrigsministeriet på Christianshavn var booket fra 9.30 til 15.30, at det startede med morgenkaffe, og at frokostpausen varede en time.
Vi ved også, at dagsordenen indeholdt ni punkter, og at der f.eks. var sat 30 minutter af til præsentationerne af data for hhv. grundvand, vandløb og det marine område.
Miljøstyrelsen: Vi har ikke skrevet en eneste faktuel oplysning ned
Det afgørende mødereferat fik vi derimod ikke, for – skriver Miljøstyrelsen – det indeholder »identiske faktuelle oplysninger« som dagsordenen for mødet, »samt Miljøstyrelsens interne overvejelser.« Og, konstaterer afslaget, »Miljøstyrelsen er ikke forpligtiget til at udlevere interne overvejelser.«
Afslaget indeholder ingen forklaring på, hvorfor et referat af et heldagsmøde, hvis dagsorden udelukkende består af forelæggelsen af faktuelle oplysninger, ikke gengiver en eneste af disse oplysninger.
Referatet giver heller ingen begrundelse for, hvordan miljøministeren og hans embedsmænd i ministeriet kan vide, at udledningen af kvælstof endte på 60.000 ton, hvis ikke det er skrevet ned og videresendt til ministeriet.
Læs også: VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Ingeniøren fik heller aldrig forskernes præsentationer udleveret af universitetet. I stedet svarede universitetet på vores aktindsigtsbegæring ved at sende det samme udkast til en rapport, som vi havde fået afslag på i december. Det skete imidlertid næsten på minuttal nøjagtig samtidig med, at Jakob Ellemann-Jensen udsendte sin pressemeddelelse mandag eftermiddag kl. 16.
Universitet endte med selv at udsende den hemmelige rapport
Tirsdag morgen offentliggjorde universitetet så selv det udkast til rapporten med kvælstoftallene, som Ingeniøren havde fået afslag på at få udleveret i december med henvisning til »hensynet til de enkelte medarbejderes interne, forskningsfaglige arbejdsproces.«
Universitet har ikke efterfølgende forklaret, hvorfor det hensyn ikke længere er gældende, og hvorfor udkastet til rapporten nu ikke blot skal udleveres men offentliggøres med en pressemeddelelse på universitets hjemmeside.
Aarhus Universitet udfører forskningsbaseret rådgivning for Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, hvoraf overvågningen af vandmiljøet er en væsentlig del. Tilsammen modtager Aarhus Universitet og DTU ca. 700 millioner kroner årligt for deres rådgivning af ministeriet. Den rådgivning er ved at blive sendt i udbud på initiativ af Jakob Ellemann-Jensens forgænger, Esben Lunde Larsen.
Læs også: Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens troværdighed på spil
