Kritiske rapporter om IC4-tog sovses ind i valgkampen

Frustrerede togpassagerer, flere hundrede IC4-medarbejdere i DSB og IC4-nyhedsjunkier i al almindelighed har hele sommeren ventet med tilbageholdt åndedræt på den første uafhængige og kritiske ekspertanalyse nogensinde af IC4-togenes tekniske standard.

Undersøgelsen blev sat i værk i foråret efter at Nyhedsmagasinet Ingeniøren i en række kritiske artikler havde afsløret, hvor slemt det egentlig står til med IC4-togenes driftssikkerhed.

De dårlige nyheder fik transportministeren til at banke i bordet, og efterfølgende hyrede han rådgivervirksomheden Atkins til at gennemgå IC4-teknologien og give svar på det helt store spørgsmål i IC4-kronologien: Giver det overhovedet nogen mening at fortsætte kampen for at få IC4-togenes sammenkobling til at fungere?

Mens danskerne ventede spændt på at se konklusionen af en kritisk rapport om de skandaleramte IC4-tog, udskrev statsministeren valg. Nu spekuleres der på, om rapporten kommer til at samle støv i ministeriet, eller om den pludselig bliver kastet ind i valgkampen. Her ses nogle af IC4-vognene uden for fabrikken i Milano. (Foto: Jens Hasse/Chili) Illustration: Jens Hasse/Chili

Samtidig blev juristerne bedt om at gå i gang med at granske DSB's kontrakt med Ansaldobreda for at finde ud af, hvordan DSB står rustet til at annullere kontrakten med italienerne og bagefter håndtere det forventede retslige efterspil.

Og endelig har transportminister Hans Christian Schmidt (V) sammensat en ekspertgruppe, der skal forsøge at finde ud af, hvordan DSB overhovedet kan transportere alle sine passagerer, hvis de 83 IC4-togsæt bliver droppet som afløser for IC3-togene.

Transportministeren lovede, at de tre forskellige analyser skulle være afsluttet i august, hvorefter ministeren og de politiske partier kunne træffe en endelig afgørelse om IC4-projektets fremtid.

Men så udskrev statsministeren folketingsvalg.

Ifølge Ingeniørens oplysninger er Atkins-eksperternes rapport lige på trapperne, men hvad der herefter sker, er fortsat helt uvist, eftersom folketingsvalget i sagens natur har sat alle parlamentariske spilleregler på standby.

Transportministerens muligheder er følgende:

**1) Den mest sandsynlige: **Hans Christian Schmidt kan lade IC4-rapporterne samle støv i ministeriet med henvisning til det forestående folketingsvalg. Hvis rød blok herefter vinder valget, vil den nye transportminister først skulle på plads i ministeriet og herefter lægge en strategi for den videre politiske proces med IC4-togene.

Hvis blå blok vinder valget, og Hans Christian Schmidt fortsætter som transportminister, vil en IC4-afklaring dog nok komme relativt hurtigt efter valget.

Konklusion: En beslutning om IC4-togenes fremtid kommer først om adskillige måneder, hvis rød blok vinder valget.

2) IC4 bliver en brik i valgkampen: Lad os antage, at Atkins-rapporten indeholder en klar konklusion om, at IC4-togene aldrig nogensinde bliver i stand til at køre driftssikkert i sammenkoblet tilstand. I dette tilfælde kan ministeren beslutte at offentliggøre samtlige rapporter med piber og trommer under valgkampen og spille rollen som beslutsom og handlekraftig minister, der siger "nok er nok!" om IC4-affæren og straks appellere til trafikordførerne fra det trafikpolitiske flertal i Folketinget (alle partier undtagen Enhedslisten) om at bakke op om at sende IC4-togene tilbage til Italien. Oppositionen vil føle sig tvunget til bakke op om ministerens beslutning.

Konklusion: En udgang, som helt sikkert vil passe Hans Christian Schmidt godt, da han på den måde vil opnå vigtig profilering i valgkampen og efterfølgende vil blive husket som manden, der reddede togpassagererne fra flere ydmygende IC4-sammenbrud.

**3) Den diskrete løsning: **Ministeren beslutter at offentliggøre IC4-rapporterne i al diskretion lige før valgdagen, hvor langt de fleste nyhedsmedier er travlt beskæftiget med valgkampsdækningen. Offentliggørelsen ledsages af en ministerkommentar om, at det nu bliver op til den næste regering at sætte sig sammen for at udstikke den videre kurs for IC4-projektet.

Denne udgang vil navnlig være realistisk, hvis Atkins-rapporten indeholder en tøvende konklusion om, at IC4-togene ganske vist har massive driftsproblemer, men at DSB synes at have en god plan for, hvordan problemerne skal løses, og at tingene sandsynligvis vil blive bedre, når IC4-togenes kørecomputere er blevet opdateret med ny software. Dette vil nemlig tvinge politikerne til at fortsætte i de gamle spor med at udtrykke fortsat tillid til DSB's bestræbelser og tiltro til, at IC4 nok skal blive et godt tog, hvis man bare har lidt tålmodighed. Og en sådan udmelding kan transportministeren ikke bruge til noget i valgkampen.

Konklusion: Denne udgang tvinger den næste transportminister til en IC4-strategi, som ikke sælger billetter i offentligheden.

Tilbage står så spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt regeringsskifte kommer til at betyde noget for udgangen på den årelange IC4-skandale. Svaret er med stor sandsynligvis et nej. Beslutningen om at underkaste IC4-togene en uafhængig ekspertevaluering er truffet af samtlige politiske partier minus Enhedslisten.

En eventuelt kommende S eller SF-transportminister vil derfor være nøjagtig lige så ivrig efter at droppe IC4-togene, hvis Atkins-rapporten giver skyts til en sådan beslutning. Togpassagerernes utilfredshed med IC4-materiellet er lige massiv blandt togpassagerer fra blå blok som fra rød blok.

Hvis Atkins-rapporten ikke indeholder en entydig konklusion om IC4-materiellets fremtid vil ministerens partifarve dog have en betydning. En uklar Atkins-konklusion vil nemlig give DSB's planlægningseksperter en større mulighed for at påvirke IC4-projektets fremtid - og DSB arbejder benhårdt for at holde IC4-projektet på sporet og fortsætte arbejdet med at få IC4-materiellet opgraderet til sammenkoblet drift. Og her vil en minister fra rød blok være langt mere villig til at lægge den fremtidige IC4-strategi i samarbejde med DSB.

Hvis transportminister Hans Christian Schmidt fortsætter efter valget, vil han derimod føle sig langt mere fri til at træffe en beslutning hen over hovedet på DSB - forholdet mellem Venstre-ministeren og DSB har alligevel været giftigt i årevis.

IC4-materiellet blev bestilt af DSB i 2001. Den oprindelige pris var ca. fem milliarder kroner. På grund af de mange driftsproblemer har DSB siden fået en rabat på 2,5 milliarder kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var vist Tony Blair, der fandt på det: at pakke en dårlig nyhed om hans regering ind i en større og mere spektakutær nyhed. Så er der forhåbentlig ingen, der lægger mærke til den mindre. Valgudskrivelsen er en perfekt anledning for Schmidt til at udsende den længe ventede rapport om IC4'ernes fremtid. Og efter d. 15. sep. så er Schmidt ikke minister mere, og så er der andre, der må klare problemet. Godt udregnet af en gl. matematiklærer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten