Den radikale skatteminister, Morten Østergaards, forslag om helt at fjerne den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift og i stedet hæve personskatten kan vise sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser. Det fremhæver såvel organisationer som eksperter på energiområdet.
Ved at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften skrumper det økonomiske incitament til at spare på biomassen nemlig. Dermed vil både brænde i private brændeovne og træpiller i kraftværkernes ovne fortsat kunne fyres af uden afgifter og dermed være et billigt alternativ til mere miljøvenlig energiproduktion.
Tværtimod er der behov for offentlig regulering for at sikre, at Danmark ikke bliver for afhængig af biomasse, advarer Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet:
»Vi har brug for, at regeringen regulerer energimarkederne, så vi som samfund ikke låser os fast i et alt for stort biomasseforbrug,« siger han og fortsætter:
»Hvis det bliver mindre rentabelt at bruge solvarme og varmepumper i fjernvarmeområder, når der ikke skal betales forsyningsafgift af biomassen, kan vi komme til at bruge mere biomasse, end hvis vi havde haft afgiften. Det er derfor vigtigt, at der er et incitament – eksempelvis økonomisk – der sikrer en effektiv udnyttelse af biomasse i kraftværker såvel som i private hjem.«
Det har typisk været dyrere at bruge el til opvarmning end eksempelvis fjernvarme og naturgasfyr. Med forsyningssikkerhedsafgiften blev alternativerne dyrere, og samtidig lempedes en del af elafgifterne, så prisforskellen blev mindre.
I Dansk Energi er man også bekymret for den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften. Her mener man, at det ’hænger dårligt sammen’, hvis man både vil bruge strøm til opvarmning og straffer brugen af el i opvarmningen.
»Med forsyningssikkerhedsafgiften ville der blive justeret på det afgiftsmæssige mismatch, der er mellem brændslerne og på el anvendt til opvarmning. Her er el langt højere beskattet, hvilket er et problem, da energiforliget netop har fokus på, at vi skal bruge mere el til opvarmning. Dropper regeringen forsyningssikkerhedsafgiften, er det derfor vigtigt, at afgiften på el til varme bliver sat ned i samme ombæring,« siger Marie Louise Hede, chefkonsulent i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd ser også en skævvridning, hvis afgifterne helt droppes.
»Der er en klart indbygget skævhed i det nuværende system, i og med at biomasse er fritaget for afgifter. Specielt træ til brændeovne får en fortrinsstilling ved at være fuldstændig afgiftsfritaget. Hvis man dropper forsyningssikkerhedsafgiften, fortsætter man den skævhed, der er i dag,« siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege.
Hvis regeringen dropper forsyningssikkerhedsafgiften, vil staten stå med et provenutab i milliardklassen. De penge skal hentes et sted, og ifølge flere medier planlægger skatteministeren at hente tabet ind ved at forhøje personskatten.
»Det er afgørende, hvad der bliver stillet i stedet for afgiften. Hvis regeringen vil hente provenutabet på indkomstskatten, vil det i den grad være et tilbageskridt,« siger Christian Ege.
Og så er det heller ikke fair, lyder det fra energiselskabet HMN Naturgas.
»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.
Hun så gerne, at alle varmeproducenter konkurrerede på lige vilkår.
»Jeg går ud fra, at Skatteministeriet har gjort sig umage for at finde ud af, hvilke alternative beskatningsmuligheder der er. Men man kunne eksempelvis have en generel afgift på varme per energienhed for at sikre en ensartet afgift på varme. Konkurrencen kunne herefter ligge på CO2-afgiften,« siger Susanne Juhl.
Den omdiskuterede beskatning af træ kan have spillet en stor rolle i implementeringen af forsyningssikkerhedsafgiften på ikkefossile brændsler. Af hensyn til konkurrenceregler fra EU har Skat nemlig været nødt til at lade afgifterne omfatte ikke kun egentligt brænde, men også andre brandbare materialer som f.eks. hegnspæle og træflis til heste.
»Man kan spørge sig selv, om EU helt har forstået, hvad det er for en udfordring, vi står over for, og om det i tilstrækkelig grad er undersøgt, om man ikke kan gennemføre forsyningssikkerhedsafgiften,« siger Brian Vad Mathiesen.
Det Økologiske Råd er tidligere kommet med et forslag, som miljøorganisationen mener vil kunne løse de skattemæssige udfordringer, der er ved brændeovne: I stedet for at beskatte brændslet bør man beskatte brændeovnene, lød forslaget, som ifølge Det Økologiske Råd kun har fået positive tilbagemeldinger fra eksempelvis politikerne.
