Den radikale skatteminister, Morten Østergaards, forslag om helt at fjerne den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift og i stedet hæve personskatten kan vise sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser. Det fremhæver såvel organisationer som eksperter på energiområdet.
Ved at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften skrumper det økonomiske incitament til at spare på biomassen nemlig. Dermed vil både brænde i private brændeovne og træpiller i kraftværkernes ovne fortsat kunne fyres af uden afgifter og dermed være et billigt alternativ til mere miljøvenlig energiproduktion.
Tværtimod er der behov for offentlig regulering for at sikre, at Danmark ikke bliver for afhængig af biomasse, advarer Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet:
»Vi har brug for, at regeringen regulerer energimarkederne, så vi som samfund ikke låser os fast i et alt for stort biomasseforbrug,« siger han og fortsætter:
»Hvis det bliver mindre rentabelt at bruge solvarme og varmepumper i fjernvarmeområder, når der ikke skal betales forsyningsafgift af biomassen, kan vi komme til at bruge mere biomasse, end hvis vi havde haft afgiften. Det er derfor vigtigt, at der er et incitament – eksempelvis økonomisk – der sikrer en effektiv udnyttelse af biomasse i kraftværker såvel som i private hjem.«
Det har typisk været dyrere at bruge el til opvarmning end eksempelvis fjernvarme og naturgasfyr. Med forsyningssikkerhedsafgiften blev alternativerne dyrere, og samtidig lempedes en del af elafgifterne, så prisforskellen blev mindre.
I Dansk Energi er man også bekymret for den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften. Her mener man, at det ’hænger dårligt sammen’, hvis man både vil bruge strøm til opvarmning og straffer brugen af el i opvarmningen.
»Med forsyningssikkerhedsafgiften ville der blive justeret på det afgiftsmæssige mismatch, der er mellem brændslerne og på el anvendt til opvarmning. Her er el langt højere beskattet, hvilket er et problem, da energiforliget netop har fokus på, at vi skal bruge mere el til opvarmning. Dropper regeringen forsyningssikkerhedsafgiften, er det derfor vigtigt, at afgiften på el til varme bliver sat ned i samme ombæring,« siger Marie Louise Hede, chefkonsulent i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd ser også en skævvridning, hvis afgifterne helt droppes.
»Der er en klart indbygget skævhed i det nuværende system, i og med at biomasse er fritaget for afgifter. Specielt træ til brændeovne får en fortrinsstilling ved at være fuldstændig afgiftsfritaget. Hvis man dropper forsyningssikkerhedsafgiften, fortsætter man den skævhed, der er i dag,« siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege.
Hvis regeringen dropper forsyningssikkerhedsafgiften, vil staten stå med et provenutab i milliardklassen. De penge skal hentes et sted, og ifølge flere medier planlægger skatteministeren at hente tabet ind ved at forhøje personskatten.
»Det er afgørende, hvad der bliver stillet i stedet for afgiften. Hvis regeringen vil hente provenutabet på indkomstskatten, vil det i den grad være et tilbageskridt,« siger Christian Ege.
Og så er det heller ikke fair, lyder det fra energiselskabet HMN Naturgas.
»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.
Hun så gerne, at alle varmeproducenter konkurrerede på lige vilkår.
»Jeg går ud fra, at Skatteministeriet har gjort sig umage for at finde ud af, hvilke alternative beskatningsmuligheder der er. Men man kunne eksempelvis have en generel afgift på varme per energienhed for at sikre en ensartet afgift på varme. Konkurrencen kunne herefter ligge på CO2-afgiften,« siger Susanne Juhl.
Den omdiskuterede beskatning af træ kan have spillet en stor rolle i implementeringen af forsyningssikkerhedsafgiften på ikkefossile brændsler. Af hensyn til konkurrenceregler fra EU har Skat nemlig været nødt til at lade afgifterne omfatte ikke kun egentligt brænde, men også andre brandbare materialer som f.eks. hegnspæle og træflis til heste.
»Man kan spørge sig selv, om EU helt har forstået, hvad det er for en udfordring, vi står over for, og om det i tilstrækkelig grad er undersøgt, om man ikke kan gennemføre forsyningssikkerhedsafgiften,« siger Brian Vad Mathiesen.
Det Økologiske Råd er tidligere kommet med et forslag, som miljøorganisationen mener vil kunne løse de skattemæssige udfordringer, der er ved brændeovne: I stedet for at beskatte brændslet bør man beskatte brændeovnene, lød forslaget, som ifølge Det Økologiske Råd kun har fået positive tilbagemeldinger fra eksempelvis politikerne.
Så Dansk Energi og Det Økologisk Råd mener det samme? Kommer det bag på nogen?
Husk på at Det Økologiske Råd på trods af det popøse navn ikke er andet end en privat lobbyforening). Gennem årene har de modtaget millioner af kroner i støtte fra bl.a. Dansk Energi og Dong. I 2010 kom næsten halvdelen af deres budget fra de danske energiselskaber.
Så kan man jo drage de konklusioner man vil...
Hvad der mon sker med alle de penge som biomassefyrerne sparer ved ikke at betale afgifter? Bliver de monstro omsat i forbrug til gavn for beskæftigelsen i vej, vand og ud-kantsdanmark?
Gør elopvarmning billigere end de andre alternativer, med den store andel af VE i vores elnet, så er der ikke grund til at brandbeskatte elopvarmere længere.
Godt at biomasseafgiften forsvandt. Vi kan komme væk fra fossil energi på flere måder:
1) Atom. Det vil vi ikke.
2) Vind og solceller. Dyrt og bøvlet.
3) Træ og halm. Nemt og ligetil, 1000 års erfaring.
Lad os dog endelig få brændt noget træ af. Javist, de kloge siger at det først giver CO2 neutralitet om 50 år, fordi træerne skal vokse op. Og javist, der er ikke uendelig mange træer.
Men lige her og nu har vi altså teknologien til hurtigt og billigt at brænde træ af. Et almindeligt parcelhus kan omstille fra olie til træpillefyr for 50.000 kr. Og ejeren kan selv vedligeholde og drive anlægget.
Om 50 år har vi måske enormt billige solceller eller fusionskraft. Så holder vi bare op med at brænde træ. Træerne vil stadig vokse og opsuge den CO2 vi har forurenet med. Det vil ikke ske hvis vi fortsætter med at brænde kul af.
Ergo: Hurtig omstilling til biomasse er det bedste vi kan gøre for klimaet.
I guder. Så uanset hvem der udtaler sig om energi så syntes det at være lobbyister for energiselskaberne. Ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Energifolk er åbenbart slet ikke vant til bare noget der ligner et marked. Hvis ressourcerne er begrænsede plejer prisen at stige, men åbenbart bliver de helt forvirrede hvis ikke det er afgifter der styrer prisen.
Endnu mere forvirrede bliver de sikkert når det går op for dem at naturgas også er en ret begrænset ressource, og at danmark endnu ikke har sat uendeligt mange vindmøller op, så vind-el også er en begrænset ressource..
Stop en klud i halsen, så vi er fri for at høre flere fantastiske teorier om, hvad folk vil gøre, hvis......hvis.....hvis.
Fakta er, at mennesker gør det, de selv føler er rigtigt. Vi skal ikke rådes af en flok embedsmænd, der intet aner om praksis.
Hvad med vulkanudbruddene? De producerer mere CO2 end alverdens brændsel tilsammen.
Der bare allerede en del villakvarterer der har problemer med luftkvaliteten pga brændeovne og uheldig geografi.
Så i byerne er der måske ikke lige lykken at omstille til biomasse da røg/partikler vil blive et problem.
Derimod er det oplagt til fritliggende huse på landet der jo desuden kun sjældent har adgang til fjernvarme eller gas. Der er dog væsentligt mere arbejde i at være fyrpasser på et biomasse fyr end et oliefyr...
Man er altid berettiget til sine egne holdninger, - men ikke til sine egne fakta.
Det kommer vel an på om det er CO2 fra afbrænding af træ eller om alt inkl. fossilt tælles med. Tælles alt med er vulkanudrud en dråbe i havet, mens afbræning af træ alene er på niveau med vulkanudbrud.
http://environment.about.com/od/greenhouse...
http://news.discovery.com/earth/weather-ex...
Der er bare en i mit villakvarter som har en gammel Trabant, så kan vi snart få et forbud imod biler ???
Anders Majland - har du bare et eneste eksempel på et pillefyr, eller en masseovn/stenovn eller moderne brændeovn/brændefyr, som giver nævneværdig anledning til røg/partikler, eller hyler du bare med i koret fra "eksperterne" fra Dansk Energi og Det uøkologiske råddenskab ?
I det verdensbillede kører IC4 upåklageligt med el-drift i og imellem storbyerne, og Trabanter servicerer udkantsdanmark. Det ser bare ikke sådan ud ude i den virkelige virkelighed.
@Lars
Vi ved dine ovne sikkert er velfungerende ! Men det er desværre langt fra alle der udviser samme omhu som dig.
Og hvis Andres ikke har konkrete eksempler, så har jeg. Vi skal ikke mange huse ned af vores vænge for at mærke hver gang der fyres op i en ellers moderne brændeovn.
p.s. det er mange år siden, at det har været muligt at få en ny biltype, som en Trabant indregistreret. Emissionskravene gør at det ikke længere er muligt.
Du tager helt fejl Svend !
Vi er vant til at håndtere både afgifter og markedsbaserede priser på brændsel. En sammenblanding som får selv det mest overophedede aktiemarked til at blegne.
Det samme har jo været gældende for brændeovne siden 2008 !
Da vi jo ikke lever i en totalitærstat tager det tid før den sidste møgovn, den sidste Salamanderkedel og den sidste trabi er væk, og man kan ikke lovgive sig imod dumheder.
Hælder du diesel på en ellers moderne benzinbil, så oser den.
Når dette er sagt, så må jeg også tilføje, at selvfølgelig kunne man lægge et plomberet låg på skorstenen hos de værste osere så resten kunne få fred, men ingen vil påtage sig opgaven.
i form af rene hampepiller. Kan dyrkes i Danmark uden brug af pesticider og har rigtig gode forbrændingsegenskaber.
http://www.pelheat.com/Hemp.html#.U0Ag_1d9Iih
...og hvis skorstenen oser får man ikke sure naboer :)
Mener du at uran er en begrænset reserve? Der findes enorme mængder uran i havet og japanerne har gennem praktiske forsøg dokumenteret at det kan udvindes. Desuden udledes 12.000 tons uran til havene hver år, som udvaskes via floderne. Derfor er uran en uopbrugelig resource, så længe floderne flyder.
... og det har det været i årtusinder til mange formål indtil en vis Alsinger fandt sig en agenda.
Også som byggemateriale http://www.cannabric.com/catalogo/
Jesper har du andre bud på en begrænset reserve, udover menneskelig fantasi, som du for mig at se lider af ?
Jeg er ikke fanatisk kk.modstander, men er lidt træt af, at det ustandselig fremhæves som værende løsningen på alt.
Hvis du spoler 100 år tilbage var der ingen som kunne forestille sig, at kul og olie skulle være en begrænset reserve, eller udgøre noget problem.
At leve i balance med sine omgivelser har i den grad været yt, og er det tydeligvis stadig da alle taler om vækst som det eneste saliggørende.
Balance er måske løsningen og hverken hamp eller k.k. ?
@Lars Helbro
Læs dette link:
http://www.newscientist.com/article/dn2220...
Der er nok uran i verdenshavet til at drive verdens kernekraftværker i 6.500 år. Vel og mærke hvis man ikke inden da går over til 4. generations kernekraft, som er rundt regnet 200 gange så effektivt!
Og så er udvaskning af uran til havet ej heller medregnet.
Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.
På miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet har jeg forfattet en videnskabeligt veldokumenteret afhandling om brænderøgsregulering i Danmark (med en litteraturliste på 47 sider):
http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897
Af afhandlingen fremgår, at informative og tekniske virkemidler er utilstrækkeligt til på én gang miljø- og sundhedseffektivt samt politisk realistisk at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark.
TEKNISKE OG INFORMATIVE VIRKEMIDLER
Mere konkret formuleret er informationskampagner hvert efterår om korrekt fyringsteknik samt skrotningspræmier til storforurenende gamle brændekedler og ditto brændeovne udmærkede virkemidler.
Men disse virkemidler langt fra stå alene, hvis målet er markant at reducere de minimum 200-250 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid, de tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde hvert år og de samfundsøkonomiske omkostninger på konservativt estimeret 2-6 mia. kr. pr. år pga. brænderøgsudledningen i Danmark (dokumentation fremgår af indledningen i min afhandling).
Årsagen til, at informative og tekniske virkemidler IKKE kan stå alene, er bl.a. de fyringsrelaterede bekvemmelighedshensyn, idet de fleste danskere har travlt, og derfor ikke gider eller har tid og overskud til hele tiden at justere på lufttilførslen, komme lidt brænde i ad gangen og måske ikke altid lige får tørret træet, så fugtindholdet er under 18-20 %).
Endvidere er træ stof-indholdsmæssigt et meget uhomogent brændsel, og individuel brændefyring er bl.a. derfor grundlæggende en kaotisk proces, der i mange år frem vil udlede brænderøgsforurening i sundhedsmæssigt uacceptabelt høje niveauer i boligområder (dokumentation fremgår på s. 37.38 i min afhandling).
Hvis udelukkende informative og tekniske virkemidler skal minimere den sundhedsskadelige brænderøgsudledning i landets boligområder, bør landspolitikerne stille følgende TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:
Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).
Balanceret røgkanal.
Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.
Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.
Partikelfilter.
Katalysator.
Som dokumentation for ovenstående, kan jeg varmt anbefale de teknisk interesserede at læse s. 162-189 om tekniske virkemidler i min afhandling.
GRUNDLÆGGENDE ER DET FOR BILLIGT AT BRÆNDEFYRE I DANMARK
Den grundlæggende politiske årsag til, at Danmark er det land i verden, der har flest individuelle brændefyringsenheder pr. indbygger (700-800.000), er, at det simpelthen er blevet for billigt at brændefyre - sammenlignet med de alternative og langt mere miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på.
Med ’miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på’, menes primært efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.
Gennem de sidste 20 år har Folketinget og skiftende regeringer gradvist pålagt fjernvarme, elektricitet og naturgas højere og højere afgifter, mens brændefyring hidtil er blevet landspolitisk afgiftsfritaget – dvs. indirekte subsidieret.
Landspolitikerne har således skabt privatøkonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer sundhedsskadelig brændefyring i landets boligområder.
Derfor har Christiansborgpolitikerne også hovedansvaret for at minimere brænderøgsforureningen, der – i tilfælde af et politisk status quo scenarie – (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem.
JURIDISKE OG PLANLÆGNINGS-RELATEREDE VIRKEMIDLER
Foruden økonomiske virkemidler, kommer politikerne heller ikke uden om at vedtage juridiske virkemidler (forbud og påbud) og strukturelle virkemidler (varmeplanlægning mv.), hvis brænderøgsforureningen miljø- og sundhedseffektivt skal reduceres i landets boligområder.
Med varmeplanlægning menes primært at udbygge fjernvarmenettet, og få flere danskere til i højere grad at aftage fjernvarme, som er miljø- og sundhedsvenlig, energieffektiv og på sigt klimavenlig.
Endelig kan jeg ligeledes varmt anbefale politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. at læse indledningen og problemfeltet i min afhandling (s. 15-38), som særdeles veldokumenteret redegør for de mange primært sundhedsrelaterede problemer med individuel brændefyring.
Slutteligt vil jeg anbefale den travle politiker at springe direkte til virkemiddelskemaet i analyse- og diskussionskapitlet (s. 207-229), hvor jeg på overskuelig skemaform redegør for og diskuterer de miljø- og sundhedseffektive samt landspolitisk realistiske virkemidler til regulering af brænderøgsforureningen i Danmark.
I konklusionen findes et overbliksskabende skema (s. 244-246), der i overskriftsform oplister de virkemidler, der scorer ’høj’ eller ’middel’ i landspolitisk realisme mht. vedtagelse.
God læselyst og god weekend.
Med venlig hilsen
Ryan Lund
KORT OM MIG SELV
EKSPERTISE: Er blandt den håndfuld personer i Danmark, der tværvidenskabeligt ved mest om problemer og løsninger vedr. brænderøgsforurening.
UDDANNELSE: Miljøtekniker, laborant og miljøplanlægger (TekSam / Cand.techn.soc.) fra Roskilde Universitet.
På TekSam har jeg udarbejdet tre større projektrapporter og en specialeafhandling om brænderøgsforurening i relation til folkesundhed, klimaforandringer og regulering.
RELEVANT ERHVERVSERFARING: Har været miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for daværende miljøordfører Steen Gade (SF), der to år forinden frivilligt fratrådte posten som direktør i Miljøstyrelsen. Endvidere har jeg arbejdet som miljøfaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. I begge organisationer arbejdede jeg med brænderøgsforurening.
FRITID: Hvad angår problemerne og reguleringsmulighederne vedr. brænderøgsforurening, har jeg - gennem det forgangne årti - læst en lang række videnskabelige publikationer, fulgt intenst med i medierne og deltaget i praktisk talt alle konferencer, seminarer o.l. herom i Danmark.
Det lyder avanceret. Det lyder også meget dyrt, især den med den automatiserede lufttilførsel kombineret med CO og O sensor. Tænk hvis man havde det på biler, busser og lastvogne.
Angående Ryan Lunds propaganda, så er der ingen grund til som RL at fylde flere debatter med samme indlæg, så jeg vil bare henvise til en anden debat, som også spammes af RLs propaganda:
http://ing.dk/artikel/gamle-ovne-udleder-8...
Inden I hopper på limpinden, vil jeg foreslå jer at læse hvad Ryan Lund havde at sige da han sidste gang var på korstog - hvis det ikke lige var fordi han sprang fra i målet ...
De evt. interesserede "politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl." kan med fordel læse videre på http://ing.dk/artikel/ryan-lund-skal-besva...
Bjørn
PS.
Det forbløffer mig stadigvæk, hvad der kan passere for "videnskab" på visse uddannelsesinstitutioner ...