Kritikere: Lukrativ støtte er gift for markedet for husstandsvindmøller

Den bebudede støtte til husstandsvindmøller er et udtryk for uigennemtænkt energipolitik.

Det er budskabet fra den mangeårige pioner inden for vedvarende energi og stifter af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Preben Maegaard. Dermed bakker han op om Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, der frygter, at den kommende og meget attraktive støtteordning til husstandsvindmøller – vindmøller på op til 25 kW, som er tilsluttet ejerens forbrugsinstallation – kommer til at give bagslag på markedet.

»Støtten kommer til at skabe en boomerangeffekt, fordi vi taler om møller, der kan producere helt op til 70.000 kWh om året. Hvis man ganger det med 2,50 kroner (den foreslåede afregningspris, red.), får man en enorm stor produktionsværdi. Så begynder nogle at prale, og så lukker politikerne ordningen ned, fordi det er for attraktivt. Er det virkelig den effekt, de ønsker?« spørger Preben Maegaard retorisk.

Han er for nylig selv indtrådt i bestyrelsen for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, men understreger, at han i denne forbindelse taler på egne vegne og ikke foreningens.

Høj støtte er kompensation

Hvor god en investering, en husstandsvindmølle på 25 kW egentlig kan være, har Ingeniøren fået beregnet hos revisionsvirksomheden Revision Limfjord.

Ved at investere 825.000 kroner får ejeren potentielt en forrentning af sin investering på hele syv procent. Efter møllens levetid på 20 år står ejeren tilbage med en fortjeneste på lidt over 1,5 millioner kroner før skat.

»Det er overhovedet ikke gennemtænkt,« siger Preben Maegaard.

Baggrunden for lovændringen er, at politikerne i slutningen af 2012 blev enige om at ændre vilkårene for mindre vedvarende energianlæg. Ændringen var rettet mod solceller, men husstandsvindmøllerne var skrevet ind i samme lovtekst. Blandt andet ændrede politikerne den årsbaserede nettoafregning, hvor ejeren kunne modregne sin elregning med sin årlige strømproduktion. Desuden blev virksomhedsordningen for private afskaffet – en ordning, der gjorde det muligt at afskrive sin solcelle- eller vindmølleinvestering med 25 procent om året.

Da vindmøllerne ikke er faldet i pris, som solceller er, ønsker politikerne at kompensere vindmøllemarkedet ved at give 2,50 kroner for en times ubrugt strøm fra møllen, lyder argumentet fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Den høje støtte gør det dog meget sandsynligt, at en række spekulanter og potentielle investorer står på spring – og de vil udelukkende interessere sig for de helt store møller blandt husstandsvindmøllerne, lyder bekymringen hos brancheforeningen.

Den foreslåede afregningspris er ens for en lille mølle og en stor mølle – men den store producerer i sagens natur langt mere strøm; også langt mere, end en husstand kan forbruge. Derfor kan der blive tale om spekulation i produktionsmøller, og det er problematisk, mener formanden for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Morten V. Petersen. Især fordi der ikke skal sættes mange møller op, før ordningen igen skal revurderes, som det står skrevet i lovteksten.

Nye regler efter 100 møller

»Der er det problem, at den nye aftale betyder, at der kun skal installeres 2,5 MW samlet effekt, før ordningen skal revurderes igen. Det svarer til 100 møller a 25 kW. De 100 møller kan meget vel blive solgt inden for en uge, hvis forslaget vedtages,« siger Morten V. Petersen.

Han frygter derfor, at politikerne vil skulle ændre reglerne igen, nærmest før de er trådt i kraft. En situation, der yderligere vil skabe usikkerhed på markedet for små møller, efter at det allerede har befundet sig i et regeltomrum i et halvt år.

Han bakkes op af Preben Maegaard.

»Det er overhovedet ikke gennemtænkt. Dels kommer der en boomerangeffekt, hvor man fra politisk hold igen bliver nødt til at gå ind og gøre det mindre attraktivt at investere, fordi forrentningen bliver så god, som den gør med denne ordning. Samtidig synes det, som om der er tale om en ‘hovsa’-beslutning, hvor der ikke er taget højde for, at kvoten vil blive brugt hurtigt op,« siger han og fortsætter:

»Der er nogen, der har siddet og skrevet de der lovtekster, som ikke kender energiverdenen godt nok. De burde kende de økonomiske omstændigheder bedre,« siger han.

Preben Maegaard ser den nye ordning som et udtryk for de folkevalgtes mangel på forståelse for energipolitik – og politisk handling påvirker folkets vilje til at gå over til grønne løsninger.

»De her stop/go-ordninger er en rigtig dårlig idé, fordi de skaber uro hos befolkningen. Det er undergravende for folks tillid til vedvarende energi, at der hele tiden laves om i ordningerne. Derfor er det vigtigt, at der eksisterer holdbare ordninger, når politikerne ønsker, at folket skal spille med i omstillingen til vedvarende energi,« siger Preben Maegaard og drager i den forbindelse en parallel til forløbet omkring solcellelovgivningen, som har givet anledning til megen uro på det marked.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

(snip) "Da vindmøllerne ikke er faldet i pris, som solceller er, ønsker politikerne at kompensere vindmøllemarkedet ved at give 2,50 kroner for en times ubrugt strøm..."

Efter en EU straftold på kinesiske solceller på 47%, kan man vist ikke sige at solceller er faldet i pris. Tværtimod. Præmis'et for at øge kompensationen er derfor logisk set det samme for solceller og vindmøller. Men logik og sammenhæng er jo erfaringsmæssigt ikke dét, der har kendetegnet lovgivningsarbejdet på energiområdet det seneste års tid.... Forslag: Lad solcellestrøm drive en papir-vindmølle og sælg 'vindmøllestømmen' til den højere støtte på 250 øre.

  • 1
  • 0

Der er lige den tilføjelse ,de må maks stå 20 meter fra nærmeste bebyggelse,eller i umiddelbar nærhed,men de fleste kommuner læner sig op ad de 20 meter,så den 25kw vil de færreste nok have stående,trods de tal i oplyser,og de 50000kw vil kun værer dem der har de optimale forhold,de fleste ligger omkring 10-15000 kw,dertil kommer ansøgningsfristen i de fleste kommuner er 4-6 måneder,og nogen høje støjkrav der skal opfyldes.Det var bare lige en fiks detalje i skal have med,25 meter høj og 20 meter fra ,tja,

  • 0
  • 0

Det virker som en gratis omgang fra Lidegaard.

Næsten alle har et tag man kan sætte solceller på, men meget få vil få lov til sætte en mølle op i baghaven.

  • 1
  • 0

Det må vel værer på sin plads ,og få en opvejning til når solen ikke skinner,for og give balance i nettet,så kraftværkerne kun skal kører når ,solen ikke skinner og vinden ikke blæser,det må da værer optimalt,men mens danmark sidder med begge pegefingre oppe,så ræser udlandene afsted,gaia wind som ellers er en dansk mølle ,og som passer til vores middelvind,er så flyttet til skotland,da markedet er bedre der,der kan de sælge 100 møller mens de sælger en i danmark,udlandene sejler os ned mens vi stadig ligger til kajs med 7 fortøjninger.vi skal have gang i grøn energi men det må og skal kunne betale sig,Der er et gammelt ordsprog der siger ,man skal fordele sol og vind lige,og så må kraftværkerne træde til når det er at det er.De få, der vil få lov til og sætte en husstandsvindmølle op,på grund af støjregler naboregler og beukrati,og lang ventetid,og som ikke opgir halvvejs,skal så leve med en mølle 20meter fra huset som rager op i 25 meter,og lægge mellem 10000-800000kr,afhængi af ønsket produktion,og have risikoen for at,møllen brækker ned,eller hvad der nu ellers kan ske,så de få der vil leve og har forholdene til og kan leve med en mølle,vil nok ikke vælte landets budget,men de vil så til gengæld sende et grønt signal, til at det er den vej vi skal ,hvis vi skal gøre noget for miljøet,betragt dem som små grønne miljø flag,istedet for den jante lov agtige holdning,vi vil alle være grønne,men det skal kunne betale sig,De 2,50 krone vil osse kun være de første år ,der vil værer forretning i det ,da strømpriserne stiger jævnt hele tiden

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten