Kritikere: Industrien slipper af sted med elendige GMO-forsøg

Der gælder helt andre og skrappere standarder for forskere, der vil bevise, at gensplejsede afgrøder er sundhedsskadelige, end når industrien skal dokumentere, at det er sikkert at spise GMO.

Sådan lyder kritikken fra en række internationale lobbyorganisationer inden for området. Senest har tyske Testbiotech udgivet en rapport med en kras kritik af den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, Efsa.

Efsa leverer de endelige vurderinger, der ligger til grund for, at genmodificerede afgrøder bliver godkendt til fødevarer og foder.

Ifølge den tyske organisation, som har til formål at sætte kritisk lys på gensplejsede afgrøder, er Efsa ude på dybt vand i sin kritik af et fransk rotteforsøg.

Læs også: Undersøgelse: Rotter dør af Roundup og gensplejset majs

Forsøget viste ifølge forskeren bag det, professor Gilles-Eric Séralini fra universitetet i Caen, at rotterne hurtigere udviklede kræftknuder, og at knuderne blev større, hvis de spiste genmodificeret majs. Det samme gjaldt, hvis de drak vand med sprøjtemidlet Roundup i koncentrationer, der er tilladt i drikkevand.

De konklusioner bestrider Efsa på det skarpeste. Efsas lister en række kritikpunkter mod den franske professor.

Det vigtigste er, at der var for få rotter, ti af hvert køn, i hver forsøgsgruppe. Det er utilstrækkeligt til at bestemme, om udsvingene er signifikante eller blot de rene tilfældigheder. Desuden er rotteracen, Sprague-Dawley, kendt for at udvikle kræftknuder, hvis den blot får lov til at æde løs.

Dertil kommer en række andre problemer med den videnskabelige artikel. De omfatter blandt andet manglende oplysning om foderets nøjagtige sammensætning.

Læs også: Videnskabspanel om kræftforsøg med Roundup: Totalt ubrugeligt

Problemet med Efsas argumenter er ifølge en stribe grønne organisationer, at de forsøg, som ligger til grund for Efsas godkendelser, ikke er spor bedre end det franske rotteforsøg, organisationen fordømmer så skarpt. Snarere tværtimod, lyder kritikken.

'Ved flere tidligere tilfælde har Efsa uden at stille spørgsmål accepteret resultaterne fra forsøg, som ikke er i overensstemmelse med de videnskabelige standarder, som Efsa nu påberåber sig i kritikken af det franske studie. Men i modsætning til Séralini konkluderer de tidligere studier, at der ikke var nogen helbredseffekter ved at spise genetisk modificerede planter,' skriver Testbiotech således i sin konklusion.

'Denne inkonsekvens indikerer, at Efsa håndplukker de videnskabelige standarder til lejligheden.'

Læs også: DTU-forsker affærdiger GMO-studie: »Jeg har aldrig set noget lignende«

Kritikken af, hvad der bliver omtalt som 'dobbelt-standarder' for videnskabelige forsøg, kommer ikke kun fra grønne organisationer.

Dansk seniorforsker: Efsa må rette ind

Herhjemme tilslutter Rikke Bagger Jørgensen sig nu. Hun er seniorforsker på DTU Risø og medlem af Det Etiske Råd. Hun udfører risikovurderinger af blandt andet genspredning fra genmodificerede afgrøder og ser masser af forskningsetiske overvejelser i sagen.

»Der skal kun være én standard for, hvordan denne type videnskabelige forsøg skal vurderes. Det kan ikke nytte noget, at Efsa kritiserer den ene part, men ikke den anden, når begge parter begår de samme fodfejl,« fastslår hun.

Læs også: Franske forskeres forsøgsrotter led med grotesk store kræftknuder

Rikke Bagger Jørgensen læner sig op ad en artikel i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxocology, som også publicerede artiklen om de franske rotteforsøg.

Artiklen, som er fra sidste år, tager 24 langtidsstudier, hvor genmodificerede afgrøder benyttes som foder, under behandling. Heraf har flere indgået i forskellige myndigheders vurdering af industriens ansøgninger om at tillade genmodificerede afgrøder.

Den overordnede konklusion er, at ingen af dem viser tegn på fare ved at spise GMO. Men forfatterne, hvoraf hovedparten er fra Frankrig, går voldsomt i rette med den videnskabelige metode i en lang række af artiklerne.

For eksempel er det kun 6 af de 24 undersøgelser, som omfatter det anbefalede antal forsøgsdyr. Hovedparten overtræder altså lige så vel som de seneste franske rotteforsøg de OECD-retningslinjer, som Efsa har henvist til.

Læs også: Miljøstyrelsen: Vi skal undersøge hjælpestofferne i Roundup

Det samme gælder et andet kritikpunkt, kontrollen med det ikke-modificerede foder. Kun 7 af de 24 undersøgte forsøg, som frikender GMO, angiver, at de har brugt isogene linjer som kontrol. Det vil sige afgrøder, der bortset fra genmodificeringen er helt ens, hvilket var endnu et centralt kritikpunkt mod professor Séralini.

»At anvende isogene linjer som kontrol er fuldstændig banalt. Med mindre gør det, er det lidt som at sammenligne æbler og pærer,« mener Rikke Bagger Jørgensen.

Frem med Monsantos forsøgsresultater

Hun har selv fået aktindsigt i de oprindelige forsøg, som biotekgiganten Monsanto fik godkendt majsen NK603 med. Den indgår i Séralinis forsøg. Hun undrer sig over, at forsøgsresultaterne ikke umiddelbart er offentligt tilgængelige.

»Vi skal vide, hvor meget af den majs rotterne har spist. Det kan vi ikke se i det franske forsøg, men det opgiver Monsanto heller ikke,« fremhæver Rikke Bagger Jørgensen.

Læs også: Forsker efter nye forsøg: Roundup burde aldrig have været godkendt

Hun finder det 'bemærkelsesværdigt, at både Efsa og herhjemme DTU Fødevareinstituttet var så hurtige til at skyde den franske forskning ned.

»Mange taler, som om Efsa var et orakel. Og det er Efsa ikke altid. Der er voldsomme holdninger på spil i de her sager, og alle parter har en interessere på en eller anden måde. Det er derfor, at vi skal have uvildige forsøg, vurderet efter ens standarder. Vi vil ikke høre om resultaterne, hvis forsøgene ikke er udført korrekt,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Hun er dog klar over, at prisen for forsøgene kan blive et problem. F.eks. ville det kræve mindst ti gange flere rotter end de 200, som indgik i Séralinis forsøg, hvis det skulle leve op til OECD's retningslinjer. Forsøget kostede ifølge internationale medier 24 millioner kroner.

Læs også: Roundups cellenedbrydende hjælpestoffer havner i vores vand

Rikke Bagger Jørgensen er ikke overbevist om, at så mange rotter rent faktisk er nødvendige - et punkt, der også diskuteres af flere statistik-eksperter oven på Séralinis forsøg.

»Jeg har selv været med til at lave sådan nogle retningslinjer, og jeg tror ikke nødvendigvis, at de altid er specielt gennemtænkt,« siger hun.

»Men kræver det 50 rotter, er Séralini selvfølgelig dumpet. Der er behov for, at vi de videnskabelige standarder gennemgået og lagt fast, så forskerne ikke slipper af sted med noget som banalt som at undlade at anvende den rigtige kontrol.«

Anses, der er det franske svar på den danske miljøstyrelse og fødevarestyrelse, har tidligere været på nakken på EU for at have for slappe regler for godkendelse af genmodificerede afgrøder.

Læs også: Frankrig: Nu skal vi have svarene om GMO, Roundup og kræft

Dokumentation

Notatet fra Testbiotech
Reumé af den videnskabelige gennemgang af 24 dyreforsøg med langtidsfodring med GMO

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er tilsyneladende to grupper i denne diskussion om Raund-Up. Dem der er for og dem der er imod. M.h.t forsøg: Så skal man altid være i tvivl, om man skal tro på resultater/stattestikker af et sådant, hvis man ikke selv har medvirket til forvanskningen/tilpasning til egen opfattelse. Hilsen, Majsmanden, Ivar Christensen

  • 0
  • 0

OECD har udarbejdet flere forskellige standarder for forsøg med dyr. I nogle forsøg anbefaler OECD 50 dyr med mulighed for at gå ned på 20 dyr pr. forsøgsgruppe, i andre anbefaler man 20 dyr med mulighed for at reducere til lavere tal. Antallet af dyr afhænger altså ikke blot af hvad der kræves for at kunne beregne resultaternes signifikansniveau, men også af flere andre forhold. De statistiske modeller der anvendes ved beregning af signifikans gør det betydeligt vanskeligere at vise signifikante resultater ved et lille antal dyr. Ved at kræve flere dyr ved undersøgelser af stoffers mulige kræftfremkaldende effekt, gør man undersøgelsen mere fintmærkende, således at man også får registreret lavere eller sjældnere forekommende kræft-effekter. Det betyder ikke at man ikke kan bruge få dyr ved stoffer som er betydeligt mere kræftfremkaldende. En af grundene til at tage Seralini teamets forsøg alvorligt er derfor, at de har registreret betydelige forskelle i forekomsten af kræft, selv om de har anvendt få dyr. Seralini teamets undersøgelse kan ikke bruges til at få hverken det ene eller det andet forbudt. Men, den bør blive anvendt til at vi får sagen undersøgt bedre !

  • 0
  • 0

Hvem er de? Hvad står de for?

Testbiotech e. V. wurde 2008 von einer Gruppe kritischer Experten gegründet, um unabhängige Forschung und die gesellschaftliche Debatte über die Auswirkungen der Biotechnologie zu fördern.

http://www.testbiotech.org/en/testbiotech

De minder egentlig lidt om vor Økologiske Råd. Men da de skal nævnes ville et link dertil da være nyttigt, så man kan få et reelt indtryk.

  • 0
  • 0

En af grundene til at tage Seralini teamets forsøg alvorligt er derfor, at de har registreret betydelige forskelle i forekomsten af kræft, selv om de har anvendt få dyr. Seralini teamets undersøgelse kan ikke bruges til at få hverken det ene eller det andet forbudt. Men, den bør blive anvendt til at vi får sagen undersøgt bedre !

  • en masse stoffer giver kræft - eller positiv effekt ved AMES-testen - blot dosen er tilstrækkelig stor. Det klarer man ved at give stigende mængder, der ofte mangefold overstiger de doser, der anvendes i praksis. Det gælder stort set for alle midler. Men når der er så megen polemik om Roundup - vel nok det mest ugiftige middel på markedet - så hænger det uden tvivl sammen med at det er Monsantos produkt.
  • 0
  • 0

Kære Per, du understreger på udmærket vis mine pointer. Seralini teamets doser var nemlig lave som kan kan forvente i almindelige foderblandinger. Faktisk blev den største effekt målt ved den laveste dosis, hvilket peger på at et fremtidigt forsøg særligt skal undersøge effekt af glyphosat og den undersøgte GMO ved lave doser, fordi effekten ikke er lineær. Ikke lineære dosis-respons forhold findes meget almineligt inden for toksikologien, og jeg har givet en del referencer til på en anden diskussion her på Ing.dk vedr. Seralini forsøget. mange hilsner Klaus

  • 0
  • 0

suk Selv den her artikel har en for/får stavefejl.

Og hvis man bruger meget få dyr i et forsøg og får store udsving i kræftforekomsten så er det et skidt tegn - ikke et tegn på at resultaterne er robuste.

  • 0
  • 0

Kære Morten Netop, når Seralini teamet konsekvent finder organskader og kræftknuder i større antal og ved yngre dyr end de findes i kontrolgruppen ved de forskellige forsøgsdoser er resultatet forholdsvis robust, og der er derfor grund til at tage forsøgets resultater seriøst, og få lavet større forsøg med et større antal dyr. Man skal hverken lave politik på baggrund af pilotforsøg eller med bind for øjnene. Venlig hilsen Klaus

  • 0
  • 0

@ suk - var du i tvivl om meningen?

Og statistisk skulle udsving på 200 dyr have været både til gavn for GMO og i mod, hvis forsøgene ikke viste signifikant forskel på grupperne. Men forsøgene indikerer altså at der er et problem.

Jeg er fuldstændig enig med Klaus, selvom forsøgs-opsæt, antal dyr, statistiske metoder mm, kan kritiseres ændrer det ikke ved at de så en signifikant forskel på antallet af kræftknuder på dyr i de forskellige grupper og det dermed indikerer en effekt der skal undersøges nærmere. Og når nu EU har et forsigtighedsprincip, hvor man så kan diskutere om indicierne er stærke nok til at udsætte godkendelse af GMO afgrøder til dyrkning i EU, bør forsøgene som minimum med det samme udløse igangsættelsen af et af EU betalt opfølgningsforsøg der opfylder alle kritierier mhs til antal dyr, klassifisering af foder mm. EU, da man må formode at det er til gavn for befolkningerne i alle medlemslandes og da det er EU der i siste endne godkender. Hvor svært kan det lige være? Og da det er et langtidsforsøg, hvor det vil tage over 2 år at opsætte forsøgene, få resultaterne og analysere disse, gælder det om at komme i gang hurtigtst muligt. Sker det, eller diskuterer vi stadigvæk statistisk signifikans af 20 rotter (10 han- og 10 hunkøn) pr. gruppe overfor hvad forsøgene egentligt viste - for der er vel ingen der mener at forskerne har opfundet rotterne og data'en? I øvrigt så mener jeg at kunne huske at have læst i Monsanto's ansøgning af godkendelsen til GMO-majsen (ligger en del år tilbage) at rotter fodret med GMO-majs havde signifikant mindre lever end kontrol-gruppen, blot var vægt forskellen mindre end spredningen, hvorfor forskydningen af toppunktet ikke blev antaget af være af helbredsmæssig betydning. Dette er selvfølgelig ret interessant set i lyset af at disse rotter blev aflivet væsentligt før deres almindelig livsforløb - Gad vide hvordan leverne havde det hos de franske forskere?

  • 0
  • 0

Kære Vibeke, forsøget viste at leverskaderne var større hos hanrotterne end hos hunrotterne: The most affected organs in males were the liver, together with the hepatodigestive tract and kidneys (Table 2 and Fig. 3). Hepatic congestions, macroscopic and microscopic necrotic foci were 2.5–5.5 times more frequent in all treatments than in control groups. og In the present investigation, deeper analysis at an ultrastructural level revealed evidence of impediments in transcription and other defects in cell nuclear structure that were comparable in both sexes, and dose-dependent in hepatocytes in all treatments. Venlig hilsen klaus

  • 0
  • 0

@Claus Birger

Der er ikke noget positivt at sige omkring GMO. Men denne dokumentar bringer smilet og håbet frem: http://articles.mercola.com/si...rt_1

  • den skrøne har jeg kommentere ti en anden tråd:

men jeg skal da gerne gøre det igen:

Sagen er den at Percy Schmeiser blev sagsøgt for patentkrænkelse efter gensået rapsfrø efter GMO-raps. Alle avlere skriver under på en kontrakt for de forpligtiger sig til ikke at benytte egen såsæd. Det sker alene for at undgå at generne ikke slippes løs, hvilket Monsanto kan blive draget til ansvar for, men der er jo altid nogle, der vil snyde, hvis de kan. Percy er ikke tvúnget til at bruge GM-raps, han kan jo købe det han vil, blot må han ikke bruge afkommet fra gen-rapsen som såsæd. Det skulle da være let at forstå, skulle man synes. Perry kan bruge det såsæd han selv vil - blot ikke såsæden efter GMO-afgrøden. Det har da intet med stavnbinding at gøre, Perry kan dyrke jorden som han ønsker det - blot man ikke snyder med forædlerafgiften. Bortset fra det så må hav flytte eller dyrke, hvad han vil.

Jo, der er meget godt at sige om GM-teknikken, som kan frembringe saltolerante rissorter, som kan dyrkes steder, hvor der hidtil ikke har været muligt. Der kan fremstilles vitaminberigede kornsorter, der kan afhjælpe problemet med børn, der fødes blinde o.s.v. Der kan dyrkes afgrøder, som beskytter sig selv mod angreb af ødelæggende skadeyr - ikke fremtidsvisioner, men realiteter. Hvad tror du ellers er årsagen til, at DMO-afgrøder stiger voldsomt i areal kloden over?

Desværre må man konstatere, at der er mange velbjergede og overmætte, der modarbejder udviklingen. I Afrika er der store perspektiver i GM-planter, der er tørkeresistente og a-vitaminrige, det burde man da støtte? Er du ikke enig i det?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten