Kritikere: Hvor er pantordningerne i regeringens affaldsstrategi?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritikere: Hvor er pantordningerne i regeringens affaldsstrategi?

Regeringens nye strategi for affaldsforebyggelse - der via 72 konkrete initiativer skal få virksomheder og private til at mindske affaldsmængden og blive mere ressourceeffektive - er ikke konkret nok og savner overordnede mål.

Læs også: 72 initiativer skal mindske affaldsmængderne i Danmark

Det er hovedpunkterne i kommentarerne til 'Danmark uden Affald II' fra IDA og Danmarks Naturfredningsforening, der dog overordnet hilser strategien velkommen.

Miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll, savner stærkere og konkrete virkemidler i strategien, som skulle have været klar for over et år tid siden, nemlig 12. december 2013:

»Det er fint, at man laver nogle partnerskaber, som kan diskutere mulige løsninger i fremtiden, men vi savner altså nogle stærke konkrete virkemidler, som kan rykke nu og her. Det kunne for eksempel være den grønne afgiftsreform, som regeringen har med i sit regeringsgrundlag«, siger han.

Christian Poll havde for eksempel forventet et nyt pantprojekt, for eksempel med elsparepærer, mobiltelefoner eller bæreposer, for det har været under opsejling længe, men i planen er pant blot nævnt som noget, fire nye partnerskaber kan drøfte:

»Der er ellers fantastiske erfaringer med pant i Danmark,« siger Christian Pol fra DN.

Læs også: Danskere vil have pant på mobiltelefoner

IDA's formand, Frida Frost, savner især nogle overordnede mål, der skal sikre, at de 72 initiativer i strategien rent faktisk sender Danmark i den rigtige retning. Hun mener, at vi ikke bare skal have mål for, hvor meget vi vil genbruge og genanvende, men også for hvor ressourceeffektive vi vil være:

»De seneste ti år er priserne på mange råstoffer steget, og derfor skal vi naturligvis kigge på, hvordan vi ruster os til dyrere råvarepriser med substitution og effektivitet, samt hvordan vi genanvender ressourcer, der allerede er i omløb, siger hun og tilføjer, at en strategisk satsning på ressourceeffektivitet vil give mulighed for, at vi i Danmark vil stå med nogle særlige fordele, der kan give vækst og beskæftigelse.

Læs også: Enige eksperter: Der er masser af arbejdspladser og udvikling i brugt elektronik

Dansk Affaldsforening, der organiserer kommunale affaldsselskaber og forbrændingsanlæg, bakker strategien op.

Direktør Jacob H. Simonsen kalder strategien 'helt i tråd med kommunernes arbejde på affaldsområdet', men peger også på, at emballageaffald - som er blandt planens fem prioriterede områder - er et kompliceret område, der kræver dialog og samarbejde mellem alle aktører; industri, designere, detailhandel, kommuner, affaldsselskaber og lovgivere:

»Vi gør, hvad vi kan, men det er svært at genanvende f.eks. mademballage, som ofte består af både hård og blød plastic, metal, pap og papir. Her er det oplagt at designe emballage som er nemmere at genanvende og håndtere«, siger han.

Læs også: Bundplacering giver Danmark kniven for struben: Nu skal vi have styr på plastaffaldet

'Strategi for affaldsforebyggelse', som er underteksten til Danmark uden affald II, lægger rammerne for indsatsen omkring affaldsforebyggelse frem til 2027. Strategi og effektivitet vil blive evalueret mindst hvert sjette år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der var en gang hvor hver øl- og sodavandsflaske i gennemsnit blev gernbrugt 33 gange. Forudsætningen for dette var at man kun tillod nogle få flasketyper, og de skulle være af glas! Der var en vældig ballade da Faxe kom med sin særlige buttede flaske. Så vidt jeg forstod, var dette i EF's (det var nok før "EU"!) forståelse handelshindrende og vi fik flere flasketyper, også plastflasker, men stadig væk flasker som i hvert fald nogle gange blev skyllet og genbrugt. Derefter måtte man opgive modstanden mod metaldåserne. Det bevirkede at stort set alle supermarkededer anskaffede dyre flaskeautomater som sorterer glasflasker fra, men knuser eller strimler aluminiumsdåser og plastflasker, som efterhånden er blevet så tynde og slatne at det næsten er nemmere at gribe om en vandmand!

Det ville være interessant at få undersøgt hvordan økonomien i denne håndtering er inkl. omkostningerne for flaskeautomater og det evt. snyd der kan være med de regnskaber som kommer fra flaskeautomaterne. Måske et emne for en eksamensopgave?

Så et andet pantspørgsmål vedr. grænsehandelen. Når man køber dåseøl i grænsebutikkerne får man den tyske pant refunderet selv om man er privat. Jeg ved ikke om dette er helt ifølge reglerne, men med den logik, burde man jo betale dansk dåsepant på den danske side af grænsen! Ville sådan en pantopkrævning være ulovlig ifølge EU?

John larsson

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten