...og dermed HAR vi fået noget værdifuldt ud af pengene.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det skulle have været teknologien, der kunne mindske Danmarks CO2-udledning med 300.000 ton for næsten ingen penge i 2020.
Men en ny analyse tredobler prisen på den såkaldte biocover-teknologi, og Danmark kan derfor kun få godt en tredjedel af den beregnede reduktion for de afsatte 185 millioner støttekroner.
Biocover-teknologien optræder i den forrige regerings katalog over klimavirkemidler, og i 2014 besluttede politikerne at afsætte 185 mio. kr. til udrulning af den relativt uprøvede teknologi, der omdanner methan, en aggressiv drivhusgas, fra deponier og lossepladser til den langt mindre aggressive CO2.
Biocover på omkring 100 gamle lossepladser skulle ifølge beregningerne levere en reduktion på 300.000 ton CO2-ækvivalenter, der årligt kunne kompensere for den merudledning, som fulgte med afskaffelse af den udskældte forsyningssikkerhedsafgift.
Men nu har Miljø- og Fødevareministeriet, som står for tilskudsordningen, foretaget en ny samfundsøkonomisk analyse, der afslører en pris på 205 kroner pr. reduceret ton CO2-ækvivalent frem for de først udmeldte 77 kroner pr. ton. En stor stigning, men dog stadig en lav pris i klimasammenhæng.
Direktør i Dansk Affaldsforening Jacob S. Simonsen er ikke overrasket over de nye tal. Foreningen advarede allerede Miljøstyrelsen, da biocover-teknologiens bidrag til CO2-reduktionen første gang blev lanceret i virkemiddelkataloget fra 2013:
»Vi sagde dengang, at gasmængderne i deponierne – baseret på egne målinger – slet ikke er så høje som forudsat, ligesom vi mente, at etableringsomkostningerne blev sat alt for lavt,« siger han og tilføjer, at der nu må sidde nogen med rigtig røde ører i Miljøstyrelsen.
Også Ole Elmose, ejer af Deponigas A/S, som udnytter methan fra lossepladser til energiformål, har tordnet mod de tal, biocoverteknologien er blevet markedsført med:
»Det glæder mig da, at fornuften så småt er ved at indfinde sig i Miljøstyrelsen, selvom det har taget tid. Nu skal de bare erkende, at der slet ikke er så meget gas tilbage i deponierne, og revurdere hele projektet, så vi ikke spilder de mange penge.«
De nye beregninger viser også, at det kun er marginalt dyrere at etablere indvindingsanlæg, hvor man udnytter methangassen til energiproduktion. Men de 185 millioner kroner, der er bevilget til en tilskudsordning, kan udelukkkende uddeles til projekter, der anvender netop biocover-teknologien, som er udviklet på DTU.
Socialdemokratiets energipolitiske ordfører, Jens Joel, vil nu bede ministeren om at redegøre for de nye tal og forventningen til udviklingen i pris og forventet effekt af biocover-teknologien:
»Vi skal hele tiden holde øje med, hvordan vi får mest muligt klima for pengene, og derfor skal vi da også reagere, hvis nye erfaringer ændrer ved de oprindelige forventninger.«
Hos Dansk Folkeparti, som var med til at bevilge pengene i 2014, kan energiordfører Mikkel Dencker ikke huske den konkrete beslutning:
»Men det her viser, at man skal være forsigtig med at investere i teknologi, der ikke er tilstrækkeligt afprøvet, og i stedet holde sig til noget, der virker,« siger han.
Men du har jo selv været med til at bruge pengene?
»Vi har nok været presset til det på en eller anden måde,« siger han og tilføjer, at han ikke vil ændre ved ordningen nu; blot lære af det til en anden gang.
Spørgsmål om klima-gevinster hører hjemme hos Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der nu går i gang med at undersøge sagen.
Tilskudsordningen åbner efter planen for ansøgninger 22. juni. Lossepladsejere får dækket udgifter til forundersøgelser, etablering af anlægget samt årlige målinger og vedligehold frem til 2020.
