Kritikere: Bred energiaftale svigter solcellerne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritikere: Bred energiaftale svigter solcellerne

Solcelleparken på Asnæs syd for Kalundborg har en effekt på 61 MW, producerer 61 GWh solstrøm om året og fylder 80 hektar landbrugsjord, der ejes af Lerchenborg Gods. Parken kom i drift i december 2015 og får støtte på 1,02 kroner pr. kWh i ti år. Illustration: Wirsol

I den netop overståede varme og vindstille sommer beviste solcellerne, at de har en vigtig plads i det danske energisystem.

Mens vindmøllerne stod stille, producerede solcelleanlæggene ifølge DTU 17 pct. mere strøm pr. enhed end sidste år, og de knap 1.000 MW solcellekapacitet leverede fra maj til og med juli 60 pct. af den strøm, vores 1.300 MW havmøller præsterede. Dermed var solcellerne med til at dæmpe den import af fossile brænds­ler, som blev resultat af hedebølgen.

Paradoksalt nok skete det i netop den sommer, hvor endnu et energiforlig overså solcelleteknologien. I den brede aftale fra juni nævnes solceller to gange i det 19 sider lange dokument - som en teknologi, der kan dyste med kystnære havmølleparker og landvindmøller om støtte i et antal teknologi-neutrale udbud.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen kalder det en ualmindelig slap solcellepolitik, der slet ikke tager højde for teknologiens potentiale:

»Vores beregninger viser, at vi vil have stor gavn af 2.000 til 2.500 MW solceller inden for de næste fem år, fordi solcellerne har en anden produktionsprofil end vindmøllerne, hvorved strømmen får højere værdi. Hvis ikke vi får solcellerne med, bliver den grønne omstilling bare dyrere,« påpeger han.

De fleste energiforskere og Energi­net er i dag enige om, at den opti­male andel af solcellestrøm i et dansk energisystem med rigtig gode vindressourcer ligger på mellem 10 og 20 pct., målt på energiproduktionen.

Af energiaftalen fremgår det flere steder, at man tager udgangspunkt i, at de vedvarende energikilder som sol og vind snart vil kunne producere strøm uden støtte, hvilket dele af solcellebranchen bekræfter vil kunne ske omkring 2025.

Vi skal have tagene med

Men det gør det ifølge Brian Vad Mathiesen ikke mindre vigtigt, at politikerne tænker fremad og også regulerer denne udvikling. Blandt andet for at sikre, at også tagarealerne kommer i spil til opsætningen:

»Udbygningen på markedsvilkår vil blive med store markanlæg på landbrugsjord. Hvis det rigtig tager fart, vil det helt sikkert give protester fra borgerne og presse politikerne til at ændre vilkår i huj og hast. Og en ny stop-go-politik er der ingen, der har gavn af, « siger han.

En af de største spillere på det danske solcellemarked er European Energy, der både etablerer sol- og vindkraftværker i Danmark og i udlandet.

Her siger adm. direktør Knud Erik Andersen, at beløbet til de teknologi­neutrale udbud på 4,2 mia. kroner lyder flot, men at det reelt betyder, at både sol- og vindbranchen i Danmark skal konkurrere om en årlig støtte på 42 mio. kroner i hvert udbud:

»Det er peanuts, når vi snakker om den grønne omstilling. Så var det nok bedre at bruge pengene på at lave rammevilkårene for sol og vind transparente, langsigtede og ambitiøse. Det ville i det mindste give branchen ro til at udbygge kapaciteten,« siger han.

Her i bladet efterlyste flere aktører forud for energiforliget også klarere rammer for private, der gerne vil investere i solcelleanlæg, og som i dag mødes af stort administrativt bøvl og usikkerhed omkring fremtidige vilkår.

Det ønske efterkommer energi­aftalen heller ikke. Her fremhæves det som noget positivt, at sænkningen af elafgiften vil begrænse egenproduktion, som ikke er samfundsøkonomisk optimal.

DTU-professor og medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst kalder det skuffende, at politikerne bare lader situationen omkring private solceller på tagene flyde:

»Det får folk til at etablere batteri­anlæg sammen med solcellerne, selvom vi ved, at det indtil videre er en dårlig idé rent samfundsøkonomisk,« siger han.

Poul Erik Morthorst mener, at samfundet bør udnytte, at mange gerne vil investere deres penge i solceller, og via stabile rammebetingelser hjælpe dem med at gøre det på den samfundsøkonomisk rigtige måde.

Også hos installatørernes brancheforening, Tekniq, er man skuffet over, at solcellernes største udfordring, nemlig ustabile rammebetingelser, slet ikke er adresseret:

»Hvis prisreduktionen på solcellerne får private til for alvor at installere solceller og batterianlæg, så vil afgiftsfritagelsen på egenproduceret og -forbrugt solcellestrøm komme under pres, og så risikerer vi atter et hovsa-indgreb, som er gift for branchen,« siger underdirektør Simon O. Rasmussen.

Enhedslisten var ét af de få partier, der op til indgåelsen af energiaftalen anerkendte behovet for det rette miks mellem sol- og vindkraft. Partiets energiordfører forklarer, at forligsteksten var skrevet, da partiet måtte sige ja eller nej, men at det gode ved forliget er, at man kan bygge ovenpå aftalen:

»Efter et valg vil vi klart arbejde for at fremme solcellerne, så vi opnår det rette miks. For eksempel ved at gøre det attraktivt for kommunerne at opsætte solceller,« siger Søren Egge Rasmussen.

Også SF har været opmærksom på solcellernes rolle og er ikke udelt begejstrede for teknologineutrale udbud af vedvarende energi:

»Nu var der et stort flertal i Folketinget for teknologineutrale udbud, og det accepterer vi selvfølgelig. Til gengæld er det vigtigt at følge udviklingen, og hvis den kører i den ene grøft, vil vi tage det op i forligskredsen,« siger formand for SF, PIa Olsen Dyhr.

Solcelleparken på Asnæs vil ialt i den 10-årige støtteperiode efter det oplyste modtage ca. 620 millioner skattekroner i statsstøtte udover de faktiske indtægter for salg af strøm .

Gælder den samme lukrative støtteordning også for husanlæg?

  • 5
  • 7

Det er lidt vanskeligt for os private at opstille en vindmølle på privaten.
Men vi vil jo gerne opsætte solceller på vores garage tag, sydvendt tag, terrasse tag eller lignende. Vi kan gøre det helt lokalt, både det arbejde der skal udføres og der hvor anlægget tilsluttes el-net.
Men vi ved ikke om vi må? Vi ved ikke om vi kan få tilskud til opsætning og til driftstilskud i en årrække? Med eller uden batteri? Med eller uden el-bil?
Vis os gerne hvad vi private må!

  • 4
  • 0

Solcelleparken på Asnæs vil ialt i den 10-årige støtteperiode efter det oplyste modtage ca. 620 millioner skattekroner i statsstøtte udover de faktiske indtægter for salg af strøm .


Nej, de får en fast pris for strømmen (1,02 kr/kWh), de modtager ikke en fortjeneste på salg af strøm ud over denne pris. Skulle det ske at strømprisen er over den faste pris, vil de stadig kun modtage den faste pris. På nuværende tidspunkt er det så heller ikke skattekroner, men PSO-midler.

Jeg er i tvivl om det er solcelleejeren eller Energinet der har retten til de grønne certifikater og kan sælge dem.

Jeg kender ikke de nuværende takster, men prisen har varieret alt efter anlægsstørrelse og hvilket år som anlægget er taget i drift.

  • 6
  • 1

Afgifts fritagelse for egen produceret-egen forbrugt el kommer under pres.

Når nogen tænker den tanke, at beskatte det sollys der rammer det hus jeg allerede betaler ejendomsskat for, så bliver jeg helt dårlig.

Hvad med lejeværdi af egen bil eller CO2 afgift på udåndingsluft?

  • 7
  • 4

Under billedet står der støtten er 1,02 Kr / KWh.
På verdensplan er der firmaer der har tilbudt PV-strøm for 0,30 Kr / KWh, mener bl.a. det var i Chile.
Hvorfor skal solcelleanlæg i DK så have så meget for strømmen?
Vindmøller kan lave strømmen langt billigere.

Det lyder slet ikke bæredygtigt at få så lidt VE for støttekronerne.

  • 4
  • 3

Som Michael skriver ovenfor, er dette vist en fejl: Solcelleværket fra 2015 er garanteret en pris på 1,02 kr. pr kWh. Til sammenligning er vindmølleparken ved Anholt fra 2013 garanteret 1,05 kr. pr kWh. Begge dele skal vel ses som et politiske besluttet forsøg på at give den bæredygtige energi et ordentlig skub.

Mens det vist er ret klart i dag, at møllerne ved Anholt gav alt for lidt VE for støttekronerne, er det sværere at sige med Asnæs. De private anlæg fra de gyldne solcelledage får reelt over 1,5 kr. pga. afgiftsfriheden på strøm til eget forbrug.

  • 5
  • 1

Det fremføres åbenbart i energiaftalen at egenproduktion ikke er samfundsøkonomisk optimal.

Jeg tror at for mange tag-ejere er solceller og batterier en slags hobby.

Enthusiaster (kald dem bare nørder) vil måske ligefrem investere sine penge i et ø-drift anlæg fordi det er et spændende teknisk projekt, har nørde-værdi, sparer miljøet for noget co2, sikrer familien i det tilfælde at russerne skulle hacke vores energiforsyning og fordi ejeren kan se frem til en pensionist tilværelse uden el-regninger pålagt svingende afgifter.

Det er vel ikke mindre samfundsøkonomisk optimalt end at samle på frimærker, renovere veteranbiler eller tage på skiferie og brække benet. Og det sparer dog miljøet for noget CO2.

  • 4
  • 1

Når staten stadigvæk pålægger afgifter og skatter ovenpå energi produceret af sol og vind, som er helt absurde på den energibærer, som de fleste forventer skal være fremtiden...

Hey vi tager lige cirka 200 øre ud af de 230 øre. Og så får i "støtte" på 100 øre... Enhver kan sguda se det ikke er støtte. Det er stadigvæk udplyndring af groveste kaliber.

  • 1
  • 5

Jeg efterlyser stadig muligheden for at opsætte små anlæg med microinverter <500w uden tilladelse og uden mulighed for at sælge en eventuel overproduktion.

Det kan lade sig gøre i flere andre europæiske lande og er en billig måde at bidrage lidt. Dette får flere til senere at investere i et "rigtig" solcelle anlæg.

Jeg kender et par stykke der har haft sådan nogle "pirat" anlæg som desværre har måtte pille dem ned eller bare afbryde dem efter de har fået ny fjernaflæst elmåler. Den gamle elmåler kunne ikke løbe baglæns så de forærede faktisk deres overproduktion væk.

Et eller to 200-250w solcelle paneler kunne få elmåleren til at stå helt stille det meste af dagen på en sommerdag.
Dette ville have været perfekt denne her sommer.

Det koster 1600kr og en masse papirarbejde at søge om lov til at montere et enkelt selcellepanel med en microinverter hvilket gør at ingen kan finde økonomi eller tid til at gøre det.

  • 3
  • 0

Det er så perverst at kalde det støtte
Når staten stadigvæk pålægger afgifter og skatter ovenpå energi produceret af sol og vind, som er helt absurde på den energibærer, som de fleste forventer skal være fremtiden...

Hey vi tager lige cirka 200 øre ud af de 230 øre. Og så får i "støtte" på 100 øre... Enhver kan sguda se det ikke er støtte. Det er stadigvæk udplyndring af groveste kaliber.

Man er nødt til at skelne mellem fiskale afgifter og betaling for at drive, vedligeholde og udvikle transmissionsnet, distributionsnet, sikre balance mv.
Jeg er enig i, at der er et problem med de fiskale elafgifter, der udgør lidt over en krone pr. kWh.

Det er dele af Folketinget i øvrigt enige i:
https://ing.dk/artikel/skatteminister-vi-v...

Realpolitikken endte med en beskeden sænkning, men dog et skridt fremad:
http://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemed...

Det er således vedtaget, at den fiskale elafgift for almindelige forbrugere bliver sænket fra 114 øre til 97 øre (inkl. moms).
Hvis man har elbaseret varme får man en større reduktion.

De omkostningsbaserede priser til transmission og distribution vil over tid blive lavere pr. kWh hvis elforbruget stiger, for de er delvis forbrugsuafhængige og prisudviklingen er offentligt reguleret.

  • 1
  • 1

Bare rolig garantiprisen på 102 øre/kWh var kun for anlæg nettilsluttet senest 31.dec 2015 og om 7 år og 5 mdr. leverer disse anlæg strøm til markedsprisen. Nu er selv tilskudsordningen med 60 øre i år 1-10, 40 øre år 11-20 og markedspris år 21- ? fjernet , i øvrigt med et historisk hurtigt lovindgreb.

Anlæg der opsættes nu får den afregningspris, som et udbud har fastlagt. x antal øre oveni markedspris.

Med hensyn til solcelleanlæg på forbrugeres tag eller grund og batteripakke, så er politikeres og økonomers bekymringer for samfundsøkonomien det rene hykleri. Ingen taler om samfundsøkonomisk rentabilitet, når mange tusinde danskere køber en bil, der er 100.000 kr. dyrere end nødvendigt eller bruger samme beløb på rejser til fjerne lande.
Men hvis forbrugerne investerer i ren energiproduktion og skaber arbejde til danske håndværkere er det et problem, som kræver politisk reaktion.

  • 5
  • 1

Afgifts fritagelse for egen produceret-egen forbrugt el kommer under pres.

Den gamle snak om at "lægge strømmen på lager i elnettet" er jo teknisk nonsens.

Det ser jo ud til at den 20 årige overgangsordning udløber ved årsskiftet. Dvs den nåede at blive godt 6år... Fremover skal alle time afregne både køb og salg af strømmen og transmissionen af denne.

Men det er vist fortsat uklart hvordan afgifterne bliver for de mange gamle anlæg der set over et år måske går i rent 0 i forhold til køb/salg. Et typisk 6kWp under overgangs ordningen producerer omkring 5500kWh hvoraf måske ~25% bruges direkte. Dvs i omegnen af 4000kWh er ude på nettet og for dette betales ~1000kr til elselskabet for transmission.

Med køb/salg af strømmen på time bases afhænger det helt af hvordan prisen på strømmen udvikler sig. Men jeg har tidligere regnet på mit strømoverskud/underskud sammenholdt med spot priserne på el og der er relativt små udsving. Den store joker er hvad der sker med afgifterne.

Solceller til private er jo kun rentabelt fordi man sparer afgiften på del strøm man selv producerer istedet for at købe. Ved hjælp af dyre batterier kan man døgn udjævne og i flere måneder om året undlade at købe dyr beskattet strøm af el selskabet. Og i politikker terminologi er det at man undlader at købet beskatet strøm jo det samme som tilskud.

Jeg har desværre fantasi til at jeg nemt kan forestille mig at der kommer afgift på egen produceret og egen forbrugt el på alle net tilsluttede anlæg. Dernæst er der heller ikke langt til en afgift på ø-anlæg.

Det ville jo være nemt at lægge en årlig afgift direkte på alt køb/salg der udveksles med nettet (data er i datahub'en - de 4000kWh i eksemplet) kombineret med en afgift på installeret batteri-kapacitet.

Net tilsluttede batterier registreres allerede og det kan da kun være for at være klar til at beskatte dem.

Jeg tror ikke længere på at solceller ordninger/regler er stabile længere en tiden til næste folketingsvalg ...

  • 1
  • 0

Jeg har desværre fantasi til at jeg nemt kan forestille mig at der kommer afgift på egen produceret og egen forbrugt el på alle net tilsluttede anlæg. Dernæst er der heller ikke langt til en afgift på ø-anlæg.

Det ville jo være nemt at lægge en årlig afgift direkte på alt køb/salg der udveksles med nettet (data er i datahub'en - de 4000kWh i eksemplet) kombineret med en afgift på installeret batteri-kapacitet.

Net tilsluttede batterier registreres allerede og det kan da kun være for at være klar til at beskatte dem.


Hvis samfundet ikke ønsker at aftage privates overskudsstrøm billigt.
Så lader man være med at udveksle strøm med nettet, og nøjes med at købe den strøm man ikke selv kan levere.

Ganske ligesom vi gør med hjemmedyrkede grøntsager.
Dyrker dem, lagrer dem i skuret og når lageret er tømt må man en tur i Brugsen.
Dyrkes flere end der kan spises (overskudproduktion) så rådner de og går tabt.

Med solceller så laver man en UPS løsning og så er det helt identisk med grøntsagerne.

Men sørgeligt er det at samfundet tilsyneladende ikke ønsker billig overskudstrøm fra solceller.

Nej !! Jeg argumenterer ikke For genindførsel af årsnettomåler ordningen, hvis nogen skulle få den tanke.

  • 0
  • 1

Jeg tror ikke længere på at solceller ordninger/regler er stabile længere en tiden til næste folketingsvalg ...

Det er jo desværre en del af den danske solcelleskandale :-( .

Feel good politikere ville rigtig gerne have at private opsatte solceller, så Danmark fremstod rigtig grønt.
Men da omkostningerne begyndte at gå op for dem - og de enten skulle hæve skatterne eller fyre offentligt ansatte - så blev der lavet den ene lovændring efter den anden, med stadigt ringere vilkår for private solceller.

Det værste er dog den aktuelle ændring af års-ordningen.
De daværende investeringer skete med vished om, at forbruget skulle nettoberegnes på årsbasis, og alle udsving mellem dag/nat og sommer/vinter derfor blev udjævnet. Det er en rent politisk beslutning.
Det blev så for få år siden lovet at være urørt i 20 år, hvilket - som du skriver - kun holdt i 6 år. Det drejer sig vist ikke om så mange penge reelt, og det er nok derfor det er kommet igennem politisk.
Men det principielle er helt skævt.

Det kan have større realbetydning at elafgifterne nu falder. Det reducerer/fjerner fordelen ved solcelleanlæg.
Faldende elafgifter er imidlertid generelt set en god ting for samfundet og den grønne omstilling, så det vil nok fortsætte.
Til gengæld illustrerer det meget fint at det er farligt at lave langsigtede investeringer, der er afhængige af politiske vinde, skatteniveauer osv.
Man har et standpunkt til man tager et nyt ...

  • 1
  • 1

Det er jo ligegyldig hvilke regler der er, hvis man ikke tror på, at de er kommet for at blive.
Men hvis jeg (måske lidt utopisk) forestiller mig, at fagkundskabens budskab om 10-30 % solceller i energisystemet er optimalt, kan få bred opbakning og rodfæste sig i folketinget, vil jeg foreslå følgende regler til husstandssolceller:

1: Krav om obligatorisk minimumsstørrelse på nye sydvendte tage og sydvendte tage der skiftes.
Et helt banalt krav, og på linje med andre krav til husbyggeri (fx isoleringskrav), der giver mening økonomisk for husejeren og samtidig skubber industrien i gang.
PHloggen er en tråd i gang hvor forslag på en min. størrelsen på et anlæg ligger i intervallet 250W-3 kW.

2: En max. størrelse på et anlæg, som ikke skal betragtes som "rigtig" strøm producent.
Der er i EU vedtaget at anlæg på op til 25 kW, skal kunne sætte op uden for meget (bureaukratisk) modstand. I Norge er grænsen 100 kW. Så et godt bud er i intervallet 25-100 kW.

3: En stabil model for afregning.
Her er stærke argumenter for at man skal lave to ordninger.
A: Man får ingen penge for overskudsstrøm. Hvis anlægget er godt dimensioneret, er overskuddet af el tilpas lille, at det ikke kan betale sig for hverken husejer eller "elnettet", at der går papir i den. Dette vil give en let og hurtig sagsbehandling.
B: Afregning til spotpris af overskudsstrøm. Her kommer der nødvendigvis mere papir og styring er nødvendig, og der skal betales for denne.
Denne regel er i øjeblikket ikke aktuel, men skal laves for at sikre, at husejerne ved hvordan fremtiden ser ud: Som priserne er lige nu, vil det ikke kunne betale sig, for husejeren at sætte "for mange" solceller op. Men når prisen på at lægge hele taget som solceller halveres, kommer man til at vælge mellem, at sætte et tag op til 600-1200 kr/m2, eller sætte et solcelletag op til 900 kr/m2, som så også producere strøm. Her vil man i en hel del tilfælde kunne komme op så store mængder af "overskudsstrøm", at det vil være rimeligt, at man kan afregne denne.

  • 0
  • 0