Det er jo ligegyldig hvilke regler der er, hvis man ikke tror på, at de er kommet for at blive. Men hvis jeg (måske lidt utopisk) forestiller mig, at fagkundskabens budskab om 10-30 % solceller i energisystemet er optimalt, kan få bred opbakning og rodfæste sig i folketinget, vil jeg foreslå følgende regler til husstandssolceller:

1: Krav om obligatorisk minimumsstørrelse på nye sydvendte tage og sydvendte tage der skiftes. Et helt banalt krav, og på linje med andre krav til husbyggeri (fx isoleringskrav), der giver mening økonomisk for husejeren og samtidig skubber industrien i gang. På PHloggen er en tråd i gang hvor forslag på en min. størrelsen på et anlæg ligger i intervallet 250W-3 kW.

2: En max. størrelse på et anlæg, som ikke skal betragtes som "rigtig" strøm producent. Der er i EU vedtaget at anlæg på op til 25 kW, skal kunne sætte op uden for meget (bureaukratisk) modstand. I Norge er grænsen 100 kW. Så et godt bud er i intervallet 25-100 kW.

3: En stabil model for afregning. Her er stærke argumenter for at man skal lave to ordninger. A: Man får ingen penge for overskudsstrøm. Hvis anlægget er godt dimensioneret, er overskuddet af el tilpas lille, at det ikke kan betale sig for hverken husejer eller "elnettet", at der går papir i den. Dette vil give en let og hurtig sagsbehandling. B: Afregning til spotpris af overskudsstrøm. Her kommer der nødvendigvis mere papir og styring er nødvendig, og der skal betales for denne. Denne regel er i øjeblikket ikke aktuel, men skal laves for at sikre, at husejerne ved hvordan fremtiden ser ud: Som priserne er lige nu, vil det ikke kunne betale sig, for husejeren at sætte "for mange" solceller op. Men når prisen på at lægge hele taget som solceller halveres, kommer man til at vælge mellem, at sætte et tag op til 600-1200 kr/m2, eller sætte et solcelletag op til 900 kr/m2, som så også producere strøm. Her vil man i en hel del tilfælde kunne komme op så store mængder af "overskudsstrøm", at det vil være rimeligt, at man kan afregne denne.

Jeg har desværre fantasi til at jeg nemt kan forestille mig at der kommer afgift på egen produceret og egen forbrugt el på alle net tilsluttede anlæg. Dernæst er der heller ikke langt til en afgift på ø-anlæg.</p>
<p>Det ville jo være nemt at lægge en årlig afgift direkte på alt køb/salg der udveksles med nettet (data er i datahub'en - de 4000kWh i eksemplet) kombineret med en afgift på installeret batteri-kapacitet.</p>
<p>Net tilsluttede batterier registreres allerede og det kan da kun være for at være klar til at beskatte dem.</p>
<p>

Ganske ligesom vi gør med hjemmedyrkede grøntsager. Dyrker dem, lagrer dem i skuret og når lageret er tømt må man en tur i Brugsen. Dyrkes flere end der kan spises (overskudproduktion) så rådner de og går tabt.

Med solceller så laver man en UPS løsning og så er det helt identisk med grøntsagerne.

Men sørgeligt er det at samfundet tilsyneladende ikke ønsker billig overskudstrøm fra solceller.

Nej !! Jeg argumenterer ikke For genindførsel af årsnettomåler ordningen, hvis nogen skulle få den tanke.

Afgifts fritagelse for egen produceret-egen forbrugt el kommer under pres.

Den gamle snak om at "lægge strømmen på lager i elnettet" er jo teknisk nonsens.

Det ser jo ud til at den 20 årige overgangsordning udløber ved årsskiftet. Dvs den nåede at blive godt 6år... Fremover skal alle time afregne både køb og salg af strømmen og transmissionen af denne.

Men det er vist fortsat uklart hvordan afgifterne bliver for de mange gamle anlæg der set over et år måske går i rent 0 i forhold til køb/salg. Et typisk 6kWp under overgangs ordningen producerer omkring 5500kWh hvoraf måske ~25% bruges direkte. Dvs i omegnen af 4000kWh er ude på nettet og for dette betales ~1000kr til elselskabet for transmission.

Med køb/salg af strømmen på time bases afhænger det helt af hvordan prisen på strømmen udvikler sig. Men jeg har tidligere regnet på mit strømoverskud/underskud sammenholdt med spot priserne på el og der er relativt små udsving. Den store joker er hvad der sker med afgifterne.

Solceller til private er jo kun rentabelt fordi man sparer afgiften på del strøm man selv producerer istedet for at købe. Ved hjælp af dyre batterier kan man døgn udjævne og i flere måneder om året undlade at købe dyr beskattet strøm af el selskabet. Og i politikker terminologi er det at man undlader at købet beskatet strøm jo det samme som tilskud.

Jeg har desværre fantasi til at jeg nemt kan forestille mig at der kommer afgift på egen produceret og egen forbrugt el på alle net tilsluttede anlæg. Dernæst er der heller ikke langt til en afgift på ø-anlæg.

Det ville jo være nemt at lægge en årlig afgift direkte på alt køb/salg der udveksles med nettet (data er i datahub'en - de 4000kWh i eksemplet) kombineret med en afgift på installeret batteri-kapacitet.

Net tilsluttede batterier registreres allerede og det kan da kun være for at være klar til at beskatte dem.

Jeg tror ikke længere på at solceller ordninger/regler er stabile længere en tiden til næste folketingsvalg ...

Bare rolig garantiprisen på 102 øre/kWh var kun for anlæg nettilsluttet senest 31.dec 2015 og om 7 år og 5 mdr. leverer disse anlæg strøm til markedsprisen. Nu er selv tilskudsordningen med 60 øre i år 1-10, 40 øre år 11-20 og markedspris år 21- ? fjernet , i øvrigt med et historisk hurtigt lovindgreb.

Anlæg der opsættes nu får den afregningspris, som et udbud har fastlagt. x antal øre oveni markedspris.

Med hensyn til solcelleanlæg på forbrugeres tag eller grund og batteripakke, så er politikeres og økonomers bekymringer for samfundsøkonomien det rene hykleri. Ingen taler om samfundsøkonomisk rentabilitet, når mange tusinde danskere køber en bil, der er 100.000 kr. dyrere end nødvendigt eller bruger samme beløb på rejser til fjerne lande. Men hvis forbrugerne investerer i ren energiproduktion og skaber arbejde til danske håndværkere er det et problem, som kræver politisk reaktion.

Jeg efterlyser stadig muligheden for at opsætte små anlæg med microinverter <500w uden tilladelse og uden mulighed for at sælge en eventuel overproduktion.

Det kan lade sig gøre i flere andre europæiske lande og er en billig måde at bidrage lidt. Dette får flere til senere at investere i et "rigtig" solcelle anlæg.

Jeg kender et par stykke der har haft sådan nogle "pirat" anlæg som desværre har måtte pille dem ned eller bare afbryde dem efter de har fået ny fjernaflæst elmåler. Den gamle elmåler kunne ikke løbe baglæns så de forærede faktisk deres overproduktion væk.

Et eller to 200-250w solcelle paneler kunne få elmåleren til at stå helt stille det meste af dagen på en sommerdag. Dette ville have været perfekt denne her sommer.

Det koster 1600kr og en masse papirarbejde at søge om lov til at montere et enkelt selcellepanel med en microinverter hvilket gør at ingen kan finde økonomi eller tid til at gøre det.

Når staten stadigvæk pålægger afgifter og skatter ovenpå energi produceret af sol og vind, som er helt absurde på den energibærer, som de fleste forventer skal være fremtiden...

Hey vi tager lige cirka 200 øre ud af de 230 øre. Og så får i "støtte" på 100 øre... Enhver kan sguda se det ikke er støtte. Det er stadigvæk udplyndring af groveste kaliber.

Det fremføres åbenbart i energiaftalen at egenproduktion ikke er samfundsøkonomisk optimal.

Jeg tror at for mange tag-ejere er solceller og batterier en slags hobby.

Enthusiaster (kald dem bare nørder) vil måske ligefrem investere sine penge i et ø-drift anlæg fordi det er et spændende teknisk projekt, har nørde-værdi, sparer miljøet for noget co2, sikrer familien i det tilfælde at russerne skulle hacke vores energiforsyning og fordi ejeren kan se frem til en pensionist tilværelse uden el-regninger pålagt svingende afgifter.

Det er vel ikke mindre samfundsøkonomisk optimalt end at samle på frimærker, renovere veteranbiler eller tage på skiferie og brække benet. Og det sparer dog miljøet for noget CO2.

Det var afgift på egenproduceret der blev beskrevet i artiklen.

Som Michael skriver ovenfor, er dette vist en fejl: Solcelleværket fra 2015 er garanteret en pris på 1,02 kr. pr kWh. Til sammenligning er vindmølleparken ved Anholt fra 2013 garanteret 1,05 kr. pr kWh. Begge dele skal vel ses som et politiske besluttet forsøg på at give den bæredygtige energi et ordentlig skub.

Mens det vist er ret klart i dag, at møllerne ved Anholt gav alt for lidt VE for støttekronerne, er det sværere at sige med Asnæs. De private anlæg fra de gyldne solcelledage får reelt over 1,5 kr. pga. afgiftsfriheden på strøm til eget forbrug.

Under billedet står der støtten er 1,02 Kr / KWh. På verdensplan er der firmaer der har tilbudt PV-strøm for 0,30 Kr / KWh, mener bl.a. det var i Chile. Hvorfor skal solcelleanlæg i DK så have så meget for strømmen? Vindmøller kan lave strømmen langt billigere.

Det lyder slet ikke bæredygtigt at få så lidt VE for støttekronerne.

Afgifts fritagelse for egen produceret-egen forbrugt el kommer under pres.

Når nogen tænker den tanke, at beskatte det sollys der rammer det hus jeg allerede betaler ejendomsskat for, så bliver jeg helt dårlig.

Hvad med lejeværdi af egen bil eller CO2 afgift på udåndingsluft?

Solcelleparken på Asnæs vil ialt i den 10-årige støtteperiode efter det oplyste modtage ca. 620 millioner skattekroner i statsstøtte udover de faktiske indtægter for salg af strøm .

Jeg er i tvivl om det er solcelleejeren eller Energinet der har retten til de grønne certifikater og kan sælge dem.

Jeg kender ikke de nuværende takster, men prisen har varieret alt efter anlægsstørrelse og hvilket år som anlægget er taget i drift.

Det er lidt vanskeligt for os private at opstille en vindmølle på privaten. Men vi vil jo gerne opsætte solceller på vores garage tag, sydvendt tag, terrasse tag eller lignende. Vi kan gøre det helt lokalt, både det arbejde der skal udføres og der hvor anlægget tilsluttes el-net. Men vi ved ikke om vi må? Vi ved ikke om vi kan få tilskud til opsætning og til driftstilskud i en årrække? Med eller uden batteri? Med eller uden el-bil? Vis os gerne hvad vi private må!

Solcelleparken på Asnæs vil ialt i den 10-årige støtteperiode efter det oplyste modtage ca. 620 millioner skattekroner i statsstøtte udover de faktiske indtægter for salg af strøm .

Gælder den samme lukrative støtteordning også for husanlæg?