Kritikere: Affredning af Vikingeskibshallen er en glidebane
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritikere: Affredning af Vikingeskibshallen er en glidebane

Illustration: Vikingeskibsmuseet/Werner Karrasch

En lang sag for Vikingeskibshallen sluttede i torsdags, da kulturminister Mette Bock (LA )som øverste instans valgte at affrede bygningen fra 1969.

Men ministerens beslutning om at gå direkte imod såvel sine egne embedsmænd i Slots- og Kulturstyrelsens som Det Særlige Bygningssyn, der er udpeget til at rådgive ministeren i fredningssager, kan få problematiske konsekvenser for alle fredede bygninger, advarer Jannie Rosenberg Bendsen, der er post.doc på Arkitektskolen Aarhus og tidligere ansat i Slots- og Kulturstyrelsen.

»Når der er mange, der reagerer på denne sag, skyldes det flere ting. Det kan ses som en forskelsbehandling mellem en privat og offentlig bygherre. Slots- og Kulturstyrelsen pålægger jo eksempelvis ejere af gamle herregårde, at de skal vedligeholde deres avlsbygninger, selvom de ikke altid kan bruges i et moderne landbrug, men her får en offentlig bygherre sin bygning affredet – blandt andet med henvisning til, at det vil være meget dyrt at renovere den,« siger hun.

Skader fik lov at udvikle sig i otte år

Undervejs i sagen, hvor museet har søgt om affredning, og Slots- og Kulturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn har argumenteret for at opretholde fredningen, har netop museets vedligeholdelsesindsats været meget omdiskuteret.

Den seneste vurdering af, hvad en kombineret klimasikring og renovering ville koste, kom fra Niras, der var blevet hyret af Slots- og Kulturstyrelsen til opgaven. Rådgivningsvirksomheden vurderede, at det ville koste 55-65 mio. kr. at gennemføre en forsvarlig renovering. Ifølge museet selv ville den endelige regning imidlertid ende på mellem 96 og 123 mio. kr., fordi Niras hverken havde indregnet moms eller udgifter til at flytte vikingeskibene ud og ind i bygningen undervejs i renoveringsprocessen.

Niras' gennemgang af bygningens dårligdomme og årsagerne til dem fik Slots- og Kulturstyrelsen til at konkludere, at »en væsentlig del af den skønnede udgift til renovering skyldes manglende løbende vedligeholdelse gennem en årrække«.

Museet medgav i sit høringsbrev, at det ikke havde udbedret skader, der allerede blev konstateret i 2010, ligesom museet heller ikke havde lavet permanente forstærkninger af facaden mod fjorden de seneste otte år. Museets begrundelse var, at det ikke havde kunnet finde de 75 mio. kr., som disse arbejder ville koste, inden for museets budget.

Derfor frygter Jannie Rosenberg Bendsen, at andre ejere af fredede bygninger kan blive fristet til at misligholde dem, så de til sidst kan få dem affredet.

»Det er problematisk, hvis der opstår præcedens for, at man kan undlade at vedligeholde en fredet bygning tilstrækkeligt, og til sidst får man den så affredet, fordi det er for dyrt at bevare fredningsværdierne,« siger hun.

Offentlige bygherrer bør gå forrest

Denne bekymring deles af Karen Margrethe Olsen, der er formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

»Vi ser løbende den slags sager. Senest med en gammel kro fra 1700-tallet i Skanderborg, der nu står til nedrivning, efter en lang periode hvor den ikke er blevet vedligeholdt. Det er jo klart, at en bygning bliver meget dyr at istandsætte, hvis man i mange år forsømmer at vedligeholde den. Derfor er det især problematisk, at en offentlig bygherre - og endda et museum - lader en fredet bygning forfalde til et niveau, hvor man mener, at den bliver for dyr at redde. Det er ikke sådan, at man aldrig skal affrede, men det her er virkelig en forkert baggrund at beslutte en affredning på.«

Fagfolk: Kunne sagtens reddes

En anden central diskussion i sagsforløbet er, om det overhovedet er teknisk muligt at bevare bygningen, de såkaldte ‘centrale fredningsværdier’ – altså de vigtigste årsager til, at en bygning bliver fredet. I Vikingeskibsmuseet er der tale om det centrale udstillingsrum og oplevelsen af skibene i direkte samspil med fjorden.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn vil det både være muligt at bevare oplevelsen af skibene med fjorden i baggrunden, sikre bygningen mod elementerne og sågar udvide den – så museets ønske om mere plads kan blive opfyldt.

Vikingeskibsmuseet har omvendt argumenteret for, at en renovering vil ændre facaden mod fjorden, medføre store driftsudgifter og blive uproportionalt dyr – blandt andet med henvisning til den førnævnte rapport fra Niras.

Men ifølge formanden for Det Særlige Bygningssyn, arkitekt og indehaver af Cubo Arkitekter A/S, Lars Juel Thiis, har de mange rapporter og undersøgelser, der er blevet udarbejdet som led i affredningsansøgningen, kun bestyrket udvalget i deres opfattelse af, at Vikingeskibshallen er i en bedre tilstand, end Vikingeskibsmuseet påstår.

»Vi finder ikke, at det er dokumenteret, at bygningen har det så dårligt. Det er meget beklageligt, det er synd, og man mister muligheden for at transformere bygningsværket ind i en ny tid. Jeg synes, det er meget trist,« siger han.

Minister underkendte fagfolk

Mette Bock endte imidlertid med at følge museets vurdering.

»Vikingeskibshallens arkitektoniske byggestil, materialevalget og dens placering umiddelbart ud til Roskilde Fjord har vist sig at udfordre bygningen i en grad, som fremskynder bygningens forfald. Vikingeskibshallen er ikke bygget til de aktuelle og kommende vandstandsstigninger. Derfor kan bygningens fredningsværdier ikke opretholdes, medmindre der foretages konstruktionsændringer og tiltag, som skal forhindre vandet fra Roskilde Fjord i at beskadige bygningen og dens fundering,« står der således i Kulturministeriets pressemeddelelse om ministerens beslutning.

Underkendelsen af fag- og embedsfolk er alvorlig, mener Karen Margrethe Olsen.

»Jeg kan ikke huske tidligere tilfælde, hvor en minister er gået imod både bygningssynet og sine egne folk. Det er i mine øjne en undergravning af fredningssystemet.«

Hvem vil nu stole på fagfolk?

Afgørelsen vil gøre det sværere at arbejde med bygningsfredninger fremover, forudser Jannie Rosenberg Bendsen.

»Hvis hun ikke stoler på embedsfolkenes vurderinger, hvorfor skal alle ejere af fredede ejendomme så gøre det? Det kan åbne en ladeport for flere klager – og en svækket tiltro til hele bygningsfredningsområdet,« siger hun.

Selv et af de medlemmer af Det Særlige Bygningssyn, der stemte for en affredning, er kritisk overfor ministerens beslutning.

»Helt generelt mener jeg, at som kulturministeriets rådgivende organ skal kulturministeren selvfølgelig lægge meget stor vægt på de ting, vi udtaler. Der skal meget vægtige grunde til at skyde vores indstillinger til side,« siger Jens Toftgaard, der er ph.d. og kulturarvschef på Odense Bys museer.

Er det bare, fordi den er grim?

Desuden bekymrer det fagfolkene, at beslutningen muliggør en nedrivning af en bygning, som blandt andre politikere fra Dansk Folkeparti har været meget kritiske overfor.

»Der er også en fornemmelse af, at man tillader en affredning, fordi der i det politiske system er mange, der ikke bryder sig om bygningens udseende. Var fredningen blevet ophævet, hvis den havde været fra renæssancen eller barokken?« spørger Jannie Rosenberg Bendsen.

Bygningssynets formand, Lars Juel Thiis, er på linje med hende:

»Når den politiske dagsorden kan gå ind og underkende de faktuelle krav, der ligger i fredningslovgivningen, som er vedtaget for at beskytte dansk bygningskulturarv, så ryger al fornuft.«

Undgår statstilskud

Derudover er der også et økonomisk element i sagen.

For hverken museet eller hjemkommunen Roskilde har lagt skjul på, at de forventede, at staten ville tage et økonomisk medansvar for at renovere museet, hvis det ikke blev affredet.

»Det er jo staten, ikke os, der har valgt at frede en bygning, der ikke er bæredygtig. Vi vil gerne blive ved med at betale drift og udvikle denne nationale attraktion, men når staten lægger bindinger på den udvikling, må de enten tage konsekvensen og hjælpe med at finansiere renoveringen eller hæve fredningen, så museet kan komme videre,« sagde Joy Mogensen (S), formand for museets bestyrelse og borgmester i Roskilde, således til Politiken i 2016.

Kulturministerens afgørelse er endelig, så nu er det op til Vikingeskibsmuseets bestyrelse at finde ud af, hvad der skal ske – og at finde pengene til at realisere planerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne kulturminister lyder til at være KOMPLET inkompetent, det er et meget alvorligt og ødelæggende grundlag at fjerne fredning, denne beslutning skal omstødes, og hallen fjernes pga dårlig æstetik der ikke afspejler indholdet.

  • 2
  • 39

Arkitekter lider tilsyneladende af den vrangforestilling, at deres bygninger er ukrænkelig kunst, og at andre derfor ikke kan have meninger om udførelse og bevarelse.

Naturligvis er der bygninger, også af nyere dato, som er så smukke, usædvanlige, tidstypiske (vælg selv andre ord), at de bør fredes og dermed bevares på uændret eller beskyttet måde.

Men dermed behøver vi vel ikke sætte samfundet istå - bare fordi en bygherre, på et tidspunkt, har valgt en fremragende arkitekt ? I min kommune har vi en skole, som til ugunst for elever og lærere, må stå nærlig urørt BARE fordi en kendt arkitekt engang i 1949 blev valgt.......

Det samme gælder det omtalte Vikingeskibsmuseum. Uanset dets mulige arkitektoniske værdi, så er indholdet af ubestridelig større værdi for eftertiden.

Lad os derfor, som de gør i Norge, bygget et nyt, lyst, luftigt, imponerende museum - som kan stå i 50 år. Til den tid kan vi så igen bygge et nyt .......

  • 45
  • 2

Hvad med at bygge et nyt museum, en smuk bygning som hyldest til symbolet på noget af det flotteste og begejstrende i vores historie: vikingeskibene.

Den eksisterende bygning i beton er vel ikke det kønneste?

  • 17
  • 4

Lad skidtet stå og byg et nyt museum til skibene et andet sted. Byg det med velkendte materialer og metoder som man VED kan holde i århundreder og brug for alt i verden en "dårlig" arkitekt så man ikke igen risikerer at bygningen bliver fredet.

  • 6
  • 2

... jeg var inde og klappe den i går, og de synlige bærebjælker af beton hilser fornemt på træet i de gamle skibe. At der er seriøst brug for at redde museet fra en uventet havstigning, skal der selvfølgelig handles effektivt på. Men jeg forudser at DFs pris for regeringsstøtte bliver et byggeri i form af en behornet vikingehjelm, eller tilsvarende historieløst fusk.

  • 11
  • 11

Det er sket i stor stil i mange år. Intet er lettere end at smyge sig udenom en bygningsfredning. Det er bare at høre op med at vedligeholde, til vind og vand har fået nedbrudt bygningen. Et helt dugfrisk eksempel er den fredede Munkekroen i Skanderborg, der nu står til nedrivning. Og tidligere Blirup Vandmølle, som ejeren helst var fri for. Andre kan sikkert supplere med flere eksempler.
Der er jo ingen myndighed der skrider til sanktion af nogen art.

  • 12
  • 2

Argumentet for at affrede Vikingeskibshuset i vandkanten er glimrende og præcis, og ja, den kan bruges på meget andet af det som det desværre er lykkedes Dansk naturfredningsforening at få fredet i tidens løb.

Så lad os glæde os over denne udmærkede begrundelse, og se frem til affredning af diverse livsfarlige gamle træer på offentligt område og diverse privatejede bygninger som ingen alligevel vil betale for at holde på fode.

  • 9
  • 11

God glidebane væk fra fredningstyranniet. Hvad fanden skal folk gøre med en sammenfalden bygning de ikke har råd til at bringe op på fredningsstandarden. Kan de slippe ved at den falder sammen? Det synes velmenerne at være meget bange for.-
For den som står med konkurstruslen kan det være en udvej. Hvis velmenerne vil beholde en bygning for enhver pris, så lad velmenerne betale prisen.

  • 13
  • 8

Arkitekter lider tilsyneladende af den vrangforestilling, at deres bygninger er ukrænkelig kunst..

Arkitekter er ikke alene om dette, så udtrykket "Nogle fagfolk" er vel den korrekte betegnelse.

Alle fag, brancher, håndværk, uddannelser, skoler, professorater et al har deres ypperstepræster, der med tunnelsyn foretrækker at "operationen lykkes selv om patienten dør".

Jeg har den opfattelse af alle de nævnte er til gavn for mennesker og altså os, og når de glemmer formålet :(, så skal de ud af klappen - omgående - med fuld musik!

Vikingeskibe i sig selv er et utroligt flot stykke arbejde, og det kan man vel også kræve af bygningen omkring vikingeskibene.

Den beton øjebæ ved Roskilde Fjord har jeg set gennem utallige år og ser stadig nogle gange om året - endeligt skabes der måske noget smukt lige her og for fremtiden.

  • 15
  • 2

Vikingeskibe i sig selv er et utroligt flot stykke arbejde, og det kan man vel også kræve af bygningen omkring vikingeskibene.

Enig.

Jeg er så heldig at jeg er opvokset i landsby, hvor der blev bygget både i træ, af bådebyggere der mestrede kunsten uden nævneværdigt måleudstyr og tegninger.

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/...

Vikingene der udviklede og byggede skibene, med enkle værktøjer så som øks, har udvist et fantastiskt håndværk.

Det kræver at man bygger noget nyt, der viser ydmyghed og respekt for håndværk.

Ikke en rædselsfuld arkitektonisk betonbygning, der til al guds lykke falder for klimaændringer.

  • 15
  • 2

Det er sjovt hvor let folk har ved at se, at man bør bevare en samling gamle rådne planker, som vikingerne i sin tid vurderede så dårlige, at de blev sænket som ballast i et søforsvar at Roskilde.

Men bygninger at stor (arkitektonisk) kvalitet i deres samtid, de skal bare rives ned.

Efter samme logik kunne vi jo lige så godt udstille nye både hver 50. år. Men lur mig, om der var nogen der ville gide at komme og kigge på en slidt Bavaria...

  • 3
  • 26

Men vi skal vel ikke bevare hver eneste bygning fra 1969. Der er jo her direkte tale om byggeri af dårlig kvalitet. Om bygningen bliver bevaret eller ej er jeg egentlig ligeglad med bare vikingeskibene bliver flyttet til et sted hvor de er i sikkerhed. Så kan man evt bevare bygningen og bruge den til et andet formål.

  • 15
  • 0

Apropos betonbyggeri, så var det godt styrelsen havde været indblandet i en noget tilsvarende en Italiensk betonbro der nyligt styrtede sammen. Ved et sådant tilfælde ville pladsen omkring håndvasken nok blive lidt trang.

  • 1
  • 3

Glidebanen starter med at man freder en relativ ny og "moderne" bygning.

Citat:
»Når den politiske dagsorden kan gå ind og underkende de faktuelle krav, der ligger i fredningslovgivningen, som er vedtaget for at beskytte dansk bygningskulturarv, så ryger al fornuft.«

Man kan nok diskutere om vikingeskibmuseret er en typisk repræsentant for dansk bygningskulturarv.

  • 17
  • 1

Enig. Udover de fantastiske panoramavinduer i vandkanten (som vil være fantastisk på alle bygninger) er der ikke meget bevaringsværdigt over hallen der uden vinduerne ligeså godt kunne være enhver (dårlig placeret) sportshal i provinsen.

Man bør vel være lidt mere forsigtige med at frede bygninger der er mindre end 40-50 år gamle så der er mere respekt om beslutningen og så straffe dem der ikke vedligeholder fredede bygninger så bygningen/grunden udbydes til en der vil vedligeholde eller at der ikke kan bygges nyt på grunden de næste 30 år eller lignende.

  • 6
  • 0

... jeg var inde og klappe den i går, og de synlige bærebjælker af beton hilser fornemt på træet i de gamle skibe. At der er seriøst brug for at redde museet fra en uventet havstigning, skal der selvfølgelig handles effektivt på. Men jeg forudser at DFs pris for regeringsstøtte bliver et byggeri i form af en behornet vikingehjelm, eller tilsvarende historieløst fusk.

Enig. Og egentlig trist, at så få af debattørerne forholder sig til det principielle spørgsmål, som artiklen rejser: At fredninger som kan ophæves så nemt reelt ingen virkning har.

Personligt bryder jeg mig ikke om det arkitektoniske udtryk (brutalismen især), som museet er udtryk for - men det er jo ikke det, artiklen handler om.

Argumentet for at affrede Vikingeskibshuset i vandkanten er glimrende og præcis, og ja, den kan bruges på meget andet af det som det desværre er lykkedes Dansk naturfredningsforening at få fredet i tidens løb.

Gæt: Du ville være lykkelig hvis hele kysten blev tilplastret med sommerhuse, ikke?

  • 0
  • 2

KB-hallen blev fredet. Så brændte den. Og en ny ville koste 1/3-del af en genopbygning af den gamle. Ved at bygge en ny i stedet for, ville man samtidig kunne få en god akustik, handicapvenlighed og andre lækkerier som sidegevinst. Arkitektonisk ligner den nye hal den gamle, det kan man jo sagtens designe den til at skulle.

God beslutning i prioriteringen af vores ressourceforbrug. Ros til ministeren der tør gøre op med embedsværket.

  • 9
  • 1

"»Vi ser løbende den slags sager. Senest med en gammel kro fra 1700-tallet i Skanderborg, der nu står til nedrivning, efter en lang periode hvor den ikke er blevet vedligeholdt."

En ejer som er gået konkurs kan ikke vedligeholde en ejendom.

Munkekroen i Skanderborg har stået tom siden dens ejer for 10 år siden gik konkurs. For to år siden overtog nuværende ejer bygningen som en del af konkursboet, og da var den allerede meget forfalden.

Hvad kan det offentlige gøre ved det?

1)
Indret lovgivningen så det ikke tager 8 år at gøre et konkursbo op.

2)
Overtage fredede ejendomme ved misligholdelse eller ved konkurs.

De to tiltag vil forhindre denne artikels problematik, at ejere lader deres fredede ejendomme forfalde, da de så ikke vil have nogen interesse i det. Men det er et åbent spørgsmål i de enkelte sager, om vi ønsker at bruge samfundets ressourcer til at sætte utidssvarende bygninger i stand eller vi hellere ser ressourcerne brugt fornuftigt.

For mig ender den diskussion meget nemt i, om bygninger kan bruges eller ej. Børsen i København skal naturligvis bevares. Ikke fordi den er pæn eller historisk, simpelthen fordi den kan bruges som kontor, museum, til events, udlejning og mange andre ting. Den har altså stadig en værdi for samfundet, selvom dens funktion som børs ikke længere passer til bygningen.

  • 1
  • 1

Det er en bygning, ikke et menneske. Bygninger kan genskabes og have mange liv. Hvis Vikingeskibsmuseet har så unikke egenskaber de bør bevares, kan man blot videreføre disse til den nye bygning.

  • 3
  • 1

Enig. Og egentlig trist, at så få af debattørerne forholder sig til det principielle spørgsmål, som artiklen rejser: At fredninger som kan ophæves så nemt reelt ingen virkning har.

Forstår godt hvad du mener, men jeg synes artiklen er noget ensidig i sine viderebragte kommentarer. Der har jo netop været et længere sagsforløb i fuld offentlighed, hvor konklusionen kun er nået, tænker jeg, fordi fredningen ikke har folkelig opbakning.

Jeg synes den lære man kan drage er at fredninger uden folkelig opbakning som kolliderer med andre samfundsinteresser med stor folkelig opbakning efter et længere forløb kan ophæves.

  • 1
  • 0

Artiklens problematik er, at et ministerium nedsætter et embedsværk, der skal varetage et fagfelt, og så følger ministeren ikke de anbefalinger, embedsfolkene kommer med. Det hedder Armslængdeprincippet.

Diskussionen handler om en ejer af et fredet hus, der ikke magter sine pligter affødt af det tekniske problem i bygningens betonkonstruktion og den øgede vandstand i fjorden. Og artiklen handler om, at armslængdeprincippet trodses i denne og andre fredningssager, hvilket de beskikkede fagfolk naturligvis undrer sig over.

De mange dygtige debattører i tråden vil gerne have fredningsdiskussionen og ministerens indgriben til at handle om arkitektonisk kvalitet, den forkvaklede arkitektstand, en motorvejsbro i Italien, langhus vs. brutalisme og fanden og hans pumpestok. Det er ikke det, sagen handler om, sorry.

Hvorfor demonstrerer man ikke samme saglighed i denne debat, som når man vender metaltræthed i lokomotivaksler eller rod i signalprogrammet i andre debatter her på ing.dk?

Med venlig hilsen

  • 4
  • 4

Adskil vikingeskibe og beton. De bør kunne udelukke hinanden. Det er mere som om arkitekter (uden håndværksmæssig baggrund) tager vores historie som gidsel.

Nu bygningen er så hårdt medtaget efter blot 50 år, så kan der ikke være tale om håndværksmæssig kvalitet. Det uagtet almindelig vedligehold. Der er ikke nogen der har fremvist detaljer i byggeriet der skulle forlænge levetiden i forhold til al den anden samtidige betonbyggerier i samme klima.

  • 0
  • 0