Kritiker: Myndigheder burde have undersøgt MgO-plader for længe siden

Selv om MgO-plader på få år kom til at dominere markedet for vindspærreplader fuldstændigt, kom det – i dansk sammenhæng – uprøvede produkt aldrig i søgelyset hos de myndigheder, der ellers skal sørge for, at byggematerialer, der sælges i Danmark, er ‘sunde og sikre’.

Problemet med pladerne kom først til offentlighedens kendskab i marts i år, da Byggeskadefonden udsendte en advarsel. Brugen stoppede nærmest øjeblikkeligt, men fondens rådgivere vurderer, at regningen for at fjerne pladerne de steder, hvor de giver alvorlige fugtproblemer, kan løbe op i over en mia. kr.

Problemet med pladerne kunne og burde dog have været opdaget langt tidligere, mener Tommy Bunch-Nielsen fra Bunch Bygningsfysik, som undersøger MgO-pladerne for Byggeskadefonden.

»Når et produkt pludselig overtager 75 procent af markedet, så burde det være interessant at finde ud af, hvad det indeholder. Myndighederne burde have fanget problemerne med dette materiale langt tidligere,« siger han.

I en e-mail til Ingeniøren skriver Trafik- og Byggestyrelsen, som har ansvaret for at lave markedskontrol af byggevarer, at de ikke har holdt øje med MgO-pladerne, fordi pladerne hverken er omfattet af krav om CE-mærkning, af byggeloven eller af byggevareforordningen:

‘Markedsovervågningen er således rettet mod byggevarer, hvor CE-mærkning er obligatorisk (...) For MgO-plader er der ikke udarbejdet en harmoniseret standard, der beskriver de tekniske krav mv. til produktet. Der er dermed heller ikke i medfør af reglerne krav om CE-mærkning mv. (...) De aktuelle produkter har en række forskellige godkendelser, men disse godkendelser vedrører andre egenskaber, og flere af dem er frivillige og ikke omfattet af byggeloven eller byggevareforordningen’, hedder det i e-mailen.

Bekymring i branchen

I bekendtgørelsen om markedskontrollen står der imidlertid, at myndighederne også kan vælge at interessere sig for byggematerialer, der hverken er omfattet af CE-mærkning, tekniske standarder eller andre lovkrav.

‘For alle byggevarer kan Energi­styrelsen forlange dokumentation for rigtigheden af de faktiske forhold, som de erhvervsdrivende angiver i forbindelse med markedsføringen af byggevarens egenskaber og lovlige anvendelse i byggeri.’

At markedskontrollen de facto ikke omfatter byggematerialer, som der endnu ikke findes standarder for, bekymrer flere steder i branchen.

»Det er umuligt at undersøge alle produkter, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om systemet er godt nok til at opfange, når der kommer nye produkter på markedet,« siger Palle Thomsen, adm. dir. i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Også hos entreprenørernes organisation, Dansk Byggeri, ser chefkonsulent Niels Strange gerne, at der bliver stillet flere krav til nye byggematerialer:

»Frihedsgraderne i de nuværende branchestandarder er måske for store, og man kunne eksempelvis overveje, i europæisk sammenhæng, at opsætte nogle parametre på særligt materialeegenskaberne, der rækker videre end de klassiske om brand, styrke, sikkerhed og sundhed.«

Hos byggematerialeproducenternes organisation, DI Byg, er konsulent Morten Meyer Jørgensen imidlertid imod større dokumen­tationskrav:

»Vi ser ikke nogen grund til, at der kommer ekstra overvågning på dette område. Sammenligner du med markedsovervågningsindsatsen i vores nabolande, er Danmark faktisk et foregangsland,« siger han.

Hos Trafik- og Byggestyrelsen vil man ikke gå ind i en diskussion om fremtiden for markedskontrollen, før Byggeskadefondens rapport om MgO-problemerne ligger klar i september.