Kritiker af stråleforskning får skældud fra alle sider

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet er blevet bombarderet af henvendelser fra folk, som ikke kunne tro deres egne øjne, da han i sidste uges Ingeniøren kritiserede kvaliteten af forskningsprogrammet for »Ikke-ioniserende Stråling«, som han selv er formand for.

Hans ord vakte blandt andet vrede hos de forskere, der har fået del i pengene, og udtalelserne fik telefoner og e-mail-indbakker til at gløde i Forskningsstyrelsen og Det Strategiske Forskningsråd, hvor programmet, der skal afdække sundhedsfaren ved stråling fra mobiltelefoner og sendemaster, hører hjemme.

Efter en travl weekend udsendte Forskningsstyrelsen sent søndag aften en pressemeddelelse på vegne af Det Strategiske Forskningsråd. Den slog fast, at pengene ikke er spildt, og at man har »fuld tillid« til kvaliteten i de fem forskningsprojekter, som indtil videre har fået penge. Også selvom en forsker ved Rigshospitalet i sidste uge leverede pengene tilbage, netop fordi han frygtede ikke at kunne lave forskning af tilstrækkelig høj kvalitet.

Philippe Grandjean har ved flere lejligheder sagt, at han har på fornemmelsen, »at kvaliteten af de projekter, som fik støtte, ikke er så høj«. Nu erklærer han sig enig i indholdet af Forskningsstyrelsens pressemeddelelse, men siger dog:

»Det er et almindeligt antaget synspunkt, også i Forskningsstyrelsen, at jo færre der søger, jo ringere kvalitet har de projekter, der får støtten. Det synspunkt står jeg ved.«

Professoren ærgrer sig på den ene side over, at han i Ingeniøren er citeret for, at »pengene formentlig er spildt«. På den anden side står han fast på sin kritik, som retter sig mod kortvarige forskningsprogrammer med miljømedicinsk sigte.

»Det her program vil give os et bedre grundlag for at vurdere risikoen for mobiltelefoni. Ellers ville det da være mærkeligt, at jeg har skrevet under på at give penge til projekterne. Men når forskningsprogrammet er afsluttet om et par år, står forskerne uden penge og går hver til sit. Der er ingen til at samle erfaringerne op, og investeringerne løber derfor ud i sandet,« siger han og efterlyser et institut, der skal forske i nye teknologier og deres mulige påvirkninger af sundheden.

»Danmark er et af de få lande i Europa, som ikke har nogen national indsats, når det gælder teknologi og sundhed. Når jeg fortæller det til udlændinge, tror de, det er løgn,« forklarer professoren i miljømedicin, der må til EU og USA for at hente penge til sin egen forskning.

I sidste uges artikel fortalte Philippe Grandjean, at spændende udenlandske ansøgninger havde fået afslag, fordi de ikke var danske. Også det bliver afvist af både Forskningsstyrelsen og Det Strategiske Forskningsråd.

»De faldt alle på kvaliteten,« siger Peter Elvekjær, der er formand for Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse.

Philippe Grandjean må ikke kommentere de konkrete afslag, men fastholder dog, at »udenlandske ansøgninger bliver vurderet lidt skrappere«, fordi Forskningsstyrelsens bevillinger ifølge reglerne skal gå til dansk forskning.

Senere i år skal programmets sidste 15 mio. kr. uddeles. Kritikken fra programformanden kunne være en mulighed for at gå tilbage til Videnskabsministeriet for at få løsnet de politiske bindinger. Men Peter Elvekjær ser ingen grund til at ændre på kommissoriet for forskningsprogrammet.

»Jeg tabte da underkæben, da jeg så Philippe Grandjeans udtalelser. Men de gør mig ikke bekymret. Akademikeres job er jo at være kritiske og analytiske, og en del brok skal man kunne klare som formand for Det Strategiske Forskningsråd,« siger han.