Kritik af regeringens plan for landbrugsstøtte: »Det er simpelthen tæskedumt«

Regeringen vil ikke tage penge fra landmændene og bruge på grøn omstilling. Illustration: Landbrug & Fødevarer

I sidste måned jublede blandt andet Det Radikale Venstre over, at EU har givet Danmark mulighed for at bruge op til 15 procent af landbrugsstøtten i 2021 på grøn omstilling af erhvervet i stedet for svineproduktion og fodermarker.

»Det her er en gave, der kan bruges til at sætte turbo på den grønne omstilling. Radikale ønsker at overføre flest mulige midler til grønne ordninger«, sagde partiets miljøordfører, Zenia Stampe, til Altinget.

I dag er det desværre ikke til at få fat i hende, efter at regeringen, som hendes parti støtter, fredag eftermiddag meldte ud, at det ikke vil benytte sig af muligheden alligevel.

I stedet vil fødevareminister Mogens Jensen (S) nøjes med at overføre syv procent af EU-støtten til grønne initiativer og lade landmændene beholde de resterende over en halv milliard kroner.

Ministeren peger på, at der i forvejen ligger ubrugte midler fra tidligere år på cirka 350 millioner kroner, svarende til 5,5 procent af landbrugsstøtten. Alle pengene skal være brugt i 2024.

Er der ikke tilstrækkelig efterspørgsel efter pengene i det såkaldte landdistriktsprograms frivillige ordninger, risikerer de altså at gå tabt.

Dertil kommer hensynet til landbruget selv. Fødevareministeren finder det »urimeligt« at omlægge så stor en del af støtten fra det ene år til det andet.

»Når vi lander på de syv procent, skyldes det blandt andet også, at jeg mener, vi skal være fair over for landbrugserhvervet, som jeg oplever som omstillingsparate. Derfor skal nye krav til landbruget, der rokker ved den enkelte landmands økonomi, så vidt muligt varsles i ordentlig tid«, siger ministeren i en pressemeddelelse.

DN: Regeringen vil ikke reelt prioritere natur

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er ikke imponeret, og kalder det kritisabelt at »regeringen nu fastholder, at erhvervsinteresserne er vigtigere end naturen«.

Hun peger i en pressemeddelelse på, at regeringens manglende iver for at udnytte muligheden for grøn omstilling for EU-midler fuldt ud sender et uheldigt signal op til de kommende forhandlinger om en reform af EU's landbrugsstøtte.

Hun undrer sig over, at regeringen ikke sørger for at sikre finansiering af, hvad hun opfatter som dens ellers store ambitioner på natur- og miljøområdet.

»Det er simpelthen tæskedumt, og det sender et signal om, at regeringen ikke reelt vil prioritere natur og den nødvendig klimaindsats i landbruget. De her penge kunne være med til at skabe mere natur på arealer, som det måske i dag dårligt kan betale sig at dyrke. Det kunne gøre en kæmpe forskel for den meget trængte danske natur«, lyder det fra Maria Reumert Gjerding.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke at det vil blive svært at afsætte yderligere midler.

De kan passende bruges til jordfordeling, altså at tage mindre frugtbare eller særligt CO2-belastende landbrugsjord ud af drift og i stedet bruge det til natur.

»Vi ved positivt, at der ligger mange projekter ude i landet, der blot venter på finansiering fra disse midler«, lyder det fra Maria Reumert Gjerding.

Enhedslisten: Regeringen lever ikke op til aftale

Enhedslisten har som det eneste parti meldt ud på fredagens beslutning, som kommer efter længere tids forhandlinger med støttepartierne. Det røde støtteparti taler ligefrem om løftebrud.

Ud over behovet for at reducere udledningen af klimagasser peger partiet blandt andet på kvælstofforurening, biodiversitet i tilbagegang, hensynet til drikkevandet og et ønske om mere økologi som grunde til at bruge midlerne på grøn omstilling og ikke landbrugserhvervet

»I regeringsforståelsen står der klart, at vi vil sikre klimabidrag fra landbruget, at landbrugsstøtten skal bruges aktivt, vi skal skabe større biodiversitet og mere skov, og vi vil hæve målene for økologi. Det er et rigtig godt papir, som regeringen ikke med en fortsættelse af sølle syv procent lever op til«, siger landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen (EL) i en pressemeddelelse.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, har tidligere fastholdt, at den stærke interesseorganisation mener, at regeringen bør fastholde at afsætte syv procent, samme procentandel den forrige borgerlige regering afsatte sidste år.

»Det er simpelthen en urimelig forskelsbehandling, hvis man vil reducere landmændenes indkomst for at gøre gode gerninger. De penge er tiltænkt landmænd i almindelig støtte og kompensation for de krav og vilkår, vi lever under i EU«, sagde han i november til Altinget.

Det danske landbrug, som er blandt verdens absolut mest intensive og lægger beslag på over 60 procent af Danmarks samlede areal, stod i 2017 for godt 22,4 procent af landets udslip af drivhusgasser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når enhedslisten kalder det tæskedumt, er det som regel et tegn på at det er ret fornuftigt. Og nok står landbruget for et stort CO2 udslip, men det brødføder også mange mennesker. Langt flere end landets befolkning. Hvis de fødevarer skulle fremstilles andetsteds ville de i stor udstrækning føre til et større CO2 udslip end ved den trods alt ret effektive og miljøvenlige produktion her i landet. Og nok gå en del ud over mere følsomme naturområder. I øvrigt er jeg enig i at vi skal jhave mere natur her i landet, men pengene til det skal ikke tages fra et i forvejen presset landbrug.

  • 7
  • 20

En aftale hen over midten med socialdemokratiet, kan da kun gå til venstre side af salen. Realpolitik, er det lig med sort politik? Hvis beslutningstagere i vores verden havde hørt efter og handlet, da miljøorganisationer i starten af 1970'erne og fremad, begyndte at berette om de problemer miljøsvineri skaber, ville vi ikke have haft tilnærmelsesvis de samme antydninger af klimavrøvl i dag.

Efter folketingsvalget er partier, der ikke havde en miljøprofil, pludselig begyndt at tage miljø alvorligt og bringe det ind i deres programmer. Måske er det på tide, at tage Enhedslisten alvorligt ;-)

  • 16
  • 5

Det er så herligt når politkerne er dygtigere end landmændene til at drive landbrug. Hvis man kan afse 15% af støtten til grønne tiltag, så er det det samme som at sige at støtten er (mindst) 15% for høj!

  • 3
  • 7

Jeg synes besparelsen på landbrugs støtten er forkert. Årsagen skyldes at rigtigt mange Danske landbrug er ved at gå fallit og i mange år er holdt i live af bankerne i håbet om bedre tider og landmændene kan komme lidt oven på igen. Sandheden er at især svine bønderne og de lave priser har været så hårde at landmændene faktisk har haft røde tal på bundlinien i mange år og jeg kender da ind til flere som ikke selv har fået løn i x år men til gengæld via bankens nåde har fået lov til at blive boende og betale det de kan. ( de får mad på bordet via deres ægtefæller ) Folk har så at sige bare betalt renter men intet afdrag, og investeringer i nye maskiner er sparet væk. Det samme gør sig gældende for nye stalde og udvikling af landbrugs virksomhederne. Derfor synes jeg det er dumt at man skære ned på landbrugstøtten for et erhverv som er tæt på at kollapse. Iøvrigt så er der i vore dage reelt set øst arbejdere på næsten alle gårde som går til lave lønninger, ellers ville landbrugene være gået neden om og hjem. Det er sku trist. Hvis landbruget går ned med nakken så kommer det altså til at gå meget voldsomt ud over danske banker osv osv.. = regeringen vil skulle spare enorme beløb på velfærd og redningspakker til erhvervslivet og økonomisk støtte til dit og dat ISÆR hvis en ny finanskrise eller der kommer nedgang i den globale vækst, hvilket ser ud til at ske inden for de næste par år. Jeg er bange for at regeringen og tidligere regeringer for den sags skyld ikke har polstret Danmark godt nok imod nye kriser og det vil ramme os hårdt. Bla. når nye kriser rammer hvad skal vi så gøre ved alle flygtninge/migranter og andre de er jo de første som bliver fyret i krise tid... De sociale udgifter vil eksplodere og det er meget sandsynligt når folk bliver økonomisk desperate og mister retten til at være i dk osv osv.. så vil de ty til vold, tyveri, røverier osv osv.. det kan gå hen og blive meget ubehageligt.

  • 7
  • 15

Vi er ved at drukne i stank og gylle og ødelægge natur og klima fordi nogle mener at dansk landbrug (v.h.a. støtte) skal føde "det halve af verdens befolkning). Gad vide hvor længe dette idiotiske vanvid får lov til at fortsætte.

  • 17
  • 6

Hvis landbruget går ned med nakken så kommer det altså til at gå meget voldsomt ud over danske banker osv osv.. = regeringen vil skulle spare enorme beløb på velfærd og redningspakker til erhvervslivet og økonomisk støtte til dit og dat ISÆR hvis en ny finanskrise eller der kommer nedgang i den globale vækst, hvilket ser ud til at ske inden for de næste par år.

Hvis bankerne har givet lån til kunder, som ikke kan betale dem tilbage, er det deres problem. De skulle gerne kunne holde til det, med de nye regler der blev indført efter 2009.

Du får det til at lyde som om, at de danske landbrug er underskudsforretninger der lever på støtten. Hvis det er tilfældet, er det vel bedst at lade dem falde? Hvorfor skal staten understøtte underskudsgivende erhverv, som ikke er samfundskritiske? Så længe vi holder de danske landbrug kunstigt i live, vil de vel være et dræn på både statskasse og ungdom, som i stedet kunne uddanne sig til noget der rent faktisk skaber værdi.

Det er selvfølgelig syndt for dem, der mister deres levebrød, men hvis vi skal holde alle underskudsgivende erhverv i live kommer det ikke til at vare længe før statskassen er tom, nu hvor mange erhverv står til at falde for automatiseringen.

  • 17
  • 2

Jeg synes besparelsen på landbrugs støtten er forkert.

Der er ikke tale om at spare en eneste krone, men at bruge en større del af pengene på at fremme et mere miljøvenligt landbrug. ALLE pengene går stadig til landbruget. At det vil betyde færre konventionelle landmænd kan vel ikke komme som en overraskelse for nogen - det er hele ideen. Og det burde vel i øvrigt ikke være et problem for landbruget, hvis de - som der fremgår af artiklen - er omstillingsparate.

  • 13
  • 1

Grunden til at landbruget er presset økonomisk er at vi ikke har ret høj inflation. Det har i mange år været sådan at en landmand lever som fattig og dør som rig. Det var fordi deres gæld over tid faldt forholdsvis i procent af jordens pris. Derfor havde bankerne ikke noget imod at holde landmænd kørende bare vi havde inflation. Det er et sygt samfund, der finder sig i at en ung landmand kun kan købe ejendomme til priser, som han har mere end svært ved at forrente sig, men han kan leve af inflation. Nu er man for alvor ved at forstå at inflation er af det onde og at renten ofte vil være nul eller negativ. Stort set ingen andre varer end penge er i stand til at stige i værdi (forrente sig) over tid og som byttemiddel bør penge følge det de formidler bytte af. vh Mogens

  • 4
  • 1

Det har i mange år været sådan at en landmand lever som fattig og dør som rig.

Sådan ca. fra da vi trådte ind i EU/EF. Før da var landbrugsjord intet værd. Men med EU støtten, steg jorden pludseligt i værdi, sådan ca. så det passede med at støtten kunne betale for renterne af lånet til at købe jorden. Når så renterne falder, så stiger priserne.

Konsekvensen er at man ikke kan fjerne støtten uden at landmændene går fallit på stribe. Altså langt hen ad vejen et politisk skabt problem.

Og der bliver værre endnu, for så kommer miljøkravene ind, og krav om at landmanden skal eje jord for at kunne få lov til at producere grise og mælk. Det betyder at kvæg og svinebrug har været pisket til at opkøbe enorme arealer for at få en rentabel bedriftsstørrelse. Det havde været bedre om man kunne få lov at lave gyllekontrakter med jordejere, så nogle landmænd kunne specialisere sig i dyr og andre i jord.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten