Kritik: Regeringen handler med uerstattelig natur som var det Hjallerup Marked

Regeringen vil lempe naturbeskyttelsen af græs- og engarealer, der hører under § 3 i Naturbeskyttelsesloven, og bytte det ud med urørt skov. Resultatet kan ødelægge uerstattelig natur eller være uden betydning, lyder det fra forskere og naturfredningsforeningen.

Af 47

Venstre bebuder med sit regeringsgrundlag, at partiet vil lempe beskyttelsen af den danske natur. Naturbeskyttelseslovens § 3 'beskytter' lige nu omkring 10 procent af Danmarks landareal mod opdyrkning, men restriktionerne skal lempes på græs- og engarealer, der i forvejen er i dårlig forfatning.

Regeringsgrundlaget nævner ikke specifikt, hvad lempelsen skal indeholde, eller hvordan den skal udmøntes, og det har ikke været muligt at få det uddybet af hverken miljøordfører Erling Bonnesen (V) eller af Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs også: Danmarks mest værdifulde natur får lov at forfalde

Danmarks Naturfredningsforening (DN) gætter på, at regeringen enten vil rulle en lovændring tilbage, der først i 2017 vil betyde, at landmændene ikke må sprøjte eller gøde § 3-arealer. Eller også vil regeringen helt opgive beskyttelsen på en række græs- og engarealer. Det kan dog også være en kombination af de to.

»Vi er dybt bekymrede. Regeringen signalerer, at den vil hjælpe landbruget what so ever og siger, at det ikke må gå ud over natur og miljø, men der står intet i regeringsgrundlaget om, hvad man vil gøre. Vi får tit en forsikring om, at det nok skal gå, men det er ikke tilstrækkeligt,« siger Ella Maria Bisschop Larsen, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Urørt skov i stedet for enge og græs

Venstre bebudede inden folketingsvalget, at partiet vil udtage omkring 25.000 hektar af de danske statsskove og gøre dem til urørt skov. I alt svarende til cirka 20 procent af statsskovene.

Det forslag har både grønne organisationer og forskere hilst velkommen, da de danske skove er i det, forskerne kalder ugunstig bevaringsstatus. Det skyldes, at den nuværende skovdrift ikke levner plads til gamle træer, dødt ved og skovlysninger, som er levesteder for skovens mange truede og sjældne arter.

Læs også: Skoven er kun ringe beskyttet af dansk lovgivning

Beslutningsforslaget om udtagelse af statsskov til urørt skov blev dog koblet til et andet forslag. Venstre foreslog samtidig, at man fjernede naturbeskyttelsen på et tilsvarende areal i det åbne land. Den byttehandel gik den tidligere regering ikke med til, men nu ser det ud til, at den kan realiseres.

»Hvis man skal hjælpe brushønen, lærken og viben, skal man også gøre noget for dem. Man kan ikke bare lave en byttehandel som på Hjallerup Marked og opgive beskyttelsen et sted for at lave noget et andet sted. Det er en uhellig handel, og det er ikke set før i Danmark,« siger en forundret Ella Maria Bisschop Larsen.

»Det kan ikke få mit pis i kog«

Spørger man forskerne, hvad de tror, lempelsen kommer til at gå ud på, peger de straks på forbuddet mod gødskning på § 3-arealerne. Og hvis denne lovændring bliver rullet tilbage, vil det ikke have den store betydning for biodiversiteten i de områder, vurderer Morten DD Hansen, der er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og forsker i biodiversitet.

»Det kan ikke få mit pis i kog, for det er ikke i de områder, man finder guld-naturen. Det, de har gang i, kan man godt forsvare, for kulturengene, som det drejer sig om, har man gødsket og høstet foder på i mange år. De betyder derfor ikke det store,« siger han.

Men går man ud over kulturengene, og gøder områder, der i flere hundrede år aldrig har været i nærheden at et stænk gylle, bliver der problemer.

»Hvis man piller ved overdrev og blomsterrige græsningsarealer, hvor der ikke har været gødet i flere hundrede år, vil man ødelægge noget, der er uerstatteligt på ingen tid,« tilføjer han dog.

Hvis lempelsen omvendt handler om, at ophæve § 3-beskyttelsen af arealer, som allerede i dag er domineret af kulturgræsser, kan det gøres uden de store konsekvenser for biodiversiteten, fortæller seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet.

»Ophørt gødskning og sprøjtning vil på lang sigt kunne give en naturforbedring af kulturengene, men de naturmæssigt dårligste arealer ville man kunne pille ud uden betydning. Det vigtigste er egentlig at koncentrere sig om de steder, hvor der er rig natur i dag og sikre beskyttelsen og den naturlige dynamik der,« siger han.

Naturen kan blive taberen - igen

Rasmus Ejrnæs oplever hyppigt, at der er slåskampe mellem biologer og landmænd over § 3-arealer, og nu kan det se ud som om, at landmændene vinder.

»Man kan frygte, at regeringen generelt er ligeglad med naturarealerne og er mere optaget af landbrug,« siger Rasmus Ejrnæs.

Læs også: Europas dyr og planter får det stadigt værre

Han fortæller, at de i Sverige ikke har § 3-beskyttelse, men stadig er gode til at forvalte naturen. Det sker for de bedste dele af naturen, som ofte ikke har en værdi for landmændene. Rasmus Ejrnæs håber derfor, at en debat om lempelsen af § 3-beskyttelsen kan føre en bedre prioritering af naturen med sig.

»Hvis man samtidig med lempelsen ser på, hvor naturindsatsen gavner mest, vil det være en god snak at tage. Det skal ikke kun handle om landbrugspolitik, men også naturpolitik. Ellers bliver naturen taberen igen,« siger Rasmus Ejrnæs.

Se også
Mere om Energi
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035PLUS.Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar' PLUS.Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'
Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i farePLUS.Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Blot fem kommuner lægger jord til over halvdelen af Danmarks VE-udbygning sidste år

Tænkeboks: Løb med en soldat

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Radiobølger fra universets barndom: Nasa vil placere et radioteleskop på Månens bagside

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu talte Naturplan Danmark jo om, at det var nødvendigt med mere plads til naturen ved at dårlig landbrugsjord skulle udgå af omdrift, samtidig med, at man øgede dyrkningsintensiteten på andre jorder. Heri var landbrugets repræsentanter også engie. Uanset om man er enig i denne "handel" eller ej, så er det da kulturengene, der er de mest oplagte områder for udvidelser af naturarealet. Kulturengene er af meget forskellig beskaffendhed. På Lolland har jeg set "kulturenge" med Bakke-Gøgelilje, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt. Og sådan er der så meget. -

Men lad den lige stå et øjeblik: Mere plads til naturen! Kulturenge i sandjords- og tørveområder vil uden gødskning ret hurtigt blive mere næringsfattige og med passende drift mere naturrige og med højere biodiversitet.

I øvrigt taler det borgelige forslag om tilbagerulning af §3 ikke kun om kulturenge, men om alle §3-naturtyper i det åbne land.

Det er beklageligt, at dette ikke kan bringe Morten DD (og Rasmus Ejernæs´) pis i kog. - Men det er nok fordi man ikke har tænkt sig om.

  • 0
  • 0

Når man ser bort fra detaljerne, er den overordnede historie, at man fra DN og venstrefløjens side har gjort erstatningsfri ekspropriation af landbrugsjord til en mærkesag, og hellere lidt for meget end lidt for lidt. Derved kom en række kvægbedrifter i klemme fordi de ikke længere måtte dyrke deres græsmarker, som de hidtil havde gjort. Jeg vil slet ikke afvise at den nuværende regering måske kører i den anden grøft, men jeg vil vente med at afgøre det, til jeg ser hvad de selv vil, og ikke hvad DN påstår de vil. Desværre har venstrefløjens fremfærd den konsekvens at natursagen bliver fanget ind i et spind, hvor man enten er for eller imod landbruget, mens hensynet til naturen bliver underordnet.

  • 0
  • 0

Men lad den lige stå et øjeblik: Mere plads til naturen!

Et flertal i befolkningen har 18. juni peget på en borgerlig regering. Så skal der også føres borgerlig politik, alt andet er jo direkte udemokratisk.

Et flertal i befolkningen ønsker ikke "mere plads til naturen". De ønsker i stedet mad nok til alle mennesker på denne planet, et konkurrencedygtigt landbrug, billige fødevarer som primært kommer de fattigste til gode, dansk fødevareproduktion i stedet for polsk og danske arbejdspladser frem for arbejdspladser i udlandet.

At en gruppe smagsdommere fra DN så allerede inden der er lovforslag på bordet og høring er ude at advare om den politik et flertal i befolkningen ønsker er beskæmmende.

  • 0
  • 0

De tror en lasse ting gør de. DN er en flok venstreorienterede miljøfreaks som altid tror det værste om en borgerlig regering, lang tid før der overhoved er kommet lovforslag om noget som helst.

De skulle ryge samme vej som Irakkommissionen.

Hvilket i den grad får dit udsagn til at leve op til reglen om, at åbenhed er en god ting. Når man ikke har noget at skjule.

Andre kalder det magtfuldkommenhed: Det er undergravende for demokratiet ikke at lade alle høre.

  • 0
  • 0

Nu har landbrugets organisationer (bortset fra Bæredygtigt Landbrug) jo selv bakket op om Naturplan Danmark. Og miljø- og fødevareministeren taler om andre tiltag, der skal forbedre situationen for naturen, når der tillades mere gødskning. Hvilke? - Og jer, der taler om "ekspropriation" o.s.v. Slå dog lige op, hvad det ord betyder. Det står fast, at man ikke har lov til at bruge sin ejendom og ejendomsret, d.v.s. brugsret, til at skade omgivelserne. - Det meste af vores lovgivning handler reelt om regulering af brugsretten på baggrund af, at den ikke må udøves til skade for andre. Det gælder Danmark, USA, Rusland, Polen, Frankrig o.s.v. - Det er kun rent mafiøse samfund, der kører efter jungleloven. - Og hvordan forholder det sig for resten med det danske landbrugs samlede gæld på over 360 mia. kr. i den forbindelse? Hvad sandbrugets rolle gælder, så læs f.eks. DNs pjece Sådan Ligger Landet, der meget godt og med en fyldig kildeliste redegør for landbrugserhvervets natur- og miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning. Årligt "eksproproprierer" erhvervet 7-9 mia. kr. fra det øvrige samfund i form af EU's landbrugsordninger, der finansieres af skatteborgerne i Danmark og andre EU-lande: http://ipaper.ipapercms.dk/DanmarksNaturfr...

  • 0
  • 0

Jeg synes dit indlæg meget godt illustrerer hvordan natursagen bliver gjort til et opgør for og imod landbrug. Jeg er helt med på at ekspropriationer kan være nødvendige, men ikke erstatningsfrie ekspropriationer som sender tilfældige landmænd i økonomisk uføre.

  • 0
  • 0

Ingen har vist snakket om ekspropriation uden erstatning, ikke jeg, i hvert fald. Ekspropriation betyder tvangsafståelse af ens ejendomsret og følger i Danmark grundlovens bestemmelser. Ejendomsretten er principielt retten til at afstå sin ejendom - eller nægte at gøre det. - Brugsretten udgår af ejendomsretten, men er ikke identisk med denne. - Alle samfund regulerer brugsretten ud fra den betragtning, at den ikke må udøves til skade for omgivelserne. - Således også her. Og natursagen er ikke kun et spørgsmål om for og imod landbrug. Men netop i Danmark er landbruget den vigtigste enkeltfaktor for natursagen, fordi langt over halvdelen af landets areal er intensivt landbrug, og landbruget udøver en kraftig påvirkning af de arealer, der ikke er landbrug.. Herefter følger byudvikling, trafik, turisme o.s.v. - Det handler dybest set om et nødvendigt paradigmeskift i den måde vi driver jordbrugserhverv på. Væk fra masseproduktion og mere plads til kvalitetsproduktion - og mere natur!

  • 0
  • 0

DN er blot en NGO (af mange) - men de forsøger at tiltage sig magt og troværdighed, som om de var en offentlig og anerkendt myndighed -- DN kan og må selvfølgelig have deres synspunkter - men de har ikke eneret på at vide/bestemme, hvad der er det rigtige at gøre og at have de rigtige meninger/synspunkter (jeg meldte mig ud af DN pga denne unuancerede og retshaveriske holdning)

  • 0
  • 0

Man er fortalt mig, at dette er et seriøst forum. Men Poul Andersen, hvad er dit formål med at oplyse alverden om disse banaliteter uden nogen som helst oplysningsværdi. - Det var ellers nok værd at få en seriøs diskussion af landbrugets rolle i forhold til naturen.

  • 0
  • 0

DN er blot en NGO (af mange) - men de forsøger at tiltage sig magt og troværdighed, som om de var en offentlig og anerkendt myndighed -- DN kan og må selvfølgelig have deres synspunkter - men de har ikke eneret på at vide/bestemme, hvad der er det rigtige at gøre og at have de rigtige meninger/synspunkter (jeg meldte mig ud af DN pga denne unuancerede og retshaveriske holdning)

Du kan sådan set have din mening om DN som du vil, men foreningen har som den eneste uafhængige organisation høringsret, klageret og ret til at rejse fredninger.

En hurtig gang google giver på helt uvidenskabelig basis grundlag for at formode, at det nu ikke er helt dumt at have en egentlig interesseorganisation som vagthund over natur- og miljøsager.

Min afdøde svigerfar sagde altid, at var det ikke for miljøministeriet 'inde i København' (han var vestjyde), var hele vestkysten plastret til med sommerhuse og deslige.

Han kendte sine pappenheimere - og jeg tror ham gerne!

Jeg er ikke selv medlem og har intet med foreningen at gøre.

  • 0
  • 0

Ekspropriation betyder tvangsafståelse af ens ejendomsret og følger i Danmark grundlovens bestemmelser.

Siden hvornår?

Grundloven § 73. "Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. "

Der er imidlertid adskillige tilfælde, hvor kommuner har foretaget ekspropriation med henblik på etablering eller udvidelse af golfbaner, skydebaner, private virksomheder, osv. med (specielt) grov overtrædelse af stk. 2.

Privat ejendomsret eller golfbaner? http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2009/...

Privat ejendomsret eller golfbaner? II http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2009/...

  • 0
  • 0

Du kan sådan set have din mening om DN som du vil, men foreningen har som den eneste uafhængige organisation høringsret, klageret og ret til at rejse fredninger.

Tænk at sådan nogle privilegier tilfalder en enkelt privat forening. Det synes jeg på det rent principelle plan er et demokratisk problem. Læg dertil hvad en DN er for en forening: et sammenrend af kværulanter som lusker rundt leder efter noget at slå ned på. Typisk folk som prøver at sætte lidt i gang.

Se bare denne sag:

http://www.tveast.dk/artikler/lastbil-er-b...

  • 0
  • 0

Selvfølgelig er det salg, af god natur. Det er jo netop det et demokratisk valg handler om: Vil I (borgeren) have natur?, eller øget omsætning / lempeligere krav til virksomhederne?

Borgeren har talt :(

  • 0
  • 0

uafhængige organisation høringsret, klageret og ret til at rejse fredninger.

En hurtig gang google giver på helt uvidenskabelig basis grundlag for at formode, at det nu ikke er helt dumt at have en egentlig interesseorganisation som vagthund over natur- og miljøsager.

Min afdøde svigerfar sagde altid, at var det ikke for miljøministeriet 'inde i København' (han var vestjyde), var hele vestkysten plastret til med sommerhuse og deslige.

Det er præcis derfor det var en katastrofe at nedlægge amterne.Tæt nok på til at se og opdage gavtyvene og ikke lønnet af samme kommunalrødder.

  • 0
  • 0

Tænk at sådan nogle privilegier tilfalder en enkelt privat forening. Det synes jeg på det rent principelle plan er et demokratisk problem. Læg dertil hvad en DN er for en forening: et sammenrend af kværulanter som lusker rundt leder efter noget at slå ned på.

Jeg vil ikke udtale mig om foreningen; kan blot konstatere at ikke alle er enige i de partsindlæg, de kommer med ;-)

Det sagt er det en fin balance, at der er en interesseorganisation, som kan repræsentere den anden side af de tåbeligheder/ideer/fremsynede finurligheder (vælg selv), borgmesteren og hans gode (entreprenør-)venner finder på.

Se fx den noget spegede sag med den gamle musikskole i Ringkøbing!

Vi er ikke noget kulturfolk. Men derfor behøver vi vel ikke skilte med det :o)

  • 0
  • 0

Hej Jens. Du må tilgive at jeg ikke følger de vestjyske lokal medier tæt. Nu har jeg googlet sagen om den gamle musikskole.

Så vidt jeg kan stykke sammen har der været et lokalt slagsmål omkring nedrivning af en ældre bygning midt i Ringkøbing. DN er så blevet i kørt i stilling af bevaringssiden under påskud af at der må være flagremus i sådan en gammel bygning.

Altså, jeg synes egentlig det illustrerer min pointe meget godt.

  • 0
  • 0

Du mener at byrødderne helst skal håndtere det hele - uden indblanding udefra i øvrigt?

- var det i grunden ikke menighedsrødderne?:

Magtmisbrug, hemmelighedskræmmeri, en temmelig nonchalant holdning til lovgivningens bestemmelser om aktindsigt og en lidt for entreprenant entreprenør. Det er ingredienserne i en rævekage, som en række indædt protesterende bysbørn nægter at sluge, og som i disse dage sætter Ringkøbing på den anden ende. Ovenstående udlægning af sagen er anklagernes. De anklagede har en anden, og den vender vi tilbage til. Men det ser unægtelig mistænkeligt ud: Mens protesterne raser mod Ringkøbing Menighedsråds planer om at nedrive den historisk og arkitektonisk markante tidligere musikskole midt i den gamle købstad til fordel for et nybyggeri, bestiller formanden for menighedsrådets byggeudvalg en arkitekt til at vurdere, om Musikskolen bør istandsættes eller nedrives. Arkitekten gennemgår bygningen sammen med både byggeudvalgsformanden og menighedsrådsformanden, men da den - for de nedrivningsglade menighedsrådsmedlemmer - måske lidt overraskende og uvelkomne konklusion lyder på, at bygningen faktisk er arkitektonisk værdifuld og bør bevares, undlader de at bruge rapporten eller omtale den nogetsteds. I stedet erklærer byggeudvalgsformanden og menighedsrådsformanden, da rapporten til sidst bliver opdaget, at det slet ikke var menighedsrådet, der bestilte arkitektens vurdering. Det var derimod byggeudvalgsformanden helt privat - hvorfor det er helt i orden både at negligere den i menighedsrådet og at undlade at udlevere den, da nogle borgere beder om aktindsigt i rådets dokumenter om byggesagen. Byggeudvalgsformanden hævder oven i købet, at arkitekten »skyldte ham en tjeneste«...

Resten her:

http://bevarringkoebingbymidte.blogspot.dk...

  • 0
  • 0

Derude er der mig bekendt ikke altid den store forskel :o)

Både Weekendavisen og Politiken har haft udmærkede artikler om sagen. Står de til troende, må der være lokalpolitikere i området; herunder vel en borgmester fra det IMHO rædsel af en klynge huse kaldet Hvide Sande, der har svært ved at se sig selv i øjnene...

  • 0
  • 0

Bemærkningen gik på, at den praksis, der fandt sted i Farum, ville være dødfødt - so to speak - i Amtslig regi.

Derudover erindrer jeg mig intet om, at amterne havde tilsyn med kommunernes administration af kommunalfuldmagten?

edit Læste lige videre i dit link, korrekt, Frd.borg amt havde ualmindelig svært ved at efterkomme sine opgaver! Men min bemærkning vedrørte at amternes administration ikke havde helt samme lokale interessesfære som den kommunales

  • 0
  • 0

Altså, jeg synes egentlig det illustrerer min pointe meget godt.

Og? Du mener at byrødderne helst skal håndtere det hele - uden indblanding udefra i øvrigt?

Næ, jeg synes da byråd eller for den sags skyld menighedsråd skal leve op til god forvaltningsskik. Lægge tingene åbent frem, være lydhøre for høringssvar osv. Det jeg ikke bryder mig om er, at en lille gruppe borgere (DN) har nogle særlige privilegier i den demokratiske proces. Hvorfor skal deres søgte flagremusehistorie have særlig vægt? Det er da tydeligt at bevaringsiden har bagt sin egen rævekage for at bruge DN's privilegier i en konflikt som ikke har det fjerneste med naturfredning at gøre.

  • 0
  • 0

@Bent og Nicholas

Et flertal i befolkningen ønsker ikke "mere plads til naturen". De ønsker i stedet mad nok til alle mennesker på denne planet, et konkurrencedygtigt landbrug, billige fødevarer som primært kommer de fattigste til gode,

og

Vil I (borgeren) have natur?, eller øget omsætning / lempeligere krav til virksomhederne?

Borgeren har talt :(

Så hvis man stemmer borgerligt så har man også automatisk sagt ud med miljøet og ind med landbruget? Det stemmer ikke just overens med resultatet af en undersøgelse som dansk landbrug jvf. dagens udgave af Jylandsposten har fået lavet:

"Dansk landbrug går gerne foran, når det gælder miljøet. Men der skal være en balance, hvor det også er økonomisk realistisk.

Det siger landbrugets førstemand, formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til en undersøgelse, som brancheorganisationen selv har fået lavet.

Her siger et stort flertal af danskerne klart, at Danmark skal gå forrest i EU med strenge miljøkrav til virksomheder og landbrug. Kun ti procent siger nej. "

Se http://finans.dk/live/erhverv/ECE7882026/L... for hele artiklen

  • 0
  • 0

@Bent Johansen

Et flertal i befolkningen ønsker ikke "mere plads til naturen". De ønsker i stedet mad nok til alle mennesker på denne planet,

Det er, for at sige det meget diplomatisk, et falsk præmis at angive sult som årsag når landbruget ønsker mildere restriktioner. Specialiseret animalsk produktion duer simpelthen ikke til sult katastrofer.

Noget andet er at stærkt forurenende animalske fødevare til latterligt lave priser bære en stor del af skylden for unødig forringet livskvalitet og uforholdsmæssig store sundhedsudgifter.

  • 0
  • 0

Næ, jeg synes da byråd eller for den sags skyld menighedsråd skal leve op til god forvaltningsskik. Lægge tingene åbent frem, være lydhøre for høringssvar osv.

@Claus: Det som er problemet i den henseende er, at kommunalpolitik i stor udstrækning er kendetegnet ved enkeltsager; herunder sager som er tæt på beslutningstager. Det har ikke så meget med god forvaltningsskik at gøre; embedsførelse kan være helt efter bogen - men det er stadigvæk byrødderne som afgør en række sager hvor almenvældet (også efter min opfattelse) kan have interesse i de bliver holdt i skak. Det sker ikke pr. automatik - og slet ikke med den ringe presse, som eksisterer i vore dage. Så kan du være nok så uenig med linjen i DN.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke selv medlem og har intet med foreningen at gøre.

Hmrh, med den indstilling kunne NSDAP blåstemples? Var det ikke på sin plads at vide blot lidt om en forening, før man rykker ud med et (blindt) forsvar?

Har selv været medlem(og aktiv), og kender DN's opbygning og valg. Meldte mig ud pga. barnligt kævl og "indre missionsk" ensretning. Det både i Samråd og FU. At foreningen fører sig frem ved ustandseligt at fremture uforsonligt overfor landbruget, førte til min udmeldelse af forening, råd og bestyrelse. Der er lidt for meget "Sea sheppard" over DN.

  • 0
  • 0

Sagen er, at på den ene side er det et ædelt formål, som alle kan tilslutte sig, at værne om naturen. MEN på den anden side er den måde, DN agerer på og har ageret på lige siden David Rehlings "hummer-gilde" på TV i 1986, dybt useriøs. Der er for meget propaganda, som ikke er videnbaseret. Der er for mange skræmmekampagner baseret på usandheder. Der er for mange fordrejninger. Kort sagt udsender DN for få sandheder og for mange usandheder. En gang var DN en seriøs organisation. Det bliver den forhåbentlig igen. Men medlemstallet skal åbenbart endnu længere ned, før organisationen genfinder kammertonen.

  • 0
  • 0

Undertegnede har med fornøjelse, og få ændringer, illustreret hvor billig en omgang Poul Vejby-Sørensen seneste kommentar er. Resultatet lyder som følger: Sagen er, at på den ene side er det et ædelt formål, som alle kan tilslutte sig, at værne om landbruget og fødevareproduktionen(L&F). MEN på den anden side er den måde, L&F agerer på og har ageret på lige siden luftbroen til Biafra, 1968-70, dybt useriøs. Der er for meget propaganda, som ikke er videnbaseret. Der er for mange skræmmekampagner baseret på usandheder. Der er for mange fordrejninger. Kort sagt udsender L&F for få sandheder og for mange usandheder. En gang var L&F en seriøs organisation. Det bliver den forhåbentlig igen. Men medlemstallet skal åbenbart endnu længere ned, før organisationen genfinder kammertonen.

  • 0
  • 0

Jeg har lige klippet et stykke fra kap. 13 fra Vandforsyniingsloven: § 80, Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som deres hovedformål, kan påklage afgørelser efter § 67, hvis påbuddet er meddelt med henblik på kommunalbestyrelsens afgørelse af, om der er tale om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, samt afgørelser efter § 68 e og § 68 h.

DN træffer ikke afgørelser, men kan klage over visse afgørelser ligesom andre relevante interesseorganisationer. Det er vist gængs i dansk lovgivning. Retten til at rejse fredningssager er vist den eneste særrettighed, DN har. DN har haft flere medlemmer, men 125.000 er dog godt 50 % mere end Socialdemokratiet og Venstre har tilsammen.

  • 0
  • 0

.. hvis påbuddet er meddelt med henblik på kommunalbestyrelsens afgørelse af, om der er tale om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, samt afgørelser efter § 68 e og § 68 h.

Så er det lige med at vurdere om der er tale om evt. miljøskade eller om afgørelser efter §68? Det er min erfaring, at det er meget få tilfælde hvor §80 stk.4 har haft relevans.

DN træffer ikke afgørelser, men kan klage over visse afgørelser ligesom andre relevante interesseorganisationer.

Næh, men de træffer afgørelser om at rejse en klage over afgørelser. Samt hvem der lige er en "rigtig" økolog. (Jeg har siddet en del år i DN's bestyrelser og råd) Det burde være væsentlige forhold og ikke det "flueknipperi" der er for 80-90% af sagerne. Det er bl.a. vilkårligheden og personfnidder der førte til min udmeldelse.

  • 0
  • 0

Hej Jan Nu valgte jeg blot vandforsyningsloven - og slog op under klage for at vise, at alle relevante organisationer kan klage. Jeg kunne lige så godt have valgt Miljøbeskyttelsesloven, planloven eller vandløbsloven - princippet er det samme. Og så kan mennesker med væsentlig individuel interesse i sagen for resten også klage.

til det sidste må jeg sige, at det du synes er "flueknipperi", finder andre måske væsentligt. Jeg hæfter mig ved, at DN får medhold i væsentligt over halvdelen af deres klager - det tyder på at der som hovedregel ligger en rimelig vurdering bag beslutning om at klage.

Men hvis du er uenig i hvad loven bestemmer, så tror pokker, du kommer i konflikt med DN - og myndigheden.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke selv medlem og har intet med foreningen at gøre.

Hmrh, med den indstilling kunne NSDAP blåstemples? Var det ikke på sin plads at vide blot lidt om en forening, før man rykker ud med et (blindt) forsvar?

Har selv været medlem(og aktiv), og kender DN's opbygning og valg. Meldte mig ud pga. barnligt kævl og "indre missionsk" ensretning. Det både i Samråd og FU. At foreningen fører sig frem ved ustandseligt at fremture uforsonligt overfor landbruget, førte til min udmeldelse af forening, råd og bestyrelse. Der er lidt for meget "Sea sheppard" over DN.

@Jan: Dén type usmagelig stråmandsargumentation svarer jeg normalt ikke på, men du skal få det råt for usødet: Læs indlæg og den sammenhæng det indgik i én gang til. Jeg argumenterede for, at der er gode grunde til at have en forvaltningsuafhængig spiller ind over især den sognerådspolitik, som forvalter bl.a. dansk natur.

Jeg har set nok af eksempler på, at det nuværende landbrug ikke evner at sikre en god naturpleje på trods af at den position de indtager. Det har så formet min holdning til det danske landbrug, som er meget meget lidt positivt.

  • 0
  • 0

Enhver lov administreres af en myndighed - og enhver klage behandles af en offentlig klageinstans. Jeg antydede, at dit udsagn om "noget med fluer" kunne skyldes, at du synes loven er forkert - hvilken lov DU tænker på, ved jeg ikke, men jeg kunne have en anelse.

  • 0
  • 0

Set i forhold til hvad? Er DN så den rigtige, for uafhængig er det ikke, da mange er ansat i forvaltningen.

@Jan: Skal det virkelig gentages inden det trænger ind? Jeg har ikke udtalt mig om DN som forening og virke og har ingen forudsætninger for at gøre det.

Jeg har derimod udtalt mig om at interesseorganisationer - herunder fx DN - med fordel kan bruges som vagthund over for (især lokale) myndigheder ifm. natur- og miljøsager.

Lødigheden af den stråmandsargumentation du anvendte længere oppe, er kort sagt ækel.

PS! Jeg har lovet mig ikke at skrive om de oplevelser jeg selv har haft med dansk landbrug; både forvaltningsretslig og dyreetisk. Men ærlig talt græmmes jeg ved dem (og i et enkelt tilfælde over ikke selv at have udvist større handlen). Det sagt er der givetvis masser af dygtige landmand derude - problemet er restgruppen, som i pengerusen tilsidesætter alt for megen andet. Ret beset var det dog ikke lige landbruget, jeg tænkte på da jeg nævnte DN, men derimod særligt det kommunale system som visse steder dog er alt for sammenspist med netop landbruget.

  • 0
  • 0

Det sagt er der givetvis masser af dygtige landmand derude - problemet er restgruppen, som i pengerusen tilsidesætter alt for megen andet.

Ok, så er jeg rolig, det er enkelttilfælde der ikke forvalter naturen efter loven ligesom der kan findes enkelttilfælde af politikere der misbruger stillingen til at drage egen vinding. Det er DN ikke ene om at afdække og anmelde til de rette myndigheder, det gør landbruget også selv. Som alle andre i samfundet, er der enkelte der ikke følger loven, men det gør jo ikke alle til lovbrydere. At nogle få ikke følger reglerne, skal jo ikke føre til kollektiv straf af et helt erhverv. Det er det DN har bevæget sig hen til at gøre, ved at være smagsdommer for hvordan et landbrug skal være. De fleste sager DN optager vedrører miljøgodkendelser, som konsulenter, for landmanden sender til kommunen. Er der en lille fejl i ansøgningen, skal den rettes og sendes igen. Det koster mange penge og mange år, som det fungerer. Der er desuden stramninger, så hvis der skal ændres dyregrupper, som f.eks. opdrættes flere kvier og reducere antal køer kræves nye ansøgninger/anmeldelser. Bagatelgrænsen er sat for lavt. Men det er politik at reglerne er lemfældige.

Sammenspisthed, det er vist ikke blot med enkelte i landbruget. Det kan være med enkelte andre faggrupper. Der mangler åbenbart en vagthund til at afdække magtmisbrug i kommunerne, særligt når det gælder ændringer af landzone til byområder eller forsøg på at inddrage fjorde til byzone.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

PLUS.
7 Kommentarer

Flydende vidundere holder på vandet, leverer enorme mængder energi og er tæt på brugerne

PLUS.
10 Kommentarer