Kritik: Regeringen blæser på natur-konvention
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritik: Regeringen blæser på natur-konvention

Grøn Vækst-planen lover 75.000 hektar med ny natur til danskerne frem til 2015. Men ifølge Det Økologiske Råd og flere eksperter er det slet ikke nok til at Danmark kan leve op til FN-konventionen om biodiversitet.

Konventionen, som vi tilsluttede os i 1992 sammen med 170 andre lande, fastslår, at landene senest i 2010 skal have stoppet tabet af dyre og plante-arter i naturen.

»Grøn Vækst forholder sig kun til Natura 2000-områderne, som er en EU-sag. FN-konventionen om biodiversitet er ikke nævnt med ét ord,« siger faglig medarbejder i Det Økologiske Råd, Leif Bach Jørgensen.

Grøn vækst tillader plantning af energipil langs vandløb og søer. "Det er ikke natur," siger forsker.

Seniorforsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Århus Universitet mener heller ikke, at Grøn Vækst forholder sig seriøst til målet i FN-konventionen om at stoppe tilbagegangen i arter og naturtyper inden 2010:

»20 procent af vores land er natur, altså skove og lysåbne naturtyper, og det er her, de truede dyre og natur-typer findes. Men Grøn Vækst beskæftiger sig kun med de såkaldte Natura 2000-områder, der kun dækker otte procent af Danmark,« fremhæver han.

Dyrt at oprette ny natur

Ifølge Rasmus Ejrnæs er der store problemer ude i vores natur med for mange næringsstoffer, ophørt græsning, dræn og afvanding samt for tidlig hugst af træer:

»Og så burde man i øvrigt tænke på, at det er meget billigere at passe på de naturtyper, vi har, end bagefter at skulle hen og oprette ny natur: Det er nemlig rigtigt dyrt,« siger Rasmus Ejrnæs.

Ifølge Bach Jørgensen og flere forskere er ét af problemerne, at de 75.000 hektar ny natur er utilstrækkeligt til at kompensere for de braklagte områder, som regeringen i 2007 gav lov til at lægge under plov. Det drejede sig om 83.000 hektar, de blev opdyrket i 2008 og sandsynligvis mere i 2009. Fødevareministeren lovede i øvrigt højt og helligt, at man ville kompensere for de miljømæssige konsekvenser, ophøret af braklægningen måtte have.

»Og det sker i hvert fald ikke med Grøn Vækst, for allerede inden braklægningen blev ophævet, havde vi problemer med biodiversiteten,« siger Leif Bach Jørgensen.

Seriøs plan ønskes

Ifølge Grøn Vækst er det tilladt at plante energiafgrøder som for eksempel pil eller elefantgræs på de 50.000 hektar i de 10 meter brede bræmmer langs med vandløb og søer, som skulle holdes fri for sprøjtemidler og gødning. Det er professor Peter Esbjerg fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stærkt kritisk over for.

»Elefantgræs og energipil har intet med natur at gøre, siger han til Altinget.dk.

Professoren henviser til, at de 50.000 hektar randzoner allerede var lovet indført i forbindelse med vandmiljøplan 3.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs mener, at selv om biodiversitet rent dokumentationsmæssigt står svagt i forhold til for eksempel vandmiljøområdet, så er det eksperterens vurdering, at mange naturtyper og arters levesteder i dag er truede:

»Hvis vi skal have stoppet tilbagegangen i 2010, så skal vi have uformet en seriøs plan for, hvordan vi får dyrene ud i naturen. Hvordan vi stopper transporten af næringsstoffer ud i naturen fra landbrug og industri - og hvordan vi kommer tilbage til et naturligt vandkredsløb,« spørger han.

Kommentarer (3)

Nu var Foghs: ”Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik” jo også bagudskuende!

  • Og desuden ikke sand.
  • 0
  • 0

Hvis vi stopper landbrugsproduktionen på 50 000 hektar eller sænker udbyttet ved at reducere forbruget af kvælstofgødning får vi en markant lavere landbrugsproduktion i Danmark, og de landbrugsprodukter vi før producerede kommer til at mangle på verdensmarkedet.

Markedsmekanismerne betyder så at de manglende landbrugsprodukter fra Danmark vil blive produceret i andre lande.

Udvidelse af landbrugsproduktionen på verdensplan foregår typisk ved at man fælder regnskovene - dvs. i Danmark får vi hvad man i disse sammenhænge må betegne som små miljøforbedringer, men det fører samtidigt til ødelæggelse af vild natur (regnskovsområder) hvor den biologiske mangfoldighed/ biodiversiteten er størrelsesordner større - og mange dyre- og plantearter udryddes for evigt - hvert år.

Dansk landbrug har opnået flotte resultater på miljøområdet. Det kan lade sig gøre at skabe et mere og mere højproduktivt landbrug som forurener mindre og mindre.
Dansk landbrug forurener pr produceret foder eller fødevareenhed væsentlig mindre end landbrug i andre lande.

Indenfor 20 år har dansk landbrug opnået disse resultater indenfor miljøområdet:

Kvælstofoverskudet er reduceret med 49%
Fosforoverskudet er faldet med 61%
Udledning af ammoniak er faldet med 42%
Forbruget af bekæmpelsesmidler ( i kg) er faldet med 61%
I f.eks. 2004 oprettede hver anden landmand ny natur i form af f.eks. læbælter, vandhuller og randområder.
KIlde http://viewer.zmags.com/showmag.php?mid=wd...

Skovarealet i Danmark er større end det har været i mindst 300 år. Skovarealet er fordoblet indenfor de sidste 100 år. Det er i høj grad landbrugsjord som er plantet til med skov. Se f.eks. http://www.skoveniskolen.dk/Default.asp?m=...

I 1985 producerede Danmark 14,9 mio. svin med et kvælstofindhold på 92.000 ton i gødningen. I 2000 blev der produceret 22,3 mio. svin med 94.000 ton kvælstof i gødningen.
http://www.dansksvineproduktion.dk/index.a...

Man har altså kunnet forøge svineproduktionen stort set uden at forøge mængden af kvælstof i gyllen (dvs. uden at belaste vandmiljøet yderligere - og foderudnyttelsen/-forbruget er altså dramatisk forbedret).

Udnyttelsen af svinegylle i marken er samtidigt mangedoblet. Midt i 80´erne var der en kvælstofudnyttelse på kun 10-15 procent mod nu 70-75 procent – altså en femdobling af udnyttelsen. En afgørende faktor for at landbruget har kunnet halvere sit forbrug af handelsgødning (kunstgødning) – fra et forbrug på cirka 400.000 ton kvælstof midt i 80´erne til godt 200.000 ton kvælstof i 2002/2003. Det fører til en enorm reduktion i energiforbruget/CO2-forureningen til denne produktion.

På den baggrund mener jeg at vi i Danmark skal arbejde på at skabe et høj-produktivt landbrug, der ved brug af moderne teknologi forurener så lidt som muligt ved brug af ret simple teknologier ( se f.eks. debatindlæg http://ing.dk/artikel/99492-groen-vaekst-i...)

  • 0
  • 0

Markedsmekanismerne betyder så at de manglende landbrugsprodukter fra Danmark vil blive produceret i andre lande.

Det er klart at mængden af mad som fortæres er konstant, og hvis vi producerer mindre, vil prisen enten stige eller nogle andre skal til at producere mere. Men lad os lige slå fast at vi ikke har nogen moralsk pligt til at brødføde andre end os selv, og at vi heller ikke har nogen moralsk ret eller pligt til at kværne vores natur for at kunne eksportere fødevarer.

På den baggrund mener jeg at vi i Danmark skal arbejde på at skabe et høj-produktivt landbrug, der ved brug af moderne teknologi forurener så lidt som muligt ved brug af ret simple teknologier

Det udsagn er det svært at være uenig i. Men i den sætning burde du have indføjet at det ikke skal gå ud over vores biodiversitet, samt at vi skal have genoprettet den natur som allerede er ødelagt af landbruget.


I det hele taget lugter regeringens plan langt væk af leflen for landbruget. I stedet burde regeringen have vist hvordan vi som foregangsland kan have en landbrugsproduktion uden at det går ud over vores natur.

Vh Troels

  • 0
  • 0