Kritik af EU-klimalov: Hvor er delmålene for 2030?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritik af EU-klimalov: Hvor er delmålene for 2030?

Illustration: Bigstock

Europa-Kommissionens udkast til en europæisk klimalov bliver kritiseret fra mange sider for ikke at have klare delmål. Udkastet, som blev fremlagt i går, onsdag, er EU-Kommissionens bud på, hvordan de juridiske rammer for ambitionen om et klimaneutralt EU i 2050, skal se ud.

»Udspillet er et fornuftigt udgangspunkt. Det er afgørende, at der fastsættes et mål om klimaneutralitet, og at det bliver juridisk bindende. Udspillet sikrer også, at der er en handlepligt, hvis EU ikke er på rette kurs. Til gengæld er der ikke noget 2030-mål i udspillet. Det vil jeg fortsat arbejde for, at der kommer, og at det bliver på mindst 55 pct,« lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Kritik fra flere fronter

På nuværende tidspunkt er EU-målet for 2030 at reducere CO2-emissionerne med 40 procent i forhold til 1990-niveauet. EU-Kommissionen har planer om et opdateret delmål, men vil først gennemføre en konsekvensanalyse.

Det betyder at det nye delmål først bliver indskrevet i 2021, og det møder kritik fra flere danske organisationer. Dansk Energi , Dansk Erhverv, Dansk Industri og Klimarådet ærgrer sig alle over de manglende 2030-mål.

»Det er bekymrende, fordi det betyder, at der går lang tid, inden lovgivningen får effekt. Det tager tid at gennemføre klimatiltag. For eksempel tager det otte år at opstille en ny vindmøllepark. Jo længere vi venter, jo mere bliver der udledt, og jo værre står det til for planeten,« siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard til DR.

Miljøorganisationen Greenpeace går endnu længere i kritikken af klimaloven. Ud over at tilslutte sig de mange parter, der efterspørger 2030 delmålet, stiller organisationen også spørgsmålstegn ved deadlinen for klimaneutralitet. I et debatindlæg hos Altinget argumenterer klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Helene Hagel for at fremrykke målet til 2040.

»EU er en af verdens tre største økonomiske magter og er ansvarlig for 22 procent af de historiske drivhusgasudledninger, og dermed bærer vi også et særligt ansvar. Hvis ikke EU som verdens rigeste region kommer i gang med at oversætte videnskaben – og befolkningernes – krav om handling, hvem skulle så gøre det,« skriver hun.

Et klimaneutralt Europa

Baggrunden for klimaloven er målsætningen om et klimaneutralt EU i 2050. Målet om CO2-neutralitet gælder ikke for de enkelte lande, men for hele EU-området. Det betyder, at de enkelte lande kan udlede CO2, hvis blot der bliver lavet tiltag andre steder, som kan udligne udledningen.

Med forslaget om klimaloven udstikker EU-Kommissionen den kurs, der skal føre EU-landene mod neutralitetsmålet. Lovforslaget skal nu forhandles på plads i både Europa-Parlamentet og i Ministerrådet. Den endelige klimalov kan derfor ende med at se noget anderledes ud. Begge instanser har dog allerede godkendt målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Ud over delmålet for 2030, som altså først kommer i 2021, indeholder kommissionens forslag følgende;

  • Kommissionen foreslår at fastsætte en EU-dækkende kurs for 2030-2050 for reduktionen af drivhusgasemissioner med det formål at måle fremskridt og sikre forudsigelighed for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere.

  • Senest i september 2023 og derefter hvert femte år vil Kommissionen vurdere sammenhængen mellem EU’s og medlemsstaternes foranstaltninger med målet om klimaneutralitet og kursen for 2030-2050.

  • Kommissionen beføjes til at fremsætte henstillinger til medlemsstater, hvis tiltag er uforenelige med målet om klimaneutralitet, og medlemsstaterne forpligtes til at tage behørigt hensyn til henstillingerne eller til at redegøre for, hvorfor de undlader at gøre det. Kommissionen kan også vurdere tilstrækkeligheden af kursen og de EU-dækkende foranstaltninger.

  • Medlemsstaterne forpligtes desuden til at udvikle og gennemføre tilpasningsstrategier for at styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringernes virkninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er at tidskonstanten forklimaændringer er meget højere end levetiden for taburetter.

Derfor er den “rigtige” approach for politikere naturligvis at lade som om, de bekymrer sig om klimaet, så længe det ikke går ud over vores daglige levestandard.

Der er dog heldigvis en (langsomt) voksende bevidsthed om dette i befolkningen - så jeg er stadig optimistisk.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten