Kritik af energimærkning: Kommuner betaler dyrt for energidata, de allerede har
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritik af energimærkning: Kommuner betaler dyrt for energidata, de allerede har

Illustration: Ritzau

En rapport med oplysninger, vi har i forvejen, som derfor ender på oppe på hylden, hvor den samler støv. I bedste fald kan forslagene i rapporten bruges som inspiration.

Sådan nogenlunde lyder kritikken af energimærkningsordningen fra kommuner og fagfolk, hvorfor mange kalder energimærkningen spild af penge.

Læs også: Kommuner river sig i håret: Energimærkning for millioner er spild af penge

Ifølge afdelingsleder Karen Margrethe Høj Madsen fra Aarhus Kommune giver energimærket udelukkende indikationer af, om der er noget at komme efter. Det er simpelthen ikke tilstrækkeligt detaljeret til, at man kan foretage konkrete investeringer ud fra det.

Hun foreslår at erstatte energimærket med oplysninger om bygningernes samlede energiforbrug og nøgletal baseret på bygningstyper og areal. Mange bygningsejere, herunder Aarhus Kommune, indsamler i dag data om bygningernes forbrug løbende, og de øvrige data findes allerede i BBR-registret.

»Det ville give mere mening at gå direkte ind i vores data og se energi­forbruget. Det kan vi så sammenligne med et gennemsnit for typen af bygning, f.eks. en skole eller en kontorbygning, for at vurdere, om der bør sættes ind for at reducere forbruget – hvilket er formålet med energimærkerne,« siger hun.

Skrot beregnet forbrug

Et meget konkret kritikpunkt – som er blevet fremført gennem snart mange år – er, at energimærkerne bliver udformet med udgangspunkt i et beregnet energiforbrug og ikke i det konkrete, målte forbrug.

»Hvis man bruger det målte forbrug i stedet for det teoretiske, så vil man blive fri for, at der kommer energimærker ud, hvor tallene slet ikke passer med virkeligheden, og som resulterer i, at forslagene ikke bliver brugt,« siger afdelingschef Bjarne Zetterström fra Danmarks Almene Boliger.

Han rejste allerede denne kritik for fem-seks år siden.

Energiforum Danmark kalder ligeledes dette punkt for ‘et kæmpe problem’, fordi ikke ret mange tror på beregningerne bag energimærket:

»Troværdigheden er blevet under­mineret,« siger sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen.

Energistyrelsen har dog for ganske nylig åbnet op for, at man kan bruge det målte forbrug, men ikke ret mange kender i praksis til ændringen, som også stiller krav om meget detaljerede målinger.

Tusindvis af forskellige data

Et andet konkret kritik- og forbedringspunkt er formidlingen af de mange registrerede data.

Bag rapporternes pdf-dokumenter på typisk 10-12 sider ligger nemlig en XML-fil med tusindvis af data om klimaskærmen og det tekniske anlæg, som indberettes til Energistyrelsen, og som kunden ikke automatisk får adgang til sammen med energimærket.

Det påpeger arkitekt Uffe Groes, som er partner i rådgivningsfirmaet ‘Energieffektive Bygninger’, der har specialiseret sig i rådgivning til kommuner om energimærkning:

»Hvis kommunerne sikrer sig adgang til disse data, og Energistyrelsen samtidig ville sikre, at data var opgjort ensartet, korrekt og er søgbare – så kunne kommunerne få et godt udgangspunkt for at lave statistik og regne på tværs af bygningsmassen og for eksempel se, hvor mange meter uisolerede rør der er i bygningerne, eller hvor meget uisoleret hulmur der er, og dermed udforme en plan for energi- indsatsen i kommunen,« forklarer Uffe Groes.

Han tilføjer, at som reglerne er i dag, må energikonsulenten gerne slå nogle vinduer sammen i XML-filen, hvis det giver samme energimærke, men det kan kommunen jo ikke bruge til noget, når den skal regne ud, om det kan betale sig at udskifte vinduerne.

I den kommunalt ejede Aalborg Energi-koncern mener afsnitsleder i Aalborg Energicenter Christian Byrjalsen at kommunerne i stedet skal forlange at få ordentlige data, som de kan bruge direkte i f.eks. et facility management-system.

Mere intelligent, tak

Samtidig bør energimærkningen være mere dynamisk, så konsulenten også forholder sig til energi­forbruget i forbindelse med driften af bygningen, mener han:

»Det er på tide at få lavet ordningen den tak mere intelligent og digitalt anvendelig. På den måde kan man modvirke, at vi bliver ved med at registrere de samme ting gang på gang – og dermed får reel værdi for udgifterne til energimærkningen,« siger han.

I Aalborg har man derfor tænkt sig at prøve at indarbejde de nævnte krav i et kommende udbud af energimærkning af kommunen – i et samarbejde med rådgiverne i ‘Energieffektive Bygninger’ og med støtte fra Energistyrelsen. Andre kommuner, som Esbjerg, udbyder mærkningen så billigt som muligt, så man spilder så få penge som muligt:

»Vi forventer at udbyde mærkningen i år, selv om rapporterne mestendels kommer til at samle støv, « siger ejendomschef Carsten Schlein fra Esbjerg Kommune.

Udvalg skal se på sagen

I Energistyrelsen, der har ansvaret for energimærkningsordningen, erkender chefkonsulent Ruth Severinsen, at der er ‘store og væsentlige udfordringer’ ved ordningen. Det viser en kortlægning af bruger­erfaringer med energimærkningsordningen, som styrelsen har fået udformet ultimo 2016.

»Der er ingen tvivl om, at en del af de store bygningsejere formentlig ved mere om energiforbruget i deres bygninger end de konsulenter, som udarbejder energimærket. Men der er også et vigtigt element af forbrugerinformation i det. Som lejer af f.eks. et kontor eller en lejebolig kan man se, hvilket energi­forbrug bygningen har,« siger Ruth Severinsen.

Hun henviser til, at man netop har nedsat en arbejdsgruppe med de store offentlige bygningsejere, der skal løse problemerne med energimærkningsordningen. Udvalgets arbejde forventes afsluttet i starten af 2018.

Ifølge Ingeniørens oplysninger er anden runde af kommunernes energimærkning af store bygninger dog i øjeblikket i fuld gang landet over.

Det virker uforståeligt, at der er gået fem år, inden det arbejde er startet. Hvorfor er det ikke sket noget før?

»Der er nu foretaget en evaluering af ordningen, og derfor gør vi noget nu. Vi arbejder hårdt på, at der kommer fremdrift og brugbare resultater for de store bygningsejere,« siger chefkonsulenten.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmark er snart konsulenternes paradis.
"En uafhængig konsulent skal......"

Der findes ikke uafhængige konsulenter, men der er mange med en skjult dagsorden.
Energimærkning er totalt menigsløst, og spild af tid, og alle ved det.

Hvad der er af uisolerede rør i en bygning er irrellevant.
Uisolerede gavlmure, who cares.

Der er ingen der er det mindste i tvivl om forbruget af energi i en bygning, for "nogen" betaler regningen til energiselskaberne.

  • 3
  • 0

...fornybyggede huses energimærkning noget pjat. Tæthedskravet giver ingen mening for mig, da jeg sover med åbent vindue, lukket dør og radiator og alligevel får at vide fra Dong at at vi kun anvender 65% af el og gas af hvad tilsvarende huse anvender(32 stk). Selv om vi lufter ud dagligt

Vi har en styring med nat og dagsænkning og sætter vore thermostater således, at de rum vi ikke anvender dagligt har en 3-4 grader lavere temperatur, end vore anvendte rum. Dertil har vi LED lys overalt som slukkes, når de ikke er i brug.

Men normalen i DK er er at alle rum er oplyste og varmen helst skal være 22-23 grader og brusebade tager halve timer.

Det koster, men som Michael ovenfor anfører er det let at konstatere hvad forbruget er. Derved kan man let udregne om det er huset eller beboerne der skal have en overhaling.

Gid man krævede det samme af offentlige bygninger som man kræver af bolig nybyggeri.

Tænk hvad der kunne spares hvis man rev Christianborg og lignenede bygninger ned og byggede nyt :)

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten