Kritik: »DSB oversælger konsekvent alle nyheder om IC4-togene«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kritik: »DSB oversælger konsekvent alle nyheder om IC4-togene«

Italienske Ansaldobrada sendte halvfærdige tog til Danmark alene for at leve op til DSB's ultimatum om at have 14 togsæt på danske skinner inden udgangen af maj. Den plan har DSB hele tiden været klart over.

»Men hvorfor videregav DSB og transportministeren ikke denne viden til Folketinget og hvad vil han gøre for at sikre, at DSB i fremtiden lægger alle kortene på bordet over for Folketinget,« spurgte Enhedslistens Per Clausen under et samråd i Folketinget torsdag.

Her skulle transportminister Lars Bafoed (K) redegøre for DSB's evne til at videregive fyldestgørende oplysninger til Folketinget i sagen om de IC4-togsæt, der - har det vist sig - skal sendes tilbage til Italien for at blive modificeret, så de kan sammenkoble sig med hinanden.

»Men ingen kan klage over informationsniveauet i denne sag,« sagde Lars Barfoed.

»Det har hele tiden stået klart, at Ansaldobreda for at leve op til ultimatummet skulle have 14 togsæt på skinnerne i Danmark, mindst et togsæt skal kunne sammenkobles. Resten af togsættene skal jo så i sagens natur efterfølgende opgraderes til sammenkobling, og hvor og hvordan denne opgradering foregår, er jo helt og holdent Ansaldobredas ansvar.«

Det kaldte Per Clausen et ærgerligt svar, idet DSB's besked til offentligheden hele tiden har været, at de 14 togsæt skulle være i drift ved udgangen af maj hvis de skulle leve op til ultimatummet.

»Jeg anerkender, at der ikke er givet deciderede forkerte oplysninger til Folketinget, men DSB oversælger konsekvent alle nyheder om IC4-togene og drejer alting i en overdrevet positiv retning. I dette tilfælde er det åbenlyst, at DSB helst ikke ville have haft, at offentligheden fandt ud af, at IC4-togene skulle tilbage til Italien. Derfor er det beskæmmende, at ministeren ikke vil stramme op og kræve, at DSB i den fremtidige information til Folketinget holder vigtige oplysninger tilbage og kun videregiver de positive oplysninger, siger Per Clausen.

Han frygter, at Folketinget heller ikke har fået det fulde billede af den færdiggørelsesproces, som togene nu skal igennem i Danmark.

Per Clausen efterspørger derfor en fyldestgørende liste over de fejl og mangler, som fortsat plager togsættene, og et budget for, hvad det koster at udbedre disse fejl. En sådan har DSB endnu ikke offentliggjort.

Lars Barfoed kunne til gengæld fortælle, at IC4-togene alligevel ikke skal transporteres tilbage til Italien med skib, som det ellers har været fremme i medierne, men vil blive trukket ned gennem Europa med lokomotiv. Han fortalte desuden, at togene gradvist vil blive sendt til Italien over de kommende to år, i takt med at der kommer nye togsæt til Danmark fra Italien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ingen konsekvenser og selv om at vi får alle informationer og det viser markante fejl så sker der stadig ingenting.
Måske er der nogen der får en næse, uhada, eller der bliver nedsat en kommission som bruger endnu flere penge på måske at give en dobbelt næse, som er lige så ubetydelig som én næse eller dagens soduko.

Jeg beklager den negative tone, men er der nogen debatører der seriøst tror at spalte og og spalte ned vil ændre noget som helst i denne sag?

  • 0
  • 0

Jeg beklager den negative tone, men er der nogen debatører der seriøst tror at spalte og og spalte ned vil ændre noget som helst i denne sag?

måske ikke lige i denne sag, men forhåbentligvis så kan de lære til næste gang, og vi andre kan formodentlig også lære hvordan man ikke skal gøre.

  • 0
  • 0

Det nytter ikke at kriticerer eller komme med andre ideer. For DSB foretrækker præstige projekter frem for hyldevare. Og dansk industri har tidligere ønsket at dele af tog skulle produceres i Danmark for at der ikke skulle gå arbejdspladser tabt. Hvilket på sin vis var en god tanke!!

  • 0
  • 0

"Og dansk industri har tidligere ønsket at dele af tog skulle produceres i Danmark for at der ikke skulle gå arbejdspladser tabt. Hvilket på sin vis var en god tanke!!"

Måske. Med MY 1201 og 1202 gik det grundig galt, mens de svenskbyggede MY/MX kører endnu.

Bent.

  • 0
  • 0

Ganske rigtigt og de var bygget med en stor dansk medproduktion bortset fra de først leverede.

Vi har udmærkede virksomheder og medarbejdere lige fra den ufaglærte til ingeniøren og administrationen.

Desværre har DSB og mange andre offentlige virksomheder lidt under at de skulle søge penge hos den siddende regering, det har fået dem til at stille for store krav til det de vil købe og samtidig sælge varen overfor befolkning og regering i useriøse høje toner.
Uanset om vi valgte Skoda tog eller franske TGV tog er det sikkert at vi kunne få en ikke ringe del af togene som medproduktion.

  • 0
  • 0

vi andre kan formodentlig også lære hvordan man ikke skal gøre.

Jah, det går jo galt allerede i det samme sekund kildeskatten bliver trukket!

Det er ikke bare stakkels DSB, der kan levere den ene skandale eller tragedie efter den anden. Mangelen på repressalier uanset hvad gennemsyrer hele Staten; fra toppen og ned!

  • 0
  • 0

[quote]vi andre kan formodentlig også lære hvordan man ikke skal gøre.

Jah, det går jo galt allerede i det samme sekund kildeskatten bliver trukket!

Det er ikke bare stakkels DSB, der kan levere den ene skandale eller tragedie efter den anden. Mangelen på repressalier uanset hvad gennemsyrer hele Staten; fra toppen og ned! [/quote]
Ja man skulle tro at indkøberne måske ville være lidt mere omhyggelige, hvis deres egen indkomst var direkte proportional med kundernes tilfredshed og toget rettidighed :)

  • 0
  • 0

"Men ingen kan klage over informationsniveauet i denne sag,« sagde Lars Barfoed
Det har han helt ret i - hvis man som ham stiller sig tilfreds med usle krummer DSB kaster ud til de nysgerrige.
Men det ville da klæde ministeren godt, hvis
overliggeren for en gangs skyld blev placeret end del højere, end Lars Barfoed stiller sig tilfreds med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten