Kritik: Danske læger overser for ofte sukkersyge

De danske læger overser alt for ofte type 2-diabetes hos patienterne. Sådan lyder kritikken fra Allan Flyvbjerg, professor i diabetes på Aarhus Universitet, der beklager, at det ikke er lykkedes at bremse stigningen i antallet af danskere med type 2-diabetes.

Han mener, at det blot er et spørgsmål om, at lægen løfter blikket og ser på patienten samt stiller nogle få spørgsmål om vægt, vaner og sygdom i familien. Dette vil lynhurtigt kunne afgrænse, om der er fare for sukkersyge eller ej.

»Hvis lægerne bruger den simple opskrift, koster det ingenting ud over, at lægerne reflekterer lidt over det,« siger Allan Flyvbjerg til Jyllands-Posten.

På den måde ville der måske blive opdaget flere tilfælde af type 2-diabetes i forstadiet. Og der er nok af patienter at tage af. I 2010 fik næsten 28.000 danskere diagnosen, en stigning på 79 procent i forhold til 1997, skriver Jyllands-Posten.

Læs mere på JP.dk eller på forsiden af dagens avis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allan Flyvbjerg glemmer en lille pointe - han ser kun og interesserer sig blot for patienter med diabetes.

Jeg er 100 % sikker på at Allan Flyvbjerg adskilige gange har overset / overhørt symptomer på f.eks. kræft i tyktarm, udposning på hovedpulsåren, etc. - sygdomme som nogle simple spørgsmål kunne få ham til at mistanke fandtes hos hans diabetespatient. Men - da han - som jeg (kirurg) er sporet ind på de lidelser man typisk interesserer sig for og ser - ja så misser man andre lidelser. Det er prisen for at være specialiseret. At forvente at den praktiserende læge skal kunne overskue ALLE vanlig forekommen sygdomme er nok utopi. Men Allan Flyvbjerg har en pointe! "At lægen løfter blikket og ser på patienten". Det kniber det med - desværre.

  • 0
  • 0

Hver enkelt af os har næppe erfaring med særligt mange læger, og derfor kan personlige erfaringer sjældent bruges som grundlag for en vurdering - og så alligevel. Jeg har for ca. 1 år siden skiftet læge da min gamle læge gik på pension.

Jeg var til kontrol hos min nye læge og havde fået målt fasteblodsukkeret til 6,3 mmol/ml. Forfærdet sagde lægen: "Det er alt for højt!" Jeg svarede: "Det synes jeg da ikke, 6,3 var det også sidst." Han så lidt forvirret ud, men så gik der øjensynligt noget op for ham: "Jamen, du har da ..." Jeg: "Ja, jeg har diabetes, og det har jeg haft i 25 år.".

Jeg går til kontrol hvert kvartal, og jeg håber at min nye læge efterhånden husker mig lidt bedre, eller i det mindste læser i min journal før en konsultation. Måske. Forrige gang blev jeg sendt til en hjerteundersøgelse, men der var intet galt med hjertet.

vh Erik Olsen

  • 0
  • 0
  • Og jeg har en læge der har fuldstændigt har overset mine diabetes 2 symptomer i måske 10 år. Dette selvom jeg flere gange gennem årene har påtalt udpræget mundtørhed. Svaret har hver gang været "det er meget normal - drik noget vand" eller "du kan købe noget kunstigt spyt på apoteket". Da jeg senere fik føleforstyrrelser i tæerne og påtalte det var svaret blot "..det er nervebetændelse - det kan man ikke gøre noget ved".

Først efter at jeg selv senere spurgte om det kunne være et symptom på diabetes - tog lægen en blodprøve og konstaterede at blodsukkeret var for højt.

Disse symptomer er jo typiske og enhver læge burde med det samme reagere og tjekke blodsukkeret ved sådanne symptomer.

Der er vel bare det at sige til det, at hvis du vil have et langt liv - så find en omhyggelig læge eller undersøg selv symptomerne!

  • 0
  • 0

var det ikke på tide at en computer sættes til at diagnosere ved at inputte alle symptomer og kropsdata samt adgang til sygehistorie. En computer er en hel del mere kompetent og altid up to date. Den opsamlede data kan samtidigt blive et meget stærkere grundlag for diagnosering så mange subtile ting fanges der slet ikke fanges i dag.

det kunne være et globalt system så viden bølges over verden på få dage istedet for årtier.

man skal ikke være blind for at lægevidenskaben altid har været meget ringe, det gælder stadig i dag selvom de fleste ikke har vision til at se det.

ventetiden på skadestuen burde dog være soleklart problematisk for alle.

  • 0
  • 0

man skal ikke være blind for at lægevidenskaben altid har været meget ringe, det gælder stadig i dag selvom de fleste ikke har vision til at se det..

Det er IKKE lægevidenskaben som er ringe - men som andre steder er der indenfor lægeverden også brodne kar. De findes ganske givet også indenfor ingeniørverdenen! Men til forskel skal den praktiserende læge kunne være videnen om tunneller, broer, el-området, IT-systemer , biokemi samt alm. byggeprojekter. Det er nu engang de færreste ingeniører som evner det!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten